Ny Testamentes fortællinger (21)

- indledt med mere generelle elementer: billeder af Gud i NT, Jesus-billeder, Jesus fortællingen og modbilleder - dernæst fra Jesu historie fra fødsel til pinse. Undervejs en række lignelser. Til sidst henvisninger til forskellige Jesus-fortællinger. (Billeder af Gud i GT, se: Gammel Testamentes fortællinger

Billeder af Gud 2. (NT) (Type: læsning GT og NT)
Billeder og opfattelser af Gud i NT (Færdigt ark) (Type: arbejdsark - redigeret)
Jesus-fortællingen (Type: henvisning)
Jesu mange ansigter (Type: video (henvisning))
Jesus-fabel (som rap) (Type: sang, høre)
Jesusbilleder (Type: billed-iagttagelse)
Jesusbilleder - 3 arbejdsark (Type: arbejdsark - redigeret)
Modbilleder (Type: metaovervejelse)
Mariæ Bebudelse (Type: billed-iagttagelse)
..døbt af Johannes, fristet af djævelen 1 .. (Type: samtale)
..døbt af Johannes, fristet af djævelen 2 . (Type: arbejdsark - redigeret)
Jesus som 12-årig i templet (Rembrandt/Nolde) (Type: billed-iagttagelse)
Kristi fødsel - ikon (Type: billed-iagttagelse)
Kaldelsen af de første disciple - hos Johannes (Type: læsning NT)
Maria (Type: Internet - idésider)
Jesu dåb (Type: fortælling, NT)
Fristelsen i ørkenen 2 (Type: billed-iagttagelse)
Fristelsen i ørkenen 1 (Type: læsning, NT)
Vandringen på søen (Type: billed-iagttagelse)
Jesus og synderinden (Type: læsning, NT)
Marta og Maria (Type: billed-iagttagelse)
Jesus som helbreder (Type: meta-element)
Bjergprædikens etik (Type: Baggrundsstof)
Det vigtigste i kristendommen (Type: samtale)
Forklarelsen - ikon (Type: billed-iagttagelse)
Hvad er Guds rige? (Type: samtale)
Min sande familie (Type: læsning, NT)
Tårnet i Siloam (Type: læsning NT)
Øjet er legemets lys (Type: samtale, tema (øjet))
Lignelser - en oversigt A (Type: oversigt)
Lignelser - en oversigt B (Type: oversigt)
Lignelser (Type: samtale, tema)
De betroede talenter (Type: læsning NT, lignelser)
Den rige bonde (Type: læsning NT, lignelser)
Arbejderne i vingården (Type: læsning, NT: lignelse)
Den barmhjertige samaritaner (Type: praksis, tegne mm)
Den fortabte søn (Type: læsning, NT)
Den fortabte søn og Klodshans (Type: fortælling (henv))
Den gældbundne tjener (Type: læsning, NT:lignelse)
Den uretfærdige dommer (Type: læsning, NT: lignelse)
Sædemanden (Type: læsning, NT: lignelse)
Sædemanden - lignelsen om (Type: Lignelser - henv. a.m.)
Verdensdommen (Type: læsning, NT: lignelse)
Kongesønnens bryllup (Type: fortælling)
Nadver - den jødiske påske - Jesu sidste måltid (Type: læsning, NT)
Nadveren (Nolde) (Type: billed-iagttagelse)
Nadveren - arbejdsark (Type: arbejdsark - brødtekst)
Den jødiske påske (Type: fortælling, NT)
Fodvaskningen (Type: billed-iagttagelse)
Indtoget i Jerusalem (Type: læsning NT)
Jesus for Pilatus (Type: billed-iagttagelse)
Jesus helbreder blødende kvinde (Type: billed-iagttagelse)
Lazarus opvækkes (Type: billed-iagttagelse)
Når jeg siger kom, så kommer han.. (Type: billed-iagttagelse)
Jesu forudsigelser af lidelse og død (Type: læsning NT)
Verdens Tidende - lidelse/forfølgelse (færdigt ark) (Type: arbejdsark - redigeret)
Jesu korsord (Type: læsning NT)
Jesus sætter livet til (Type: billed-iagttagelse/a.m.)
Vandringen til Emmaus (Type: billed-iagttagelse)
Kristi opstandelse - henvisninger (Type: henvisning til flere)
Kristus som dommer (Type: henvisning)
Pinsedagen (Type: fortælling, NT)
Kristi Himmelfart - Lucas Cranach (Type: billed-iagttagelse/henv)
Nikodemus - projekt "Den gode historie 2002" (Type: internet - interaktiv)
Den hemmelige vej - online (Type: interaktivt - w ww)
Den hemmelige vej, Vælg selv... (Type: fortælling, vælg selv..)
Den hemmelige vej, Vælg selv... (Idé til..) (Type: praksis, tegne)

