Begreber og lære (30)

- elementer om centrale begreber i den kristne tro

Fire grundlæggende teologiske fagord (Type: samtale, tema)
Trosbekendelsen, den nikænske (Type: Basistekst (kirkeh.))
Trosbekendelsen - det sværeste og det mærkeligste (Type: opgave - samtale)
Lov og evangelium (Type: samtale)
Det dit hjerte hænger ved.. (Type: samtale, tema)
Dåb, død og opstandelse 1 (Type: samtale)
Forvandling (Type: Baggrundsstof)
Gud har skabt mig (Type: læsning, tekst)
Guds almagt (Type: samtale)
Håb og frelse - i forhold død (Type: samtalevejledning)
Johannæiske begreber om Gud (Type: læsning NT)
Det evige liv - følge Johannesevangeliet (Type: tekst)
Dåb og opstandelse (Færdigt arbejdsark) (Type: arbejdsark - redigeret)
Dåb, død og opstandelse 2 (Type: samtale)
Evighed, Helvedes (Type: citat)
Frelst af en pizza (Type: oplevelse, tegneserie)
Fællesskab, sprog og ånd (Type: samtale, arbejdsark)
Helligånden, Luthers forklaring til 3. led i trosbekendelsen (Type: kvu)
Dødens overvindelse (Type: samtale, arbejdsark)
Verdens tidende - ånd (Type: arbejdsark - redigeret)
Ånd - indledende samtale om Guds ånd og menneskeånd (Type: samtale)
Ånden i glasset (Type: samtale)
Hvad sker der når vi dør (2) (Type: arbejdsark - brødtekst)
Hvad sker der når vi dør (Type: samtale, tema)

Hvad sker der når vi dør - [top]
30.60/ 162 samtale, tema døden

Indhold:
Opfordring til at gennemtænke og eventuelt skrive en række muligheder ned.

Mål

Hvordan:
Først stilles spørgsmålet "Hvad sker der når vi dør" - hvad sker der med "mig" - de tænkelige (og utænkelige?) muligheder ridses op. Skrives eventuelt på tavlen. Eventuelt gøres dette den ene time; den følgende time bruges svarene eventuelt på et uddelt arbejdsark - (brødtekst). (Det foreslåede arbejdsark rummer derudover nogle bibelske citater - og en mulighed for at afslutte fortællingen om konfrontationen mellem saddukæerne og Jesus om liv efter døden).
Samtalen kan fortsættes med kort reference til Livets cirkler (Se Soldansen) (tegnes evt. på tavlen.) Dødens definitive karakter understreges i forhold til de øvrige overgange - (Nb. den indianske tanke er at heller ikke den sidste overgang er definitiv).
Spørg: Om de har oplevet døden. Hvad tror de, der sker når man dør. Vær forberedt på at samtale om reinkarnation. For mange (undertiden for 3/4 af holdet) er reinkarnation en banal selvfølge). Nær-dødoplevelse. (Evt. reference til Tunnel mod lys, Død som indgang i det biologiske kredsløb). Vær opmærksomme på at nogle kan have døden meget nær på. Holdets egne religiøse spørgsmål og forestillinger kan udbygges med andres (Fx. Pianomand (Kim Larsen).

Eksempel på svar: (marts 1995)
1) Himmel/helved (løn/straf)
2) sjælen/jeg'et genfødes i et andet menneske / evt. andet væsen
3) totalt væk
4) Kun Himmel / en anden dimension / blive Ånd (ikke én ånd!) / ét med Gud el alt
5) Bliver fri
6) Kommer til en anden planet i Universet
7) bliver spøgelse
Flere varianter: (marts 1996)
8) Sjælen lever videre som ånd
9) Sjælen bliver ånd, i dens åndelige form går tiden tilbage, og så fødes den igen.
10) Gennem tunnel mod lys, gensyn med familie, også mulighed for straf
11) Kommer i himmelen, der kan man gøre sig fortjent til at komme på jorden igen.
12) Kroppen i himmelen, sjælen i et andet legeme.

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Hvad sker der når vi dør (2) - [top]
30.60/ 813 arbejdsark - brødtekst døden

Indhold:
Ark med plads til konfirmandernes egne svar på spørgsmålet, en viderefortællingsopgave samt bibelord.

