Kultur og religionssamtale - forsiden

Jesu forkyndelse og praksis

Oversigt:
Salige er de fattige i ånden (Mt. 5, 1-11 ) - [kriterier for salighed eller frelse]
Om gengældelse. Slår nogen dig på den en (Mt. 5, 38-42 ) -
Du skal kende dem på frugterne.. (Mt. 7, 16- ) - [gerninger]
Ikke enhver, der siger Herre, Herre.. (Mt. 7, 21- ) - [bekendelse - gerninger - tro]
Den romerske officer i Kapernaum (Mt. 8, 5-13 ) - [stor tro - tro der frelser - Israel]
Jeg er ikke kommet for at bringe fred (Mt. 10, 32-42 ) - troens kamp - åndelig kamp - jihad
Den, der ikke er med mig, er imod mig (Mt. 12, 30- ) - [inklusiv/eksklusiv - utilgivelige - forhånelse]
Den kana'anæiske kvinde (Mt. 15, 21-28x ) - [tro - frelse - indenfor - udenfor]
Vinde verden og miste sit liv (Mt. 16, 26- ) -
Det største bud i loven (Mt. 22, 34-40 ) - [kærlighed til Gud og næsten]
Verdensdommen (Mt. 25, 31-46 ) - [gerninger - frelse - muslimen på dommens dag]
Den, der ikke er imod jer, er for jer (Luk. 9, 50- ) - [inklusiv/eksklusiv]
Den barmhjertige samaritaner (Luk. 10, 25-37| ) - [frelse - gerninger]
Tolderen og farisæeren (Luk. 18, 9-14 ) - [tro - frelse]
Den samaritanske kvinde ved brønden (Joh. 4, 1-42 ) - [ånd - sandhed - gudsdyrkelsens sted]

Alle temagrupper:
Samme Gud - Erkendelse og sandhed - Jesu forkyndelse og praksis - Frelse og forløsning - Sameksistens - Religionsdialog og mission - Lærepunkter og konfrontationer

Samlet bibelindeks
Litteraturhenvisninger Oversigt over litteratur, der er citeret fra.

.


Salige er de fattige i ånden Mt. 5, 1-11 .
Jesus priser forskellige grupper salige - de fattige i ånden (hos Lukas "de fattige" Luk. 6,20), dem der sørger, de ydmyge, dem, som hungrer og tørster efter retfærdighed, de barmhjertige, de rene af hjertet, dem, som skaber fred, de forfulgte.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mt. 5, 1-11

Afhængigheden af Gud er det afgørende
"Der er intet der tyder på at de, der velsignes, skal være kristneDet drejer sig om deres afhængighed af Gud og deres søgen efter retfærdighed. Kan dette ses som en inklusiv tekst? Det er i hvert fald en smuk tekst at læse ved lejligheder, hvor mennesker med forskellig tro mødes, fordi den kommunikerer på tværs af alle trosformer".
Billede: Udsnit af Carl Bloch Bjergprædikenen.
Citat, s. 72 i Celebrating Difference, Staying Faithfull

[top]


Om gengældelse. Slår nogen dig på den en Mt. 5, 38-42 .

Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mt. 5, 38-42

Parallel i Sura 41:34 Jfr Naveed Baig nedenfor. -

Prædikenstump af imamen Naveed Baig:Fra fredagsprædiken i dag: En beduin (der havde været hårdhændet mod Profeten Fred være med ham) sagde til Profeten Fred være med ham: Du gengælder ikke ondskab med ondskab'.
Som Koranen siger : Den gode handling er ikke lige med den onde handling. Forsvar dig med noget, der er smukkere, og da vil den, til hvem du havde et fjendtligt forhold, blive som en nær ven! (41:34)
Lad os altid gengælde ondskab og had med noget smukt. Jum'ah Mubarak. -

[top]


Du skal kende dem på frugterne.. Mt. 7, 16- .
[under redaktion]
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mt. 7, 16-

Se Ikke enhver, der siger Herre, Herre..(Mt. 7,21) -

[top]


Ikke enhver, der siger Herre, Herre.. Mt. 7, 21- .
Ikke enhver, der siger Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. (Næstsidste afsnit af hele bjergprædiken).
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mt. 7, 21-

