Liv og ritual (42)

- de kirkelige handlinger i ritualperspektiv - en del om konfirmation/pubertet

Livets cirkler (Type: samtale, arbejdsmappe)
Livets cirkler - dåb (Type: samtale, arbejdsmappe)
Fødsel - genfødsel - dåb (Type: samtale, arbejdsmappe)
Livets Cirkler - konfirmation (Type: samtale, arbejdsmappe)
13-15 årsalderen er konfirmationsalder (Type: samtale)
De smukke unge mennesker (Type: sang, høre)
Hvorfor skal/ vil du konfirmeres (Type: samtale)
Syngende sten (Type: fortælling)
Ærværdige Takotha! Færdigt ark (Type: arbejdsark - redigeret)
Soldansen (Type: samtale, arbejdsmappe)
Ærværdige Takotha! (Type: samtale, arbejdsmappe)
Soldansen (Færdigt arbejdsark) (Type: arbejdsark - redigeret)
Pubertetsritual, New Guinea (Type: samtale, arbejdsmappe)
Pubertetsritual, New Guinea (Færdigt arbejdsark) (Type: arbejdsark - redigeret)
Konfirmationen - jfr. Dansk Folkemindesamling (Type: Facts)
Livets cirkler - forandringer (Færdigt arbejdsark) (Type: arbejdsark - redigeret)
Karinas historie (Type: samtale, arbejdsmappe)
Anordning om konfirmation (Type: Jura vedr. konfirmation)
Fredens Port (Type: video (henvisning))
Hvad sker der, når nogen dør - den efterladtes situation (Type: samtale, tema)
Død som indgang i det biologiske kredsløb (Type: samtale)
Livets Cirkler - døden - ritualet (Type: samtale, tema)

Livets cirkler - [top]
42.01/ 235 samtale, arbejdsmappe livsfaser

Indhold:
en række elementer, eventuelt i et nogenlunde samlet forløb, hvor ritualer/ kirkelige handlinger ses i sammenhæng med livsfaser..

Mål

Hvordan:
Livets cirkler skitseres kort udfra den gamle indianers beskrivelse i Soldansen. En egentlig læsning af historien med indianernes pubertetsritualet kan eventuelt gemmes lidt, eventuelt til en eller flere lektioner viet pubertetsritualer/konfirmation.
Man kan tegne en skitse på tavlen. Og kort beskrive cirklerne, evt. rækkefølgen, den yderste, døden først. Dernæst den inderste cirkel - fødsel/ dåb. Individets bevægelse fra symbiosen med moderen til placering i tipien/ den nære familie. Næste cirkel: individet bliver voksen (pubertetsritual). Diskuter om denne cirkels mangel på tydelighed i vores kultur. Skal der hos os tegnes yderligere en cirkel, som hedder ungdomslivets ophør?


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Livets cirkler - dåb - [top]
42.02/ 240 samtale, arbejdsmappe dåb

Indhold:
Samtale om fødsel, dåb, fællesskab

Mål Dåben - barnedåben! - diskuteret som initiationsrite

Hvordan:
Mange danskere opfatter uden tvivl dåben især som initiationsrite - og den kan så forstås udfra livets cirkler. Man nærmer sig ikke dåbens kirkelige betydning ad den vej. Man kan dog diskutere, hvilket fællesskab, man fejrer at komme ind i med riten. Er dåben slet og ret en initiationsrite, så er fælleskabet især familiens udvidede cirkel (tipien). Og ganske ofte er det også familiefesten, som "fylder" mest. Men man kan jo så spørge, hvilket fællesskab, "festen" i kirken markerer indgangen i.
Fællesskabstanken kan så i forbindelse med livets cirkler - konfirmation tages op igen: kirke er et fællesskab på tværs af både de cirkler, livsovergangene markerer, og som de givne og de midlertidige fællesskaber danner.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Fødsel - genfødsel - dåb - [top]
42.10/ 128 samtale, arbejdsmappe dåb

Indhold:
Udfra DDS 447 tale om betydningen af talen genfødsel i forbindelse med dåben.

Stregtegning efter maleri af Anna Ancher.

Mål At pege på fødselen som billede på det ny menneskeliv, som "dagligt skal opstå" (Luther, pkt. 4 i forklaringen til dåben, Den lille katekismus), samt Joh. 3,1-f og Rom 6,1-f.

