Kristendommens symboler (35)

Der er for mulighed undervisning i og om symboler udfra elementer i andre grupper. Slå "symbol" op i tema-indeks.

Døren - den lukkede og den åbne (Type: symbolbegreber)
Dåbskjolen (Type: samtale ad hoc)
Lammet (Type: symbolovervejelse)
Symboler, undervisning med udgangspunkt i (Type: metaovervejelse)
Symbol og tegn (Type: samtale, tema)
Kristus, korset, cirklen (Type: oplevelse, symbol-)
Julepynt (Type: billed-iagttagelse)
Påskesymboler (Type: arbejdsark - redigeret)
Ikoner (Type: meta-element)
Mytiske skabninger (Type: Internettet - facts mm)
Alexamenos tilbeder sin Gud (Type: billed-iagttagelse)
Det gotiske krucifix - skitse (Type: henvisning)
Krucifix i kirke (Type: oplevelse, symbol-)
Spottekrucifix (Type: billed-iagttagelse)
Åby-krucifikset (Type: billed-iagttagelse)
Due - over døbefont (Type: oplevelse, symbol-)
Duen (symbol) (Type: oplevelse, symbol-)
Hanen (Type: symbolvæsener)
Livets træ (Type: henvisning til flere)
Lutherrosen (Type: billed-iagttagelse)
Trojborg (Type: oplevelse, billed-)
Fisken som symbol (Type: oplevelse, symbol-)
Djævelen (Type: )
Evangelistsymbolerne i kirken (Type: billed-iagttagelse)
Billedet (Type: fortælling (henv))

Billedet - [top]
35.90/ 563 fortælling (henv) symboler

Indhold:
Ved ordning af dødsbo erindrer en reproduktion af Monet om ferieoplevelse med den døde - i Gilleleje

Mål Fortælle om symbolets art

Referencer:(s:21 -24 i :Fortællinger om liv og tro Tjalve, Lars (1990)


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Evangelistsymbolerne i kirken - [top]
35.89/ 650 billed-iagttagelse symboler

Indhold:
- betragtning af evangelistsymboler på prædikestol eller andre steder. Se også symbol og tegn.

Mål

| Åb. 4, 6-8 Teksten | Ez. 1, 4-ff Teksten


Baggrundsstof:
Evangelistsymbolerne, som man tidligt i kirkens historie begyndte at anvende som en slags logoer for de fire evangelister, er hentet fra en forestilling om fire livsvæsener i Johannes. Åbenbaring. 4,6-8, som igen har dem fra Ezekiel 1,4 ff.
Irenæus har en særlig allegorisk tolkning af firheden i alt og i evangelierne i særdeleshed:

