I kunsten (36)

Både litterære udtryk og billedkunst. Folkelige og/eller opbyggelige legender. - Kunst der illustrerer den enkelte bibelske fortælling anbringes under Den bibelske fortælling i kunst og kultur

Film-liste til kristendomsundervining (Type: ressourcested)
Julerosen (Type: fortælling)
Kristi ansigt - alfa og omega (Type: billed-iagttagelse)
Treenigheden - ikon. Andrej Rubljov (Type: billed-iagttagelse)
Nadveren - to billeder (Type: billed-iagttagelse)
Nadveren - tre billeder (Type: billed-iagttagelse)
Den gamle af dage (Type: billed-iagttagelse)
Kristi ansigt (Picasso) (Type: billed-iagttagelse)
Livets kant (Type: billed-iagttagelse)
Naturskræk (Type: billed-iagttagelse)
Salvador Dali's Kristus (Type: billed-iagttagelse)
Superman (Type: billed-iagttagelse)
Kalkmalerier - Østofte Kirke, Lolland (Type: billeder - oversigt)
Texte zur Bildtheologie (Type: metaovervejelse)
Ringenes Herre (Type: henvisning)
The Matrix (Type: arbejdsark (andet mat.))
Ernst og lyset (Type: video)
Kælderen (Type: læsning, højt- af tekst)
Adjevitch (Den gamle skomager) (Type: fortælling)
Den fjerde Vismand (Type: fortælling)
Om gamle og nye eventyr i konfirmandundervisningen (Type: metaovervejelse)
Snedronningen (Type: oplæsning, eventyr)
Orgelet og orgelmusik (Type: oplevelse, fælles)

Orgelet og orgelmusik - [top]
36.80/ 426 oplevelse, fælles musik

Indhold:
Organisten gennemgår orglet, kirkemusik og organistens arbejde

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Snedronningen - [top]
36.70/ 362 oplæsning, eventyr erkendelse

Indhold:
H.C. Andersens eventyr
Læsning/ genfortælling af 1. historie, genfortælling af 2. samt af 7. historie. Sammenstilling med Mt. 6,22-23 og Mt. 7,3-5.
Genfortælling her.

Mål

Hvordan:
Pointen er at Kajs syge øje helbredes ved Gerdas kærlige søgen.
Originalteksten findes på Det kongelige Biblioteks tekstsamling: Klik her.

| Mt. 6, 22-23 Teksten | Mt. 7, 3-5 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Om gamle og nye eventyr i konfirmandundervisningen - [top]
36.70/ 649 metaovervejelse eventyr, brug af

Indhold:
Artikel på nettet af cand. teol. Peter Værum "EPISKOPET" - religionspædagogisk orientering nr. 1 1984.

På www: Om eventyr i undervisning - Peter Værum; ; ; ;

¤

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den fjerde Vismand - [top]
36.70/ 875 fortælling næstekærlighed

Indhold:
Tekst til fortælling. (Genfortalt ved Thala Juul Holm/Kristen Skriver Frandsen)

Mål

Tekst:
De første der besøgte Jesus, Maria og Josef i stalden, var hyrdene. Mon ikke de havde fundet én lille ting eller to fra deres fattige gemmer frem, og givet som gave? De næste var sære, fornemme folk, tre vise mænd, de kom med guld, røgelse og myrra. Legenden fortæller at de hed Baltazar, Melchior og Kaspar. De kom fra østerland, fra det fjerne Babylon. Men se, der var en fjerde vismand, som hed Artaban. Han nåede ikke frem og gjorde det så alligevel. Nu skal I høre hvordan.

Artaban boede i det fjerne Persien. Ti dagsrejser længere væk end Babylon. Han havde forstand på stjerner og var god ven med tre andre stjernetydere i Babylon. Sammen havde de fundet ud af at når en ny stjerne stod funklende klar i vest, så ville i det fjerne land Judæa med hovedstaden Jerusalem en konge skulle fødes, som var større end alle andre konger. Ti dage ville vennerne i Babylon vente på ham, så de sammen kunne drage den lange vej gennem ørkenen til Jerusalem for at tilbede den nye konge. Artaban havde solgt alt hvad han ejede og købt tre ædelstene, en rubin, en safir og en diamant. Dem ville han give den nyfødte konge.

Så så han en aften stjernen. Han begav sig afsted. Midt på den tiende dag var der stadig et godt stykke vej. Det kunne stadig nåes, men mørket kom hurtigt, når det kom. Da hørte han en stønnen i vejkanten. En gammel mand lå forslået og næsten uden klæder. Artaban blev irriteret: sådan en tilfældig gammel mand skulle ikke hindre ham i at nå frem. Men hans medlidenhed sejrede, han vendte hesten, sprang af og trak den gamle ind i ly for den brændende sol, gav ham klæder, noget at drikke. Den gamle var meget svag, men efterhånden hjalp Artabans pleje, så han kunne klare sig selv. Men da var mørket faldet på og Artaban måtte vente til næste morgen med at ride videre. Så snart solens stråler farvede bjertoppen kastede han sig på hesten, og red i et vild ridt mod Babylon. Men for sent: vennernes karavane var draget ud i den øde ørken tidligt om morgenen.