Hvordan:
Anledningen til samtale kan være ordene om at man bliver genfødt ved dåben (DDS 447). Hvordan ligner dåben en fødsel? Man kommer i begge tilfælde ind i et fællesskab - menighedens og familie-/samfundsfælleskabet.
Men dåben har også en eksistentiel side: Dåben betyder også indgang til et liv, hvor dåben forud udtrykker en stadig fornyelsesmulighed, der er så stærk, at traditionen taler om genfødsel. Hver dag bliver mennesket gammelt - bliver bundet i fortidens synder og livets skrøbelighed - hver dag har det brug for at fødes på ny. Eventuelt kan man læse Luthers forklaring til dåben i Den lille Katekismus, 4. punkt, bag i salmebogen.

| Joh. 3, 1-15 Teksten | Rom. 6, 3-11 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Livets Cirkler - konfirmation - [top]
42.19/ 241 samtale, arbejdsmappe livsfaser, pubertet

Indhold:
Forskellige elementer til samtale om overgangsalder - og det mulige behov for overgangsritual. Om titlen "livets cirkler" se den gamle gamle indianers ord i soldansen.

Mål at åbne øjnene for at overgange i livet har brug for ritual og fortolkning - at evangeliet ikke er fremmed for krise

Hvordan:
Enkeltelementer som behandler sagen: 13-15 år er konfirmationsalder, Karinas historie med færdigt arbejdsark.
Disse elementer kan forbindes med eller forberede Soldansen og Ærværdige Takotha

Baggrundsstof:
En grundigere teologisk overvejelse over forholdet "konfirmation - kirkelig handling, folkeligt ritual" savnes. Se brikker til en sådan i Kritisk Forum for praktisk Teologi nr 6. 1981 (fx. Bollmann om konfirmation som "alternativ socialisation").
.. "Selvom konfirmationshandlingen ikke er en egentlig overgangsrite, der markerer overgangen fra barn til voksen, så er konfirmanderne i gang med en udviklingsproces, hvor de gradvis forlader barndommens vilkår for at blive unge og voksne" Kaj Mogensen. Tro,Håb og Kærlighed. Undervisningsvejledning 2, s. 20
-ksf: Spørgsmålet er om man teologisk kan begrunde konfirmationens betydning uden at den forbindes særligt med konfirmandens livssituation. I forhold til dåben er konfirmationen teologisk set unødvendig. Er den ikke dybest set så sjælesørgerisk begrundet - som begravelseshandlingen er det, og i et vist omfang måske vielsen? Den skal sjælesørgerisk give tolkningsmuligheder i en vanskelig livsfase. Det gør den uden tvivl bedst ved ikke hele tiden at fokusere på pubertet, identitetskrise, men udfolde sit tolkningspotentiale bredt, men samtidig er det tydeliggørende at sagen tematiseres i et par undervisningsforløb. Evangeliet taler konkret....
Dernæst er det videre et spørgsmål om det teologisk og pædagogisk er rigtigt at inddrage andre kulturers ritualer som forståelsesafsæt. En overgang har jeg gjort det en del - se videre Soldansen
99: Ingen tvivl om at jeg i en periode har overbetonet denne side i konfirmandundervisningen (og at det derfor fylder meget i systematikken her - men jeg bruger stadig synsvinklen og nogle dobbelttimer på sagen.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




13-15 årsalderen er konfirmationsalder - [top]
42.20/ 7 samtale livsfaser, pubertet

Indhold:
3 spørgsmål til samtale - se Tekst

Mål

Tekst:
13-15 årsalderen er konfirmationsalder

1) Sker der noget med jer selv?

2) Sker der noget i forhold til familien?

3) Sker der noget i forhold til samfundet?


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




De smukke unge mennesker - [top]
42.20/ 47 sang, høre livsfaser, pubertet

Indhold:
Kim Larsens sang med ovenstående titel.

Mål Se nåden allerede i skabelsen

Hvordan:
Ses evt. sammen med Om Rockeren L). Kan naturligvis også bruges direkte i forbindelse med Livets Cirkler: Konfirmation


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Hvorfor skal/ vil du konfirmeres - [top]
42.20/ 581 samtale tro

Indhold:

Mål

Hvordan:
Elementet er meget parallelt med Hvad tror du på - men giver måske lidt andre svar. På et enkelt hold (2000) svarede de fleste "Fordi jeg tror på Gud", adskillige dog med tilføjelsen: og fordi min søster/ bror/ forældre er blevet det. Men sådan faldt svaret ikke for femten år siden - se bare filmen "Hej Peter", hvor præsten stiller spørgsmålet.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Syngende sten - [top]
42.20/ 379 fortælling forvandling

Indhold:
Den indianske fortælling Syngende Sten.

