Kirkeåret (41)

- forskellige oversigter, og enkeltelementer

Kirkeåret (Type: grafisk oversigt)
Kirkeåret - (folkekirken.dk) (Type: internet - interaktiv)
Advent og nytår (Type: salmer, DDS 66 og 664)
Vi arbejder med kirkeåret Advent B (Type: arbejdsark - redigeret)
De hellige tre konger / De vise mænd (Type: Facts)
Helligtrekonger (Type: oplevelse, fælles)
Vue over helligtrekongertiden Kirkeåret A (Type: tekst)
Fastesøndage (1. tekstrække) (Type: arbejdsark - redigeret)
Vue over fastetiden A (Type: tekst)
Vue over påsketiden A (Type: tekst)
Skærtorsdagsmessen fra Peterskirken (Type: video)
Allehelgen - halloween (Type: Forløb, ideer til..)
Påsken (Type: projekt)
Vue over 22. - sidste søndag i Kirkeåret A (Type: tekst)
Sct. Michaels dag (29. september) (Type: fortælling)
Vue over 12. - 19. s e. tr. A og B (Type: tekst)
Kirkeårsrelateret undervisning (Type: meta-element)
Vue over 24. - sidste søndag i Kirkeåret B (Type: tekst)
Kirkeårets afslutning - domsteksterne (Type: henvisning)
Kirkeåret (Type: oplevelse /andet mat.)
Kirkeåret (Type: individuel opgave /a.m.)
Vi ser på tiden (Type: oplevelse /andet mat.)

Vi ser på tiden - [top]
41.90/ 423 oplevelse /andet mat. kirkeår/ kalenderår

Indhold:
To cirkler - hvor man inddeler året i hhv. privat betydende begivenheder og kirkelige fester som betyder noget for én.

Mål

Referencer:(s:138 - i :I virkeligheden. Idébog for konfirmander Sandbæk, Ulla og Elisabet Ulldal (1983)


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kirkeåret - [top]
41.90/ 425 individuel opgave /a.m. kirkeår/ kalenderår

Indhold:
Cirkel med rubrikker til udfyldning, spørgsmål bl. a. til salmebogen.

Mål

Referencer:(s:17 -18 i :Arbejdsbog om kristendom Davidsen, Andreas (1975)


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kirkeåret - [top]
41.90/ 424 oplevelse /andet mat. kirkeår/ kalenderår

Indhold:
beskrivelse af forskelle - kirkeåret afbilledet som rosenkrans

Mål

Referencer:(s:8 - i :Hvem skal jeg tro på Carlquist, Jan ¤ Henrik Ivarsson (1973)


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kirkeårets afslutning - domsteksterne - [top]
41.71/ 900 henvisning dom

Indhold:
Henvisning til flere elementer som kan belyse domsperspektivet.

Vue over kirkeårets afslutning Tekstrække B 24. s. e tr - Sidste søndag i kirkeåret

Mål

Hvordan:
Foruden de under denne temagruppe anførte ideer er det oplagt at bruge f. eks. den historiske baggrund for "Du herre Krist, min frelser est" (DDS 46). Se Omkring Hans Christensen Sthens og Det forunderlige år 1588
Se også Livets kant - her brugt som indledingsstof
Jfr. også: Jesus som dommer.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Vue over 24. - sidste søndag i Kirkeåret B - [top]
41.70/ 989 tekst dom

Indhold:
Et fortællende overblik: klik her - med ideer til undervisning og links.

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kirkeårsrelateret undervisning - [top]
41.70/1123 meta-element kirkeår

Indhold:
Om brug af kirkeårets tekster i undervisningen - eventuelt fast i forbindelse med andagt - eventuelt ligefrem som det, der styrer undervisningsforløbet