Artaban tog da sin rubin, solgte den, og udrustede en karavane, så han endda kunne komme afsted. Rejsen mod vest gennem ørkenen var lang, uden uheld var den ikke, men en dag nåede Artaban frem til en lille by Betlehem uden for Jerusalem. Han havde fået at vide at var en fremmed karavane med fornemme folk draget hen. Men her var ingen venner. Ingen spor af deres rigt udrustede karavane. Ingen mennesker var på byen gader. Det var som om en uhyggelig fare gemte sig et sted. Artaban bankede på en tilfældig dør; da ingen svarede gik han en. En mor sad og knugede sit lille barn til sig. "De kommer" skreg hun. "De kommer, romerne, de slår ihjel". I det samme hørte de trampen i gaderne, larmende rustninger, og så frygtelige skrig. Moren prøvede at gemme sig og sit barn. Døren blev revet op, en romersk soldat stod i døren. Artaban stillede sig op foran ham. "Jeg er alene her, og jeg stod netop og ventede på en soldat, som jeg kunne forære denne safir til, hvis du vil lade mig være i fred". Soldaten tog safiren, drejede om på hælen, slog døren i bag sig. Moren græd af lykke og sagde: "Gud velsigne dig for hvad du har gjort!" Men Artaban bad i sit indre Gud tilgive ham at han nu havde øslet den næste af sine gaver bort.

Moren kunne fortælle at der for nylig var født et barn i byen af nogle tilrejsende fra Nazareth, og at sære østerlændinge - ja, undskyld, sagde hun, for Artaban var jo selv sådan en - havde besøgt det, men at barnet og dets forældre var rejst ud af byen lige før romerne omringede den. Vist nok til Ægypten.

Artaban drog nu afsted med sin sidste ædelsten gemt allerindest inde på kroppen. Først til Ægypten, men han fandt ikke barnet, så rundt i mange egne og lande. Hans gode hjerte løb af med ham mange gange, så tilsidst var han en fattig mand, kameler, folk, karavaneudstyr, alt var væk. Men diamanten havde han stadig.

30 år var gået og han nærmede sig Jerusalem. Det var ved påsketid. I byen var der en sær stemning. Soldater alle vegne. Folk fik ikke lov til at stå og tale sammen bare et øjeblik. Artaban fik spurgt en, hvad der var på færde: "Tre oprørere bliver korsfæstet i dag. Nogle kalder den ene, Jesus fra Nazareth, Guds søn og jødernes konge," nåede han at sige inden en soldat skilte dem ad. Nu blev Artaban bange. Var han kommet for sent? Var det ham?

Hvor foregik henrettelsen? Han måtte afsted. Men måske var det meningen med de mange års forsinkelse: Han skulle med sin diamant løskøbe kongen. Han havde allerede hånden inde ved diamanten.
I det samme kom tre soldater slæbende med en ung pige. Hun skulle sælges som slave. Lige da de kom forbi rev hun sig løs, kastede sig ned og hagede sig fast i Artabans klæder: "Frels mig!". Det rev og sled i Artabans indre. To gange var hans gave gået til mennesker - og nu? Han kunne ikke lade være: Han trykkede diamanten ind i hendes hånd: "Her er din løsesum".
I det samme blev alt buldermørkt. Byen blev rystet af et voldsomt jordskælv. En sten ramte Artabans tinding og han faldt om. Pigen bøjede sig over ham. Han så hendes ansigt, men bag hendes så han et andet. Kongens ansigt. Han var sikker.

"Tak, Artaban, for dine gaver", sagde en stemme. "Du klædte mig da jeg var nøgen, trøstede mig da jeg sørgede, beskyttede mig når jeg var svag, købte mig fri, da jeg var bundet". "Hvornår har jeg givet dig gaver? Jeg nåede det jo aldrig." "Du klædte mig, da du klædte den gamle, overfaldne mand i ørkenen. Du bekyttede mig, da du bekyttede en kvindes barn i Betlehem. Du købte mig fri, da du købte en kvinde fri fra slaveri. Alt hvad du har givet mennesker, har du givet mig". Et lysskær gik over den gamle Artabans ansigt. Hans rejse var forbi. Han havde fundet kongen og givet ham hans gave.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Adjevitch (Den gamle skomager) - [top]
36.70/ 512 fortælling kærlighed til næsten

Indhold:
Fortælling af Leo Tolstoj.
Klik
her for at læse fortællingen.

Mål

Hvordan:
Kan bruges sammen med Verdensdommen

| Mt. 25, 31-46 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kælderen - [top]
36.51/ 611 læsning, højt- af tekst Kristusoplevelse

Indhold:
Erik Mørks oplæsning af Aksel Heltoft: Kælderen - på video

Mål

Hvordan:
Det er vigtigt at fortællingen får lov at stå for sig selv. Samtalen mellem forfatter og Vincent Lind er ikke egnet.

Referencer:(s:1 - i :Kælderen. Video udg. af Materialecentralen

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Ernst og lyset - [top]
36.51/ 540 video dom - genkomst, Kristi

Indhold:
Kortfilm på video. 13 min.

Mål

Hvordan:
Med fordel vises den til sidst i kirkeåret - sammen med andre doms- og genkomstelementer.
Kan købes gennem Religionspædagogisk Center eller Statens Filmcentral.