Mål

Hvordan:
Pointer: navn og identitet, hjælpende kræfter, nødvendigheden af at drage ud for at blive sig selv(?).

Referencer:(s:19 - i :Gennem vand - et hefte for unge der døbes Frandsen, Kristen Skriver

Tekst:
Syngende Sten
(-ksf genfortælling af Vagn Lundbys udgave)
En ung indianer gik til sin bedstefader og sagde: Jeg hører, at der findes en syngende sten, og at den er stor medicin for den, der finder den. Er det rigtigt? "Det er sandt", sagde bedstefaderen. "Gå kun mod nord. Så vil du finde den".
Næste dag drog den unge indianer mod nord. Han passerede søer,
gik gennem store skove og kom til sidst til en stor klippeblok, som bedstefaderen sad på. Han gav sit barnebarn sine fletninger og fortalte ham, at den syngende sten ikke var mod nord, men mod vest.
Så vandrede den unge kriger mod vest i flere dage; han fulgtes
først med ræven, så med duen og tilsidst den glitrende guldsmed. Efter en dags vandring sammen fortalte den ham, at den syngende sten ikke lå mod vest, men mod syd. Indianeren begav sig da den følgende dag mod syd. Han fulgtes et stykke vej med en hund og hendes hvalpe. Senere gik han gennem enge af saftigt græs og mødte en hjort, der sang fire sange for ham. En mus tog ham med udover prærien, og til sidst fortalte musen ved indgangen til sit hul, der var alt for lille til indianeren, at den syngende sten ikke lå mod syd, men mod øst.
Den næste morgen begyndte den unge indianer sin vandring mod
øst. Først mødte han en gammel kone, som viste ham sin grenhytte, dernæst kom han til Bedstefader-Lille-Dreng, der gav ham bøffelkød og lod ham overnatte hos ham. Dagen efter nåede den unge indianer til en bred, rivende flod, hvor der ingen vadesteder var at se. Da lyttede han til sit hjerte, som sagde: Der er altid et sted, hvor et barn kan krydse floden. Så gik han ud i floden, og vandet nåede ham ikke længere end til knæene.
Efter han var kommet over floden, gik han en tid endnu. Så så
han i det fjerne en mærkelig teltlejr. Han gik hen mod lejren,
og på vejen mærkede han, hvorledes en sær spænding bredte sig
i brystet. Og da han var helt tæt på kredsen af telte, kom
alle hans søstre og brødre og fætre og kusiner, forældre,
bedsteforældre, onkler og tanter og øvrige slægtninge ud af
teltene og råbte glædestrålende til ham: Velkommen hjem,
Syngende Sten!


Baggrundsstof:
Vagn Lundbye: Alt er liv 1976, bd. 1 s. 23 (indiansk, hankøn). Vagn Lundbye: Hvalfisken 1980. s. 61-62. (Grønlandsk, hunkøn)


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Ærværdige Takotha! Færdigt ark - [top]
42.22/ 760 arbejdsark - redigeret overgangsritual

Indhold:
En dansk konfirmation set som en overgangsrite med en indianers øjne. Eksempel på arbejdsark

Mål

Hvordan:
(NB - billede af egen kirke vil være at foretrække. TeolData redigerer gerne arket. Send billede indscannet eller pr. post. Angiv også eventuelt ønskede tekstrettelser. Pris 50 kr - som opkræves med abbonnement"


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Soldansen - [top]
42.22/ 363 samtale, arbejdsmappe livsfaser, pubertet

Indhold:
Brev fra dansk dreng: oplevelse og udlægning af indianernes soldans.
Eksempel på arbejdsark

Mål forberede forståelsen for at konfirmation også er et overgangsritual, at den som sådan kan fortolke bestemte erfaringer i overgangen mellem barn og voksen

