Kristendommens historie - i Danmark (51)

Jellingstenen - detaljerigt billede (Type: billed-iagttagelse)
Et skred (Type: fortælling - henv)
Jellingestenen (Type: billed-iagttagelse)
Jellingestenen - dragesiden (Type: billed-iagttagelse)
Omkring Hans Christensen Sthens 44 års fødselsdag 1588 (Type: fortælling, personer)
Sthen, Hans Christensen - biografi (Type: tekst)
Det forunderlige år 1588 (Type: fortælling, historie)
Brorsons vita - oversigt (Type: fortælling, personer)
Grundtvig 1844 (Type: fortælling, personer)
Grundtvig omkring 1810 (Type: fortælling, personer)
Grundtvig, N.F.S. (Type: fortælling, personer)

Grundtvig, N.F.S. - [top]
51.75/ 923 fortælling, personer biografi

Indhold:
Henvisning til elementer med fortællestof om Grundtvig - og til Kalliope på nettet - bl.a. med teksterne fra Grundtvigs Sangværk til den danske Kirke I (1837) og II (1870).
Og link til arkiv for Dansk litteratur, især faksimile udgaver af hhv. Grundtvigs udvalgte skrifter (Begtrup) og Sangværk til den danske kirke.

På www: Grundtvig-tekster på Kalliope; Arkiv for Dansk litteratur (Begtrups mm) ; ; ;

Ď

Mål

Hvordan:
Grundtvig og hans kan på mange måder danne grundlag for fortælling til belysning af hvordan tro og liv kan hænge sammen. Her foreløbig to forsøg:Grundtvig 1810 og Grundtvig omkring 1844.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Grundtvig omkring 1810 - [top]
51.75/ 871 fortælling, personer krise

Indhold:
Forslag til fortælling om Grundtvig - som baggrundsstof for Dejlig er den himmel blå".

Mål Vise at en forslidt, barnejulesalme, i grunden overhovedet ikke er banal eller barnlig i sin oprindelse og egentlige indhold og videre at vise at fred i kristen forstand kan være noget et menneske erfarer i livssituationer som har med helt almindelige ting som karriere, som trues, længsler, man slet ikke kan få opfyldt.

Tekst:
[I har hørt om Grundtvig før. Den gang han var i en meget alvorlig krise, hvor han til sidst følte sig som en maddike og vennerne kunne finde ham ude i vognporten ligge i en vognbund, grædende og bedende til Gud. Det var da han var 61 år gammel - og var meget kendt og havde mange tilhængere ((1844). I hørte om det, dengang vi talte om hvordan salmerne "Sov sødt barnlille" og "Nu falmer skoven.." blev til.]
Nu skal I høre om tiden, da "Dejlig er den himmel blå" blev til.
Det var i 1810. Der var han 27 år gammel. Sjovt nok var han allerede så småt berømt. Han hørte til de nye modeforfattere. Han havde skrevet dybsindige digte, filosofiske artikler og bøger om den nordiske mytologi og meget andet.
Han var blevet færdig med at studere teologi - og han holdt ved afgangen fra Universitet en prædiken - en såkaldt dimissionsprædiken - hvor han kritiserede kirken og dens præster sønder og sammen. Bagefter han begik han den dumhed at udgive kritikken.
Så reagerede biskoppen. Grundtvig skulle stille op for konsistorium og lade sig irettesætte - ellers ville han ikke kunne blive præst.
Grundtvig ville ikke stille op som en anden skoledreng - måske var det her land for lille til ham - måske skulle han emigrere? Nej, han skulle gøre lige som i korstogstiden. Den var han som historiker begyndt at interessere sig for. Han skulle være en kristen helt, en profet, som kunne føre det danske folk til fromhed og lykke. Efter at englænderne havde taget hele den danske flåde var optimismen på vågeblus. Men med ham som åndelig leder, så skulle de bare se...
Snart var han skoledreng, snart korstogsfører! Hans sind var uroligt og stormfuldt. Nogle gange blev det helt mørkt inden i ham.
En aften først i december gik han ud under stjernerne. Som regel kunne han ikke lide stjernehimmelen, stjernerne blinkede koldt, næsten vildt.
Men pludselig var det som om de smilede og vinkede til ham. Og der bredte sig mildhed og fred i hans sind. Om få dage var det jul, og så ville solen fra Betlehem fordunkle alle andre blinkende stjerner. Han gik hjem og skrev:
"Dejlig er den himmel blå..."
Godt og opbyggeligt var det: De vise mænd - og sådan en var Grundtvig nok selv, ville han mene - drog ud efter deres længslers mål, fandt den store himmelske stjerne i barnets pande - og vi har stadig den ledestjerne, Guds ord, bibelens ord, til at lyse for vor fod. Og det lys skulle han være med til at kaste.
Men det viste sig at det var stilhed før stormen. Nogle dage senere kastede en storm ham om. Han læste i Salme 50 . "Hvor vover du at remse mine bud op, og tager min pagt i din mund, når du dog hader irettesættelse og kaster mine ord bag dig?". Var det ord om ham og alt det han troede om sig selv?
Han ravede rundt på kollegiet, hans venner kom, holdt vagt i dagevis, af og til måtte de næsten slås med ham, når anfaldene kom. En ven, Poul Dons, kom sig aldrig rigtig efter de nattevagter.
Efterhånden kom der så meget ro over Grundtvig at han kunne rejse til sin gamle far, som var præst i Udby på Sydsjælland. En af de lidt stærkere venner, Sibbern, fulgte ham. De gjorde holdt i Vindbyholdt kro. Grundtvig kunne ikke sove. Han sad og skrev digte. Ud på natten vågnede Sibbern. Grundtvig lå i et hjørne af værelset: Han havde følt djævelens sno sig om ham som en slange. Først efter lang tids beroligende tale og bøn til Gud lykkedes det Sibbern at få Grundtvig til at sove, så de næste dag kunne tage afsted det sidste stykke til Udby.
Hans far havde tidligere bedt ham om at komme for at hjælpe ham med præsteembedet. Han var gammel nu og svagelig. Grundtvig havde kviet sig ved "at begrave sig" et udsted som Udby - han som skulle være den store videnskabsmand, profet - ja, folkefører. Men som han kom nu, så fandt han pludselig en fred ved at være der - væk fra den store by, væk fra berømmelse og storhed - eller drømmene om det.
Han tog en enkelt tur til hovedstaden igen. Fik sin irettesættelse af konsistorium. Men ellers kastede han sig ud i at undervise tungnemme konfirmander, tale med forældre til børn, der skulle døbes, og alt det andet, som var en helt almindelige præsts arbejde.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Grundtvig 1844 - [top]
51.75/ 594 fortælling, personer krise

