Kultur og religionssamtale - forsiden

Mission - frafald - konversion

?

Oversigt:
Straffen ved forførelse og frafald (5. Mos. 13, 1-19 ) -
Døm ikke.. ( . Mt. 7, 1- ) - [Accept af anderledes troende]
Den kana'anæiske kvinde ( . Mt. 15, 21-28 ) -
Advarsel mod at bringe til fald ( . Mt. 18, 16-20 ) - [forargelse - frafald]
Kald ikke nogen på jorden jeres fader ( . Mt. 23, 9- ) - [autoritet - autencitet - mission - kolonialisme]
Advarsel om proselytdannelse til Helvede ( . Mt. 23, 15- ) - Jesu ord til modstandere
Missionsbefalingen ( . Mt. 28, 18-20 ) - Jesu ord til disciplene
Den fattige enkes gave ( . Mk. 12, 41-44 ) - Eksempelfortælling, Jesu
Gå ud i alverden ( . Mk. 16, 15-16 ) - [mission - universalitet]
Peters fiskedræt ( . Luk. 5, 1-11 ) - [religionsmøde - det hellige øjeblik - mission]
Som jeg er udsendt, sender jeg jer ( . Joh. 20, 20-23 ) - [mission - kirkens sendelse]
Vi kan ikke lade være med at tale ( . Apg. 4, 20- ) - [motivering for mission]
Vidnesbyrd .. ingen nødlidende ( . Apg. 4, 32-34 ) - Menighedens første tid - mission og
Valget af 7 menighedsforstandere ( . Apg. 6, 1-7 ) - Menighedens første tid
Samtale i jødernes synagoge ( . Apg. 17, 2- ) - [samtale/dialog - mission]
Paulus på Areopagos ( . Apg. 17, 16-34 ) - [lytte - tale ind i kontekst]
I er et brev fra Kristus (2. Kor. 3, 3- ) - [sendt i kød og blod - åbent budskab - mission]
Gud forligte verden med sig selv (2. Kor. 5, 17-21 ) - [univsersalitet contra evangelisk reduktionisme]
Om at forkynde et forvrænget evangelium ( . Gal. 1, 6-10 ) - Menighedens første tid - mission og
Guds visdom gøres bekendt for magter ( . Ef. 3, 8-ff ) -
Guds visdom i al sin mangfoldighed ( . Ef. 3, 10- ) - [Guds mange farver]
Hold dig fra tåbelige diskussioner (2. Tim. 2, 23- ) - [religionsdialog - debat]
Skrifterne - indblæst af Gud (2. Tim. 3, 16-17 ) - Belæring, brevlitteraturen
Advarsel mod frafald ( . Hebr. 3, 12-14 ) -
De frafaldnes skæbne ( . Hebr. 6, 1-8 ) -
Udenfor lejren ( . Hebr. 13, 13- ) -
?kaldt ud af mørket (1. Pet. 2, 9-10 ) - [Opgaven omfatter alle nationer]
Rede til forsvar .. i sagtmodighed (1. Pet. 3, 15-16 ) - [mission - hvordan - samtale]
for Gud er kærlighed (1. Joh. 4, 7-11 ) - [befriende kommunikation - mission - kærlighed]

Alle temagrupper:
Samme Gud - Erkendelse og sandhed - Jesu forkyndelse og praksis - Frelse og forløsning - Sameksistens - Religionsdialog og mission - Lærepunkter og konfrontationer

Samlet bibelindeks
Litteraturhenvisninger Oversigt over litteratur, der er citeret fra.

.


Straffen ved forførelse og frafald 5. Mos. 13, 1-19 .
Fremstår der en profet, som forfører folk og byer til at følge andre guder, så skal han stenes og de frafaldne hugges ned.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 5. Mos. 13, 1-19

I GT findes forestillingen at menneskene skal holde justits med troen og på Guds vegne straffe frafald og forførelse til frafald med døden. I Ny Testamente kan frafald fordømmes, men straffen sørger Gud for. Det er en almindelig opfattelse blandt kristne, at holdningen til frafald i islam ligner den holdning, vi fx finder her i Gammel Testamente. Sura 4,89 forstås af kristne let sådan, men også af muslimer. Amnina Tønnsen læser grundholdningen i islam og koran til spørgsmålet anderledes. -