Referencer:(s:1 - i :Ernst og Lyset Statens Filmcentral Video

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




The Matrix - [top]
36.50/ 992 arbejdsark (andet mat.) Jesus

Indhold:
Spørgeark til filmen: WWW på Lennart Jessens hjemmeside "Lys".

Mål

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Ringenes Herre - [top]
36.50/1097 henvisning ondt og godt

Indhold:
Henvisning til 7 artikler af Arne Mårup på internettet.

På www: Arne Mårup om Ringenes Herre (Hjerting Kirke); ; ; ;

¤

Mål

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Texte zur Bildtheologie - [top]
36.30/1130 metaovervejelse kunst

Indhold:
En række større eller mindre citater om kunst og tro / religiøs erkendelse. På sitet også en række moderne, symbolske billeder med tolkninger.

På www: Bildimpuls; ; ; ;

¤

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kalkmalerier - Østofte Kirke, Lolland - [top]
36.30/1073 billeder - oversigt skabelse

Indhold:
Fotografi: Birgit Holm. En række billeder, fra skabelsen, Kong David, og kosmokrator - følg krydshenvisningerne.

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Superman - [top]
36.25/ 372 billed-iagttagelse magt

Indhold:
Billedmeditation. Dias af opadflyvende Superman med New York som baggrund. Bøn.

Mål At bringe til overvejelse, hvad vi venter os af en "frelser"

Hvordan:
De fleste store elever har set supermansfilmene - kan også godt huske den første - med Supermans Fader (i himlen), som sender sin søn til jorden for at gøre det gode (og NB frelse sig selv, den guddommelig slægt på Krypton).
Man finder (på nettet) et passende "frelser"-supermansbillede. Eventuelt diskuteres eller udfoldes hvilken slags "billede", det er (illustration, symbol, ikon)? Se Hvad forstår vi ved hjælp af.
Man kan tale om hvilken frelsesforhåbning Superman er udtryk for. (Vel et håb om at der findes en hjælpe-magt mod det onde - repræsenteret ved Lex Luthor).
Kan kombineres med Fristelsen i ørkenen 2 (Duccios billede)
2001: Billeder kan findes mange steder på nettet. Første punkt på en søgning "superman + image" gav supermans homepage: WWW. Hjørnebilledet her vil fungere.

Tekst:
Bøn:
Gud, vi har hørt at du er god. Lad os tro det gode - se det, mærke det.
Skal vi drømme om en frelser, som kommer flyvende og ordner alle paragraffer? Eller kommer det indefra - i hver enkelt af os? Lad os få mod til det gode - også til at gøre det.
[Billede: Superman]
[DDS 574


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Salvador Dali's Kristus - [top]
36.20/ 531 billed-iagttagelse lidelse

Indhold:
Samtale om billedet.

Mål

Hvordan:
Til uddybelse af symbolforståelse af korset; krucifixet er på engang horisontalt og vertikalt. Billedet er set dels fra Guds synsvinkel (så næsten at forstå udfra det øjeblik, hvor ordene "min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig) falder - dels nedefra - fra den jord/ sø, som (også) har et stærkt præg af forladthed, håbløshed).
Man kan samtale om hvad eleverne ser i det - drage en parallel til ens kirkerum, hvis der er et dominerede krucifix-symbol (i korbue eller på altervæg).

Referencer:(s:570 - i :Det Nye Testamente . illustreret med værker fra kunstens historie flere (1992)


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Naturskræk - [top]
36.20/ 271 billed-iagttagelse natur og tro

Indhold:
Diasbillede Willumsen.

Mål

Hvordan:
Samtale om billedet: eleverne ser atombombe i lysvældet - og skræk / panik i menneskeskikkelse. Snak om titlen Naturskræk, efter stormen. At det "bare" er solen som bryder frem efter storm. Om naturen har en voldsomhed, der kan indgyde angst. Den helt almindelige natur. (Atombomben er også naturen i den vælde, et par kilo natur, kan når der pilles ved den, ødelægge en hel by). Samtale om hvoraf ordet Panik kommer. Hele samtalen kan være en indledning til spørgsmålet om hellighed Fadervor 1) Helliget blive dit navn.

Referencer:(s:228 - i :Det Nye Testamente . illustreret med værker fra kunstens historie flere (1992)


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Livets kant - [top]
36.20/ 962 billed-iagttagelse eskatologi

Indhold:
Iagttagelse af maleriet "Sætergolf". Poul Anker Bech. 1993. Billedet forestiller golfspillende mand på græsklædt klippehylde over afgrundens rand.

Mål

Hvordan:
Fremragende billede til samtale om eksistensen: hvad enten vi tænker over det eller ej, er vi på livets kant. Hvad skal vi foretage os der? God til indledningsspørgsmålene: Hvorfor religion og lignende.
Farvegengivelse i nedenstående værk.