It is not possible that the Gospels can be either more or fewer in number than they are. For, since there are four zones of the world in which we live, and four principal winds, while the Church is scattered throughout all the world, and the "pillar and ground" (1 Timothy 3:15) of the Church is the Gospel and the spirit of life; it is fitting that she should have four pillars, breathing out immortality on every side, and vivifying men afresh. From which fact, it is evident that the Word, the Artificer of all, He that sits upon the cherubim, and contains all things, He who was manifested to men, has given us the Gospel under four aspects, but bound together by one Spirit. As also David says, when entreating His manifestation, "You that sits between the cherubim, shine forth." For the cherubim, too, were four-faced, and their faces were images of the dispensation of the Son of God. For, [as the Scripture] says, "The first living creature was like a lion," (Revelation 4:7) symbolizing His effectual working, His leadership, and royal power; the second [living creature] was like a calf, signifying [His] sacrificial and sacerdotal order; but"the third had, as it were, the face as of a man,"-an evident description of His advent as a human being; "the fourth was like a flying eagle," pointing out the gift of the Spirit hovering with His wings over the Church. And therefore the Gospels are in accord with these things, among which Christ Jesus is seated. For that according to John relates His original, effectual, and glorious generation from the Father, thus declaring, "In the beginning was the Word, and the Word was with God, and the Word was God." (John 1:1) Also, "all things were made by Him, and without Him was nothing made." For this reason, too, is that Gospel full of all confidence, for such is His person. But that according to Luke, taking up [His] priestly character, commenced with Zacharias the priest offering sacrifice to God. For now was made ready the fatted calf, about to be immolated for the finding again of the younger son. Matthew, again, relates His generation as a man, saying, "The book of the generation of Jesus Christ, the son of David, the son of Abraham;" and also, "The birth of Jesus Christ was on this wise." This, then, is the Gospel of His humanity; for which reason it is, too, that [the character of] a humble and meek man is kept up through the whole Gospel. Mark, on the other hand, commences with [a reference to] the prophetical spirit coming down from on high to men, saying, "The beginning of the Gospel of Jesus Christ, as it is written in Esaias the prophet,"-pointing to the winged aspect of the Gospel; and on this account he made a compendious and cursory narrative, for such is the prophetical character. And the Word of God Himself used to converse with the ante-Mosaic patriarchs, in accordance with His divinity and glory; but for those under the law he instituted a sacerdotal and liturgical service. Afterwards, being made man for us, He sent the gift of the celestial Spirit over all the earth, protecting us with His wings. Such, then, as was the course followed by the Son of God, so was also the form of the living creatures; and such as was the form of the living creatures, so was also the character of the Gospel. For the living creatures are quadriform, and the Gospel is quadriform, as is also the course followed by the Lord. For this reason were four principal covenants given to the human race: one, prior to the deluge, under Adam; the second, that after the deluge, under Noah; the third, the giving of the law, under Moses; the fourth, that which renovates man, and sums up all things in itself by means of the Gospel, raising and bearing men upon its wings into the heavenly kingdom.
-Irenæus, "Adversus Haereses" Bog III Kap. 11, 8


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Djævelen - [top]
35.79/1030

Indhold:
Samtale

Mål

Tekst:
Nogle år har jeg fortalt eleverne om de mange navne, vi har for djævelen: satan, den onde, be'elzebul, splitteren, fristeren og modstanderen. Vi har talt om, hvad det er, som splitter mennesker, hvad, der frister, og hvad, der truer med at ødelægge vores liv. Og så har jeg bedt dem tegne ham.
Og der bliver ikke en buk med en spids hale og horn i panden ud af det. Næh, det er rigdom og magt, sex og jordisk gods, som frister. Alt det, som ser godt ud.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Fisken som symbol - [top]
35.71/ 118 oplevelse, symbol- Jesus Kristus

Indhold:
Forklaring af brugen af Fisken som kristent symbol.

Mål Levendegøre symbolerne, eleverne møder i kirkerummet, ved hjælp af historien bag. At forståelse af symboler (symbol og tegn) er afhængig af netop historien bag kan elementet bruges til at vise - eventuelt ved at drage en helt anden fisk ind i billedet: Det forunderlige år 1588.

Hvordan:
Hvis man ikke man har fisken som symbol i kirken, kan man lade eleverne se sig om i våbenhus e.l. Folkekirkens Nødhjælp har den som logo - og vist også andre kristelige organisationer.
.. indled eventuelt med at lave en "tag" på tavlen - dvs. en graffiti, som kun er en signatur. Gerne en aktuel - nogle gange kender eleverne ophavet! Man kan have en snak om, hvorfor nogen laver tags. Er det et spørgsmål om at fastlå en gruppe-identitet: her er vi/ her har vi været? Det er sandsynligt at det drejede sig om det samme for de første, forfulgte kristne, at bruge fisken som mærke.

Tekst:
Fisken blev tidligt brugt som symbol for de kristne. Det græske ord for fisk, ICHTYS, kan tolkes som et akronym: Iesos, Christos, Theou, Yios, Soter. (Jesus, Kristus, Guds, Søn, Frelser)


Baggrundsstof:
Om fisken som symbol generelt skriver B. G. Walker i Woman Dictionary of symbols at forklaringen ICHTYS er en kristen efterrationalisering; fisken er symbol for en gudesøn født af havgudinde, afrodisisk, havfrue skikkelse, men der er også konnotationer i komplekset til Maria, Stella Maris, hendes havblå kappe. (Woman Dictionary.. mener gennemgående at de fleste kristne symboler har haft en anden og bedre? betydning før de kristne gjorde brug af dem!).