Mål

Hvordan:
2000: Viderefortællingsopgaven er en tvivlsom ting.

Bibel


Tekst:
Hvad sker der når vi dør?


Muligheder: [Elevernes egne svar fra sidste timeHvad sker der når vi dør 1]

1)

2)

3)

4)

5)

6)

7)

8)

9)

***

Prøv at fortsætte med det, du tror eller synes Jesus skulle svare:

18) Så kom der nogle saddukæere, som jo siger, at der ikke er nogen opstandelse, og de spurgte Jesus: 19)
"Mester, Moses har foreskrevet os, at hvis en mand dør og efterlader sig en hustru, men ingen børn, så skal
hans bror gifte sig med hans hustru og skaffe sin bror afkom. 20) Der var syv brødre. Den første giftede
sig, men så døde han og efterlod sig ikke børn. 21) Så giftede den anden sig med enken, men han døde
også uden at efterlade sig børn. Og på samme måde med den tredje. 22) Ingen af de syv efterlod sig børn.
Til allersidst døde også kvinden. 23) Når de opstår, hvem af dem skal så være gift med hende i
opstandelsen? De har jo alle syv været gift med hende."

[svarlinier]

På siden kan/ bør også bringes NT-citater (Paulus) om dødens overvindelse.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Ånden i glasset - [top]
30.31/ 819 samtale ånd

Indhold:
Samtale om eventuelle erfaringer - og bud på hvad fænomenet "er". Tekst: Artikelagtig beskrivelse af fænomenet.

Indgår på arbejdsark om ånd i konceptet Verdens Tidende.

Mål

Hvordan:
Samtale (som kan være indledende til hele undervisningsforløbet) om fænomenet skal diskutere, hvad det er der "virker". Ånd er/ kan være mange slags. At man skal prøve ånderne, om de er af Gud. Samtalen kan være indgang til det særlige at Helligånden ikke bare er menneske-ånd, men at den er Gud.
Jeg har haft gode samtaler om sagen, men afvist at holdet afprøver "ånden i glasset" - med begrundelsen, at man ikke kan lave sådan noget som et eksperiment - der vil være alt for mange fejlkilder. Måske ville præsten også få en kameratlig samtale med biskoppen!
(Nb: bibelcitatet "Prøv ånderne om de er af Gud.." bruges ofte som ovenfor, men strengt taget er prøvefeltet i 1. johs. brev indsnævret til spørgsmålet om ånderne bekender Jesus er Kristus kommet i kød.)

Bibel | 1 Joh. 4, 1- Teksten


Tekst:
Gammelt fænomen dukker op igen

København 1975.
Unge er begyndt at beskæftige sig med fænomenet "ånden i glasset". Enkelte kirkefolk er bekymrede. De fleste skolelærere ser det som en leg. Legen, som har været kendt i spiritiske miljøer - her som fuld alvor -, går udpå at en gruppe mennesker sidder om et bord - alle med en finger på et glas i midten. Rundt om glasset er alfabetet lagt ud. Man stiller så ånden i glasset forskellige spørgsmål. På en for deltagerne uforståelig måde begynder glasset at bevæge sig fra bogstav til bogstav, og staver ofte til meningsfulde budsskaber. Nogle gange uhyggelige, eller ondsindede, andre gange helt harmløse.
Skolepsykolog Helge Geest udtaler: Psykologisk set er der ikke noget overnaturligt på færde. Ingen af deltagerne mærker at det er netop deres finger, som styrer glasset. Men helt ubevidst påvirker man hinanden til at føre glasset sådan at bogstavernes rækkefølge giver mening. Kommer der så ondskabsfulde budskaber frem, kan man godt tale om en ond ånd, ikke i glasset, men i klassen eller gruppen.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Ånd - indledende samtale om Guds ånd og menneskeånd - [top]
30.31/ 831 samtale ånd - Helligånd

Indhold:
Samtale - samler forskellige andre elementer.

Mål Give afsæt for at forstå og forholde sig til, hvad det betyder, når ånd (Helligånden) i trosbekendelsen bekendes som Gud eller som en side af Gud.