Referencer:(s:88 - i :katekismus Flere (Syv teologer..) (2000)

| Mk. 13, 33- Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kristi ansigt (Picasso) - [top]
36.20/ 222 billed-iagttagelse Jesu mange ansigter

Indhold:
Dias: Pablo Picasso: Christus 1959

Mål at vise Kristus i moderne streg - (set med en ikke-bekendende? kunstners øjne) -

Hvordan:
Øjnenes betydning i billedet kan fremhæves
--

Referencer:(s: - i :Jesu mange ansigter Jensen, Per


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den gamle af dage - [top]
36.20/ 988 billed-iagttagelse gudsforestillinger

Indhold:
William Blakes billede findes på nettet.

Se også: Vue over 24.- 25 og sidste søndag i kirkeåert
Bruges i Billeder af Gud i GT.

På www: William Blake billeder; ; ; ;

¤

Mål

Hvordan:
Hvordan er vores billede af Gud?. Der er appel i forestillingen "den gamle af dage". Måske kan man referere til elevers billeder af Gud. Sandsynligvis er den gamle mand med skægget iblandt. William Blakes The Ancient of Days har en styrke som matcher med teksten.

| Dan. 6, 17-24 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Nadveren - tre billeder - [top]
36.15/ 963 billed-iagttagelse nadver

Indhold:
Sammenstilling af tre nadverbilder: Leonardo da Vinci, Salvador Dali, Arne Haugen Sørensen. (Udvidelse i forhold til Nadveren - to billeder)

Tolkning og forslag til samtale.
Arne Haugen Sørensens maleri "Nadver på Højkant" findes på nettet (2005 - desværre ikke mere!).

Mål

Hvordan:
Læs Merete Søllings billedtolkning af Dali og referatet af Leo Tandrups billedtolkninger her.
Lad konfirmanderne betragte de tre billeder. Måske først ret hurtigt efter tur, dernæst grundigere enkeltvis med spørgsmål.

Forslag til spørgsmål:

Disciplene/Jesus
Hvilken person eller hvilke personer er der ro over i de tre billeder?
[Vinci: Jesus; Dali: alle, især disciplene; Sørensen: enkelte disciple]

Udtrykker ro/uro positive/negative forhold i billederne?
[Uroen hos disciplene hos da Vinci afspejler deres bestyrtelse og selvforsvar; roen hos disciplene på Dalis billede kan vel diskuteres - er den kirkelig stivnethed? - se nedenfor. Roen hos et par af Sørensens disciple er i hvert fald under kritik. Den bliver til fravær i den konkrete situation].

Jesus
Er der noget særligt (unaturligt) ved Jesus på Dalis billede?1
[transparensen].
Hvorfor er Jesus transparent - og hvem ser man bag ham på himmelbaggrunden?

Rummet
Hvilket rum foregår nadveren i? 1
[Da Vinci: Rum åbent bagud; Dali: glaskiste, bagved malerens hjemegn; Sørensen: Kun et bord, bestyrelsesmødets bord e.l.; - se yderligere til tolkning nedenfor]

Gudstjenesten
Hvilke af billederne ligner mest den nadver, I kender fra gudstjenesten?
[Dalis - Samtale om hvorfor. At den sakramentale gentagelse af det sidste aftensmåltid er gennemlyst af troen på syndens og dødens overvindelse - gennem "den korsfæstede og opstandne frelser " (Bortsendelsesordene). Deraf den liturgiske ro].

Man kan spørge eleverne om de kan tænke sig at mennesker, som deltager i nadveren i gudstjenesten i deres indre - trods den sædvanligvis rolige, måske næsten stivnede adfærd som meget godt svarer til Dalis billede - ikke kan være hvirvlet ind i et kaos, mere svarende til disciplenes på Da Vincis billede? Altså for eksempel sidder med spørgsmålet om skyld? Hvilken skyld så? På grund af en erkendelse af at man faktisk har forrådt fællesskabet/ er kommet til kort ovefor Guds mening med det hele/ eller hvad?

Man skal have gjort det klart for sig selv, om man her tænker snævert på et særligt kristent fælleskab, eller mere som Leo Tandrup/Arne Haugen Sørensen (se nedenfor) et i skabelsens mening begrundet fundamentalt fællesskab mellem mennesker.
Spørgsmålet om skyld kan så inddrage andre elementer: Den gældbundne tjener; Vædderen; en personlige vinkel i forhold til Jesus kan "Rettens spir det alt er brækket" (DDS 187) v. 3 give anledning til videre samtale om.

| Mt. 26, 26-29 Teksten


Tekst:
Nadver på højkant. Kunstner Arne Haugen Sørensens. Referat af tolkning af Leo Tandrup.