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Trojborg - [top]
35.70/ 389 oplevelse, billed- vejen

Indhold:
Om Trojborgens symbolbetydning

På www: En trojborg - hvordan?; Kinesisk-kristen meditationslabyrint (Areopagos) ; ; ;

¤

Mål Visuel oplevelse af labyrintisk vej. Beskæftigelse med symbolets mulige brug historisk.

Hvordan:
Med bløde, stadigt større buer forbindes a med 1, b med 2, c med 3, d med 4, og så fremdeles. Se undervisningsministeriets Laer IT om trojborgen og se animeret anvisning på, hvordan den tegnes.WWW skitse

Kristent symbol? Findes både i og udenfor kristen sammenhæng. Funktion: har man skullet kravle igennem som et slags påskeritual?
Man kan begynde mystificerende, mens trojbogen endnu er det åbne kors på tavlen, ved at spørge om det er et kristens symbol.
Billede af trojborgen ved Fröjel kirke, Gotland, hvor man mener den kan have været brugt, måske således at man har skulle kravle vejen, måske som påskeforberedelse. Trojborge findes som kalkmalerier i kirker, men er ikke bundet til kristen sammenhæng.
Labyrintoplevelsen kan foregå på tavlen. Nogle har brugt kridt på et gymnastiksalsgulv - eller sten på stranden for at lave den i naturlig størrelse.

Baggrundsstof:
På den fremragende samling danske kalkmalerier (Historie, Københavns Universitet) findes et godt nok mindre fremragende billede af trojborg fra Vissenbjerg kirke, Fyens Stift. WWW


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Lutherrosen - [top]
35.70/ 860 billed-iagttagelse tro

Indhold:
Lutherrosen. Billed og Luthers egen fortolkende tekst.

Mål

Tekst:
Martin Luthers bomærke. Han giver det selv følgende tolkning: "Den er symbol på min tro. Det første er et sort kors midt i et rødt hjerte, for at minde mig selv om troen på den korsfæstede frelser. For den retfærdige skal leve af sin tro, troen på den korsfæstede. Men hjertet skal stå midt i en hvid rose for at tilkendegive, at troen giver glæde, trøst og fred, hvorfor rosen skal være hvid og ikke rød. Thi den hvide farve er englenes og åndernes farve. Rosen står i et himmelblåt felt, fordi den glæde er begyndelsen til den kommende himmelske glæde. Og i det blå felt er en gylden ring som tegn på at denne salighed i Himlen varer evigt og langt overgår al anden glæde" Fra 1516 var denne rose, som var hentet ud af familievåbnet, motivet på Luthers signetring.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Livets træ - [top]
35.70/ 925 henvisning til flere liv

Indhold:
Henvisninger (udbygges) til nogle salmer, som kan forbindes via temaet livets træ, til anden litteratur og til steder på nettet.

Pt: Kabbalahens brug af livets træ.

På www: Livets træ /kabbalah; ; ; ;

¤

Mål

Hvordan:
Livets træ er et positivt symbol, med stor appelværdi allerede i navnet - også hel almen eller såkaldt "ny" religiøs appel - prøv blot et opslag på nettet med ordene "Tree of life".
Andagts- eller meditativ behandling af emnet fx. ved morgensang er nærliggende. Der kan arbejdes med symbolet "Livets træ" udfra en række salmer. Her foreslås fx: Dybt hælder året i sin gang (Denne indgang oplagt i slutningen af oktober) - man kan også tage udgangspunkt i eller kombinere med: I østen stiger solen op.
Julen har bragt kan anvendes - hvis vi er kommet ind under jul og måske vil give juletræet positiv, kristelig symboltyngde.
I Kaj Mogensens materiale "Tro, håb og kærlighed", 1991, findes et stort opslag i konfirmandens bog s. 51 med farvelagt stregtegning af Ask Yggdrasil (Erik Hjort Nielsen) og legenden om livets træ (middelalderlig træsnittegneserie) - Gunda Jørgensen udgave af legenden findes i Undervisningsvejledning 2.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Hanen - [top]
35.70/1038 symbolvæsener dødens overvindelse

Indhold:
Hanen som symbol - Eksempel reformationshanen, H.C. Sthens "mærke" - diverse henvisninger.