Indhold:
Fortælling om begivenheder i Grundtvigs liv - og baggrunden for de to salmer "Nu falmer skoven trindt om land" og "Sov sødt barnlille"

Mål At lære sider af Grundtvig at kende - og at forstå at krise ikke er at være forladt af Gud.

Hvordan:
Der kan laves en helt lille "fortælleliturgi":
Erik Grips udgave (1983!) af Nu falmer skoven trindt om land, som kun medtager de to første vers. (Nu falmer skoven...).
Efterårstemningen i de to første vers pointeres. Tanken: Uden Gud kun død og tilintetgørelse, ridses op. (Det kan vel også gøres uden Erik Grip).
Det almene afsnit om Grundtvig fortælles.
De tre første vers af "Sov sødt barnlille" synges.
Baggrunden for dem fortælles frem til salmen gøres færdig i Stiftsbjergby. Resten af salmen synges. Der forklares nødtørftigt.
Resten fortælles.
Hele "Nu falmer skoven trindt om land".. Efter behag pointeres enkelt elementer i salmen.

Tekst:
Basis for egen fortælling:
N.F.S. grundtvig levede fra 1783 til 1872. Han blev næsten 90 år gammel. Han var præst, digter, historiker - politiker - og det er hans tanker som blandt andet er baggrunden for de danske folkehøjskoler. Vi kender ham især som salmedigter. Over 300 af salmebogens 754 salmer har han digtet eller omdigtet. Han levede i en dramatisk tid. To gange var Danmark i krig med England. To gange med Tyskland. Det blev stærkt formindsket i den periode. I 1814 blev Norge skilt ud - og i 1864 blev den del af riget, som gik fra kongeåen næsten midt i Jylland og ned til Hamborg en del af Tyskland. Og landet gik fra at blive styret af en enevældig konge til at blive et demokrati.
Grundtvig levede med i det hele. Han var utrolig flittig - skrev bøger, artikler, digte og salmer i et omfang, som svarer til et 80-100 binds kæmpeleksikon. Det meste af sit liv sov han meget lidt. Henimod kl. 3 om natten skruede han lidt ned for lyset, blundede en time eller to, vågnede op og arbejdede videre. Han havde mange både venner og fjender. Han var gift tre gange - og fik sit sidste barn 71 år gammel..
I vil kunne høre i hans salmer at han havde et mægtigt og vidt favnende sind - mest lyst. Men han kendte også den anden side. Det mørke - døden - og han så det som en fjende og modstander. Han kom i nogle voldsomme kriser, hvor han blev det, vi idag ville have kaldt psykisk syg.