Leo Tandrup peger i sin artikel "En vandringsmand, der genvinder verden" (WWW) på, hvordan nadverbilleder i tiden op til 1500 bliver symboler på menneskers evne og vilje til at leve sammen socialt. Man var optaget af tanken om republikanske samfundsformer, hvor de rige ikke urimeligt udbyttede de fattige. Judas er derfor ofte hovedfigur og symbol på den der unddrager sig fællesskabet og udbytter det - derfor afbilledes han som en hæslig ågerkarl med jødetud på vej væk fra gruppen - eller alene på den ene side af bordet. Hos Leonardo da Vinci er Judas på samme side som de andre. Billedet er mere et billede af Rennaissancesamfundet, hvor alle betydende mennesker er på vej til at gøre sig selv til Gud. Derfor gestikulerer de og bedyrer alle deres uskyld - og rummer alle Judas i sig, idet de forråder fællesskabet i deres væren sig selv nok. Judas selv sidder med pengepungen og rækker sin hånd forhandlende ud mod Jesus. Jesus er stadig klassisk "ren" at se på, han har sin integritet, men den er truet. Der lægges op til forhandling, skal han følge forrædderen, eller skal han fastholde sin opgave - og dø?
Leo Tandrup bruger denne billedlæsning som baggrund til at se Arne Haugen Sørensens: "Nadver på højkant". Renaissancekulturen sejrede, nadverbillederne forsvandt og også selve offertanken: at det gjaldt "om at sætte livet på spil for næstens og fællesskabets skyld". Arne Haugen Sørensen arbejder med dette tab.
Jesus sidder ikke som på de klassiske nadverbilleder i midten. "Midten er tom i den moderne verden". Han sidder heller ikke entydigt for bordenden. Alligevel skiller skiller Jesus sig ud. Han er i en rød klædning. Det er der også en anden der er: disciplen ved den nærmeste bordende. Men mens denne er gået op i et individualististisk, himmelvendt forehavende, sidder Jesus med kontakt til alle sider. Han har en særlig glorie: "Han har en blå erkendelsesglorie om hovedet. Den er tegn på evigt liv, ikke i Paradiset efter døden, det tænker han ikke på, men i form af et frugtbart liv her på jorden. Og han evner at få kontakt, det er tydeligt. Ø-individualismen er ved at blive brudt." Og dog er det tvivlsomt, hvor mange der hører efter - det er man ikke i tvivl om at disciplene gør på Vinci's nadverbillede. Judas gør, men han er i sin attityde helt bevidst på vej til at forråde fællesskabet. Peter og Johannes kan formentlig også spottes. Peter til højre for Jesus, i samme farvedragt som Judas, Johannes bag, en kærlig, men mørk skygge. Leo Tandrup skriver om kompositionen: "Nadverbordet er genialt vendt på højkant som for at vise, at det ikke drejer sig om nogen traditionel, religiøs Nadver. Det er et møde mellem moderne mennesker, et møde i direktionslokalet eller et politisk udvalgsværelse eller et lærerråd. Og det handler om, hvordan et nyt fællesskab kan udvikle sig."
Set med baggrund i Arne Haugen Sørensen øvrige værk er den opdragende hensigt hos med motivvalg og komposition at vise, at "meningen med livet er at sætte det på spil. Forstår vi det, mister vi den angst for døden, der er vor civilisations mareridt, den angst, der indfinder sig, fordi vi aldrig har risikeret livet. Så genopstår kulturens handlekraftige menneske, dens "uomo universale", mennesket der lever i tro, håb og fuld af mod, præget af opmærksomhed over for alle de andre ved bordet. Så bliver døden i sin forfærdelighed til at bære".
Læs hele artiklen med tolkninger af andre af AHS billeder og yderligere detailtolkning af "Nadver på højkant" - se link ovenfor.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Nadveren - to billeder - [top]
36.15/ 876 billed-iagttagelse nadver

Indhold:
Sammenstilling af to nadverbilder (Salvador Dalis og Leonardo da Vincis. Tolkning og forslag til samtale. Henvisning til udgaver på nettet. Andre udgaver findes let via søgemaskine.

På www: Salvador Dali: Den sidste Nadver; Leonardo da Vinci ; ; ;

¤

Mål

Hvordan:
Læs Merete Søllings tolkning nedenfor. Lad eleverne betragte de to billeder.
Forslag til spørgsmål:
Hvilken person eller hvilke personer er der ro over i da Vincis billede?
Hvorfor er disciplene mon urolige eller bevægede?
Hvilken person eller hvilke personer er der ro over i Dalís billede?
Er der noget særligt (unaturligt) ved Jesus på Dalis billede?
[transparensen].
Hvorfor er Jesus transparent - og hvem ser man bag ham på himmelbaggrunden?
Hvilket rum foregår Dalis nadver i? [glaskiste]
Hvad betyder det?
Hvilke af billederne ligner mest den nadver, I kender fra gudstjenesten?
Samtale om hvorfor. At den sakramentale gentagelse af det sidste aftensmåltid er gennemlyst af troen på syndens og dødens overvindelse - gennem "den korsfæstede og opstandne frelser ." (Bortsendelsesordene). Der af den liturgiske ro.
Man kan spørge om man kan tænke sig at en og anden som deltager i nadveren i gudstjenesten i sit indre - trods den rolige adfærd svarende til Dalis billede - ikke kan være hvirvlet ind i et kaos, mere svarende til disciplenes i Da Vincis billede? Og så fortællende forudsætte at situationen i Da Vincis billede er den, hvor alle disciplene spørger "det er vel ikke mig" (der skal forråde dig).
Denne vinkel kan så inddrage elementer om skyld: Den gældbundne tjener; Vædderen; og den personlige vinkel i forhold til Jesus kan Rettens spir det alt er brækket (DDS 187) v. 3 give anledning til videre samtale om.