Mål

Tekst:
Reformationshanen med trompet og kors på ryggen - varsler den nye tid.
Hanen i Haddingsagnet er et opstandelsessymbol
På samme måde naturligvis i "Påskeblomst, hvad vil du her?" og da det nu er Grundtvig helt sikkert med en tanke på Hadding-hanen.
Når midnatshanen galer (v.7) i "Det kimer nu til julefest", DDS 94, er det fordi julenat for Grundtvig er den egentlige nytårsmorgen. Da Jesus blev født, blev verden virkelig ny.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Duen (symbol) - [top]
35.70/ 84 oplevelse, symbol- symboler

Indhold:
Baggrundsmateriale til symbolet duen

Mål

| Mt. 10, 16- Teksten | Sl. 104, 24- Teksten | Jer. 10, 12- Teksten


Baggrundsstof:
Columba, hebr. jona. I flg klassisk trad. havde duen ikke galde, og blev derfor tillagt alle mulige gode dyder jfr. Mt 10.16 - vær derfor snilde som slanger og uden svig som duer (aposteludsendelsen). (Gad Bibelleksikon). Barbara Walker, The Woman's Dictionary of Sacred Symbols and Objects, henviser til den gnostisk-jødiske literatur, hvor Hokmah(hebr: visdom)/Helligånd (symbolsk repæsenteret ved den triumferende due) er kvindelig og meget lig omkringliggende kulturers forestilling en store gudinde Visdom, som det skabende princip hos Gud (hos Philo af Alexandria er Hokmah Jahves kone). Duen var det mest almindelige symbol på Gudindens ånd, som svævede over skabelsens vande. I biblen er personificeringen væk (jfr. Guds visdom i Sl. 104,24 og Jer. 10,12). Jfr. i den første kristne tid hvor ifølge Walker Helligånden var Guds indre ånd, var kvindelig, og havde duen som udtryk. (s.205). S. 400 f skriver Walker bl. om forestillinger om det kun var kvinders sjæle, der kunne flyve (i duens skikkelse - mænds blev til slanger (nb. Mt 10,16)- cf. columbarier i katekomberne (nicher) - duen på gravsten.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Due - over døbefont - [top]
35.70/ 83 oplevelse, symbol- dåb

Indhold:
Genfortælling af Jesu dåb som forklaring på at due er over døbefonten

Mål

Hvordan:
. se evt. videre: Johannes Døber og Duen som symbol

| Mt. 3, 13-17 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Åby-krucifikset - [top]
35.60/ 416 billed-iagttagelse Jesu mange ansigter

Indhold:
Dias: fra Åby kirke ca. fra 1100 tallet - her stregtegning. Klik på billedet for at se krucifixet i hel figur. På nettet:
WWW

Mål At se muligheden for fremstilling af styrke i den korsfæstede..

Hvordan:
Bruges eventuelt i en sammenligning med andre krucifixer: Kristus, korset og cirklen. (Her også links til billeder af krucifixet på nettet).

Referencer:(s: - i :Jesu mange ansigter Jensen, Per


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Spottekrucifix - [top]
35.60/ 753 billed-iagttagelse forfølgelse

Indhold:
"Alexamenos tilbeder sin Gud" spottetegning. Billedet findes nettet.