Den hemmelige vej, Vælg selv... (Idé til..) - [top]
21.96/ 655 praksis, tegne Jesu liv

Indhold:
Eleverne tegner illustrationer til afsnit af Den Hemmelige Vej.

På www: Den hemmelige Vej - On line - under opbygning; ; ; ;

¤

Mål

Hvordan:
Se Den Hemmelige Vej her.
Lad eleverne lave illustrationer, send dem indscannede via "To klik til" som vedheftede filer.

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den hemmelige vej, Vælg selv... - [top]
21.96/ 56 fortælling, vælg selv.. Jesu liv

Indhold:
"Du er hovedpersonen i.."-historie omkring person, som færdes i udkanten af Jesu discipelflok - i et snart mytisk, snart socialt og historisk realistisk univers

Mål på underholdende måde at fortælle om nogle af begivenhederne omkring Jesus, og tydeliggøre at de kalder på valg

Hvordan:
Valget får stærk betydning; de fleste - især de D¤D spillende drenge synes ideen er god. Forskellige reaktioner: Umiddelbare reaktion inden start: Kathrine: Øv, de er for dårlige; Marianne: Nogle af dem er kedelige, dem med terninger, de er for langsomme. Senere syntes de, at Den hemmelige vej var sjov. (1988). Det enkelte afsnit læses højt, efter tur træffer kf. valg på holdets vegne. Det er vigtigt at man ikke tager for mange afsnit på en gang. Kan bruges, hvis der lige er ti minutter tilbage af timen. Som regel gemmer jeg til næste time at genfortælle eventuelle afsnit fra NT, som DHV og valgsituationerne var bestemt af. Der må godt være lidt mysterium over sagen.
Den hemmelige Vej - digital udgave her på "Hvad skal jeg sige?"

Referencer:(s:1 - i :Den hemmelige vej Frandsen, Kristen Skriver (1992)

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den hemmelige vej - online - [top]
21.96/ 947 interaktivt - w ww Jesu liv

Indhold:
Følg Jesus ad "Den Hemmelige Vej" igennem en ung fiskers oplevelser - via egne valg.

På www: Den hemmelige vej - on line (et forsøg); ; ; ;

¤

Mål

Bibel


Tekst:
Mulighed for egentlig interaktivitet, idet siden udbygges efterhånden som det rekvireres af brugerne og eventuelt med brugernes bidrag. Hold og enkeltpersoner er meget velkomne til at sende billeder og eventuelt viderefortælinger. Basis er Kristen Skriver Frandsens bogudgivelse "Den hemmelige vej" 1990/96. Materialecentralen. Bruger man denne i undervisningen, kan man lade konfirmanderne illustrere enkeltafsnit, som endnu ikke er lagt på nettet og sende dem i indscannet stand. Så vil de tilhørende afsnit blive lagt ind sammen med billedet.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Nikodemus - projekt "Den gode historie 2002" - [top]
21.90/ 977 internet - interaktiv historie

Indhold:
Interaktiv hjemmeside ved Christina Schmidt (Teknik Christa Schönberg). Billedsamling. Symbolsk foto-galleri: vindmøller, gravid mave, døbefont m.fl. - kommenteret med tekst. Legenden om Nikodemus mm. En linie gennem bibelens historie Oversigt her i "Elementer"

På www: Stiftskonsulenten: Nikodemus - den gode historie; ; ; ;

¤

Mål

Bibel


Tekst:


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kristi Himmelfart - Lucas Cranach - [top]
21.85/1051 billed-iagttagelse/henv opstandelse

Indhold:
Lisbeth Smedegaard Andersens tolkning af billedet fra 1555. God vej til at tale om i hvilken forstand den opstandne er tilstede i verden.