Referencer:(s: - i :Enkeltelement Merete Sølling (2001)

| Mt. 26, 20-25 Teksten | Mk. 14, 10-25 Teksten | Luk. 22, 7-21 Teksten | 1 Kor. 11, 23-26 Teksten


Baggrundsstof:
Et af de måske mest berømte af Dalis religiøse malerier er "Nadveren". Det var et bestillingsarbejde, som blev færdigt i 1956 og blev skænket til The National Galleri i Washington, hvor det store billede hænger og bærer titlen "The Sacrament of the Last Supper".

Forlægget eller inspirationen er ikke til at tage fejl af Leonardo Da Vincis store nadverbillede fra 1498. Det gælder ikke blot motivet, men også komposition og maleteknik. Med en næsten matematisk nøjagtighed har Dali fulgt renæssancen klassiske love om det gyldne snit og de guddommelige proportioner.

Hvor Leonardo Da Vincis disciple modsvarer hinanden i grupper (6 og 6, 3 og 3), så har hver discipel hos Dali sin identiske tvilling, hvor symmetrien er fuldkommen hvad angår både kropsstilling og klædedragt. Kun de forskellige farver på kutterne fortæller os, at der ikke er tale om et spejlbillede. De symmetriske border i dugen hos Da Vinci er hos Dalí blevet til pressefolder så perfektionerede, at man slet ikke er i tvivl om, at dugen har været lagt rigtigt sammen. Det er som om Dalí nærmest overbyder sit forlæg: Symmetrien imellem disciplene på henholdsvis Jesu højre og venstre side er udført med en så gennemført nøjagtighed, at den næsten truer med at tage livet ud af situationen, hvis ikke det var fordi billedet samtidig rummer en nærmest fotografisk livagtighed.

Dali´s billede har mange ligheder med sit forlæg, selvom også Dalí på karakteristisk vis går til ekstremerne. Men der er også afgørende forskelle de to billeder imellem. Leonardo da Vici skildrer et selskab i oprør.

Jeg forestiller mig, at Jesus netop har forudsagt sin lidelse og død og fortalt, at en af de tolv ville forråde Ham. Det var ord, som skabte ophidselse og fortvivlelse. Man ser hvordan Peter peger på sig selv og nærmest bedende siger: "Det er vel ikke mig?" En anden skubber ligesom denne dystre profeti fra sig med sine hænder.

Der er drama i dette billede og det kommer ikke mindst til udtryk gennem disciplenes ivrigt gestikulerende hænder. Alle disciplenes hænder er i brug, og alles ansigter er åbne i diskussion, talende eller lyttende. Kun Jesu ansigt er roligt, nærmest sagtmodigt. Hos Dalí derimod er alle disciplenes ansigter skjult, ligesom kun to af disciplenes hænder er synlige, og de er fuldkommen i ro foldet i bøn. Til gengæld er Jesu ansigt åbent og meddelsomt, og hans hænder synes at forkynde opstandelse. Selv er han nærmest gennemsigtig - forklaret. (Bemærk de to både, og landskabet, som ikke lader sig skjule af Kristi forklarede legeme, til forskel fra disciplen på Jesu venstre hånd, hvis jordiske legeme dækker stævnen af den ene båd.) Igen er det som om Dali´s billede sprænger tid og rum. Der er ikke tale om en gengivelse af hin skærtorsdagaften, for den opstandne er allerede i himlen og rækker sine arme ud til velsignelse. Så ordet "Last" i den engelske titel er faktisk misvisende, det her er ikke den sidste nadver, heller ikke den første, men slet og ret nadver, eller nadveren (Le Céne).
Disciplene er hverken ophidsede eller fortvivlede, de er meditative i bøn, nærmest trådt ud af den gamle verden og ind i en ny, hvor de sidder til bords med den opstandne.
Lidelsesforudsigelsen og døden, som satte sindene i kog i Leonardo da Vincis billede, er på en måde også med i Dali´s billede, men igen hævet ud af tid og rum. Døden er aftegnet som en kiste, eller rettere en kisteramme, som er blevet til en vinduesramme. På den måde er døden blevet perspektivet i billedet eller nadverens ramme. Døden er tilskuerens eller deltagerens synsvinkel. Men det er ikke en lukket kiste, det er et vindue, gennem hvilket vi aner den opstandne. Ja, han omfavner alle os, der befinder os inde i kisten eller på denne side af dødens grænse. Kristus selv befinder sig på den anden side af døden, men han er ikke fraværende eller uden for rækkevidde af den grund. Den opstandnes hænder kaster skygge på kistens inderside, og understreger dermed en indgribende tilstedeværelse blandt os dødelige. - En virkelig tilstedeværelse i nadveren.

Hvad er det så disciplene kan se, hvis de løfter blikket, og vi med dem for den sags skyld? Det er døden - som når den er underlagt Kristus - bliver gennemskuelig. Gennem Kristus (bogstavelig talt) gennem hans legeme og blod, bag brødet og vinen, altså gennem nadveren, kan vi se lyset på den anden side af døden. - Døden eller kisten er med Kristi mellemkomst blevet til et vindue, gennem hvilket man skuer lige ind i Paradis, som her hos Dali til forveksling ligner Port Lligat.