Mål

Hvordan:
Søndagens tekster kan bruges på forskellig måde i konfirmandundervisningen. Det er rimeligt at konfirmanderne lever med i fænomenet kirkeår - og én af måderne kan være at man ved en kort andagt (i konfirmandstue eller kirkerum) bruger en af teksterne eller måske bare en sætning fra dem, fx. som afsæt for salmen, man synger. Derudover kan man jo så "pædagogisere" mere eller mindre. Eventuelt kan andagten integreres i de temaer, som man i øvrigt arbejder med i undervisningen.
Det har viser sig ofte, at det ikke er så dårligt, at man som underviser bliver konfronteret med de tema'er, som teksterne peger på. I disse tider, hvor vi higer og søger efter kanon'er, er den kompleksitet som kombinationen GT-tekst, evangelium og epistel giver i gudssyn/billede, trosforståelse og lærespørgsmål, en slags garanti mod at ens private, muligvis bornerte kristendomsforståelse bliver enerådende for den underforståede kanon, som styrer ens undervisning.
Er man blevet træt af den muligvis stringent tænkte, teologiske undervisningsplan, kunne man overveje helt at lade undervisningen styre af kommende søndags tekster. Måske så også bruge "Hvad skal jeg sige"s kanon eller checkliste for at have styr på om "Fik de lært det, de skulle?" - tilgængelig på infocenter.
"Hvad skal jeg sige? Elementer.." rummer en rækker pædagogiske vue'er over kirkeåret, se indeks over vue'erne.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Vue over 12. - 19. s e. tr. A og B - [top]
41.65/1026 tekst kirkeår

Indhold:
Et fortællende overblik: Første tekstrække (A) - 2. tekstrække (B) - med ideer til undervisning og links.

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Sct. Michaels dag (29. september) - [top]
41.65/ 589 fortælling godt og ondt

Indhold:
Sammenkædende fortælling ved morgensangen i slutningen af september. Fortælling om ærkeenglen Michael.
DDS 694 og DDS 574, evt. DDS 703 v.6.

Mål

Hvordan:
98: Jeg tog ved morgenandagten i kirken anledning af at Mikkelsdag falder på det tidspunkt i konfirmandundervisningen, hvor jeg af tematiske grunde ofte er nået til spørgsmålet om godt og ondt. Man kan fortælle om fejringen af Ærkeenglen Michael i katolske lande - især tidligere. Sct. Michael er en lysengel (derfor Lyset engel går med glans (DDS 747), som fordriver det onde (dragen/slangen) og har i øvrigt en parallel i Sct. Georg /Sct. Jørgen og dragen. Michael er forsynet med et sværd og/eller en vægt. Med vægten vejer han sjælene - på kalkmalerier undertiden meget velvilligt: Han snyder ved at lægge fingeren på vægtskålen til den gode side. Nogle steder er Michael først og fremmest helbrederen. Du ved det nok mit hjerte (DDS 634) synges - og der fortælles lidt om Kaj Munk. Eventuelt synges også det sidste vers af Nu hviler mark og enge (DDS 759) som kan referere til Sct. Michaelssymbolikken.
Eller Gud skal alting mage (DDS 34), ligeledes det sidste vers, kan bruges.

| Åb. 12, 7-ff Teksten | Åb. 8, 2-5 Teksten | Dan. 10, 13- Teksten


Tekst:
Navnet betyder: "Hvem er som Gud"
Michael var lederen for de engle, der var trofaste mod Gud i kampen med Satan og alle de faldne engle. Han er en af de syv engle som står for Guds trone (Tob 12,15; Åb 8,2-5). I Danielsbogen kaldes han den fornemmeste af fyrsterne (10,13) og den store fyrste (12,1). Ifølge Judas brev (v. 9) kæmpede han med Satan om Moses lig! I Johannes Åbenbaring (12,7ff) fortællers det hvordan Michael med sine hærskarer af engle går i krig mod den røde drage med syv hoveder, det er Satan, og hans engle. Dragen kan ikke klare sig og styrtes ud af himlen. Derfor ser man på billeder meget tit Michael kæmpe med en drage - ligesom sankt Georg (eller sankt Jørgen).
Man fortæller at Michael har fire hovedopgaver: For det første at kæmpe mod Satan, det onde selv. Det andet er at redde de troende sjæle, især i dødstimen. Det tredje at være forkæmper for Guds folk. Først jøderne i Gammel Testamente, derefter de kristne - han bliver derfor skytshelgen for kirken. Den fjerde opgave er at bringe sjælene væk fra jorden og bringe dem for dommen.
Michael har en vældig styrke. I et skrift, der hedder "Abrahams Testamente" fra ca 100 e.kr., er han endda i stand til at hente og redde sjæle op fra Helvede. Han menneskenes kærlige forkæmper. På gamle danske kalkmalerier kan man se Ærkeenglen Michael snyder med vægten, når den enkelte sjæl vejes foran den himmelske dommer - han tynger vægten med de gode gerninger ned - enten med en lille diskret englefinger eller en solid, vægtig hånd - eller han kæmper mod de djævle, der prøver at tynge skålen med de dårlige gerninger ned!
Mange har set Michael i store og voldsomme syner. I 590 blev Gregor d. 1. valgt til pave. Byen Rom havde været plaget af en frygtelig pest, og Gregor havde ledet et stort optog af byens borgere, der angrede og gjorde bod for alt det onde, de og byen havde gjort. Da så Gregor i et syn ærkeenglen Michael over den tidligere kejser Hadrians mausoleum. Englen stak sit blodige sværd i skeden. Og pesten slap straks sit tag i byen. Gregor bestemte at mausolæet skulle hedde Engelsborg (Castel Sant'Angelo) - og den dag i dag ser vi Sankt Michael i form af en kæmpestatue over borgen.
Michael er skytsengel for de syge, kurerer, kolonialhandlere, ansatte på supermarkeder, apotekere, bakere, bankansatte (1958), drejere, glaspustere, malere, radiomekanikere, radiologer.