Mål

Referencer:(s:95 - i :150 kunstværker. Billednøgle til Det nye Testamente Andersen, Lisbeth Smedegaard (2002)

Bibel | Apg. 1, 1-11 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Pinsedagen - [top]
21.80/ 830 fortælling, NT ånd - Helligånd

Indhold:
Fortællingen om pinse i artikel-stil

Mål

Bibel | Apg. 2, 1-47 Teksten


Tekst:
Pinsefesten år 33 Jerusalem

3000 døbte
Ny jødisk sekt har stor tilslutning. Efter en opildnende tale pinsedag af en af lederene af "Jesus-disicplene" besluttede op mod 3000 mennesker at lade sig døbe. De er gået ind i menigheden. Man fortæller at de samles daglig, holde mindemåltid for Jesus, der blev korsfæstet, sælger deres ejendom og deler ud til dem, som har behov. Og stadig flere slutter sig til.

Tunger af ild
Pinsedag i Jerusalem hørtes et mærkeligt uvejr, som samlede sig om det hus, hvor Jesusdiscipelene var forsamlede. De fortæller hvordan det var som om uvejret fyldte hele huset og der viste sig tunger af ild - som så fordelte sig på hver enkelt af dem. De blev fyldt af Helligånd.

Alle forstår
De gik udenfor og fortalte om hvad der var sket og folk allevegne fra, fra Arabien til Rom forstod, hvad de sagde på deres eget sprog. Man undrede sig: er det ikke alle folk fra Galilæa og alligevel kan vi høre dem tale på vores eget sprog? Nogle mente at det var et mirakel - andre spottede: de er bare fulde af sød vin.

Af en discipels tale:

Unges visioner, gamles drømme
"Klokken er 9 om morgenen - vi er ikke fulde. Men nu opfyldes Joels profeti, hvor Gud siger: Jeg vil i de sidste dage udgyde min ånd over alt kød, og mine sønner og døtre skal profetere, de unge skal se syner, de gamle drømme drømme . Selv over trællene og trælkvinderne vil jeg udgyde min ånd..
Gud har fra de døde oprejst Jesus fra Nazareth, som var blevet forrådt, som I har korsfæstet og slået ihjel ved lovløses hænder.. Han kunne ikke fastholdes af døden.. Han er ophøjet og af Gud fået Helligånden og udgydt den, som I kan se og høre..
Indgår på arbejdsark om ånd i konceptet Verdens Tidende.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kristus som dommer - [top]
21.75/ 657 henvisning dom

Indhold:
Henvisninger til forskellige elementer og forløb - de to sidste forløb af med dom i mere generel forstand i fokus.

Mål

Bibel



Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kristi opstandelse - henvisninger - [top]
21.70/1013 henvisning til flere opstandelse

Indhold:
Dødens overvindelse(Bibelcitatsammenstilling)

Dåb, død og opstandelse(Biblia Pauperum - typolog)

Mål

Bibel



Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Vandringen til Emmaus - [top]
21.70/1007 billed-iagttagelse opstandelse

Indhold:
Fortællingen + iagttagelse af billede af Povl Christensen

Mål

Hvordan:
Povl Christensens billede er vel ikke den helt store kunst, men det er en usædvanlig vinkel at vælge at illustrere ordene "Han kom selv hen til dem" - og dynamikken i hverdagsmenneskene, der møder hinanden er ikke til at tage fejl af: det er den opstandne som trænger sig ind i de to disciples lukkede verden.