På www: Spottekrucifix; ; ; ;

¤

Mål

Hvordan:
Kan indgå i De første kristne - forfølgelser


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Krucifix i kirke - [top]
35.60/ 648 oplevelse, symbol- lidelse

Indhold:
Se kirkens krucifix, se hvad det udtrykker, eventuelt sammenligne det med andre krucifixer (Se Eksempel på ark med forskellige krucifix-typer og Kristus fremstillinger. Se videre
Kristus, korset og cirklen
Billedet her: Erik Heides krucifix i Sthens Kirke.

Mål

Hvordan:
Forudsætter at der er krucifiks i kirken. Efter en sammenligning af de to grundtyper, romansk og gotisk krucifix, kan man samtale om hvad de hver især udtrykker.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Det gotiske krucifix - skitse - [top]
35.60/ 918 henvisning lidelse

Indhold:
Skitse til sammenligning - se videre Kristus, korset og cirklen

Mål

Tekst:

-

-

-

-

-

-

-

-


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Alexamenos tilbeder sin Gud - [top]
35.60/ 882 billed-iagttagelse lidelse

Indhold:
Billedet findes på nettet - se nedenfor.

På www: Alexamenos (selve billedet); ; ; ;

¤

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Mytiske skabninger - [top]
35.50/1112 Internettet - facts mm fabeldyr

Indhold:
Et udvalg af mytiske figurer - fra engle til helheste mm.

På www: Mytical creatures; ; ; ;

¤

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Ikoner - [top]
35.50/1114 meta-element åbenbaring

Indhold:
Tekst om ikonernes særlige art som billeder eller symboler. Under baggrund mere teologiske bestemmelser (Citater af Monica Papazu)

- henvisninger til de ikoner, som anvendes i materialet

Mål

Hvordan:
At arbejde med ikoner er uden tvivl en meget instruktiv måde at forstå billed- og symbolbrug i det hele taget - og der er en uventet aktuel tilgang til forståelse via den nu kendte "ikon" på pc'en.
I de store klasser kan man arbejde med selve bestemmelsen (under tekst) og så se det eksemplificeret i ikonerne i materialet. Ved hjælp tolkningerne dér kan så gå dybere ind i indholdet.
Monica Papazus bestemmelser af ikonernes særlig art kan hjæpe underviseren til en dybere forståelse.

Tekst:
Ikon er græsk og betyder billede. Mange kender i dag ordet fra pc'en. De små billeder på skærmen kaldes ikoner (eller "icons"). Når man klikker på dem, åbner et program eller lignende.
I den ortodokse kirke spiller ikoner en vigtig rolle. Ikonerne er billeder af vigtige begivenheder i den bibelske fortælling og personer i bibelen eller i kirkens historie.
Man forestiller sig at billederne er en slags vinduer ud til det himmelske. Den ofte fremtrædende gyldne farve er symbol på det himmelske og evige. Det evige lyser ind i vores verden gennem det, som ikonen fortæller.
På én måde minder de religiøse ikoner om pc'ens: der gemmer sig en verden bag ikonen og ikonen åbner ind til den verden. Men der er en forskel. Uanset hvor kompliceret et program eller spil, der gemmer sig bag en af pc'en ikoner, så er det begrænset. Der er ikke mere i dem, end mennesker har bestemt. Troens ikoner fortæller om en virkelighed, som er åben og vender ud mod det evige og Gud - eller ind mod det evige og Gud (i grunden kan man ikke tale om en bestemt retning i den sag). Der tale om en virkelighed, hvis grænser mennesker ikke bestemmer og ikke kender.


Baggrundsstof:
Virkeligheden bag æres
Den ære, der vises ikonen, har ikke ikonen selv som sit objekt, men den symboliserede virkelighed, som er hinsides det konkret synlige tegn.

Ligeværdig med prædikenen
Ikonmalingen er ligeværdig med prædikenen; ikonen er for øjet, hvad prædikenen er for øret.
Ikonografien hører altså under »vidnesbyrdets embede«, som kan manifestere sig i skrift, i prædiken og i billeder.

Den personlige Gud
Det er den personalistiske tro, ikonen udtrykker. Og det er denne tro, kirkefædrene forsvarede: Den personlige Gud, som i ikon (i symbol) ser mennesket ind i øjnene og ved Sit blik gør mennesket til person.