De ville ønske, at I var vantro, ligesom de selv er vantro, således at I var lige. Tag ikke nogen af dem til venner, før de udvandrer for Guds sag! Hvis de vender sig bort, skal I pågribe dem og dræbe dem, hvor I end finder dem! Tag ingen af dem til ven eller hjælper! Sura 4,89 (Koran online) Koranen i ny dansk oversættelse

Aminah Tønnsen-referencer til Koranen, der understreger at tro må være frivillig - og straf af frafald og forførelse derfor meningsløs: "Hvis det havde været Guds vilje, ville alle på jorden have troet (på Ham). Vil du da tvinge menneskeheden til at tro? Ingen kan tro - undtagen Gud vil det; men de, der ikke bruger deres intellekt, vil forblive forvirrede." (Sura 10:99-100) - "Sig: "Dette er sandheden fra Herren!" Lad den, der vil tro - og lad den, der vil, afvise at tro." (Sura 18:29) - "Vi har visselig vist mennesket vejen. Om det vil være taknemmeligt eller utaknemmeligt, er op til det selv." (Sura 76:3) "Sig: "Oh I, der afviser troen! Jeg tilbeder ikke (de afguder), som I tilbeder, og I tilbeder ikke (den Herre), som jeg tilbeder. Jeg vil aldrig (nogensinde) tilbede (de afguder), som I tilbeder. Ej heller vil I (nogensinde) tilbede (den Herre), som jeg tilbeder. Gå I jeres vej - jeg går min!"" (Sura 109:1-6) - "Du vil ikke være i stand til at retlede alle dine kære. Gud vejleder den, Han vil." (Sura 28:56) - "(Vær ikke mismodig) hvis de vender dig ryggen. Det påhviler dig blot at forkynde det tydelige budskab." (Sura 16:82).
Se også: Tønnsen: Sura-steder som understreger troen frivillighed. -

"Som religiøse fellesskap opplever vi, hver på vår side, at det er gledelig når noen ønsker å dele vår tro og bli del av vårt trosfellesskap. Derfor vil vi også, hver på vår side, respektere en persons rett til å konvertere til en annen religion enn vår egen". 22. august 2007 presenterte Islamsk Råd Norge og Mellomkirkelig råd for Den norske kirke en felles erklæring om trosfrihet og konvertering. -

[Din kommentar] []

[top]


Døm ikke.. . Mt. 7, 1- .
Døm ikke, at I ikke selv skal dømmes.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mt. 7, 1-

Jesu ord fra bjergprædikenen handler om at dømme hinanden set med Guds øjne og handler ikke i første række om forholdet til anderledes troende. Men forudsætningen er at al dom i sidste ende er Guds - og overfor Gud kan det meget vel være at den dømmende har mest dom behov. I afledet forstand kan ordene bringes i spil i religionsdialogen. Indgår i et stikordsskema baseret på Paul Knitter fire modeller for teologier om religionerne. (Hans Raun Iversen, i Ny Mission, nr. 11, s.37), som begrundelse for postmoderne accept af den anderledes troende. Betyder den form for accept at der ikke er konfrontationer og prøvning af hinandens lære? Om at prøve ånderne på Kristi inkarnation (1. Joh.).
Sammenlign nedenfor hvordan koranen i sidste overlader dommen over de forskelligt troende til Gud. -

[Din kommentar] []

[top]


Den kana'anæiske kvinde . Mt. 15, 21-28 .
Kvinden, som er kananæer, altså har en fremmed tro, insisterer på at Jesus kan frelse hendes datter. Hendes i hvert fald retorisk set ydmyge ord om, at man ikke nægter hunde krummerne, selv om de ikke sidder med ved bordet, (om)vender Jesus, så han ser at Guds frelse også gælder hende..
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mt. 15, 21-28

Om noget siger fortællingen at der ikke er grænse for Guds mission i verden. Om den afspejler en bevægelse i Jesu selvforståelse diskuteres. Men fortællingen bruges også til kirkelig selvkritik: Er der stadig nogen som den etablerede kirke grænser ude, og lader nøjes med krummer? Kvinder i nogle dele af verden - fx? Og får kvinder lettere den position at de er dem, som kan pege på misforholdet? Se her -

By responding, "Sir, even the dogs under the table eat the children's crumbs" one could argue that the Syrophoenican woman was buying into her own oppression. Was she subtly using his expression of an existing bias so as to challenge Jesus towards his own transformation? Coming to today's realities, there are still a significant number of women trying to understand the meaning of churches' mission wondering at who deserves bread and who can only get crumbs between men and women. Fulata L. Moyo. in "Who is not at the table?" -

?