I 1844 var han på mange måder en anerkendt person. Han havde været, men var nu ikke længere under statens censur. Han havde skrevet store visionære værker om hele menneskeheden og især Danmark. Og et stort salmeværk - større end vores nuværende salmebog. Men han var nu fyldt 60 (at han havde to ægteskaber, endnu et barn og store værker foran sig, vidste han jo ikke!), og han syntes at det kneb med at se det store rigtigt forme sig. Han kunne ikke noget. Ikke engang passe sit arbejde. Han lå og så ud i luften. Kun hans voksne datter Meta kunne trøste ham lidt. Tilsidst fik gode venner sendt ham på en rekreationsrejse på Sjælland til vennernes store præstegårde. Først til Mern (Peter Rørdam) - en dag tog man den mils vej, der var til Udby - og besøgte det sted Grundtvig første gang arbejdede som præst (34 år tidligere) - og det sted han havde haft en frygtelig oplevelse med mørkets kræfter og havde haft sin første krise - men den skal I høre om efter jul -
Han boede hos flere venner. Undertiden han havde det helt godt. Han skrev de tre første vers af salmen "Sov sødt barnlille ." Man kan næsten tænke sig at det er en slags "omvendt vuggevise". Han erfarede at han den voksne mand, kunne være lige så hjælpeløs som et lille barn overfor tilværelsens kræfter - og den tryghed, som salmen så alligevel fortæller om, var på engang med tanke på den trøst datteren havde været og på den tryghed, han oplevede i forhold til Gud.
Vennerne oplevede ham som meget venligere og lettere at have med at gøre end ellers - mere ydmyg. Han så ud til at få det bedre. Men uheldigvis fortalte én af dem (Gunni Busck, Stiftsbjergby)at han havde fået brev fra den anden (Peter Rørdam) om hans sindsyge. Det rev ham helt ned i mørket igen. Man kunne en dag ikke finde ham. Til sidst fandt de ham i en vognbod, liggende på et vognhjul, hvor han lå og græd og bad til Gud. Men så var det som om det vendte: En dag sad han med Gunni i lyshuset og sagde: skriv ned. Og så skrev digtede han resten af Sov sødt barnlille.

Guds engle de sjunge
på maddike-tunge (DDS:jordklimpens tunge)
et ord af Guds Søn
er blevet til bøn,
og stiger på solstråle-vinger (DDS:svang hid sig på åndedræts-vinger;
Gud Fader i løn,
sig ja til den bøn!
Fra lavland livsalig den klinger.

Nu havde han fået livsmodet igen. Den bøn han tænkte på, var nok Fadervor, men overhovet det at Gud i Jesus havde vist mennesket også når det var eller følte sig så ussel som en maddike kunne det bede og nå Gud.
Rejsen gik videre til Hillerød, og egentlig skulle han også have været i Helsingør - "men han havde i Hillerød hørt nattergale både aften, morgen og midnat, og det var nok mer end Helsingør kunne stikke". Og han rejste hjem.
Senere på året, da nattergalene forlængst tav, og det var blevet høst, bad vennen i Mern ham om at skrive en ordentlig høstsalme. Grundtvig skrev "Nu falmer skoven trindt om land ." Og begynder salmen end med erfaringen af alt det, som visner, og de golde, sorte marker, så fyldes den af tak og slutter med håb - og den er blevet den mest sunge efterårssalme, vi har.


Baggrundsstof:
Fortællingen er baseret på F. R”nning. N.F.S.Grundtvig bd, 4, s 51 ff.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Brorsons vita - oversigt - [top]
51.65/ 37 fortælling, personer salmer

Indhold:
Hovedpunkter i Brorsons liv - sammenhængen med pietismen.
Henvisning til ressourcesteder på nettet.

På www: Kalliope - tekster mm; Det kongelige Bibliotek: salmer og digte Runeberg-projektet: Brorson biografi; ; ;

Ď

Mål En kronologisk oversigt som basis for at fortælle centrale dele af Brorsons liv.