Hvordan:
Man kan tage udgangspunkt i enten Ånden i glasset, Fodboldenglen, Pinsedagen eller det bredere kirke og fællesskab samt Guds ånd piskede vandene - og/eller bruge arbejdsarket lavet til formålet og som er en del af Verdens Tidende- konceptet.
Ideen er på et tidligt tidspunkt at tage den del af trosbekendelsen op, som ellers let gemmes og glemmes. Det kan behandles relativt isoleret, men man kan have givet en relevant indgang til spørgsmålet: hvad kirke er. Det er det spørgsmål, som er det mest fremmede og nye for konfirmanderne.
Samtalen kan dreje sig om, hvad det er der "virker" i de forskellige fænomener. Først i ånden i glasset - hvor der i en eller anden forstand er ånd, som virker i et fællesskab; "fodboldenglen" som også kan ses som skabt af en art fællesskabsånd; pinsedagen - hvor ånden dels er direkte "udefra" (fra Gud) virkende kraft, men straks ytrer sig i formidling, og bliver fællesskabsskaber.

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Verdens tidende - ånd - [top]
30.31/ 833 arbejdsark - redigeret ånd

Indhold:
Arbejdsark til flere elementer i temagruppe 21, bl.a.: Pinsedagen,
Ånden i glasset, Fodboldenglen og Guds ånd piskede

Mål

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Dødens overvindelse - [top]
30.30/ 440 samtale, arbejdsark døden

Indhold:
Tekst: NT citater om dødens overvindelse/Herrens genkomst

Mål Vise at dødens overvindelse har flere betydninger. Kan bruges sammen med Hvad sker der, når vi dør

Hvordan:
Bibelhenvisninger:

Bibel | Rom. 6, 2-4 Teksten | Gal. 2, 19-21 Teksten | 1 Kor. 15, 27-f Teksten | 2 Kor. 5, 1-3 Teksten


Tekst:
2. Tess. 2,1-f
v1 Vi beder jer, brødre, når det gælder vor Herre Jesu Kristi komme, og hvordan vi skal føres sammen med ham, v2 så lad jer ikke straks bringe ud af fatning eller skræmme, hverken af en profeti eller af et ord eller af et brev, der skulle være fra os, om at Herrens dag er lige forestående. v3 Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og lovløshedens menneske åbenbares...

1. Tess. 4,13-15
Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede.

1. Kor. 15,27-28
Som den sidste fjende tilintetgøres døden . og når så alt er underlagt ham (Gud), skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har lagt alt under ham, for at Gud kan være alt i alle.

1. Kor. 15,35-38
35) Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? 36) Tåbe! Det, du sår,
får ikke liv, hvis ikke det dør. 37) Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn,
enten af hvede eller af en anden slags. 38) Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin
skikkelse.
44) Der bliver sået et sjæleligt legeme, der opstår et åndeligt legeme

Paulus: 2. Kor. 5,1-3
1) Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et
hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene. 2) For mens vi er her, sukker vi af længsel
efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen 3) - så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når vi er klædt af.

Gal. 2,19-21
For jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud. Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds Søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.

Rom. 6,2-4
Hvordan skulle vi, som er døde fra synden stadig kunne leve i den? Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt, til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som også Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Helligånden, Luthers forklaring til 3. led i trosbekendelsen - [top]
30.30/ 144 kvu ånd

Indhold:
- teksten

Mål

Referencer:(s:112 - i :Den danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter flere (1976)

Bibel


Tekst:
Den tredje artikel: Om helliggørelsen

Jeg tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de
helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse
og et evigt liv.

Det vil sige: Jeg tror, at jeg ikke af egen evne og kraft kan
tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham,
men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet, har op-
lyst mig med sine gaver, har helliget og opholdt mig i den
rette tro, ligesom han kalder, samler, oplyser og helliger
hele den kristne menighed på jorden og bevarer den hos
Jesus Kristus i den rette, ene tro. I denne kristne menig-
hed forlader han daglig mig og alle troende al synd
rigelig og vil på den yderste dag opvække mig og alle døde
og i Kristus give mig med samt alle troende evigt liv. Det
er vist og sandt.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Fællesskab, sprog og ånd - [top]
30.30/ 126 samtale, arbejdsark fællesskab, sprog, ånd

Indhold:
Samtale om sammenhæng mellem sprog, fællesskab og ånd

Mål At give eleverne et sted at knytte en forståelse af Helligånden til.