[Din kommentar] []

[top]


Advarsel mod at bringe til fald . Mt. 18, 16-20 .
Jesus advarer mod at bringe en af de små til fald.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mt. 18, 16-20

At bringe til fald betyder her "få til at miste troen, livsmodet, måske ligefrem troen på Guds Rige". Dette ondeste, man kan gøre mod et andet menneske, har en eksistentiel eller eksatologisk straf i vente, men det er ikke noget mennesker skal eksekvere. Modsat frafald i følge moseloven, som straffes med døden. 5. Mos. 13,3-6.
Advarsler mod frafald i NT: Hebr. 3,12; 6,4-5; 1. Kor. 10,12.
Islam: Aminah Tønnsen diskuterer frafaldspørgsmålet udfra sura 2, 256: "Der må ikke være tvang i trosanliggender", og mener at straffe en muslim vil være mod koranens ånd. Se: Frafald i islam - (Aminah Tønnsen).
Hun bringer ikke Sura 4,89 på bane, hvor de frafaldne, eller dem, der har vendt sig fra Gud, skal pågribes og dræbes. -

[Din kommentar] []

[top]


Kald ikke nogen på jorden jeres fader . Mt. 23, 9- .
..for én er jeres fader,han, som er i himlen.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mt. 23, 9-

Man kan se "kristenheden" - den europæiske statskirkelighed - som en videre udvikling af den tidlige kirkes kompromisser med magt og patriarkalske samfundsformer. Det er dette fald som den kristne kirke har med i bagagen og hvor man kan se en forbindelses linje til det problematiske partnerskab mellem kolonialisme og mission. Jfr. Darell Guder: Mission i et pluralistisk samfund (2007), s. 13. -

[Din kommentar] []

[top]


Advarsel om proselytdannelse til Helvede . Mt. 23, 15- .
Veråb over farisæere og skriftkloge, som drager over sø og land for at vinde proselytter - som så bliver dobbeltfortjent til Helvede
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mt. 23, 15-

-

About some evangelicals fear for contextualising too much: Who wants to struggle with the difficulties of learning languages, understanding culture, not to mention the daily struggles of living cross-culturally, and then allow careless evangelism to "make twice as much a son of hell.?" (Matt. 23:15) CONTEXTUALIZATION AND GREAT COMMISSION FAITHFULNESS

?

[Din kommentar] []

[top]


Missionsbefalingen . Mt. 28, 18-20 .
Den opstandne Jesus siger til sine disciple, at han har fået al magten i Himmelen og på jorden, at de skal drage ud i verdenen og gøre alle folkeslag til hans disciple, idet de lærer dem at holde alt det, han har befalet dem, og i det de døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Og han vil være med den alle dage indtil verdens ende.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mt. 28, 18-20

Jesu dåbs- og missionsbefaling er basis for såvel al mission, optagelse i den kristne kirke og undervisningsforpligtelse. -

According to Rengstorf, Jesus' disciples were different from the other types of disciples in the NT (i.e. disciples of the Pharisees and John the Baptist); the latter were drawn to join a cause, while Jesus called his disciples to himself. This is a difference that should not be overlooked by modern missionaries. Again, Bosch notes, "Discipleship is determined by the relationship to Christ himself, not by conformity to an impersonal ordinance. The context is not the classroom (where 'teaching' usually takes place) nor even the church, but the world." With apologies to Walter Henrichsen, the Great Commission calls for disciple-making that does not simply reproduce disciples after the disciple-maker's "own kind." Rather, the missionary's challenge is to produce a disciple who is a follower of Christ within the specific and unique cultural location, a context that is always different from that of the missionary. Therefore the missionary must think through and work toward a properly contextualized faith. CONTEXTUALIZATION AND GREAT COMMISSION FAITHFULNESS

[Din kommentar] []

[top]


Den fattige enkes gave . Mk. 12, 41-44 .
Enken er forbillede på gudsforholdet
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mk. 12, 41-44

Missionsaspekt: Enken er vel forbillede på mennesket sendt af Gud i verden. Selv med det mindste, eller intet andet end én selv, (=hele hendes eje), kan man give. I missionstænkning er fortællingen også brugt kritisk. Den bør rejse spørgsmålet, hvordan er hun er blevet så fattig at de to mønter er hendes sidste. -