Hvordan:
Teksten læses igennem fælles. Forskelle til vores kultur belyses / tages i betragtning. NB - den første cirkel er det næstensymbiotiske forhold mellem helt spæd og moderen. Husk at familiens cirkel hos os brydes/suppleres af institutionsverdenen? - og folkets cirkel fra konfirmationsalderen og frem ikke bare er voksenverden, men en særlig ungdomskultur. Smerten og dens mulige korrespondens med erfaringsverdenen fremhæves. Jeg har ofte brugt soldansen som indledning til hele forløbet, som handler om livsfaser og ritualer.
Soldansen forekommer i filmen "Manden, de kaldte hest" og "Manden, de kaldte hest, vender tilbage".
Soldansen kan udgøre en del forløbene Livets Cirkler - konfirmation

Referencer:(s:147 -153 i :Den indianske Tanke Lundbye, Vagn (1974)

Tekst:
Henrik er på bilrejse i USA med sine forældre. Rejsen er en konfirmationsgave i stedet for festen. Faren laver det dog samtidig til en forretningsrejse og det er Henrik lidt sur over. En tid camperer de nær et indianerreservat og her har Henrik en mærkelig oplevelse. Han skriver om den hjem til sin kammerat.

Kære Chris!
I går oplevede jeg noget mærkeligt. For 117. gang var det hele gået skævt. Nå, ellers går det meget godt, men der er nu ikke meget plads i en campingvogn! I hvert fald: Jeg smækkede med døren - de kunne godt vente med at se mig til i aften!

Jeg gik meget langt ind i indianer-reservatet, som vi ligger ved. Det må man vist egentlig ikke, men der var ingen der stoppede mig. Jeg hørte trommer og pludselig stod jeg ved en slags danseplads. I midten var en høj pæl og rundt om stod nogle unge mænd - i virkeligheden var de ikke ret meget ældre end os. De begyndte så småt at danse rundt om pælen, mens trommerne dunkede. Lidt blod piblede ned over deres bryst fra to stærke pinde, som var stukket ind i brystkødet - og så med lange lædersnører bundet fast øverst på pælen. De lænede sig bagover så snørerne strammede og dansede hurtigere og hurtigere - indtil trækket i brystkødet blev så stærkt, at det sprang og blodet løb frit ned.

Jeg havde glemt alt andet, mens jeg stod og så på. Og først nu fik nogen øje på mig. Der var vist nogle der var ved at blive vrede, men andre førte mig hen til en gammel mand, som talte til mig på et sært langsomt engelsk.

"Du har set noget, som det er ulovligt for os at gøre. Statens love forbyder os at gøre det. Men det er en meget gammel skik. Nu vil jeg fortælle dig om den."

Jeg skulle sætte mig ned. Han så på mig med nogle mærkeligt dybe øjne, og begyndte så at fortælle samtidig med at han sad og tegnede nogle cirkler foran sig.

"Når et menneske fødes, fødes det ind i tilværelsens inderste cirkel. Det har en nær, begrænset verden. Det suger til sig af næring, modermælk og kropsvarme.

Lidt efter lidt opdager det livets kilder som selvstændige personer: Mor far, søskende, familie. Der er en større cirkel uden for dets egen første: familiens cirkel. Det lærer mere og mere. Det lærer at ting gøres og leves sammen. Det lærer at der er en endnu større cirkel udenfor familiens og det er folkets cirkel.

De unge, du har set her, har danset sig ind i folkets cirkel, den tredje her." Han pegede på jorden, hvor han havde tegnet. "Gør det ikke ondt" kunne jeg ikke lade være at spørge. Det lød lidt fjollet.

"Det gør ondt at gå fra den ene cirkel til den anden. Det lille barn græder og er alene med sin gråd. De unge føler smerte, når de bevæger sig ud over familiens nære cirkel, men i soldansen oplever de, at deres smerte er fælles. Hvad du har mærket på din krop, kan du også klare i det indre. Når de har danset sig fri af pælen, har de danset sig ind i det store fællesskab. De hvide er bange for smerten, og de har forbudt soldansen. Men du har set et af de hemmelige steder, hvor vi er begyndt at tage den gamle skik op igen.

Jeg tror også at du i dit eget folk har lignende skikke. Jeg ved fra handelspladsen at du er fra Danmark. En ung her fra stammen er i dit land. Han vil skrive til mig om jeres skikke."
Jeg rystede på hovedet. Men nu så hans øjne langt væk, han ville ikke tale mere.