Baggrundsstof:
På det fremragende site (Danske kalkmalerier) finder man 75 billeder af Sct. Michael ved opslag i billeddatabasen - mest som den ærkeengel, der drev Adam og Eva ud af paradisets have eller som "sjæle-vejeren", men også som drage-dræber.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Vue over 22. - sidste søndag i Kirkeåret A - [top]
41.50/1078 tekst dom

Indhold:
Et fortællende overblik: klik her - med ideer til undervisning og links.

Mål

Hvordan:


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Påsken - [top]
41.50/1125 projekt lidelse

Indhold:
Billedanalyse - sammenligning med tekst. Palmesøndag, skærtorsdag, langfredag, påskedag.Mulighed for at slutte med gudstjeneste. Grundig undervisningsvejledning. Anne Birgitte Zoega og Hanne Toftager.

På www: På konfiweb: Påske - materiale og vejledning; ; ; ;

¤

Mål

Hvordan:


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Allehelgen - halloween - [top]
41.50/ 930 Forløb, ideer til.. helgener

Indhold:
Om at være lys og bære lys - og om lys, der overvinder mørket/ holder det onde borte.

Samtale og fortælling om forskellige traditioner bag Allehelgen. Forslag til centrale salmer og tekster til brug/gennemgang.
Forslag til sammenkædning lysskikke Allehelgen med vandring med lanterner - egentlig sydtysk katolsk skik i forbindelse med fejring af Martin af Tours. Vandring med lanterner - forslag til sang/salme.

På www: Bedst: Allehelgen (Historie-online); For dem som holder af skelletter ol (Mexico); Teksten til "Her går jeg med min lanterne" (Norsk); Dokumentation: Katolske Skt. Paul - lanternesangen Tysk - vejledning i at lave lanterner;

¤

Mål

Hvordan:
Man kan tage udgangspunkt for samtalen om Allehelgen i den her i landet vel ca. 10 år gamle "halloween"-fejring. Det er den, eleverne kender! Dennes amerikanske oprindelse og betydning - græskarret med lyset, som vel skal skræmme det onde væk. Eventuelt kan de særlige mellemamerikanske udgaver (Mexico, dødedans mm.) berøres. Se historie-onlines ret fyldestgørende beskrivelser.

I den europæiske tradition har allehelgensdag har ikke så meget været en folkefest, men en kirkefest, som har været domineret af at være mindedag for de døde. Allehelgensdag (1.november) er smeltet sammen med Allesjæles (2. november) og fejres nærmest følgende søndag. Oprindelig fejredes Allehelgendag de særlige vidner gennem kirkens historie. I 844 blev den helligdag, og den samlede en række forskellige helgendage i en, "alle martyrers dag". Det at fejre eller mindes dem, som havde vidnet om deres tro, er altså en vigtig del. (I den lutherske del af kirken blev den så helliget vidnet Martin Luther. Han afskaffede ikke helgenbegrebet i betydningen vidner og forbilleder. I det Confessio Augustana hedder det: "Ihukommelse af de hellige kan fremføres offentligt, for at vi skal efterligne deres tro og gode gerninger..", men afviser at de kan påkaldes og bedes til. Der er nogle præster, der lægt vægt på især at mindes reformationen denne dag).

I den almindelige bevidsthed er de to dage, erindringen om alle sjæle og de særlige vidner, helt smeltet sammen. Vægten ligger på erindringen om alle dem, der er gået forud, og særligt ens egne døde.

De danske traditonerne omkring kirkegård (lystænding på grave) og særlige gudstjenester allehelgenssøndag eventuelt med læsning af navnene på årets døde afspejler ønsket om at mindes de døde - at de var lysbærere - både i det private og det fælles liv; tanken om "helgener" som særlige vidner om lys og sandhed gennem hele historien kan man diskutere - alt efter egen mening. Jesu-ord om at være lys kan inddrages (tekst til Allehelgens søndag, 1. tekstrække).