For mig at se er Dali´s nadverbillede et enestående udtryk for, hvordan Jesu med sin død og opstandelse har forandret døden, og hvordan denne forandring eller forvandling netop gennem nadveren også kommer til at gælde os. Vi sidder ikke længere i dødens skygge, sådan som det ofte udtrykkes, ikke mindst i salmerne. Dér hvor kisterammen, som er alt, hvad der er tilbage af døden skulle kaste sin skygge, netop dér er skyggen blevet til en solstråle, tværs over nadverbordet ind i mellem nadvergæsterne - som et opstandelsens lys, der skinner ind i vores dødelige verden.

Endelig skal det bemærkes, at Judas hverken er fremhævet eller fraværende, det skyldes det kosmiske perspektiv. Denne nadver kunne være her eller der, på søndag eller for knap 2000 år siden. I lyset af opstandelsen adskiller Judas sig ikke fra alle os andre, også han har sin tvilling, også han nyder godt af nadverens velsignelse.

Af artikel af Merete Sølling: Frelse og forløsning i Salvador Dalis malerier. Helsingør Stiftsbog 2000 s. 57-72. Hele artiklen:WWW


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Treenigheden - ikon. Andrej Rubljov - [top]
36.10/ 926 billed-iagttagelse treenigheden

Indhold:
Tolkning af ikonen ved Grethe Livbjerg. Fra artikelen "Skønhedens teologi" som i sin helhed findes på nettet.

God gengivelse findes ligeledes på nettet - jfr. nedenfor.
Link til forbillede: "Abrahams gæstfrihed"

På www: Om ikonen Treenigheden (Livbjerg); Gengivelse af Ikonen Tolkning (på engelsk); Abrahams gæstfrihed. Byzantinsk (547); Abrahams gæstfrihed. Pskov-skolen. 1500-tal. ;

¤

Mål

Hvordan:
(På nettet via www.images.google.com får man ca 70 udgaver af ikonen!)

Tekst:
Ikonmaleren Andrej Rubljov

Når man betragter Treenighedsikonen kunne man tro, at dens skaber, Andrej Rubljov, levede et harmonisk liv, fjernt fra verdens larm, måske i et stille kloster. Tværtimod! Rusland i 13-1400-tallet var præget af tartarernes hærgen, der alle vegne efterlod rygende ruiner, epidemier og hungersnød. I sin film om Rubljov - Den yderste dom - skildrer den russiske filmkunstner, Andrej Tarkovsky, ikonmalerens urolige samtid. (Denne film er af og til på plakaten i biografen Vester-Vov-Vov - en stor filmoplevelse).

Men midt i at rædslen levede der en helgen, Sankt Sergei (1313-1392), som med sit enkle liv formåede at indgive sit angstprægede folk troen på, at "i kontemplationen af Den hellige Treenighed kan man overvinde det had, som sønderriver verden." Han efterlod sig intet skriftligt, men han byggede et kloster - i Zagorsk uden for Moskva - og naturligvis fik det navnet Den hellige Treenigheds bolig. Hele hans stræben gik ud på i Treenighedens billede at skabe enhed - i selve klosterfællesskabet og i politiske og sociale forhold. I Rusland mindes man ham som levendegørelsen af Treenighedens liv, lys og enhed. Altså som en kristen, der helt opfyldte sit kald.

Sytten år efter Sergeis død blev Rubljov betroet at male en ikon til klostrets kirke, Den hellige Treenigheds Kirke, og sammen med sin elev Daniel at skabe dekorationer til klostret. Munkene bemærkede, at på søn- og festdage sad de to for­an ikonerne og "opløftede deres ånd og tanke til det guddommelige og immaterielle Lys." Da ikonen var færdig, kunne munkene konstatere, at den i farver og lys udtrykte hele Sankt Sergeis budskab. "Det er hans levede bøn, som vi ser foran os. Hans bøn, der strømmer ud fra Kristi ypperstepræstelige bøn, og som er det usynlige plan for ikonen. `At de alle må være et .. for at den kærlighed, du har elsket mig med, må være i dem og jeg i dem' (Johannesevangeliet kapitel 17 vers 22 og 26)."

Efterhånden blev ikonens farver tilslørede af sod fra de mange levende lys. Desuden skjulte man den delvist med metalornamenter. Den blev glemt!

I 1904 fik en restaureringsgruppe som opgave at rense gamle ikoner. Man fjernede metaludsmykningen om Treenigheds ikonen og alt gammel snavs - og fik da samme oplevelse som de første der så ikonen: "Det var som himmelen åbnedes og Guds herlighed strålede frem."

Treenighedsikonen

Som forbillede for sin ikon havde Rubljov en gammel ikontype, kaldet Abrahams gæstfrihed, og dette grundtema er bevaret. I liturgien til Treenighedsikonens festdag hedder det da også: "Lykkelige Abraham, du har set Dem; du har modtaget Guddommen, En og Tre."

Men Rubljov har fjernet Abraham og Sara og ført ikonmotivet frem til det, man kan kalde `den guddommelige rådslutning."

Rubljov har givet de tre personer en overjordisk, symbolsk karakter ved at male deres legemer i længden fjorten gange hovedets, med normalt syv gange. Hver person har et scepter, som peger på netop denne persons særlige mysterium: Sønnens - i midten - peger på træet, Mamres egetræ, som her er livets træ, korsets træ. Faderens, til venstre, peger på templet, kirken. Hans Søns Legeme. Helligånden er tilbagetrukket. Bag Ham aner man bjerge - Tabor? Og ud fra Ham udgår en susen, der bringer liv og bevægelse.