Det blev forresten aften inden jeg igen var i campingvognen!

Oplevelsen og den gamle indianers ord er en konstruktion med lån fra Vagn Lundby: Den indianske tanke (1974) s. 147 ff. Med forf.s tilladelse.


Baggrundsstof:
Vagn Lundbye: Den indianske Tanke, s, 147ff. (Citeret Aase Laberth Andersen og Karsten Erbs: Undervisningsvejledning til konfirmationsbog 1993, s. 113 f). Se også: I virkeligheden. Idébog for Konfirmander. (Sandbæk og Ulldal), s. 35f; og Karsten Erbs: Konfirmationsbog (1999).
Kommentar 2000: Soldansen er nu stadig meget sjov at bruge - især da med mit tilskud - dansk konfirmation set i lyset af dem (Ærværdige Takotha). Men, men, den 70'r prægede vinkels store relevans kan diskuteres. Da jeg for nok 10 år siden ringede til Vagn Lundby for at spørge om jeg måtte bruge det, gav han velvilligt lov - men sagde samtidig: pædagogik har fanden skabt og mente dermed at en kirkelig brug af stoffet ville vride det af led. Har han ret?
-ksf.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Ærværdige Takotha! - [top]
42.22/ 413 samtale, arbejdsmappe konfirmation

Indhold:
En dansk konfirmation set som en overgangsrite med en indianers øjne.
Eksempel på arbejdsark (NB - billede af egen kirke vil være at foretrække).

Mål Ved at se konfirmationen gennem den fremmedes øjne at få konfirmanderne til at overveje om konfirmationen er et ritual som er et tolkningsredskab på deres særlige plads i tilværelsen i overgangen mellem barn og voksen.

Hvordan:
En del af forløbet Livets Cirkler - konfirmation.
Den unge indianers brev læses efter den unge danskers brev hjem Soldansen. Næppe i samme time. Husk at tilpasse teksten til egne forhold.

Tekst:
Ærværdige Takotha!
Du har bedt mig om at skrive om danskernes skikke og ritualer, når de går fra barndommens og familiens cirkel til voksenalderens og folkets. Der er mange ting som er uklare. Blandt andet er familien ikke ret stor. De fleste steder kun to voksne og et eller to børn, og mange steder endda kun én voksen og et par børn. Måske skal det tages med, når man skal forstå deres ritualer? De har nogle særlige hellige huse, som de bruger til den slags begivenheder. De kalder dem kirker.

Jeg kom tilfældigt ind i et af dem ved det ritual, som de har i stedet for soldansen. Det kalder de konfirmation. En kraftig klokkeringning fortæller hele nabolaget: Nu foregår det. Alle ved, at nu sker der noget i det hellige hus. Huset er fuldt. Inde i huset er der et stort rum, med en midtergang, som fører frem til et alter, hvor der er blomster og tændt levende lys. Langs midtergangen sidder danskerne række ved række, vendt mod alteret. På midtergangen står to tomme rækker stole. Efterhånden bliver man klar over, at de, som sidder på inde på stolerækkerne, især er familie til de unge, som skal indvies. De unge kaldes konfirmander. Ved den lejlighed viser det sig overraskende nok, at danskernes familie alligevel er større end de to-tre mennesker, den til daglig består af. De kender vist ikke alle sammen hinanden så godt, i hvert fald er der nogle som hilser lidt fremmed og højtideligt på hinanden.

Klokkernes ringen stilner af. Kirkedørene slås op, og i et brus af musik kommer konfirmanderne gående ind. De har her ved handlingens begyndelse været adskilt fra deres familie og kommer nu ind sammen med den præst, som - har man fortalt mig - har forberedt dem til denne dag. De sætter sig ned ved deres familie på de tomme stole, der står klar til dem.

Så er der en lang indledning, hvor der ikke sker noget ydre med de unge. Man synger nogle meget gamle sange, lovprisninger af Gud. Jeg forstod ikke det hele. Der blev brugt og sagt mange hellige ord, som danskerne ikke bruger til daglig.

Præsten er klædt i noget tøj, so ingen andre danskere går med, og han skifter tøj undervejs. Fra sort til en klædning der lyser af hvidt og guld. Konfirmanderne er selv i hvidt, de fleste af dem i hvert fald. Nogle af dem også i sort og hvidt.