"Nogle spørger, er kristendom en religion som bygger på nåde, mens andre religioner bygger på gerninger. Det er en falsk dualisme - det viser dette sted eller fx. lignelsen om Verdensdommen (Mt. 25,31-46) og ordene om 'på frugterne skal træet kendes'. Alle religioner bygger på både nåde og gerninger. Nøglespørgsmålet er hvad der er motivationen for gerningerne.
Ideen om at gøre godt uden belønning kan let forstås af en læser Gita. (cf. nishkarma marga)".
Se også Retfærdiggørelse ved tro - Den, der ikke er imod jer (Luk. 9,50) - Den, som ikke er for mig..(Mt. 12,30)
Citat fra s. 73 i Celebrating Difference, Staying Faithfull

Fromhed er ikke, om I vender jeres ansigt mod øst eller vest. Fromhed er, når man tror på Gud og den yderste dag, på englene, Skriften og profeterne; når man til trods for, at man elsker sine rigdomme, giver dem bort til slægtningene, de forældreløse og de fattige, til den vejfarende, til tiggerne og slaverne; og når man holder bøn og giver almisse. Fromme er de, der overholder de aftaler, som de har indgået, og er udholdende i ulykke og modgang og onde tider. De er sandfærdige. De er gudfrygtige. (Sura 2,177 Koran online) Tørklæde, tolkning og tro 5

[top]


Den romerske officer i Kapernaum Mt. 8, 5-13 .
En romersk officer tror, at Jesus blot med et ord på afstand kan helbrede hans forfærdeligt lidende tjener - helt på samme måde som han selv som officer befaler noget og det sker. Og Jesus siger: "Så stor tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel". Og i samme time helbredes tjeneren.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mt. 8, 5-13

En af flere fortællinger, hvor Jesus kalder en fremmed hednings tro for stor - og til frelse. Se også om den kananæiske kvinde: :Her. Eller om Cornelius omvendelse: Her. Endvidere om retfærdiggørelse ved tro: Her.




-

[top]


Jeg er ikke kommet for at bringe fred Mt. 10, 32-42 .
.. men sværd. Ordene er en del af Jesu tale, da han udsender 12 disciple for at prædike for de fortabte af Israels hus. Budskabet om Guds Riges nærhed vil sætte splid - i hustand, i familien, mellem far og søn..osv.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mt. 10, 32-42

Opgør på grund af tro
Ordene har været brugt som begrundelse for forskellige former for militant kristendom (Se her på kristendom.dk), men bør forståes billedligt på den åndelige stridssituation, den troende kan komme i, og som kan ramme selv de vigtigtste relationer, nemlig de nærmeste.
Det er værd at lægge mærke til at samfund og fjernere instanser ikke nævnes.
Militant kristendom undsiges af andre Jesu-ord: Om at elske fjenden (Mt. 5,44) og ordene om at vende den anden kind til (Mt. 5,39). -

[top]


Den, der ikke er med mig, er imod mig Mt. 12, 30- .
Jesu ord falder efter de skriftkloge har hævdet at hans gode helbredelser er udført ved det det ondes hjælp. Han gendriver deres påstand, og siger: "Hvis det er ved Guds Ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer... Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den der ikke samler med mig, spreder. Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives. Den, der taler ord imod Menneskesønnen, får tilgivelse, men den, der taler imod Helligånden, får ikke tilgivelse, hverken i denne verden eller i den kommende".
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mt. 12, 30-

Ordene her står umiddelbart set i kontrast til Jesu ord til disciplene om at "de, som ikke imod jer, er for jer". (Se Luk. 9,50f). Imod er her de skriftkloge, fordi de påstår at det gode, Jesus gør, er ondt. Det ekskluderer dem fra et sandt gudsforhold og det er der ikke tilgivelse for. Det er at spotte ånden - Guds ånd - bag alting og i særdeleshed i Jesu virke. Dette sætter skellet. Ham selv må de spotte - hans fattige fremtræden osv. Men ikke hans gerning og mission.
Hvad er hans gerning? Den, der peges på her, er hans helende virke: Gudsriget begynder at folde sig ud, der hvor dæmoner uddrives.
Den utilgivelige synd er hårdhjertethed over for Guds riges virkelighed. Sådan må det forstås i denne sammenhæng i Mt. 12 (og i øvrigt Mk. 3, 28-30).
Er stedet relevant i mødet med andre religioner? Det bruges undertiden sådan. Men sammenhængen får måske snarere stedet til at ligge i forlængelse af de ord af Jesus, som peger på at det sande gudsforhold snarere afspejler sig i og ses på kærlighedens gerninger end på den rette bekendelse eller det rette tilhørsforhold.
Man kan i undervisningssammenhæng eventuelt diskutere om islam taler "ord mod menneskesønnen" ved at sige han ikke er Guds søn? Se eventuelt under lærepunkter og konfrontationer: Kristus - kommet i kød.
Se også: Jeg er vejen, sandheden.. - Verdensdommen - Den, der ikke er imod jer, er for jer -