Bibel | Luk. 24, 13-35 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesus sætter livet til - [top]
21.70/ 759 billed-iagttagelse/a.m. lidelse

Indhold:
9 billeder fra Biblia Pauperum - med spørgsmål til samtale

Mål

Referencer:(s: - i :Konfirmationsbog - arbejdshefte (3. opl) Andersen, Åse Lamberth og Karsten Erbs (1999)

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesu korsord - [top]
21.63/ 881 læsning NT lidelse

Indhold:
Læsning af korsordene i de fire evangelier

Mål

Hvordan:
Eleverne deles i grupper. Arbejdet kan også udføres enkeltvis. Hver gruppe tildeles et evangelium. De får opgaven at finde de ord, som Jesus siger på korset. De skal altså tænkge sig til, hvilken ende af evangeliet de skal lede, osv. (En del af dem skal have hjælp). De skriver ordene ned. I fire spalter på tavlen ses ordene synoptisk. Samtale om forskellene. Om hvad den enkelte evangelist har lagt vægt på. Om den mulige virkelighed bag. Hvis man har talt om evangeliernes tilblivelse tidligere, kan man referere hertil.

Referencer:(s: - i :Enkeltelement Thala Juul Holm

Bibel | Mt. 27, 45-56 Teksten | Mk. 15, 33-41 Teksten | Luk. 23, 26-49 Teksten | Joh. 19, 25-30 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Verdens Tidende - lidelse/forfølgelse (færdigt ark) - [top]
21.61/ 743 arbejdsark - redigeret lidelse

Indhold:
Ark

Mål Baggrundstof for mundtlig fortælling - eller basisstof til samtale, eventuelt i forbindelse med opgaveark.

Hvordan:
Samler i artikler elementerne Paulus og Thekla i Caesarea, Forfølgelser under Nero, Herrens lidende tjener, Jesu død, lidelses- og forfølgelsesforudsigelser sat op som avis. En del af Verdens Tidende konceptet.

Bibel | Luk. 18, 31-34 Teksten


Baggrundsstof:


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesu forudsigelser af lidelse og død - [top]
21.60/ 752 læsning NT lidelse

Indhold:
Forudsigelserne både af sin egen lidelse og død og af forfølgelse af disciplene. Fortalt i avisartikelform.

Mål Give forståelse for de første kristnes situation.

Hvordan:
Indgår i De første kristne - forfølgelser og Verdens Tidende - tema: forfølgelser.

Bibel


Tekst:
Nogle uger efter korsfæstelsen af oprøreren Jesus fra Nazareth går rygtet at nogle af hans tilhængere har set ham. Og de fortæller at han før han ankom til Jerusalem til påsken døde havde forudsagt sin egen lidelse og død. Nu forstod de det, han sagde dengang: "Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå." Tilhængernes frygt Jesusbevægelsen tilhængere er ikke så lette at finde. De frygter forføl-gelse. De citerer Jesus for også at have sagt: "Man vil lægge hånd på jer og forfølge jer, udlevere jer til synagogerne og kaste jer i fængsel, og I vil blive ført frem for konger og statholdere på grund af mit navn. Det vil give jer lejlighed til at aflægge vidnesbyrd." Frygten har vist sig stærkt begrun-det. En tilhænger ved navn Stefanus blev efter forhør i rådet stenet til døde for gudsbespottelse. Han er den første fra bevægelsen-siden Jesus selv der er blevet henrettet. Jesus af Nazareth blev henrettet sammen med to andre oprørere.


Baggrundsstof:
Holger Lissner: "I den nat han blev forrådt.." Præsteforeningens Blad 2000 s. 488 f. Om skiftet fra aktiv til passiv (passion - patient) i evangeliernes fortælling om Jesus. Udgangspunktet er at forrådt, nok bør oversættes "udleveret" - og derefter bl.a. redegørelse for W.H.Vanstones overvejelser i "The Stature of Waiting". "'Gud er kærlighed'. Når vi elsker, gør vi os parat til at vente. Vi lægger vores liv i en andens hænder. Vi udleverer os selv til at modtage triumfen eller tragedien. Vi spiller bolden af vore hænder".


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Når jeg siger kom, så kommer han.. - [top]
21.60/1069 billed-iagttagelse helbredelse

Indhold:
Billedet brugt i "Jesus som helbreder".