Hvordan:
Hvis man fortæller om Brorson og hans pietistiske trosholdning kan fortællingen forbindes med Allehelgen, Den store hvide flok, og med en tolkning af Titelkobber til Geistreiches Gesangbuch. Halle 1704.
Det forekommer mig vigtigt i fortælling om Brorson at mørket som kontrasterer lyset i ligeså høj grad er skrøbelighedens som syndens mørke. Man kan fortælle om fattigdommen (skovløshed, sandflugt, økologisk katastofe) i landet. Sundhedstilstanden (de mange børn som dør - også for Brorson, hustruerne). Det er vigtigt at forstå, hvordan himmellængselen vender - at den ikke er verdensforagt. /jfr DDs 15 og 37, men længsel efter forløsning i og fra den eksistentielle skrøbelighed og smerte, som den brutale virkelighed på Brorsons tid forhindrede kunne fortrænges fra bevidstheden.

Referencer:(s: - i :Enkeltelement Thala Juul Holm

Tekst:
1694- Fødsel i Randrup; faderen dør tidligt, stedfaderen lægger vægt på drengens adel.
1712- Student fra Ribe flytter til København (hos brødrene
Nicolai og Broder)
1716- Brødrene afslutter teologien. Brorson alvorligt syg,
flytter til Nicolai i Bedsted
1717-1721 Huslærer . hos morbroren Nicolai Clausen i
Løgumkloster - forelsker sig i kusinen Cathrine.
Brorson præges i Bedsted-Løgumkloster tiden af vækkelsen gennem brødrene, især Nicolai, samt Enevold Ewald (Johs. Ewalds far), som hjemvendt fra Tyskland holder konventikelsammekomster hjemme hos sin far i Øster Højst.
1721- Anna Christina dør i Bedsted (Brorsons svigerinde)
1721- Stedfaderen dør
1721- Cand. theol.
1722- Ægteskab med Cathrine Clausen. Hun 16, han 28
1722-1729 Præst i Randerup 6 børn, hvor af 3 døde
1729-1736 Dansk og tredje præst i Tønder hos provst Schrader
1729-1736 Præst i Tønder. 3 børn, sønnen Nicolai bliver sindsyg
1731- Schraders Tøndersalmebog Bygget over Freulinghausens udvalg og ordning: over kirkeåret + et ordo salutis afsnit: skabelse og forsyn, Om Guds Billede og menneskets elendighed og fordærvelse", igenfødelse, omvendelse osv. Fik stor betydning for den tyske menighed i Tønder.
1732- Tønderhefte, første Nogle Julesalmer, Gud til ære.. Enfoldige og i hast sammenskrevne af HAB. Herefter et Tønder-hefte om året indtil 1739
1739- Troens rare Klenodie. Redigeret som Tønder-sangbogen (Schrader). 80 originale digte, 194 oversættelser. Grundstammen er fra Freylinghausen, en del Herrnhuttisk særstof.
1741- Biskop i Ribe
1741- Cathrine dør i barselsseng med dødfødt barn. Af Brorsons 13 børn, døde de 6 som børn. Bispevielsen blev udsat fra maj til august.
1742- Ægteskab med Johanne Christine, som han får 3 børn med, som alle lever
1764- Brorson dør
1765- Svane-Sangen udkommer


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Det forunderlige år 1588 - [top]
51.62/ 595 fortælling, historie dom

Indhold:
Supplerende baggrundstekster til H. C. Sthens fødselsdag 1588.

På www: Jens Lysters artikel på Sthens Kirkes hjemmeside; ; ; ;

Ď

Mål I forbindelse med kirkeårets slutning at give eleverne fornemmelse for eskatologi.