Salmen Dejlig er jorden (slægt skal følge slægters gang) kan inddrages. Og naturligvis gælder det samme kernesalmen til allehelgens søndag: Den store hvide flok vi se. Her er yderligere mulighed for at udfolde baggrundsforståelsen for den gennem elementet Titelkobber til Geistreiches Gesangbuch. Halle 1704.

Det må være helt legitimt at at kombinere fortælling om Halloween og Allehelgen med Lanterne-bæring. Lad eventuelt et forældremøde med konfirmander begynde med en vandring med lanterner. Konfirmanderne skal have lært sangene udenad inden. Man vandrer med hver sin lanterne i en lang række ad en sti markeret med fakler - og synger, mens man går - rundt om kirken (bykirker uden kirkegård) - eller præstegårdshaven e.l. (Min fornemmelse er at man ikke bør vandre på kirkegården). Man kan eventuelt slutte i kirken med salme og tekstlæsning. Man kan så fortælle om "novemberskikkene" - halloween og Allehelgen og den netop erfarede lanternevandring. Hvis man spiser sammen til sidst - og det er altid godt - så vil det være et frygteligt stilbrud, hvis man nærmer sig de græsselige skræk- og gruopskrifter, som er blevet en del af den moderne halloween! Lanterne-bæring er en skik, som kommer fra Sydeuropa. Den er meget levende i Rudolf Steiner miljøer, og ses også rundt om i danske folkekirker. Mens man vandrer, kan man synge "Jordens mørke er ikke mørke, Gud, for dig". (Taizé-sangbogen). Den understreger Guds almagt og omsorg i det allermørkeste. (Og hvor noget mellemamerikansk uhygge/dødsrealisme har sneget sig ind i bevidstheden, kan det jo være helt på sin plads!) Men det at man vandrer med lanterner hver især betyder jo, at den enkelte er lysbærer - og har man med små børn at gøre, går det nok an at bruge de lidt barnlige "Her går jeg med min lanterne" eller "Lanterne, lanterne..". Det er vist nok Steiner-ting, men de har da fundet vej frem til i det mindste den katolske kirke - i Norge. Melodi og dansk tekst, se her. Vandringen kan meget fint afsluttes med "Altid frejdig når du går" - salmen får i den sammenhæng en usædvanlig tyngde. En del af sangstoffet kan lægges som afslutning i kirken - ligesom eventuel tekstlæsning og forklaring kan finde sted der.

Referencer:(s: - i :Enkeltelement Thala Juul Holm

| Mt. 5, 13-16 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Skærtorsdagsmessen fra Peterskirken - [top]
41.40/ 764 video tjeneste/ diakoni

Indhold:
Pavens fodvaskningsritual - symbolik og bagggrund

Mål

Hvordan:
Messen optages og fodvaskningen vises. Fortællingen bag. Eventuel forbundet med Fodvaskningen (billedbetragtning). Hvor meget man vil diskutere pave(magt) er afhængig af ens eget syn på sagen.

| Joh. 13, 1-17 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Vue over påsketiden A - [top]
41.40/1009 tekst lidelse

Indhold:
Oversigt over søndagenes evanglietekster (genfortalt) med ideer til undervisningen. KLIK HER.
(2003 mangler genfortællingerne)

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Vue over fastetiden A - [top]
41.30/1008 tekst lidelse

Indhold:
Oversigt over søndagenes evanglietekster (genfortalt) med ideer til undervisningen. KLIK HER.

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Fastesøndage (1. tekstrække) - [top]
41.30/1101 arbejdsark - redigeret faste

Indhold:
Opgave, hvor tekster til fastens søndage ved hjælp af salmebogens tekstdel skal bestemmes i forhold til billeder. To forskellige ark: lettere med helligdage angivet på arket - og et sværere uden helligdagenes navne.