Hvordan:
Sædvanligvis kan et hold godt finde de få steder ordet "ånd" overlever i dagligsproget: en god ånd i klassen, en god kampånd på et fodboldhold - og er åbne for en forståelse af denne ånd i modsætning til "ånden i glasset" (som de straks foreslår) har noget med ord, den måde man taler på indbyrdes, de "institutioner", netværk af små signaler, man har.
"Med penge bliver man altid forstået". (Disney's Onkel Joakim bruger denne alment accepterde påstand - [hvor?]). Er penge, kapitalen, det eneste enhedssprog - og af hvad art er dette sprog? Er det det før-babelske enhedssprog, som har genetableret sig, som så også fortsat rummer risikoen at bruges til dennesidig himmelgang - pral, skabe sig navn - med den undertrykkelse, som al babeltårnsbyggeri har til følge?
Se også Babelstårnet.

Bibel | Apg. 2, 1- Teksten | 1 Mos. 11, 1-9 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Frelst af en pizza - [top]
30.30/ 123 oplevelse, tegneserie dom

Indhold:
tre striber af Nuser fanget i sit hundehus under en istap

Mål "vise" at anstrengelse frelser ikke fra dom, fordi ansvaret og dermed dommen paralyserer, nåden retter blikket frem og frelser

Referencer:(s:44 -45 i :The Gospel According to the Peanuts Short, Robert (1966)

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Evighed, Helvedes - [top]
30.30/ 103 citat dom - fortabelse

Indhold:
Citat af helvedsprædiken, James Joyce: Kunstneren som ungt menneske

Mål Til brug, hvis spørgsmålet om at trussel i kristelig-kirkelig sammenhæng på tale.

Referencer:(s:134 - i :Kunstneren som ungt menneske Joyce, James (1962)

Bibel


Tekst:
Bare at skulle udholde et insekts stik for evigt, ville være en frygtelig lidelse. Hvad må det da ikke vare at udholde helvedes mangfoldige pinsler i al evighed? For stedse! I al evighed! Ikke et år eller en menneskealder, men for evigt. Prøv på at udmale jer det frygtelige, der ligger i dette ord. I har set sandet ved havets bred. Det består af bitte små fine korn! Og hvor mange af disse bitte små korn går der ikke med til at udgøre den lille håndfuld, som et barn tager i sin leg. Forestil jer et bjerg af dette sand, en million mil højt, strækkende sig fra jorden til de fjerneste himle, og en million mil bredt, udstrækkende sig til den fjerneste afkrog af universet, og en million mil langt: og tænk jer en sådan uhyre masse af talløse sandkorn så mange gange, som der er blade i skoven, vanddråber i det mægtige ocean, fjer på fuglene, skæl på fiskene, hår på dyrene, atomer i luften: og tænk jer så, at en lille fugl kom, hver gang der var gået en million år og bar et lille bitte sandskorn bort i sit næb. Hvor mange millioner og atter millioner af år ville der ikke gå, førend den fugl havde båret blot en kvadratfod af dette bjerg bort, hvor mange evigheder og evigheders evighed vil der ikke forløbe, førend den havde båret alt bort. Og dog kunne ved udgangen af deete umådelige tidsspand ikke så meget som et øjeblik af evigheden siges at være gået. Efter alle disse billioner og trillioner år ville evigheden næppe vare begyndt. Og hvis dette bjerg atter rejste sig, efter at alt var båret bort, og hvis fuglen kom tilbage og bar alting bort igen korn for korn: og om det så rejste sig og sank så mange gange, som der er stjerner på himlen, atomer i luften, dråber i havet, fjer på fuglene, skæl på fiskene, hår på dyrene: om dette umådelige bjerg havde rejst sig og var forsvundet så mange gange, så kunne ikke et eneste øjeblik af evigheden siges at være forbi; selv da, ved afslutningen af et sådant tidsrum, efter dette ufattelíge tidsspand, hvor den blotte tanke herom får det til at svimle for os, ville evigheden knap nok ære begyndt.
James Joyce: Kunstneren som ungt menneske. S. 134


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Dåb, død og opstandelse 2 - [top]
30.30/ 88 samtale dåb

Indhold:
Biblia Pauperums "tegneserie" fra gravlæggelsen (billede) og opstandelse (billede) med typologier (Josef i brønden, Jesus i graven, Jonas i hvalen - Samson som sprænger byporten, JEsus der står op af døde, Jonas ud af hvalen).