Mål Kun til eventuel brug som illustration i evt. egne ark e.l.

Bibel | Mt. 8, 5-13 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Lazarus opvækkes - [top]
21.60/1071 billed-iagttagelse helbredelse

Indhold:
Billedet brugt i "Jesus som helbreder". Farveudgave findes i Joakim Skovgaards billeder fra Viborg Domkirke.

Mål Kan anvendes som ill. i eget materiale

Bibel | Joh. 11, 19-45 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesus helbreder blødende kvinde - [top]
21.60/1070 billed-iagttagelse helbredelse

Indhold:
Billedet brugt i "Jesus som helbreder".

På www: ; ; ; ;

¤

Mål

Bibel | Luk. 8, 43-48 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesus for Pilatus - [top]
21.60/ 197 billed-iagttagelse magt og afmagt

Indhold:
Maleri af Nikolajevits Ge. Her som stregtegning. Bøn.

Mål Bringe til overvejelse hvordan det forholder sig med magt
og afmagt. På hvis side er Gud?

Hvordan:
Billedet er let at tale om. Hvordan står skikkelserne i forhold til hinanden. Kropssprog? En af de meditationer, som ikke behøver så meget introduktion. Har man ikke snakket om Pontius Pilatus skal man lige huske at fortælle om ham - men først når billedet er "læst". Billedet skal ses uden placering i den bibelske historie på forhånd. Kan kombineres med Mt. 20,25-27 o.a.
Se også Jesusbilleder.

Bibel | Mt. 20, 25-27 Teksten


Tekst:
Jesus, du valgte ikke ydre magt. Overfor den sagde du: "Mit rige er ikke af denne verden".
Vi skal ikke frygte magt. Selv ikke når den skruer sig op med nok så flotte ord. For vi ved, at du står ved siden af den afmægtige, og svage. Lad det trænge ind i vores sinds inderste: Gud er med den svage. Lad os leve efter det.
Amen.
[Billede:Maleri af Nikolajevits Ge:Jesus for Pilatus]


Baggrundsstof:
Billedet aftrykt: Politiken: Bibelen i Kulturhistorisk Lys, bd. 7.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Indtoget i Jerusalem - [top]
21.60/ 990 læsning NT fred

Indhold:
Tolkende/fortællende tekst til basis for genfortælling samt link til Giottos billede.

På www: Giottos billede: Indtoget i Jerusalem; ; ; ;

¤

Mål

Hvordan:
Eventuelt fortælle tolkende - kombineret med en billedbetragtning. I en lang periode har det været sædvanligt at understrege det ringe ved Jesu fremtoning. Det er næppe hverken historisk eller teologisk holdbart. (Se dem tolkende genfortælling samt baggrund)

Bibel | Mt. 21, 1-9 Teksten | 5 Mos. 17, 14-f Teksten | Zak. 9, 9-10 Teksten | 1 Mos. 49, 10-11 Teksten


Tekst:
Palmesøndag rider Jesus ind i Jerusalem på et æsel. Alle vidste hvad det betød: sådan ville fredskongen komme. Det havde Zacharias profeteret (Zach. 9). Ja, allerede Jakob havde profeteret om en fredskonge, der skulle tøjre sit æsel ved vinstokken, da han velsignede sønnen Juda (1. Mos. 49,10-11). Fredskongen var den konge, som var så stærk, og havde sin hær stående over alt i landet, måske med stridsheste, krigsfolk og hvad der var nødvendigt, så skulle der stadig være lommer af fjendens folk tilbage, behøvede man ikke for alvor frygte dem. Derfor kan han symbolsk ride ind på det fredeligste af alle dyr, et almindeligt trækdyr, et æsel.
(Sådan som også kongeloven i GT foreskrev: Den sande konge omgiver sig ikke med (mange) heste (5. mos. 17,14-f)).

Folk hylder ham som konge med viftende palmegrene og hosianna-råb. På en måde vidste de selvfølgelig, at det onde og fjenden ikke var væk, på en anden måde var de sikre på, at med det som var ved at ske med og omkring Jesus, var det onde inderst inde overvundet.