Når man har sunget og der er blevet læst af den hellige skrift, og præsten har talt - han sagde også noget om at blive voksen - så er første fase af ritualet forbi. Nu rejser konfirmanderne sig, skilles igen fra deres familie og går i samlet flok op. De stiller sig sammen med præsten i en cirkel rundt omkring alteret. Til venstre for dem står et stort kar hugget ud i en rå sten. Jeg har fået at vide at her blev deres vej ind i livet og i fællesskabet fejret, i de flestes tilfælde kort efter deres fødsel, ved det som hedder dåb. Man fremsiger trosbekendelsen, om Gud som skaber, om Guds søn, og om Guds ånd. Så går præsten ind foran alteret. Han beder en bøn, lægger sin hånd på hver enkelts hoved, nævner hans eller hendes navn, og fremsiger en velsignelse. Højtideligt rejser hver enkelts familie sig nede i kirken. Man forstår at det er her overgangen fra barn til voksen for alvor markeres. Alvoren viser sig bl.a. ved at der hist og her knibes en tåre hos familie-medlemmerne. Konfirmanderne selv lider ingen smerte - men de ser under det hele lidt blege ud.

De beder en bøn sammen, konfirmanderne går ned og forenes igen med deres familie. Så er handlingen ved at være forbi. Det hele slutter med en festlig udmarch.

Fysisk smerte udsættes konfirmanderne altså ikke for.

Med respekt og kærlighed
Denithu.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Soldansen (Færdigt arbejdsark) - [top]
42.22/ 730 arbejdsark - redigeret livsfaser, pubertet

Indhold:
Teksten til Soldansen med lidt billeder på færdigt ark.

Mål

Hvordan:
Se Soldansen.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Pubertetsritual, New Guinea - [top]
42.23/ 300 samtale, arbejdsmappe livsfaser, pubertet

Indhold:
Magaret Mead fortæller om festerne ved pigers indgang i puberteten på New Guinea.
Eksempel på arbejdsark

Mål - i det mindste at have et enkelt ritual for piger. Margaret Mead understreger tabet af barndommen, offentligheden i forbindelsen med første menstruation, den magiske kraft, som udgår fra den menstruerende, slægtssammenhængen.

Hvordan:
Kan med fordel læses efter Karinas historie; tydeliggør så muligheden for brud i vores samfund; men også den manglende særlige respekt for den som går fra barn til at blive voksen. (Margaret Mead mener at det kun er den første menstruation, som betragtes som ærefuld, magisk). I konfrimationsunderviningen kan mulig slægtskontinuitet og slægtsrespekt overvejes - evt. med spørgsmålet: hvem ønskede konfirmandens dåb/ konfirmation - bedsteforældrene især?)

Referencer:(s:1 - i :Growing Up in New Guinea Mead, Margareth (1962)

Tekst:
Antropologen Margaret Mead har levet flere år i fiskersamfundet Manus på New Guinea. Hun fortæller om hvordan det er, når pigerne bliver voksne.

Pubertet betyder for pigerne begyndelsen af voksenliv og ansvarlighed, og slut på leg, ubekymret kammeratskab, lykke-lige timer med planløs flakken rundt i landsbyen. Disse forandringer begynder tidligere, hvis pigen allerede er blevet forlovet væk som barn, men fra puber-teten gælder de alle piger, fordi næsten ingen går gennem den uden at blive forlovet væk. Puberteten betyder ikke så meget begyndelsen på et nyt liv, først og fremmest afslutningen på leg, og så mere sengeredning, husholdning, fiskeri end før.

Indgangen i puberteten markeres med fest og megen offentlig opmærksomhed. Når en pige har sin første menstruation, kaster hendes far en masse kokosnødder i havet - husene er bygget på pæle i havet. Nabolagets børn springer under slagsmål og jubel ud efter nødderne. Uden forlegenhed fejres begivenheden. Både børn og voksne skal deltage i forskellige ritualer.

