ForsideInteraktivt - Bibel og tekst -Tidstavler - Kontakt

Interaktivt materiale

Det interaktive materiale på kristendomundervisning.dk er i sin pædagogisk idé beslægtet med de klassiske "anskuelsestavler" eller billeder. Som barn kunne man i sin fantasi gå ind i de højnaturalistiske myldrebilleder - af fx en stenalderlandsby.
I materialerne her kan man iikke bare i fantasien, men via hyperlink gå ind i åbningsbilledet. Det kan være netop et billede (Mariæ Bebudelse eller At åbne en Verden) eller en grafisk oversigt (En linie i Bibelens historie eller Kristendommen og religionerne) - og nogle mellemformer.
I undervisningen er de f'ørst og fremmest tænkt som afsæt for underviserens fortælling.

Se mere om anskuelsestavle-pædagogikken


Jordens salt
Bjergprædikenens deltagere set som alle de mennesker, som ned gennem historien, under stor synlighed eller ganske usynligt, har båret evangeliet frem til os. Man klikker ind og ser mere om den enkelte, og det bliver afsæt for mundtlig fortælling om personen. [Direkte til den interaktive indgang]

NB. Dette er en åben del, hvor man kan se og fortælle/læse om nogle af kendte personer i kirkens historie.

Hvis man har lyst til at fortælle sine elever eller konfirmander ind i Den store sammenhæng kræver det oprettelse af særlig side med konfirmandernes navne. [Se mere her]

[Fra 2013]


Symboler for treenigheden,
I en sammenligning med Yin og Yang-tegnet ser vi på nogle eksisterende trinitariske symboler - inklusive et virksomhedssymbol. Måske lidt nørdet og især for den, der har sans for de spirituelle materier.
[2013]

En linie i Bibelens historie
Foreløbig flot grafisk oversigt, som med et klik alternerer med oversigt med forbindelseslinier til Kristus. Giver en fornemmelse af den frelseshistoriske forståelse af bibelen. Nem at fortælle ud fra.
Undersider findes foreløbig til: Syndefald og Esajas. (Udbygges)
[2016]

Kristendom og religionerne i tidens løb
Grafisk oversigt over hovedpunkter i religionernes historie, mest med vægt på kristendommen. Åbner foreløbig kun som billede.

Kan bruges til at anskueliggøre samtidighed og tidsafstande. Kan tænkes med tiden udbygget med undersider


At åbne en Verden
Virkelig mange aspekter af kristendommen. Indgange via klassiske ikoner, temaer, dåben - se åbningssiden. Der er undervisningsvejledning så snart man har klikket sig ind fra forsiden. Man kan også bare bruge det til at surfe lidt rundt til egen inspiration. Den er temmelig gammeldags i opbygning - men indholdet!
[2003]

Mariæ Bebudelse

En ret teologisk sag. Markøren får symboltolkninger til enkeltmotiverne i Grünewalds Mariæ Bebudelse, Isenheimeralteret, til at poppe op, med mulighed for yderligere fordybelse i undersider. Bygger meget på Erik A. Nielsens fortolkning af billedet i "Solens Fødsel".
[2004]


Korsvejen
Billeder fra Skt. Pauls Kirke, Høje Taastrup. Bibelcitater, salmevers, der belyser hver enkelt af de 14 stationer.
[2002]