Jesus ridder ind - "ydmyg" - står der. Det er det græske ord prays, der er er oversat sådan. Men det betyder ikke "ydmyg" forstået som "selvudslettende" eller "beskeden", - det betyder snarere "gudhengiven" og dermed ligefrem "målrettet".

Giottos billede er et meget "tæt" billede. Det udtråler den fred, som indtoget i Jerusalem vil fortælle om.


Baggrundsstof:
I "Ancient Near Eastern Texts" og "Ancient Near Eastern Pictures" (Pritchard, James B.) er der referencer til guder (især) der rider på æsler, og billeder af processioner af guder eller gudebilleder, der står på æsler. Fx. Ugarit's himmeldronning, Ashera, der altid rider på æsel, uagtet at hun sagtens bare kan komme fra det ene sted til det andet, for når hun først sætter sig på æslet, så retter hun sine øjne mod stedet hun vil hen, og så er hun der. [Kilde her: Tilde Binger].


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Fodvaskningen - [top]
21.46/ 120 billed-iagttagelse magt (modbilleder)

Indhold:
Fodvaskningen - fortællingen og Ford Maddox Browns billede. Henvisning til nettet.

På www: Tate Museum: Ford Madox Brown. Fodvaskningen; ; ; ;

¤

Mål

Hvordan:
Læg mærke til frøperspektivet. De trætte, tvivlrådige disciple, og Peter, der ser nærmest aldrende ud. Jesus - næsten androgyn! - udstråler ungdom og kraft, den fysiske kontakt: hans hånd, Peters trætte fod, er stærkt fremhævet. Fortæl om at det er trællens arbejde, Jesus udfører. At det er et billede på, hvordan Guds frelse griber: fra neden, det svageste sted - eller hvordan man nu vil. Man kan videre lægge vægt på forbilledet, som gives.

Referencer:(s:286 - i :Det Nye Testamente . illustreret med værker fra kunstens historie flere (1992)

Bibel | Joh. 13, 1-17 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den jødiske påske - [top]
21.45/ 624 fortælling, NT nadver

Indhold:

På www: Bent Lexner om jødisk påske fejring (religion.dk); ; ; ;

¤

Mål

Bibel


Tekst:
Den jødiske påske
Jesus blev korsfæstet i den jødiske påske. Det sidste måltid, han spiser sammen med sin disciple, var torsdag aften i påskeugen. Det er det måltid, vi symbolsk gentager ved de allerfleste gudstjenester. Det kaldes nadveren - et gammelt ord for aftensmåltid.

Jøderne fejrer påske i dag næsten på samme måde, som de gjorde det på Jesu tid. Familien er samlet ved et måltid. Man synger salmer, spiser noget særligt brød (usyret, dvs. bagt uden gær eller surdej) og de drikker vin til.

Familiefaderen fortæller i løbet af måltiden om udvandringen i Ægypten. Han fortæller, hvordan Gud befriede sit folk dengang fra undertrykkere. Man fejrer påske for at huske hvordan Gud greb ind i folkets nød. Og man erindrer det i troen på og håbet om at Gud stadig vil befri "sit folk", når det enten er forfulgt eller undertrykt.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Nadveren - arbejdsark - [top]
21.45/ 765 arbejdsark - brødtekst nadveren

Indhold:
Nadveren arbejdsark. Ren tekst - skrifthenvisninger - spørgsmål til samtale, på Diktes hjemmeside.

På www: Diktes hjemmeside: Arbejdsark om nadver; ; ; ;

¤

Mål

Referencer:(s: - i :Enkeltelement på WWW Brisson, Benedikte (2000)

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Nadveren (Nolde) - [top]
21.45/ 270 billed-iagttagelse Jesu mange ansigter

Indhold:
Dias, maleri (1909) af Emil Nolde (1867-1956)

Mål Ved at se på lyset og farvesætningen, at "ihukomme" nadverens dobbelthed: Jesu viden om hvad der skal ske - disciplenes mangel på samme - og så se fællesskabet der er endda

Hvordan:
Vis hvordan lyset falder, hvordan disciple og Jesus er grupperet i kreds, bægeret som centrum, Judas placering.