- According to Sarojini Nadar sharing her own experience: "When I build shelters for abused women, they call me a saint, when I ask why women are battered they call me a feminist." Sarojini Nadar, University og Kwa-Zulu Natal. -

[Din kommentar] []

[top]


Gå ud i alverden . Mk. 16, 15-16 .
Jesus viser sig for de 11 - efter de ikke har troet forskellige vidnesbyrd om hans opstandelse. Han bebrejder dem for deres hårdhjertethed, men siger så: "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes."
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Mk. 16, 15-16

Gå ud i hele verden og prædik evangeliet for hele skabningen - det er fordringen om mission. Fordringen møder disciplene på et nulpunkt af tro - hårdhjertethed overfor at tro på vidnesbyrdene om hans opstandelse.
I alle fire evangelier er der befaling om mission - men de har lidt forskelligt fokus. Hos Mattæus handler den om at skabe troende ved dåb og oplæring, hos Markus er vægten på at evangeliet prædikes, hos Lukas på prædiken til omvendelse til syndernes forladelse og på at være Jesu vidner og endelig hos Johannes om at være sendt af Jesus med fuldmagt til at forlade syndere. Både hos Lukas og Johannes er missionsbefalingen tæt knyttet til disciplenes modtagelse af Helligånden. Hos Mattæus til Kristi del almagten og nærvær. (Mt. 28, Mark 16.15f Se også Mark 13,10,Luk 24, 46-47, 20, 21-23) -

?

[Din kommentar] []

[top]


Peters fiskedræt . Luk. 5, 1-11 .
Jesus underviser folk fra en båd og beder derefter Simon (senere Peter) om lægge ud og trods manglende fiskesucces natten igennem, kaster Peter garnene ud - "på dit ord". Han og de andre fiskere fanger så meget, at bådene er ved at synke, og Peter kaster sig ned og siger "Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand." Men Jesus siger: "Frygt ikke! Fra nu af skal du fange mennesker".
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Luk. 5, 1-11

Teksten har en helt særlig betydning for Grundtvig: Læs om hans skovoplevelse. -

Der er en dyb visdom gemt i at sammenligne mission med fiskeri. Man er ikke herre over hvad der sker. Det er ikke noget man kan gøre sig til herre over. Det vellykkede religionsmøde, hvor himlen åber sig er altid noget, der sker eller kommer til én. Pludseligt, uventet og uprovokeret.. (Steen Skovsgaard) Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 60

[Din kommentar] []

[top]


Som jeg er udsendt, sender jeg jer . Joh. 20, 20-23 .
Disciplene blev glade, da de så Herren. Jesus sagde igen til dem: "Fred være med jer! Som Faderen har udsendt mig, sender jeg også jer." Da han havde sagt det, blæste han ånde i dem og sagde: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt."
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Joh. 20, 20-23

-

[Din kommentar] []

[top]


Vi kan ikke lade være med at tale . Apg. 4, 20- .
På grund af en helbredelse, der er blevet tydeligt tegn for alle i Jerusalem, befaler rådet apostlene Peter og Johannes, at de ikke må forkynde at det er i Kristi navn helbredelsen er sket. Hertil svarer de: "Døm selv, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham; (20) men vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt".
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Apg. 4, 20-

Der er et presserende "betydningsoverskud" i det store og altforvandlende, som disciplene har været vidne til, og som sætter sig igennem i tydelige tegn gennem deres helbredelsesvirksomhed. Det må ud, ikke som pligt og i følge et påbud, men som noget der ikke kan holdes tilbage. -

[Din kommentar] []

?

[top]


Vidnesbyrd .. ingen nødlidende . Apg. 4, 32-34 .
Menigheden var fælles om alt, aflagde vidnesbyrd og der var ingen nødlidende i blnadt dem
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Apg. 4, 32-34

Den første menighed fremstår som en idealmenighed og mission og diakoni er en selvfølge. Man har diskuteret hvor meget det afspejler virkeligheden, men i hvert fald finder menigheden strukturer, da den første begejstring ikke bærer alene. Jfr Apg. 6,1-6, indsættelse af diakoner fortæller om opbyggelse af egentlig struktureret diakoni. Udviklingsteologi. Den tredje Verden og teologi i dag 146