Mål Give forståelse for den del dåbens symbolik, der handler om at døden er overvundet, det gamle er forbi, livet fornyes.

Hvordan:
Se Arbejdsark
Bibelhenvisninger:

Referencer:(s:1 - i :Biblia Pauperum. Billedbibelen fra Middelalderen anonym (1984)

Bibel | Rom. 6, 4- Teksten | 1 Mos. 37, 12-36 Teksten | Dom. 16, 1-3 Teksten | Jonas 1, 1-ff Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Dåb og opstandelse (Færdigt arbejdsark) - [top]
30.30/ 758 arbejdsark - redigeret dåb

Indhold:
Arbejdsark til flere elementer i temagruppe 24.

Mål

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Det evige liv - følge Johannesevangeliet - [top]
30.30/ 984 tekst opstandelse

Indhold:
Udvalgte citater til at have ved hånden i en samatale om død, opstandelse og evigt liv. Citaterne rummer dobbeltheden evigt liv nu og opstandelse på den yderste dag.

Mål

Bibel | Joh. 5, 24-26 Teksten | Joh. 5, 28- Teksten | Joh. 6, 40- Teksten | Joh. 6, 47- Teksten


Tekst:
Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den time kommer, ja, den er nu, da de døde skal høre Guds søns røst, og de, der hører den, skal leve. v26 For ligesom Faderen har liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have liv i sig selv.
Joh. 5,24-26

Og [Faderen] har givet [Sønnen] magt til at holde dom, fordi han er Menneskesøn. I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer, da alle de, der er i gravene, skal høre hans røst og gå ud af dem; de, der har øvet det gode, for at opstå til liv, men de, der har gjort det onde, for at opstå til dom.
Joh. 5,28

For min faders vilje er, at enhver, som ser Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.
Joh. 6,40

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv.
Joh. 6,47


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Johannæiske begreber om Gud - [top]
30.12/ 653 læsning NT gudsforestillinger

Indhold:
Tre begreber om Gud hos Johannes: ånd, lys, kærlighed.

Mål

Hvordan:
Indgår i Billeder af Gud 2

Bibel | Joh. 4, 24- Teksten | 1 Joh. 4, 16- Teksten | 1 Joh. 1, 5- Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Håb og frelse - i forhold død - [top]
30.11/1140 samtalevejledning håb

Indhold:
Vejledende artikel af Hanne Jul jakobsen - på nettet - i forbindelse med KonfirmandAktion 2006

På www: "Vi har et håb!" Konfirmand Aktion 2007-2009; ; ; ;

¤

Mål

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Guds almagt - [top]
30.10/ 982 samtale almagt, Guds

Indhold:
Samtale om Guds skabelse og almagt med plasmalampen som billede. Link til billede på nettet.

På www: Bunderepublik Rundfundk: Plasmalampe; ; ; ;

¤

Mål

Hvordan:
Underviseren tilegner sig billedet på sin måde. Det er formentlig vigtigt at der fortælles frit, energisk og malende om plasmalampen.

Se også Tårnet i Siloam. Eventuelt kan der forbindes med Lille Ludvig

Salmen I underværkers land jeg bor kan meget vel anvendes her.
Men hvorfor derudover snyde konfirmanderne for pragtsalmerne? Almagts Gud velsignet vær kan foranlediges af dette tema.