[top]


Den kana'anæiske kvinde Mt. 15, 21-28x.
En kananæisk kvinde kommer til Jesus og beder ham helbrede sin datter. Disciplene prøver at holde denne hedning væk, og Jesus selv afviser hende, - han er kun kommet til de fortabte får af Israels hus. Men hun insisterer og argumenterer - og han ender med at sige: "Kvinde, din tro er stor", og han helbreder hendes datter.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mt. 15, 21-28x

En af flere helbredelser hvor den, hvis tro er stor og frelser, findes hos en fremmed og ikke er kvalificeret af andet end at ved at tro på Guds mulige indgriben gennem Jesus.
Helbredelsen af den romerske officers tjener (Mt 8,5f)
Cornelius' omvendelse (Apg. 10,1f) - Retfærdigørelse ved tro på Kristus -



-

[top]


Vinde verden og miste sit liv Mt. 16, 26- .
(Den, der vil frelse sit liv, skal miste det; men den, der mister sit liv på grund af mig, skal finde det) v26 For hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv?
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mt. 16, 26-

Citatet nedenfor af Chopra kan bruges til at diskutere spørgsmålet om "trivsel" som øverste mål og om "afhængighedsadfærd" som destruktiv faktor. Og om eller i hvilken forstand der kan være en korrespondance til Chopras/en buddhistisk forestilling om detachment og Jesu ord om at turde miste sit liv. Er der ikke i den kristne forestilling om tjeneste en principiel, fordret "afhængighedsadfærd"? -

Vi er nået til aftnens sidste meditation, men inden minder Chopra om det sted i Matthæusevangeliet, hvor Jesus spørger: "Hvad hjælper det et menneske at vinde hele verden, men bøde med sit liv?". Den meditative musik fylder salen. Nogle folder hænderne, andre retter ryggen og sidder med åbne håndflader, og mange lukker øjnene. Det varer få minutter, og i mellemtiden er Chopra blevet klar til at servere en af sine sidste pointer. Han knytter an ved ordene fra Matthæus om at vinde verden, men bøde med sit liv. - Skal jeg pege på en overordnet hindring for menneskers trivsel i Vesten, så er det vores afhængighedsadfærd, siger Deepak Chopra, som ser talrige eksempler på mennesker, som lever et liv i fysisk og mental ubalance på grund af afhængighed. Nøglen til at ændre det, mener han, findes i det åndelige. - Vi må forbinde os med den guddommelige ånd, som vi alle har inden i os, siger han. Else Marie Nygaard, Kristeligt Dagblad 12. apr 2008 -

[top]


Det største bud i loven Mt. 22, 34-40 .
En lovkyndig blandt farisæerne spørger Jesus for at udfordre ham, hvad der er det største bud i loven. "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind. Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: Du skal elske din næste som dig selv. På de to bud hviler hele loven og profeterne". Her falder Jesu svar i en række stridsdiskussioner med forskellige grupper med forskellige teologiske positioner. Et andet sted - i indledningen til lignelsen om Den barmhjertige samaritaner - formulerer en lovkyndig selv dette såkaldte dobbelte kærlighedsbud, som Jesus så tilslutter sig.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mt. 22, 34-40

Denne centrale sammenfatning af det vigtigste eller største bud bliver basis i 138 muslimske lederes appel til kristne om samtale - sammen med Jesu ord om, at dem, som ikke er imod, er med - se videre: Luk. 9,50f.
Ikke alle kristne læsere og teologer ser samme entydige sammenhæng mellem kærlighed til Gud og til mennesket - eller påpeger at faktorernes orden er forskellig i de to religioner. Se videre: Gud er kærlighed
-