De første menigheder øvede en meget begrænset direkte indflydelse på den samfundsmæssige udvikling, da de i praksis var en slags alternative minisamfund, som gennem deres etik og tro satte spørgsmålstegn ved det romerske samfund, og som derfor også undertiden blev forfulgt af myndighederne. Indirekte kom de imidlertid til at spille en afgørende rolle, da de netop som modkulturelle minisamfund repræsenterede en alternativ samfundsvision på et tidspunkt, hvor Romerriget var i krise, ikke politisk og militært, men ideologisk og moralsk. Ved at nægte at deltage i Romerrigets officielle kult, som opfattedes som afgørende for opretholdelsen af den eksisterende samfundsorden, og ved at bryde med moralske normer og sædvaner i samfundet oplevedes de kristne som en trussel, som staten med magt - men dog uden held - forsøgte at bekæmpe...Det var ikke først og fremmest gennem offentlig forkyndelse, at menighederne i det 3. århundrede vandt nye tilhængere, men kvaliteten af deres adfærd. Mogens Mogensen. Udviklingsteologi. Den tredje Verden og teologi i dag 146

[Din kommentar] []

[top]


Valget af 7 menighedsforstandere . Apg. 6, 1-7 .
Særlige personer - fyldt af ånd og visdom - vælges til at varetage diakonien
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Apg. 6, 1-7

Varetagelse af omsorgen og retfærdigfordeling af det fælles hører fra den første tid til i menigheden, men ret tidlig skilles diakonien ud som en særlig funktion i forhold til varetagelse af bøn og prædiken. -

I Luthers optik (1523): Apostlene tog sig af forkyndelsen, de syv mænd havde et andet embede med at dele godset ud. ... I den historie ser I for det første, hvordan en kristelig menighed skal se ud; dernæst ser I også et ret billede af et åndeligt regimente, således som apostlene førte det ud: de tager sig af sjælen ved prædiken og bøn, men sørger tillige for, at legemet får sit, idet de indsætter mænd, som skal uddele godset, som I har hørt. Således sørger den kristelige menighedsstyrelse både for legeme og sjæl, så at der ingen trængende bliver iblandt dem... (Citeret efter Harbsmeier og Iversen 1995: 166.) Udviklingsteologi. Den tredje Verden og teologi i dag 148

[Din kommentar] []

[top]


Samtale i jødernes synagoge . Apg. 17, 2- .
Efter sædvane gik Paulus hen til dem, og tre sabbatter i træk førte han samtaler med dem ud fra Skrifterne. v3 Han udlagde dem og forklarede, at Kristus måtte lide og stå op fra de døde, og sagde: ¯Denne Jesus, som jeg forkynder for jer, er Kristus.® v4 Nogle af jøderne blev overbevist og sluttede sig til Paulus og Silas..
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Apg. 17, 2-

Missionens væsen og indhold kan ikke fyldestgørende defineres som dialog.5 Men det kan også forstås som et udsagn om, hvordan der kan eller skal drives mission - og da er jeg straks mere enig. Man kommer i de allerfleste tilfælde ikke udenom dialogen i bestræbelsen på at føre mennesker til Kristus. Vi møder det i Ap G 17,2, hvor der om Paulus står, at da han kom til Thessalonika, gik han hen til jøderne i synagogen "og tre sabbater i træk førte samtaler med dem ud fra Skriften". Det er altså hverken korrekt at identificere mission og dialog eller at se mission og dialog som alternativer eller modsætninger.
Kurt Christensen [Se her: Mission - hvad og hvorfor?] -

[Din kommentar] []

[top]?


Paulus på Areopagos . Apg. 17, 16-34 .
Paulus ser de mange afgudealtre i Athen. Han oprøres over dem - og går i diskussion med de lærde.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Apg. 17, 16-34

Areopagos-talen er et praktisk eksempel på dialog. Paulus møder op, der hvor filosofferne er. Han observerer og lytter. Han lytter til, hvad der er godt i deres skrifter og bygger på det, han kan tilslutte sig. Han fremhæver Kristus og hans opstandelse som centrum uden at bruge navnet. Det gør han tilsidst, ikke til at begynde med. Han demonstrerer vilje til diskussion, til at imødegå fejltagelse og modsigelse. Andrew Wingate.
Altsammen med den forudsætning at det er samme Gud, vi lever og røres i. Læs her, Apg 17,22f
Se også: Det, I ærer uden at kende det... - Paulus' Areopagostale - spørgsmålet om samme Gud.