Sand Gud - sandt menneske
Det er inkarnationens dogme, ikonen gengiver: »Kristus: sand Gud - sandt menneske«. Dette er ikonens dogmatiske indhold, og dette er ikonografiens opgave, en opgave af umådelig, nærmest umenneskelig vanskelighed. I linjer, i former og farver indridser ikonografen på ikonens overflade, efter en vis symbolsk kode, Kirkens dogme: det, som ikke ses. At Kristus er Guds Søn - dette ses nemlig ikke. Men det bekendes af Kirken og dens ikoner.

Ved Helligånden
Ingen kan tegne Ordet og vidne om det uden ved Helligånden. Ikonen males i troens Ånd og træffer troens Ånd i den troende.

Ikke kunst
Den ikonografiske frihed er frihed inden for dogmernes rammer og i kraft af dogmerne, af Traditionen. Der er ingen plads her for kunstnerisk indfald, for æstetisk følsomhed, for dyrkelse af skønheden verdsligt forstået. Ikonografi er vidnesbyrd - og vidnesbyrdet kan kun være sandt.

Citater fra Monica Papazu: Diamantbroen 1995.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Påskesymboler - [top]
35.20/1139 arbejdsark - redigeret påske

Indhold:
To læseark med påskesymboler og tekster - samt et opgaveark.
Arkene findes samlet HER.

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Julepynt - [top]
35.19/1080 billed-iagttagelse jul

Indhold:
En række fotografier af julepynt - med tekstassociationer.

Billederne - Skitser til "forklaring" og links til færdige temalæseark

På www: Infocenter: Julepynt; ; ; ;

¤

Mål At forbinde egentlig kristelig betydning med julepynten hjemme på juletræet

Hvordan:
Mange præster bruger mindst en gang "julepyntsgennemgang" ved juleafslutning for skolen i kirken - med rigtig julepynt. Man kunne i tiden op til jul udfolde det i en række andagter - enten ved hjælp af billederne - på overhead, eller igen det: rigtige pynt. Lade hver genstand styre salmevalg og kommentar/ tekstlæsning(er).
Den negative modpol til dette elementer er Det ensomme juletræ.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kristus, korset, cirklen - [top]
35.05/ 225 oplevelse, symbol- kors

Indhold:
Forskellige krucifikser: romansk, gotisk, samt majestas (Ravenna) sammenlignes - evt. på Over Head.

Færdigt arbejdsark: Den korsfæstede og opstandne frelser
Erik Heides krucifix, Sthens Kirke: - Jellingestenen. (Stregtegninger). Gotisk Claus Berg-krucifix ca. 1520 - Billedhugger Englund - krucifix efter Gl. Åby-type - Et uhyggeligt realistisk billede (foto af skulptur) er Guido Rocha's "Tortured Christ", Brasilien.

På www: Ravenna - den opstandne frelser; Gotisk krucufix - Skamby Kirke Guido Rocha: Den torterede Kristus (Tysk side); Rochas billede behandlet på klods-op.dk; Dagmarkorset - Roskilde Stifts hjemmeside;

¤

Mål

Hvordan:
Udfra det færdige arbejdsark kan der tales om hvad hhv. et gotisk og et romansk krucifix udtrykker. Man kan sammenligne Kristus på Jellingestenen med det moderne krucifix af Erik Heide (Sthens Kirke, 1983). Vikingetidens kors / det romanske udstråler styrke, den sejrende Kristus. (Kaosmagterne slynger sig om Kristus). Heides krucifix har samme kropsholdning, Kristus og korset er ét, men måske lidelsen lagt med ind i Heides udtryk. Det ordene "Mig er givet al magten i himlen og på jorden..." som toner igennem krucifixet. Derfor kan Kosmokrator, fra Ravenna, tages med i sammenligningen. Korset over cirklen, kosmos. Måske er cirklen bag Heides krucifix også kosmos? Eller er det den gravsten, som den opstandne sprænger? Derfor også et billede af gravstenen, som rulles væk.
Ideelt er det at anvende krucifix fra egen kirke. Man kan jo banalt klippe-klistre med nærværende arbejdsark som oplæg!
Parallelt med Krucifixet i kirken
Man kan naturligvis selv finde andre krucifixer. Ovenfor er der henvisninger til forskellige på nettet - bl.a. den forfærdeligt realistiske "Tortured Christ".