Margaret Mead fortæller om en pige ved navn Kiteni:

Kiteni bliver anbragt i et lille aflukke lavet af måtter nær husets centrum. Om halsen har hun en kæde af hundetænder, hendes hår er perfekt kæmmet. I fem dage skal hun sidde i det lille rum.
Forskellige ting må hun ikke spise. Og alt hvad hun spiser, skal tilberedes af hendes mor på et særskilt ildsted og i særlige gryder. Hun må ikke tale højt, og ingen må tale højt til hende eller sige hendes navn. Hver nat sover landsbyens piger, især de yngre, hos hende. De kommer efter solnedgang, sover der, den ene lille sammerullede skikkelse ved siden af den anden, og de lister af igen inden solopgang, inden morgenmad. Hvis derimod unge gifte kvinder kommer og sover natten over skal de have morgenmad med.

De voksne har travlt med forberedelser. Kitenis forlovedes familie bringer fisk
hver dag til huset, hendes kommende svigermor bringer dem til husets platform, men må ikke komme op. Kitenis egen familie fisker også. Familien spiser hovederne af fiskene, Kitei kroppen, bagefter hænges skelletterne over hendes hoved.

Efter de fem dage bliver den første fest holdt. Alle pigerne ser frem til den, og den bliver af mændene betragtet som den smukkeste af de tre fester. Huset er fyldt med kvinder og piger og stærkt oplyst af fakler stillet sammen på fire ildsteder.

Ved denne særlige lejlighed ankom Kitenis farmor som den sidste. Kiteni, som fniste og holdt sig tilbage, blev beordret til at træde frem og løbe i hele husets længde forfulgt af sin farmor, som svingede en fakkel over hende. Kiteni løb uden særlig overbevisning og hele selskabet lo højt, mens farmor skødesløst forfulgte pigen. Hun holdt faklen over pigens hoved, men hun fremsagde en besværgelse over hende.
Den første fest rummer også uddeling af særlig festmad til hele landsbyen.

Kiteni må nu gå ud af huset, ud på platformen, eller i havet nær huset - men stadig måtte hun ikke gå i landsbyen ved dagslys.

Efter 7 dage holdes den anden fest, efter atter 5 dage den tredje, hvor nogle familiens kvinder fremsiger særlige styrkeformularer og Kiteni mades på en bestemt måde, som skal indgive hende styrken.
I de følgende måneder forberedes så en stor udveksling af mad, rigdomme mm. til Kitenis svigerfamilie, lastet i store kanoer.
Kitenis barndomskammerater tager afsked med hende med det størst mulige vandpjaskeri omkring hende. Pubertetsritualet er afsluttet - og Kiteni er voksen kvinde, med en voksen kvindes ansvar, med brylluppet umiddelbart forestående.
Genfortalt fra Margaret Mead: Growing Up in New Guinea, 1930.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Pubertetsritual, New Guinea (Færdigt arbejdsark) - [top]
42.23/ 731 arbejdsark - redigeret livsfaser, pubertet

Indhold:
Det færdige ark

Mål

Hvordan:
Se elementet Pubertetsritual på New Guinea


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Konfirmationen - jfr. Dansk Folkemindesamling - [top]
42.24/ 801 Facts konfirmation

Indhold:
Konfirmationens historie (ikke meget dybtgående), billedgalleri mm.

På www: Dansk Folkemindesamling om konfirmationen; ; ; ;

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Livets cirkler - forandringer (Færdigt arbejdsark) - [top]
42.24/ 729 arbejdsark - redigeret livsfaser, pubertet

Indhold:
Tekst om ung piges forhold til forældre. Spørgsmål til samtale.

Hent ark.

Mål

Hvordan:
Se: Karinas historiemed "Du er brevkasseredaktør" 15-årsalderen er konfirmationsalder


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Karinas historie - [top]
42.25/ 207 samtale, arbejdsmappe livsfaser, pubertet

Indhold:
Læserbrev i brevkasse fra Karina, som er flyttet hjemmefra i protest. Hovedbestandel på færdigt arbejdsark.

Mål at diskutere livsfasen pubertets mulige krisekarakter

Hvordan:
Karinas hirstorie fortæller om selvstændiggørelse - og giver basis for at tale om, at selvstænddigørelse kan rumme smerte - og behov igen for accept.

Tekst:
Kære brevkasse!