Bibel | 1 Mos. 1, 1- Teksten | 1 Kor. 15, 28- Teksten


Tekst:
Mange af eleverne kender plasmalampen. Plasmalampen er en glaskugle med et ladet pol i centrum, hvor en energistrøm styres af de elektromagnetiske felter, som vores fingre skaber, når de rører ved kuglen. Lampen beskrives - vises eventuelt - og jeg fortæller og udfolder billedet.
Vi kan forestille os al tiden som en mega, mega glaskugle. (Meget stor, men netop ikke uendelig - tiden fik sin begyndelse: "i begyndelsen skabte.." og den får sin ende, når "Gud bliver alt i alle").
Guds skabelse, både den magt, der satte det hele i gang, og den magt, der hele tiden opretholder skabelsen, så den ikke braser sammen i intet, kan vi forstå sådan: Guds fingre berører glaskuglen på to modsatte sider. Alt stof, fra det mindste atom til de højest organiserede væsener, menneskene, bliver til som i en gniststrøm mellem de to fingre. (Der er altså ikke som i plasmalampen et centrum).
Vi véd ikke, hvordan det er med tiden. Men hovedsageligt erfarer vi den som en linie - Denne linie er gniststrømmen mellem de to skabende fingre. I forhold til hele tidslinien, er det enkelte menneskes liv næsten uendelig kort og i forhold til hele universet er vores kropslige stofmængde forsvindende lille. Men den er vores del af gniststrømmen.
Vores bevidsthed befinder sig eksakt mellem Guds skabende fingres "push" og "pull". Alt styres af Guds almagts igangsættende skabelse og fuldførende skabelse - men vi er sat med vores bevidsthed det sted, hvor vi oplever fornemmelsen af at leve med en slags viljens frihed. Vi er ført og bestemt frem til nuet, men i nuet må vi vælge og føler, vi gør det "selv".

Vi kan analysere og forstå meget af det, som bestemmer forud - psykologisk, socialt, kulturelt (Guds "push") - men dets mål, (Guds "pull") tilhører hans herlighed.
Den skabende "fingerspitzengefühl" kan vi finde i et andet billede - Michelangelos "Creation of Man".

Hele Michelangelos billede: WWW


Baggrundsstof:
"Giddens og Bauman deler den holdning, at Forsynet er afskaffet. Forsyn er noget, man engang havde til at værne mod udefra kommende risici; men stort set alle det moderne menneskes risici (altså incitamenter til frygt - såsom forurening, atomvåben, tilsætningsstoffer i fødevarer osv.) er samfundsskabte og rummer ikke plads til noget Forsyn." Hans Kurt Debel-Hansen: (Post)moderniteten og dens konsekvenser for unges identitetsdannelse og værdier. s. 876 i Præsteforeningens Blad. - Jeg faldt over citatet netop som jeg arbejdede med elementet Guds Almagt. Forsynet afskaffet - ved Guds mellemkomst?. Meningen er vel at tro på Guds forsyn er afskaffet - i betydningen at forstillingen herom for ikke at tale om virkning af den står ret svagt i vores kultur. Men det er en central del af kristen tro, så vi må arbejde med måder at skabe os billeder på.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Gud har skabt mig - [top]
30.10/ 615 læsning, tekst skabelse

Indhold:
Luthers forklaring i Den lille Katekismus

Mål

Bibel


Tekst:
Det vil sige: Jeg tror at Gud har skabt mig og alle andre skabninger; at han har givet mig legeme og sjæl, øjne, øren og alle lemmer, fornuft og alle sanser og endnu opholder alt dette;
at han giver klæder og sko, mad og drikke, hus og hjem, hustru og børn, marker, kvæg og alt, hvad jeg ejer; at han rigeligt og dagligt sørger for alt, hvad jeg behøver til næring for dette legeme og liv, skærmer mig mod al fare og vogter og bevarer mod alt ondt; og alt dette gør han af lutter faderlig og guddommelig godhed og barmhjertighed uden nogen fortjeneste og værdighed hos mig. For alt dette skylder jeg at takke og prise ham og tjene ham og være ham lydig. Det er vist og sandt.
Af Luthers lille Katekismus.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Forvandling - [top]
30.10/ 995 Baggrundsstof forvandling

Indhold:
Diverse bibeltekster, som belyser det centrale tema "forvandling."

Mål Ofte fremhæves tilgivelse eller næstekærlighed som de mest centrale begreber - mens begrebet forvandling lever en mere tilbagetrukket plads i den almindelige bevidsthed om kristendommen. Bibelcitaterne er til foreløbigt selvstudium - og dokumentation til enkelte andre elementer. Temaet bør udbygges.