| Mt. 28, 17-20 Teksten | Mt. 28, 17-20 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Symbol og tegn - [top]
35.01/ 375 samtale, tema symboler

Indhold:
Sammenligning mellem kirkelige symboler (med udgangspunkt i kirkerummet) og andre. Forskellen til billedet, illustrationen, og symbolhandlingen.

Generel fortegnelse, alfabetisk med enkel skitse af hvert symbol, historie, bibelhenvisninger i "Symbols in Christian Art and Architecture".

På www: Fortegnelse over symboler - stregafbilledning; Korte symbolforklaringer Skole-Kirke.dk ; ; ;

¤

Mål åbne for at der findes andet end forståelse ved hjælp af argumentation og facts

Hvordan:
I kirkerummet drøftes symbolerne. Det, man ser umiddelbart, udvides med fortællinger bag.
For nogle er de kropslige symboler nemmere at forholde sig til: hilsen, knæfald - måske også foldede hænder?
Symbolhandlingen kan inddrages (hilsen - hvorfor højre hånd?, indianerhilsen, hvorfor fremvendt håndflade) - nadver.
Symbolik i farver (messehagler).
I klassen kan vi tale bredere om forståelse: vi kan forstå/ formidle ved hjælp af fortælling, ordre, - og symboler, tegn og billeder. Et vejskilt kan tegnes på tavlen. Forskellen på et sådan pictogram og et symbol anskueliggøres. Tilsvarende kan et bomærke/logo for et firma skitseres og sammenlignes med et reklamebillede (med symbolske dybder).

Logo/ signatur/bomærke /"tag'en" kan eventuelt genfindes i fisken, hvis den findes i kirken, eller "Kristus er alfa og omega-korset", el. l.


Se også Hvad forstår vi ved hjælp af.
Kaj Mogensens sondringer mellem symbolkerne og symbolprægning (s. 48 i Tro, Håb og kærlighed. Undervisningsvejledning 1. 1991.) kan være nyttige for underviseren.)

Bibel


Baggrundsstof:
Man skal kende fortællingen bag for at forstå symboler rigtigt. En inders forståelse af de fire evangelistsymboler er et eksempel på, hvad der kan ske, når man er kulturfremmed i forhold til symbolet. Han vendte hjem fra et besøg i England og fortalte sine venner, at englænderne tilbeder dyr, fordi han så ørne, løver og okser i gamle kirker. Han var (lige så lidt som mange kristne i øvrigt) ikke klar over, at disse dyr er symboler på evangelisterne og stammer fra et syn, profeten Ezekiel havde, hvor han så fire livsvæsener, med dyrenes træk. Dette er iøvrigt analog med den ægyptiske solgud Horus og hans fire sønner..
Et ord eller et billeder er symbolsk, når det indeholder mere, end dets selvfølgelige umiddelbare mening. Det har et videre "ubevidst" aspekt, som aldrig er præcist defineret eller fuldt forklaret. Man kan næppe håbe at kunne definere eller forklare det. Hjulet kan lede tanken hen imod forestillingen om en guddommelig sol. Når vi med vore intellektuelle begrænsninger kalder noget for "guddommeligt", har vi kun givet det et navn, som bygger på tro - ikke på faktisk erkendelse. s. 20- i: Jung, C. G. m. fl.: Mennesket og dets symboler 1991
Paul Tillich understreger, at symboler laver man ikke, som man laver færdselsskilte. De melder sig. De er en del af åbenbaringen. De er dens synlige del. Men når vi reflekterer over symboler, kan nye symboler melde sig. Og han gør opmærksom på, at i den teologiske tradition er filosofiske begreber som "væren" eller "energi" eller "kraft" ikke i mindre grad symboler end "konge", "hyrde" eller "far". (Afh. Das religiöse Symbol, Gesamlte Werke bd. V s. 196ff - cf. Lars Tjalve, Præsteforeningens Blad 2006, s. 96.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Symboler, undervisning med udgangspunkt i - [top]
35.01/ 376 metaovervejelse symboler

Indhold:
Paul Tillich citat til overvejelse.