Alle tre bærer den blå himmelske farve, symbolet på guddommeligt liv. Faderens klædning er ligesom transparent - Han, som bor i et uigennemtrængeligt lys. Sønnens har ligeligt fordelt den himmelske blå og den rødbrune jordiske farve. Han er sand Gud og sandt menneske. Helligåndens klædning er overvejende grøn, håbets farve. Han er Kærligheden som håber alt.

Personen til venstre - Faderen - sidder med ret ryg. Han er Den, som de to andre udgår fra - fra al evighed af. De andre to bøjer deres hoveder mod Ham. Og dog udtrykker Faderens holdning en henvendthed mod Sønnen: "Du er min Søn, den elskede .." (Lukasevangeliet kapitel 3 vers 22).

Geometriske former

Faderen peger diskret mod kalken, og Sønnen bøjer lydigt bekræftende sit hovede og rækker ud mod den. Hans to adskilte fingre symboliserer hans to naturer: Den guddommelige og den menneskelige. Han alene når ud i verden, som er symboliseret med huse og træer. De Tre's rådslutning virkeliggøres i verden og udtrykker målet for denne verdens fuldendelse.

Ikonen er bygget op omkring geometriske former, som hver har sin betydning: Cirkel, rektangel, kors, trekant. De strukturer ikonen har er værd at lægge mærke til. Med centrum mellem midterfigurens - Sønnens - to fingre kan man tegne en cirkel, som omslutter figurerne. Cirklen symboliserer det guddommeliges fuldkommenhed, Den ene Gud. Med centrum i Sønnens hånd leder cirklen også tanken hen på Mattæusevangeliet kapitel 28 vers 18: "Mig er givet al magt i himmel og på jord."

Efter tidens opfattelse var jorden ottekantet, og rektanglen var jordens symbol, sådan som vi svagt ser den i den lille firkant på bordets forside. Bordets overflade er også rektangulær og symboliserer både jorden med de fire verdenshjørner, men også - ud fra kirkefædrenes symbolik - de fire evangelier i hele deres fylde, som man hverken kan lægge noget til eller trække noget fra, og som skal forkyndes ud over hele jorden. Bordets overflade symboliserer altså Bibelen, der ligesom frembærer kalken, ordets frugt.

Korset og kalken

Hvis man forlænger linjen fra livets træ - bag den midterste figur - går den ned gennem kalken og slår rod i "jorden", symboliseret af firkanten. Livets træ, Sønnens glorie, kalken, jorden er på samme linje. En detalje: For at rette op på den ubalance, som midterpersonens hovedbøjning til venstre for midterlinjen giver, er kalken placeret lidt til højre for denne. Man kan skære denne lodrette linje ved at forbinde de to andre personers glorier, og man har et kors. Korset er indskrevet i det guddommelige livs cirkel. "Kristi selvhengivende kærlighed på korset er udtryk i tid og rum for de Tre guddommelige Personers selvhengivende kærlighed i al evighed." (Hans Urs v. Balthasar: La croiz et la gloire).

Dette udtrykkes også ved, at de to yderste personer med deres legemer danner en kalk, og den midterste figur - Sønnen - er i kalken. "Således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne Søn .." (Johannes­evangeliet kapitel 3 vers 16).

Det omvendte perspektiv giver en dobbelt virkning: Det er som alt føres ud i det fjerne - evigheden - men også, at personerne kommer os i møde. Ikonen forkynder dermed både Guds transcendens - Gud som den helt anderledes - og Guds immanens, "Gud med os."

Dette sidste forstærkes af den tomme plads ved Treenighedens bord: Menneskets plads. Ikonen drager os til at indtage vor plads ved De Tre personers kærlighedsmåltid. Hvert menneske er indbudt til at deltage i De Tre's liv. Apostlen Peter udtrykker denne vor bestemmelse sådan:

"Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur". (2 Pet. 3-4).

Litteratur: Daniel Ange: L'Etreinte de Feu - I "icone de la Trinite de Roublov. Desclee de Brouwer 1980. Olivier Clement: Sources. Stock 1982 Paul Evdokimov: L'art de l'icone - theologie de la beaute. Desclee de Brouwer 1972. Henri J. M. Nouwen: Behold the beauty of the Lord. Ave Maria Press, 1987. m.m.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kristi ansigt - alfa og omega - [top]
36.10/ 223 billed-iagttagelse Jesu mange ansigter

Indhold:
Dias: fra Comidilla katakomben under Rom

Mål

Referencer:(s: - i :Jesu mange ansigter Jensen, Per


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Julerosen - [top]
36.00/1147 fortælling glæde

Indhold:
Forkortet genfortælling af Selma Lagerlöfs fortælling om abed Hans og røverne i Gøinge skov. - Fx til brug ved skoleafslutninger.

asdf

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Film-liste til kristendomsundervining - [top]
36.00/1168 ressourcested undervisningensmidler

Indhold:
Liste over film brugelige i undervisningen ved seminarielektor Henrik Bækgaard. Kort temaangivelse.

På www: Oversigt over film brugbare i undervisningen; ; ; ;

¤

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-