Bibel | Mt. 17, 2- Teksten | Joh. 12, 24- Teksten | 1 Kor. 15, 35-38 Teksten | 2 Kor. 3, 18- Teksten


Tekst:
Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.
Mt. 17,2
Forestillingen om forvandling er en væsentlig ting i kristendommen. Disciplene ser ved forklarelsen på bjerget den Jesus, de kender så godt, blive forvandlet; han selv og hans klæder er gennemlyst af den guddommelig kraft, han kommer fra. Tiden og skellet mellem levende og døde er på en måde ophævet. Fortidens Elias og Moses er der. Når Peter siger: "Her er godt at være", så er det fordi evigheden for en stund forvandler tiden.
Også med den, der tror på Jesus, sker der i følge Ny testamente* forvandling - i liv og død.

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold
Joh. 12,24

Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? Tåbe! Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør. Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin skikkelse
1 Kor. 15,35-38
Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.
2 kor 3,18


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Dåb, død og opstandelse 1 - [top]
30.10/ 632 samtale dåb

Indhold:
Læsning af Rom. 6,3-ff. Teksten er indfældet i døbefont på arbejdsark

Mål Pege på en væsentlig baggrund i den bibelske tekst for at dåben forbindes med tro på opstandelse/ det evige liv - men også muligheden for livets fornyelse i menneskelivet.

Hvordan:

Bibel | Rom. 6, 3-11 Teksten


Baggrundsstof:
Paulus' ord i romerbrevet udspringer af en tro på at Jesus med sin opstandelse af de døde overvandt døden ikke bare for sig selv, men for enhver, der tror på ham. I perioder, hvor man har haft svært ved andre forståelser af tilværelsen end den, hvor kun det er sandt og virkeligt, som kan efterprøves, måles eller vejes, har man forsøgt at lade Paulus ord kun handle om denne eksistens og forstået ordene "leve et nyt liv" som udelukkende handlende om så at sige en ekstra kvalitet ved livet. Det er udelukket at tolke Paulus så begrænset - se her bl.a. citaterne i Dødens overvindelse. Men det betyder også at troen på at døden er overvundet for mennesket for Paulus indebærer en forvandling af livet allerede nu - det får altså en ny kvalitet, hvor kærligheden folder sig ud mellem mennesker i lyset fra den anden, himmelske verden.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Det dit hjerte hænger ved.. - [top]
30.10/ 448 samtale, tema gudsforestillinger

Indhold:
Samtale om hvad det er at tro udfra Luthers forklaring til det første bud i Den store Katekismus

Mål

Hvordan:
Luthers tekst sættes eventuelt stort på over-head. Linierne "Hvad er Gud" og "Det dit hjerte hænger ved, det, du stoler på, det er egentlig din Gud" kan afmaskes, så de læses isoleret først, diskuteres, - dernæst vises den omkringstående tekst.
Mange former for reklamer fortæller noget om, hvad vi egentlig stoler på. Bedst er det at i denne sammenhæng nok at bruge en højaktuel.
Måske kunne et billede af en pc-bruger ved internettet bruges? Jfr. Kieslowskis film til netop dette bud (en film, der vel knap længere (2004) kan bruges?)

Referencer:(s:38 - i :Den store Katekismus Luther, Martin (1976)

Bibel | 2 Mos. 20, 3- Teksten


Tekst:
Det første bud: Du skal ikke have andre guder
Det vil sige: "Du skal regne mig alene for din Gud".

Hvad betyder det, og hvordan forstår man det? Hvad vil det sige at have en Gud eller hvad er Gud? Svar: En Gud vil sige det, hvoraf man venter sig alt godt, og som man tager sin tilflugt til i al nød...
de to hører sammen: tro og Gud. Det, dit hjerte hænger ved, det, du stoler på, det er egentlig din Gud.
Martin Luther i Den store Katekismus (1529)


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Lov og evangelium - [top]
30.09/ 243 samtale lov og evangelium

Indhold:
Læsning af og samtale om betydningen.

Mål Viden om hvad loven er i bibelsk forstand og øje for at "lov" som teologisk begreb også kan være konventioner, noget der er i os eller en gruppe, noget der styrer os Forstå betydningen af ordet evangelium overfor "lov".

Hvordan:
Man kan tale om betydning af ordet evangelium (oplag i bibelens ordforklaring) - dels grundbetydningen "godt budskab" dels den afledede "skrift om Jesus". Evt. også gå lidt etymologisk tilværks Angel = engel, budbringer. "Eu" - kender de måske fra gruppen eurythmics. Her foreslås altså så Jesus og synderinden læst - og Janteloven læst - den sidste som eksempel på uskreven lov.
Se videre Jesus og synderinden og Jante-loven og En helt anden lov.