- reference til Kaj Mogensen

Mål Baggrundsstof til underviseren

Baggrundsstof:
2004 oversat: "De religiøse symboler afdækker et skjult virkelighedslag, som ikke på nogen anden måde kan ses. Det er tilværelsens dybdedimension selv, ikke et lag ved blandt andre, men det fundamentale lag, som ligger til grund for alle de andre - magten til at være til i alt det, som er til. De religiøse symboler gør det muligt for den menneskelige sjæl at erfare denne dybde eller urgrund."
Originalcitatet:
".. die religiösen Symbole decken eine verborgene Wirklichkeitsschicht auf, die auf keine andere Weise sichtbar werden kann. Es ist die Tiefendimension der Wirklichkeit selbst, nicht ein Schicht neben anderen, sondern die fundamentale, die allen anderen zugrunde liegende Schicht, die des Seins-Selbst oder die der letzten Seinsmächtigkeit. Die religiösen Symbole ermöglichen der menschlichen Seele die Erfahrung der Tiefe." Paul Tillich, Das Wesen der religiösen Sprache, Gesammelte Werke V, Stuttgart 1964, cf Jossuttis. Der Pfarrer ist Anders. s. 104. .. Symbolundervisning: s. 42-59 i Kaj Mogensen: Tro, Håb og kærlighed; Undervisningsvejledning 1.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Lammet - [top]
35.00/1145 symbolovervejelse offer

Indhold:
Den bibelske baggrund for symbolet

Mål

Hvordan:
Der kan arbejdes med symbolet både i forbindelse med Allehelgen (Den store hvide flok, som lovsynger lammet) og påske.

| 2 Mos. 12, 2-ff Teksten | Es. 53, 7- Teksten | Joh. 1, 29- Teksten | 1 Kor. 5, 7- Teksten


Tekst:
Billedet henter betydning dels fra det gammel testamentlige offer- og påskelam (2. Mos. 12,2ff), dels fra brug af det tavst lidende lam som billede på Herrens lidende tjener (Es. 53,7). Hverken i GT eller i senjødedommen bruges lammet som billede på Messias - med mindre man mener at Den lidende tjener allerede i GT er en messiasskikkelse. Jesus bruger ikke billedet selv. Men i Johannesevangeliet bruger Johs. Døber billedet (Joh. 1,29). Paulus bruger det (1. Kor. 5,7) - »vores påskelam er slagtet, det er Kristus« - I Apg. 8,32 forkynder Filip evangeliet om Kristus udfra ordene om Herrens lidende tjener for den etiopiske hofmand. I Johannes Åbenbaring bliver lammet både billede på den lidende og sejrende Kristus (fx Åb. 5,12 / 14,10).


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Dåbskjolen - [top]
35.00/1154 samtale ad hoc dåb

Indhold:
Om dåbskjolens betydning (farven) - historie - www-link til gamle danske skikke (kristenpose, skift fra katolsk til protestantisk tid mm). Til en snak ad hoc i forbindelse med gennemgang af dåb - eventuelt i forbindelse om snak om konfirmationstøj, brudekjoler (hvorfor hvid?).

På www: Om "kristentøj" - På dragt.dk; ; ; ;

¤

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Døren - den lukkede og den åbne - [top]
35.00/1174 symbolbegreber åbenhed

Indhold:
Elementer som kan knyttes til erfaringen af døren - den lukkede og den åbne.

Mål

| Åb. 3, 7-13 Teksten | Luk. 18, 1-8 Teksten | Luk. 11, 3-9 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-