Jeg hedder Karina. Jeg er 15 år. Det er forår lige nu, men jeg er ikke rigtig glad. Jeg er lige flyttet hjemme fra - bor på et værelse, som jeg har overtaget efter en veninde.
Jeg havde det ikke så godt med forældrene. Det er derfor jeg er flyttet. Der var altid så meget råben op. Du er ikke som du plejer at være - sagde de. Du har altid været så dygtig, hvorfor strenger du dig så ikke an nu? Hun måtte tænke på fremtiden. Skulle hun ikke helst i gymnasiet?
Og hvor var alle hendes veninder. Hun havde altid været så god til det med kammerater. Hvorfor kom de ikke mere hjem. Hvor var det hun hang om aftenen? Hvor var deres gode, gamle ideal-pige?
Det var rigtig nok. Jeg har været god til det med kammeraterne. Til få ting til at hænge sammen i klassen. Men der er ting, jeg ikke gider længere - og i hvert fald ikke at slæbe dem hjem.
Da jeg efter en fest først kom hjem om morgenen, så gik det hele i stykker derhjemme i et stort skænderi. "Ideal-pigen" pakkede klunset sammen, smækkede døren.
Far og mor er gået med til at betale værelset - indtil videre; men det er dyrt, siger de.
Er det det rigtige, jeg har gjort? Hvorfor er det gået sådan? Hvordan er min håndskrift?
Karina.


Du er brevkasseredaktør
Overvej, hvordan du ville svare de sidste spørgsmål. (Dog ikke det med håndskriften!). Kunne der være andre løsninger på problemet Karina-forældre?


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Anordning om konfirmation - [top]
42.29/ 803 Jura vedr. konfirmation konfirmandforberedelsen

Indhold:
(Net)familieadvokaten på forespørgsel: kan præst nægte at konfirmere. Svaret er positivt og hele anordningen aftrykt.

På www: Familieadvokatens svar; ; ; ;

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Fredens Port - [top]
42.60/ 823 video (henvisning) døden

Indhold:
30 minutters video. Kort beskrivelse.

På www: Beskrivelse på Skole-kirke.dk; ; ; ;

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Hvad sker der, når nogen dør - den efterladtes situation - [top]
42.60/ 236 samtale, tema død

Indhold:
samtale med udgangspunkt i den situation den, som har mistet, står i, som har tre momenter i sig: et socialt, et psykologisk, et religiøst.

Mål At vise at det er nærliggende at spørge religiøst overfor døden; at religiøs spørgen bl.a. udspringer af den psykologiske og sociale forandring.

Hvordan:
En cirkel tegnes om den, der har mistet: den efterladtes situation. En del af cirkelen er social, en del psykologisk, en del religiøs. Understreg at det står åbent, hvor meget hvert moment fylder for den enkelte. Men modellen antyder at de ideelt er ligeligt tilstede, og mon ikke det er o.k. - overfor den realitet der hedder at det religiøse undertiden søges fortrængt; fx. af det livsmønster, hvor begravelser skal overstås, i stilhed, eller helt uden ritual.
Hver moment forklares. Det sociale: den faktiske indvirkning på de pårørendes liv: markeret med skifteret, økonomiske forandringer, arv, forsikring, den faktiske fysiske forandring: kroppen skal skaffes afvejen, og er derefter væk. Den psykologiske: sorg, skyld og vrede. (De to første kan eleverne let selv komme i tanke om.) Den religiøse: hvorfor (her samles såvel skyld som vreden op.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Død som indgang i det biologiske kredsløb - [top]
42.61/ 441 samtale døden

Indhold:
Døden som overgang til at gå ind i naturens biologiske kredsløb.

Mål Samtale om forskellige måder at se døden på.

Hvordan:
Samtale om hvad der rent fysisk sker, når vi dør (brændes/begraves). Og om det er "nok" for en. Sammenlign eventuelt med På sporet af evigheden, damen i begyndelsen, som siger: Jeg skal nok blive til noget (når jeg dør) - om ikke andet end en væggelus.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Livets Cirkler - døden - ritualet - [top]
42.70/ 237 samtale, tema død

Indhold:
Hvad foregår der ved en begravelse; hvad betyder det.

Mål Give ritualforståelse - konkret anvendt

Hvordan:
Mininimumsritualet: Lovprisning for opstandelse (sammenhængen med dåbsritualet), jordpåkastelse, fadervor, velsignelse.
"Altid frejdig" behandles som næsten-rituel. Hvad fortolker den?
Gemmer der sig noget (ord) man kan "leve" på (mantra!). Hvor kommer kristendommen ind denne salme (veje Gud tør kende; fadervor i pagt fx.)

| 1 Pet. 1, 3- Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-