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Trosbekendelsen - det sværeste og det mærkeligste - [top]
30.08/1090 opgave - samtale tro

Indhold:
Eleverne skriver, efter at have læst trosbekendelsen, det, de synes er sværest, og det de synes er mærkeligst - samtale om sagen

Mål

Hvordan:
Trosbekendelsen læses. På et ark papir skriver de hver især ned, hvad de synes er sværest at tro på - og hvad der lyder mærkeligst. Det viser sig at de med stor omhu læser trosbekendelsen igennem. Det sværeste viser sig i de fleste tilfælde at være "kødets opstandelse" (jomfrufødselen dukker også op) - det mærkeligste alt det med Helligånden.
De enkelte punkter tages op til samtale.

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Trosbekendelsen, den nikænske - [top]
30.07/ 391 Basistekst (kirkeh.) tro

Indhold:
Teksten og lidt baggrundsstof

Mål

Bibel


Tekst:
Vi tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.
Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød ved Helligånden af jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på hans rige.
Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen og fra Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, som har talt ved profeterne. Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke. Vi bekender én dåb til syndernes forladelse og forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv.


Baggrundsstof:
Den nikænske trosbekendelse blev fastlagt på et kirkemøde i Nicæa i 325. Den blev til for at fastlægge den rette tro overfor visse kætterier (Arianisme bl.a.)- og blev med tiden den østlige (ortodokse) kirkes hovedbekendelse.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Fire grundlæggende teologiske fagord - [top]
30.01/1028 samtale, tema gudsforestillinger

Indhold:
transcendens - immanens - inkarnation - epifani

Mål

Hvordan:
Jeg skriver de fire ord på tavlen - og laver nogle gange måske en permanent plakat et sted - og fortæller eleverne, at disse fire fagudtryk må man kunne og kende indholdet af for at forstå noget af det centrale indhold i kristendommen. Jeg fortæller dem om ordenes sproglige grundbetydning - og så - ikke på éngang nødvendigvis - forklarer jeg dem de teologiske betydninger af begreberne.
Leksikalt:
Transcendent kommer af latin transscandere [scando=stige] [trans=henover, på den anden side], betyder overskridende, gående ud over den menneskelige erfarigns grænser.
Immanent: Af in manere [manere=forblive], betyder iboende, blive inden for visse grænser. Inkarnation. Af latin caro (genintiv: canis) = kød og in = i. Egentlig altså "ind i kød", legemliggørelse, om åndevæseners påtagen sig legemlighed - og teologisk: om det at Kristus blev menneske. Epifani af græsk: epi= på eller for og phainesthai= vise sig, komme til syne.

Bibel


Tekst:
Transcendens. At tro at Gud er transcendent, er at tro at han er på den anden side af vores verdens grænse - og vores erkendelses grænse. Han er ikke bare før Big-Bang, men vi må forstå at han er uden for den tidslogik, som er vores og som begyndte så vidt vi kan erkende den for de ca. 14 milliarder år siden med det såkaldte BigBang. "Før - efter - indeni - ved siden af - over - udenfor" er på en måde forkerte at bruge. Vi må gøre det alligevel. Transcendent - af trans + scando; scando betyder stiger op af skråning, trans betyde på den anden side; transcendet, altså på den anden side af det, vi selv kan stige op ad og til - i vores erkendelse.
Immanent kan Gud også være - måske er Gud også det hele tiden. Immanent betyder "boende i". Guds ånd kan forstås som det, der bærer og opretholder alt. Men netop fordi Gud er transcendent, kan vi måske ane og tro Gud i alt det, der er, men vide om det er Gud, kan vi ikke.
Inkarnation betegner det centrale i kristendommen at den transcendente Gud ikke bare måske kan anes i verden, men at han kom til verden, i et menneske, Jesus Kristus.
Epifani betegner tilsynekomsten af det guddommelige i og gennem mennesket i kød og blod, Jesus af Nazareth. Transcendensen går over grænsen og bliver synlig for mennesket, den "bevægelse" er inkarnationen. Epifanien gør inkarnationen synlig for mennesket.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-