Mål

Hvordan:
Jesu faste Mt. 4,1-11.
Faste-arket gør det muligt at diskutere om faste er en "legitim" religiøs ytring - og hvornår den ikke er det.
Er der sekulære paralleller? Delvis faste før den store sportspræstation? Identitetsskabende faste - fra mere eller mindre sundhedsflippede fasteprojekter til anorexi. Er der tale om en renselse? Det moderne fænomen, ortorexi, at man danner sine helt egne - vilkårlige - spiseforbud.
Syndebuksproblematikken er en lidt anden - og egentlig er de kun bragt sammen fordi at faste hører med til syndebuk-ritualet. Forskellen mellem GT's forståelse af syndebukken og så moderne brug af syndebuksbegrebet er at det i GT netop er et ritual, hvor synden sendes væk - ingen andre end Gud må bære synden (- sagen kan ikke ses fra bukkens side i GT!), mens i moderne sammenhæng nogle mennesker/grupper i samfundet udråbes til at være årsag til alt det onde - og det er de ramte, der påberåber sig at dcet er sket (her ses det altså fra bukkens side).

| Luk. 18, 9-14 Teksten | Mk. 2, 18-22 Teksten | Apg. 13, 2- Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Vue over helligtrekongertiden Kirkeåret A - [top]
41.20/1001 tekst epifani

Indhold:
Oversigt over søndagenes evanglietekster (genfortalt) med ideer til undervisningen. KLIK HER.

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Helligtrekonger - [top]
41.20/ 873 oplevelse, fælles epifani

Indhold:
Samtale om epifanifest, epifanitiden i kirkeåret. Eventuelt med udgangspunkt i "facts" og myte om De hellige tre konger.

Mål

Hvordan:
Skriv efter nytår: 20-C-M-B-01 på tavlen. Mystificerende udgangspunkt. Nøgle: Middelalderlig husvelsignelse skrevet på dørstolpen. Latinforkortelse: Christus mansionem benedicat - «Kristus velsigne huset» - Dette blev folkelig tolket som Caspar - Melchior - Balthasar. Fx. samtale om epifaniens nødvendighed i ens "hus" - i ens nye år.
Efter lyst og behov kan samtalen udvides med mere om De hellige trekonger (Henvisning til WWW (facts)).
Grundtvigs Dejlig er den himmel blå synges. Stjernehimmelens uendelighed..) kan udtrykkes kontrasterfaring til "stjernetæpper lyseblå..".
Grundtvig omkring 1810 mm kan inddrages.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




De hellige tre konger / De vise mænd - [top]
41.20/ 872 Facts epifani

Indhold:
Om de hellige tre konger - facts på nettet

På www: Norsk katolske kirke, leksikon; ; ; ;

¤

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Vi arbejder med kirkeåret Advent B - [top]
41.10/1029 arbejdsark - redigeret advent

Indhold:
To færdige arbejdsark om teksterne i adventstiden, 2. tekstrække. Det ene ark består af 3 x 4 elementer (2 x 4 billeder, 1 x 4 vers), som skal ordnes i forhold til periodens søndage. Det andet består af 15 spørgsmål til teksterne (især evangelieteksterne) til de fire søndage.

Mål Gennem opgaverne at få eleverne til at læse teksterne og forstå indholdet i de enkelte tekster og sammenhængen mellem dem og dermed hele adventstidens særlige præg.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Advent og nytår - [top]
41.10/ 9 salmer, DDS 66 og 664 kirkeår/ kalenderår

Indhold:
Sammenligning af de to salmer.

Mål Give forståelse for kirkeåret - og for at det verdslige kalenderår ikke er Guds-fremmed.

Hvordan:
Efter 1. s. i advent - hilses de førstkommende time "Godt nytår", hvilket forbløffer - DDS 66 synges. Først efter det verdslige nytår sammmenlignes de to salmer - evt. på Over Head. De skal finde hvad der har med Gud at gøre i 664 - evt. hvad der har med
"verden" at gøre i DDS 66.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kirkeåret - (folkekirken.dk) - [top]
41.00/ 896 internet - interaktiv kirkeår

Indhold:
Interaktiv side, hvor man kan klikke på grafisk fremstilling af kirkeåret og få sag-information om tider og helligdage. Ret flot lavet. Turen ind i informationslagene slutter med en meget simpel "rigtig-forkert" opgave om tekster og sted i kirkeåret.

På www: Undervisning på folkekirken.dk; ; ; ;

¤

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kirkeåret - [top]
41.00/ 807 grafisk oversigt kirkeår

Indhold:
Kirkeårets farver, se grafik på nettet.

Den grafiske oversigt her i Elementer giver et visuelt overblik - men ikke over de liturgiske farver.
Vue'er over dele af kirke¤aring;ret: Helligtrekonger A - Faste A - P¤aring;ske A - 12.- 19. s. e. tr. A- 22. - sidste s A - 12.- 18. se.tr B - 19. - 21. s. e. tr. B - 22. - sidste s. B

På www: Kirkeårets farver - på skole-kirke.dk; ; ; ;

¤

Mål

Tekst:






Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-