Kærlighed til næsten integreret del
Kærlighed til næsten er en essential og integreret del af tro på Gud og kærlighed til Gud, for i islam er der ikke sand tro på Gud og ingen retfærdighed uden kærlighed til næsten. Profeten Muhammed r sagde "Ingen af jer har tro, førend du elsker din broder som du elsker dig selv" - og "ingen af jer har tro, førend du elsker din næste som du elsker dig selv."
(hhv: Sahih Al-Bukhari, Kitab al-Iman, Hadith no.13. - Sahih Muslim , Kitab al-Iman, 67-1, Hadith no.45).
Citat fra 138 muslimske ledere til den kristne verden. Se hele teksten: A Common Word . Billede fra hjemmesiden. - Den barmhjertige samaritaner
for Gud er kærlighed
Den, der ikke er imod jer, er for jer

[top]


Verdensdommen Mt. 25, 31-46 .
Jesus fortæller en lignelse om, hvordan menneskesønnen skal komme, og han skal sætte skel mellem mennesker fra alle folkeslag, på samme måde som hyrden skiller fårene fra bukkene. Menneskene, som fårene er billede på, skal arve riget, fordi har hjulpet ham, da han var nøgen, sultede og tørstede, sad i fængsel. Menneskene, som bukkene er billede på, skal sendes i den evige ild, fordi de ikke gjorde det. Og begge parter må spørge, jamen, hvornår hjalp vi dig - eller hjalp vi dig ikke. Og de hjalp/hjalp ikke hvergang de enten hjalp eller overså og undlod at hjælpe "en af disse mindste".
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Mt. 25, 31-46

Lignelsen om verdensdommen er en af adskillige tekster, hvor kriteriet for dom synes at være hvordan mennesker lever deres liv - og ikke hvad de tror og er bevidste om. Se nedenfor krydshenvisninger til nogle øvrige.
Når disse steder bringes på bane i forbindelse med mødet med andre religioner, skyldes det, at de peger på, at der kan findes sandt forhold til Gud bag om lære og bekendelse, og også bag om mødet med Jesus og troen på ham. Eller måske rettere: Det viser sig, at det netop er ham, mennesket møder eller har mødt i den gode handling mod det andet menneske.
Hvordan står den barmhjertige muslim på dommens dag, som lige så lidt véd, at det var Gud selv, der havde inkarneret sig i Kristus og i hans repræsentanter på jorden, de nødlidende, som han handlede godt imod, lige så lidt som de i lignelsen, der havde handlet barmhjertigt, vidste det?
Se også: Du skal kende dem på frugterne.. - Ikke enhver, der siger Herre, Herre.. - Den barmhjertige samaritaner -

[top]


Den, der ikke er imod jer, er for jer Luk. 9, 50- .
En af Jesu disciple, Johannes, sagde: "Mester, vi har set en uddrive dæmoner i dit navn, og vi prøvede at hindre ham i det, fordi han ikke følges med os." Og Jesus svarede ham: "I må ikke hindre ham, for den, der ikke er imod jer, er for jer".
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Luk. 9, 50-

Ordene om ikke at være imod har disciplene i fokus. De handler om, at gruppe-tilhørsforholdet ikke er det afgørende. Helbrederen behøver ikke at tilslutte sig teamet for at virke sandt i Jesu navn. Han er ikke imod, selv om han ikke er gået ind i kirkefællesskabet, men udvirker Guds riges kærlighedsgerninger. Formuleringen er inklusiv. Er det bekendelsen til Jesu navn, der er afgørende? Eller er det Guds riges gerninger, helbredelserne, der afgør at helbrederen ikke er "imod" men "for"?
Stedet er omdrejningspunkt i 138 lærde og ledende muslimers appel til kristne (og jøder) om religionssamtale med henblik på fred i verden (Oktober 2007). Se citat nedenfor.
Se også: Den, som ikke er for mig..(Mt. 12,30) - Ikke enhver, som siger Herre, Herre..(Mt. 7,21) - Er kristendom nødvendigvis imod muslimmer?
I evangelierne siger Jesus Christus "Den som ikke er med mig er imod mig, og den som ikke samler med mig, spreder" (Mt. 12,30) og - "han som ikke er imod os, er for os" (Mk. 9,40). (Luk 9,50). I følge den velsignede Theophylacts forklaring til Ny Testamente er disse to udsagn ikke modsigelser, fordi det første handler om dæmoner, mens det andet handler om folk som kendte Jesus, men som ikke var kristne. Muslimer anerkender Jesus Kristus som Messias, ikke på samme måde som de kristne gør (og selv kristne har aldrig alle været enige om Jesu Christi natur), men på følgende måde: Messias Jesus, søn af Maria, er Guds budbringer og hans ord, som han talte til Maria og ånd af Ham. (Sura 4,171). Derfor inviterer vi kristne til at betragte muslimmer som ikke værende imod, men netop i stedet med dem, i overenstemmelse med Jesu Christi ord.
Citat fra 138 muslimske ledere til den kristne verden. Se hele teksten: A Common Word .
Billedet: Den velsignede Theophylact fra forsiden af en moderne udgivelse af hans evangeliekommentar fra 1100-tallet. -