-

[Din kommentar] []

[top]


I er et brev fra Kristus 2. Kor. 3, 3- .
Det skal kendes på jer, at I er et brev fra Kristus, ført i pennen af os, indskrevet ikke med blæk, men med den levende Guds Ånd, ikke på stentavler, men på kødtavler, nemlig menneskehjerter
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 2. Kor. 3, 3-

Hvert eneste menneske, der har hørt om Gud og forstået Gud gennem Kristus, er et brev til medmenneskene om det, de har hørt og forstået. De er levende meddelelser om Guds kærlighed, er sendt som sådanne og skal forstå sig selv sådan. Og de er så at sige åbne breve, ikke stentavler med et fikseret budskab, men i skrevet med den levende Gud Ånd, under stadig forvandling i mødet med den verden, de er sendt til.
-

På samme måde som for diakoniens vedkommende gælder det også for missionen: hvis en kirke mangler udadrettehed og sendelsesbevidsthed bliver den mangelfuld, nemlig til en selvveltilfreds kirke, der kun er af sten, men ikke af kød og blod og engagement.
Niels Henrik Gregersen.
Se her:Kirken i Informationssamfundet
Kirken i informationssamfundet

[Din kommentar] []

[top]


Gud forligte verden med sig selv 2. Kor. 5, 17-21 .
Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning. Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til! v18 Men alt dette skyldes Gud, som forligte os med sig selv ved Kristus og gav os forligelsens tjeneste, v19 for det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv og ikke tilregnede dem deres overtrædelser, men betroede os ordet om forligelsen. v20 Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 2. Kor. 5, 17-21

Frelsesperspektivet er hele tiden "hele verden". Der er ikke tale om den "evangeliske reduktionisme", som gradvist har bestemt vores vestlige teologi og praksis, og førte til et tab af missionstænkningen i vores arvede teologier om kirken. "Snarere end at se Guds mission i verden, kom omsorgen og serviceringen af den enkelt frelstes frelsthed til at kendetegne de europæiske kirker. Darell Guder, s. 18-21. Mission i et pluralistisk samfund 18

This is a central focus for Christian ministry with people of other faiths: we are impelled by the love of Christ (5,14) "In Christ God was reconciling the world to him self. Does "the world" include Muslims, Hindus and Sikhs? Celebrating Difference, Staying Faithfull 74?

Folkekirkens mission som kristen kirke er at forkynde Kristus som hele verdens frelser. Dette udgangspunkt er lovgivningsmæssigt bestemt i Grundloven, der bestemmer folkekirken som den evangelisk-lutherske kirke. Forkyndelsen bygger på den grundforudsætning,at mennesker ikke ved egen indsats kan gøre sig fortjent til noget over for Gud, men kun kan modtage alt fra Gud i troen på Jesus Kristus. Kirkens overordnede opgave danner udgangspunkt for de konkrete former, kirkelivet får i sogn, provsti og stift. Alle konkrete målsætninger må dybest set tjene denne opgave. Kap 2 Opgaver i sogn, provsti og stift. Betænkning 1477.

[Din kommentar] []

[top]


Om at forkynde et forvrænget evangelium . Gal. 1, 6-10 .
Paulus advarer mod nogen, der forkynder et andet evangelium end det de (Galaterne) tog imod. En sådan forkynder er forbandet.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Gal. 1, 6-10

Nogle forstår det som advarsel mod for stærk kontextualisering. CONTEXTUALIZATION AND GREAT COMMISSION FAITHFULNESS -

[Din kommentar] []

[top]


Guds visdom gøres bekendt for magter . Ef. 3, 8-ff .
Forkyndelsen åbenbarer den hemmelighed der lå skjult hos Gud fra evighed af, så Guds visdom bliver kendt for magter og myndigheder i Himmelrummet. Fortsætte i kap. 4 med Kristi Himmelfart, hvor han er steget op for at fylde alt.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Ef. 3, 8-ff

Stederne kan ses som et eksempel på, hvordan allerede tidligt evangeliet ikke kunne forkyndes uden kontekstualisering - her nemlig ind i en hellenistisk præget tankegang. Himmelfarten er ikke den jødiske tronbestigelse, men Kristi kosmiske kamp med magterne for "at fylde alt." Kristendom Mission - Kultur 13