Hvordan:
Omkring Hans Christensen Sthens 44 års fødselsdag 1588

| Mt. 24, 36- Teksten


Tekst:
Mange spekulationer om, hvornår dommedag skulle indtræffe. Afgørende for tidsberegningen var den såkaldte Eliasprofeti i Talmud. Den siger, at verden skal bestå i 6000 år, og derpå kommer ødelæggelsen. Først er der 2000 år uden loven. Dernæst 2000 år under loven. Så 2000 år, som er Kristi tid. Men Kristi tid vil blive afkortet for vore mange synders skyld.
Verden vil altså ikke opleve år 2000 efter Kristus. De sidste tider skal afkortes - men hvormeget?
..
Der fandtes en gammel profeti, der sattes i forbindelse med den store middelalderlige astronom Regiomontanus. Den lød sådan:
Tausent Fiinfhundert achtzigk acht. Das ist das iar das ich betracht ghet inn den die welt nicht unnder So gschicht doch sunst gross mercklich wunder.
Denne profeti kom til en lærd mands kundskab i 1551, og han bragte den forfærdet videre. På forbløffende kort tid nåede den rundt i hele Europa og blev oversat til alle sprog. Alene på dansk findes den i flere oversættelser og tilskrives "nogle gamle Lærere", bl.a. selveste Philip Melanchton:
Naar mand scriffuer otte oc Firesinds tiue
Da er det Aar, ieg vil ey liue
Om Verdens ende sig ey das theer Forfærlig vnder der da skeer.
Den bøhmiske astronom Cyprianus Leovitius gengav profetien i en udvidet form og på latin. Teksten lyder i dansk oversættelse:
Efter fulde 1000 år fra jomfruens fødsel
og efter yderligere 500 år
vil det 88. forunderlige år indtræffe. Det vil bringe sørgelige tildragelser. Selv om også jorden og havet ikke styrter tilbage
i intetheden, så vil dog alle verdens riger blive kastet omkuld,
og der vil blive stor sorg overalt.


Baggrundsstof:
WWW:Forskel ligt om H.C Sthen, bl.a. Jens Lysters artikel om baggrunden for Du Herre Krist, samt flere billeder.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Sthen, Hans Christensen - biografi - [top]
51.62/ 521 tekst biografi

Indhold:
Dansk Haandbiografisk leksikons tekst om Sthen - redigeret ksf.

Mål Give baggrund for Sthens salmedigtning

Tekst:
Hans Christensen Sthen(1544-1610), huskes først og fremmest som salmedigter. Han er født i Roskilde. Forældres navne ukendte. Blev tidligt forældreløs, tilbragte en del af sin studentertid i Tyskland, blev 1565 skolemester i Helsingør, men byttede 1566 rektorstillingen med kapellaniet ved sognekirken Sct. Olai; 1570-73 varetog han samtidig hermed ledelsen af skolen. Omkring 1580 var der pestepedemi og Sthens mistede 8 børn. 1580 gjorde universitetet ham til magister, og 1583 blev han præst ved Sankt Peders Kirke i Malmø, hvor han også var provst i Oxie Herred. Hans lykkeligste år var i Malmø, hvor han var afholdt og agtet for sit "ærlige Levned, sin kristelige Omgængelse og flittige Lærdom og undervisning".

Efter tidens skik opførte han med sine skoleelever "Spektakel og Lege" - det vil sige en slags skolekomedie til borgernes forlystelse og moralens fremme. Af disse er en prøve bevaret fra Sthens hånd, "Kortvending", et moralsk stykke, der i en række løst forbundne scener viser lykkens omskiftelighed. Af hans forskellige religiøse skrifter, der vandt megen udbredelse, skal nævnes "En liden Haandbog" (1578) og "En liden Vandrebog" (vist nok fra 1588, den ældste bevarede udgave er fra 1656), indeholdende åndelige sange og leveregler, der ofte med ordsprogsagtig fyndighed prædoker en borgerlig-fornuftig moral til eget og andres velfærd.

Det er som salmedigter, han endnu lever i litteraturen. Herom skriver Oluf Friis: Det er Sthens fortjeneste at give salmedigtningen, der fra Reformationstiden oversvømmer landet, nationalt præg, idet han optager den danske lyriske tradition fra gamle sange som dagvisen og Hr. Micha‰ls og især hele den folkelige visedigtning, hvis stil han bruger, samtidig med at han ofte tager dens melodier. Højst når han i naturanslaget i Morgen- og Aftensangene ("Den mørke nat forgangen er -") og i en vis troskyldig jævnhed og inderlighed i sine bønner og lovsange ("Herre Jesu Krist: Min Frelser du est!" DDS 46: Du Herre Krist, min frelser est).

Sthen døde i Malmø i 1610 - Han var gift tre gange:
1) 1567 N.N., ý 1602.
2) 1602 Elline Olufsdatter, ý 1607.
3) 1607 Kristine Andersdatter.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Omkring Hans Christensen Sthens 44 års fødselsdag 1588 - [top]
51.62/ 596 fortælling, personer dom

Indhold:
Fortælling om baggrunden for salmen Du Herre Krist.

Mål At give en biografisk, konkret indfaldsvinkel til de eskatologiske tekster ved kirkeårets slutning / 2. s. i advent.