-->

[top]


Den barmhjertige samaritaner Luk. 10, 25-37|.
[under redaktion]
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Luk. 10, 25-37|

- - - "Hvem er min næste? Hvordan arver jeg evigt liv? Ved at være ligesom min næste med en anden tro. Fordringen at elske Gud og elske næsten er alle religioners hjerte og centrum. I denne lignelse er det en samaritaner, en foragtet outsider, som gør, hvad præsten ikke gør. Er han bare et billede på, hvordan man får det evige liv, eller kan han selv [Wingate må mene en anderledes troende idag] arve evigt liv?" [Wingate 73] -

[top]


Tolderen og farisæeren Luk. 18, 9-14 .
[under redaktion]
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Luk. 18, 9-14

- - - "I denne lignelse er farisæeren, som anser sig selv for at være meget bedre end andre, overbevist om at han har det rette forhold til Gud. Tolderen står afsides, men fremsiger den enkle bøn: 'Vær mig, en synder, nådig'. Det er denne jøde med et tvivlsomt karakterblad, som går retfærdigggjort, frelst, derfra. Hvad hvis mennesker af en anden tro beder en bøn som tolderens? Bliver de fordømt, retfærdiggjort, frelst? Her har vi en tekst hvor vægten ligger på tro snarere end handlinger: en illustration på retfærdiggørelse ved tro, gennem nåde". [Wingate 72]
Du må ikke have andre guder end mig 2. Mos. 20,3f - ..den uudsigelige længsel (Rom. 8,19f)
Celebrating Difference, Staying Faithfull 72

Om at bede i sandhed til Gud
Dersom En, der lever midt i Christendommen, gaaer op i Guds Huus, i den sande Guds Huus, med den sande Forestilling om Gud i Viden, og nu beder, men beder i Usandhed; og naar En lever i et afgudisk Land, men beder med Uendelighedens hele Lidenskab, skjøndt hans Øie hviler paa en Afguds Billede: hvor er saa meest Sandhed? Den Ene beder i Sandhed til Gud, skjøndt han tilbeder en Afgud; den Anden beder i Usandhed til den sande Gud, og tilbeder derfor i Sandhed en Afgud".
Søren Kierkegaard. (Fra "Afsluttende uvidenskabeligt Efterskrift")- [Brugt i "Mødet - perspektiver i Bibelen"] om spørgsmålet om "Den samme Gud". -

[top]


Den samaritanske kvinde ved brønden Joh. 4, 1-42 .
Jesus beder en samaritansk kvinde ved byens brønd om at give ham lidt vand. Hun undrer sig over, at han - en jøde - vil tale med hende. Han siger så, at hvis hun vidste hvem han var, ville hun bede ham om vand - det levende vand. I samtalens løb indser hun, hvem han er, og hun spørger ham, hvor det rigtige sted er at tilbede Gud. Er det på samaritanernes hellige bjerg eller i Jerusalem. Han svarer hende: Hverken - eller! 'Den tid skal komme, ja er nu, da de sande tilbedere skal tilbede i ånd og sandhed'.
Teksten on-line hos Bibelselskabet: Joh. 4, 1-42

"Fortællingen demonstrerer, hvordan Jesus er villig til at modtage et menneske med en anden tro, - én, man ikke måtte røre ved, - en kvinde, - en synder. Nye sandheder udspringer af samtale. 'Gud er ånd, og dem som tilbeder ham skal gøre det i ånd og sandhed'."
Se også: En "kierkegaardsk" forståelse af bøn i ånd og sandhed.
Citat s. 72 i Celebrating Difference, Staying Faithfull

[top]