[Din kommentar] []

[top]


Guds visdom i al sin mangfoldighed . Ef. 3, 10- .
[Under redaktion]
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Ef. 3, 10-

Men heller ikke bør man overvurdere kirkens missionsopgave, som om vi blot endnu ikke havde fundet de rigtige metoder eller "værktøjer" (som det hedder i managementkulturen) for at gøre alle folkeslag kristne, inklusive danerne og os selv. For Guds Ånd blæser, hvorhen den vil, og Helligåndens gerning er ikke nødvendigvis homogeniserende, men er ofte nok karakteriseret ved at sætte forskelle til verden, forskelle der gør verden farverig. Guds visdom er "mangefarvet" (polypoikilia), som det hedder i Det Nye Testamente. Niels Henrik Gregersen Se: Kirken i Informationssamfundet - externt link
Kirken i informationssamfundet 5

?

[Din kommentar] []

[top]


Hold dig fra tåbelige diskussioner 2. Tim. 2, 23- .
.. en Herrens tjener skal ikke strides med nogen.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 2. Tim. 2, 23-

Om samtale [ikke altid samtale]
-

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 56

[Din kommentar] []

[top]


Skrifterne - indblæst af Gud 2. Tim. 3, 16-17 .
"Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning" 1992-oversættelsen.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 2. Tim. 3, 16-17

Sammenhængen gør det rimeligt antage at der er tale om de gammeltestamentlige skrifter. Kristne fundamentalister bruger stedet som så at sige bibelens selvautorisation: Ethvert skrift i bibelen er indblæst af Gud. I kulturmøde-, religionsmøde- og missionssammenhæng er Reichelts forståelse interessant - og også sproglig mulig. Et skrift også fra en anden religion kan være indblæst af Gud .. og eje sandhedens stempel. Reichelt argumenterer med Paulus' egen praksis.
Selvfølgelig rejser spørgsmålet sig så - som allerede indenfor bibelen, hvis man kun har den som horisont - hvad er så ikke indblæst af Gud. Her skal bare peges på det lutherske kriterium: Sand åbenbaring i bibelen er "Was Christum treibet" - altså det som formidler Kristus, bevidner Kristus til forståelse af Kristi sag for den troende -. Det ligger i Reichelts forståelse. Kristus er centrum, men da Kristus er Guds Ord=LOGOS, skabermagten selv, findes Kristus dels som den yderste horisont for alle ting (og religioner) dels spejlet i religiøse indsigter af forskellig art. Prøvestenen for formidleren (missionæren) er om de peger på Kristus, som verden kender ham, åbenbaret i kød og blod i Jesus fra Nazareth. -

I det bekjente skriftavsnitt 2. Tim. 3,16-17 taler Paulus blandt annet også om "gudsmenneskets" utvikling. I den forbindelse nevner han som et av de viktigste midler de ¯gudinspirerede ® eller ¯gudbeåndede® skrifter. Med disse ¯gudbeåndede skrifter® tenker han naturligvis først og fremst på den gammeltestamentlige skriftsamling. Det er derfor at man også i de nordiske bibeloversettelser har ment seg berettiget til å oversette grunntekstens ord med "den hellige skrift". - Det er imidlertid et spørgsmål om ikke det hadde været rettere å oversette ordene som de står slik som også både Luther og "The Revised Version" har det henholdsvis i den tyske og engelske bibel. - Som enhver theolog vet står der klart og tydelig: "Hvert gudbeåndet skrift er også nyttig til lærdom, til overbevisning, til rettledning, til optuktelse i retfærdighed - forat gudsmennesket kan bli fullkommet, duelig til all god gjerning".
Fra Paulus's livs virke ser vi også at han ved en særlig leilighet også tar ord inn fra et skrift, som hører til en annen religion og gir dem plass side om side med det bibelske skriftord... (Apg. 17 - Areopagostalen) Fra Kristuslivets Helligdom 26

Note that the 1901 Authorized Standard Version (ASV) as well as some other versions (e.g., the Bible in Basic English = BBE, Douay-Rheims = DRB) reads as follows: "Every scripture inspired of God is also profitable.." According to this rendering one might reasonably ask "Well, what about those Scriptures that are not inspired by God?"
While this rendering is grammatically possible, this translation to some degree leaves open the implication that there may be some Scripture not inspired by God, which of course is not true, for if any of the whole is not of God, then which part is it? Læs mere her -

[Din kommentar] []

[top]


?