Hvordan:
Ved kirkeårets slutning. Jeg fortæller (se tekst)om tidens særpræg, teksterne om dom og Jesu genkomst. Over-head med billedet af den mærkelige sild fanget i kattegat. Mere baggrundsstof.

| Mt. 24, 36- Teksten


Tekst:
Salmen "Du Herre Krist, min frelser est" kan nok dateres til 1588, det år, hvor Sthen fyldte 44. Man (Fr. Hammerich i 1842) har af hensyn til melodi og forståelighed redigeret lidt i salmen, meningen er bevaret, men én ting er gået tabt: Tager man hver strofes begyndelsesbogstav i originalsalmen, danner de ordene HANS ANNO. Anno betyder "i året".
1588 var et forunderligt år. Europa, krigs- og epidemiplaget, svirrede af profetier om verdens undergang - eller i det mindste store rigers. Jesus havde godt nok sagt "dagen og timen kender ingen" (Mt. 24,36) - men måske kunne året beregnes, tænkte nogle sig. Profetier på vers blev spredt med flyveblade takket være den ny teknik: bogtrykkunsten. Man kan tænke sig hvordan man kunne dem udenad, som vi idag kan internationale musikgruppers refrainer udenad. Den spanske kejser udrustede en flåde, så stor som ingen flåde før havde været - Armadaen - i tillid til at det rige, der skulle gå under var det britiske. Men det blev hans eget. En brandstorm i Den engelske kanal sendte den uovertrufne, sejlende krigsmaskine tilbunds. Også i Danmark-Norge cirkulerede profetierne og myldrede spekulationerne. Og så havde en fisker i Kattegat fanget en sild med mærkelig tegn på begge sider. Den blev sendt til de lærde i København, som ikke kunne tolke tegnene, og videre til kongen, inden tegnene på silden skulle granskes af den egentlige ekspertise siddende på det teologiske fakultet i Rostock. Da Frederik d. 2. så silden, sagde han at den varslede hans død. Det kom til at passe: 4/4 1588 døde han. Måske af skræk, eller af druk, det ene har vel støttet det andet. I Berlin fik en provst en hel afhandling ud af tegnene, en smuk lille bog, hvor silden pryder titelbladet. For Hans Christensen Sthen løb spekulationerne så mærkeligt sammen med hans egne personlige. Var 1588 hans (HANS) skæbneår? Han var født i 44, fyldte 44, 44 var hans tal og 88 jo det dobbelte, - skulle hans liv slutte her, måske sammen med verdens? Sådan gik tankerne i en tid, hvor pest, hekseforfølgelser, død var daglidag. Mens han var præst i Helsingør havde torturforhør og heksebrænding været i fuld flor.
Måske stod han og hele verden for dommen: Herrens dag. Herrens år. Hans dom i året 1588, Hans Anno. Han legede med bogstaverne - det kunne jo også betyde: Hans (ham selv) i året (skæbneåret). Udfor hvert bogstav formede sig en strofe og de voksede sammen til en salme.
Den ånder af en fred og ro, som er i største kontrast til de hektiske dommedagsvisioner. Kristus er min frelser. Hvert eneste år er hans, mit sidste såvel som en dag verdens sidste.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jellingestenen - dragesiden - [top]
51.10/ 967 billed-iagttagelse magt, Kristi

Indhold:
Stregtegning af Jellingestenens drageside - se også forsiden.

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jellingestenen - [top]
51.10/ 911 billed-iagttagelse magt

Indhold:
Samtale om motiverne på for- og bagside.

Mål

Hvordan:
Vi ser den sejrende Kristus midt i de slyngede kaos- og ondskabsmagter.
Se også Dragesiden.
Jellingestenens Kristus kan bruges sammen med Krucifix i kirken til sammenligning med fx. Åby-krucifixet.
Kan forbindes med Sct. Michaelsdag og salmerne Nu hviler mark og enge og Gud skal alting mage ( i begge salmer sidste vers).

| Mt. 28, 17-20 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Et skred - [top]
51.10/ 564 fortælling - henv Religionskiftet i Norden

Indhold:
Om vikingen der efter et patientophold i det kloster, han har været med til at overfalde, skifter religiøs holdning

Mål at få fortalt om noget karakteristisk om kristendommen - ved at sætte den overfor "styrkereligion"

Referencer:(s:39 -47 i :Fortællinger om liv og tro Tjalve, Lars (1990)


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jellingstenen - detaljerigt billede - [top]
51.00/1153 billed-iagttagelse magt

Indhold:
- Billede af Jellingestenen - efter Wilmer. (Kun for det bedre billedes skyld). For særligt undervisningsindhold: Se elementet om Jellingestenen

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-