Advarsel mod frafald . Hebr. 3, 12-14 .
De troende skal ikke gøre deres hjerter onde og vantro. Det er frafald fra den levende Gud, som ligner frafaldet i ørkenen ved udvandringen fra Ægypten - det vil straffes på samme måde: de kommer ikke ind til frelsen.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Hebr. 3, 12-14

Ordene handler ikke om frafald til en anden tro, men frafald ind i vantro og ondskab; straffen eksekveres ikke af mennesker, men af Gud -

[Din kommentar] [Epistel/anden tekstlæsnin]

[top]


De frafaldnes skæbne . Hebr. 6, 1-8 .
Man skal ikke spilde undervisning på dem, som engang har været troende og så er faldet fra - de korsfæster Guds søn igen og gør ham til spot - og de vil få deres løn.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Hebr. 6, 1-8

Frafaldet fremprovokeres ikke af mødet med anden tro, men ved ulydighed eller måske bare gliden ud. Straffen er fortabelse, men som ovenfor, ikke eksekveret af mennesker -

[Din kommentar] []

[top]


Udenfor lejren . Hebr. 13, 13- .
Teksten handler om det hellige, der ikke er bundet til at være indenfor templet, det gamle, det etbalerede.., men findes "derude"
Teksten on-line hos Bibelselskabet: . Hebr. 13, 13-

Steen Skovsgaard bruger det som billede på det missionale engagement, der skal huske at have baglandet med. -

..det (er) en vigtig opgave for præsten, eller den "opdagelsesrejsende", hele tiden at sørgefor at melde tilbage til sine egne, så der fortsat er forståelse for arbejdet blandt dem "uden for lejren" (Hebr.13,13). - En sådan forståelse fra baglandets side er ligeså nødvendig som for enhver anden feltarbejder eller opdagelsesrejsende, for at der fortsat kan være tilstrækkeligt med forsyninger" til arbejdet, i form af forbøn, forståelse, medleven Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 67

[Din kommentar] []

[top]


kaldt ud af mørket 1. Pet. 2, 9-10 .
De tilhører et udvalgt folk, et kongeligt præsteskab, en hellig nation, Guds eget folk - med et forenende formål: at forkynde hans underfulde handlinger, han som kaldte dem ud af mørket ind i hans underfulde lys (Guder s. 11)?
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Pet. 2, 9-10

De kristne er ecclesia (græsk= kaldt ud), et udskilt og forpligtet fællesskab, hvis opgave det er at omfatte alle nationer. Derfor er mission et spørgsmål om lydighed i forhold til Jesus Kristus, Frelser og Herre. Darrell Guder, MISSION i et pluralistisk samfund - hvorfor og hvordan? s. 11, udg. Folkekirkens Mission 2007 -

[Din kommentar] []

[top]


Rede til forsvar .. i sagtmodighed 1. Pet. 3, 15-16 .
I skal altid være rede til forsvar for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har, men I skal gøre det med sagtmodighed, og gudsfrygt og en god samvittighed..
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Pet. 3, 15-16

Om hvordan den kristne apologetik skal føres. Moucarry sammenligner med muslimmers forpligtelse som vidner (Sura 2,143; 22,78; 33,45), men at koranen understreger at det er Gud, der omvender mennesker (7,43; 13,31; 28,56) - og at der ikke må være tvang i religionen (2,256). S. 19 i At være Tro mod Tro

[Din kommentar] []

[top]


for Gud er kærlighed 1. Joh. 4, 7-11 .
[Under redaktion]
Teksten on-line hos Bibelselskabet: 1. Joh. 4, 7-11

"Fordi evangeliet er centreret om budskabet om, at Gud er kærlighed, så må det også kommunikeres kærligt. Et evangelium, som forkynder, at Gud ønsker og bringer fred blandt al skabningen, må deles fredeligt. Et evangelium om lægedom og genoprettelse af alle ting må meddeles på måder, som i sig selv er lægende og genoprettende. Et evangelium om befrielse fra alle former for afgudsdyrkelse, besættelse og slaveri under synd må i sig selv kommunikeres befriende". Darrell Guder, MISSION i et pluralistisk samfund - hvorfor og hvordan? s. 24 Folkekirkens Mission 2007 -

[Din kommentar] []

[top]


? ?