Referencer:(s: - i :Jesu mange ansigter Jensen, Per

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Nadver - den jødiske påske - Jesu sidste måltid - [top]
21.45/ 268 læsning, NT nadveren

Indhold:
Sammenligning af den jødiske påskefejring og det af Jesus indstiftede nadver måltid. Læsning af Mk. 14,10-25 og 1. Kor. 11,17-27

Mål Vise hvilken befrielse der fejres med nadveren, fra hvad "synd" (hvordan forstået evt) - til hvad (åbent spørgsmål, men en vejledning i dens modsætning, "fejlen" ved korinthernes nadver

Hvordan:
Følger efter eventuelt efter Nadver i undervisningen.
Fortæl først om den jødiske påske. Dernæst læses de to bibeltekster. Rundelæsning kan være god.
Basis for samtale kan følgende spørgsmål være:
1) Hvad lader Jesus brødet og vinen betyde? (Både Markus og 1. Kor.)
2) Der er tale om noget der skal huskes eller mindes, og der bruges et lidt mærkeligt ord for at huske - hvilket: ? (1. Kor.).
3) Det måltid, som Jesus indstifter, handler også om befrielse. Hvordan?
4) Hvad er der i vejen med korinternes nadver?

Bibel | Mk. 14, 10-25 Teksten | 1 Kor. 11, 17-27 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kongesønnens bryllup - [top]
21.31/1121 fortælling Guds rige

Indhold:
Henvisninger

Mål

Hvordan:
Vue over kirkeårets tekster.
Man kan læse lignelsen i N. E. Steffensens tegneserieudgave (Guds Rige er ligesom..). (Nb. det er delvis Lukas udgave, han bruger - men manden uden bryllupsklædning, som ikke forekommer hos Lukas, er med.
(Carl Kochs kommentar forholder sig udelukkende til Lukas' udgave). Under elementet Klæder skaber folk er der et citat om dress-code, under synsvinkelen "forvandling" - og skrevet med afsæt i den manglende bryllupsklædning i denne lignelse. Det er ikke en udtømmende tolkning af lignelsen, som jo nok for denne dels vedkommende har hovedvægten på dommen - men udfolder man, hvordan det er Gud/kongen, der giver festklædningen, kan elementet bruges - bl. a. med de bibelhenvisninger, der findes om festklædning i bibelen mm.

Bibel | Mt. 22, 1-14 Teksten | Gal. 3, 27- Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Verdensdommen - [top]
21.31/ 403 læsning, NT: lignelse dom

Indhold:
Læsning af lignelsen om verdensdommen. Henvisninger.

Mål

Hvordan:
Eventuelt sammen med Leo Tolstojs Adjevitch Den gamle skomager. (Oversigt over Kristus som dommer).


Bibel | Mt. 25, 31-46 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Sædemanden - lignelsen om - [top]
21.31/ 646 Lignelser - henv. a.m. godt og ondt

Indhold:
Genfortælling af lignelsen på Mogens Agerbos hjemmeside.
Se også om Sædemanden (Guds Rige).

På www: Sædemanden - genfortalt. Agerbos hjemmeside.; ; ; ;

¤

Mål

Referencer:(s: - i :Enkeltelement Jensen, Mogens Agerbo

Bibel | Mk. 4, 1-9 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Sædemanden - [top]
21.31/1010 læsning, NT: lignelse Guds rige

Indhold:
Jesu lignelse læst eller genfortalt. Tekst til genfortælling + tolkende kommentar.

Indgår i vue over denne del af kirkeåret

Mål

Hvordan:
Jeg har ikke brugt lignelsen i konfirmandundervisningen. Men se også Hvedekornet

Bibel | Mt. 13, 1-9 Teksten


Tekst:
Jesus fortalte en anden gang en lignelse - vi må nok mene den igen handler om Guds Rige: "Der var engang en bonde, som gik ud for at så. Med regelmæssige strøg med hånden spredte han korn ud over marken - sådan som man nu såede dengang. Men noget faldt på vejen - og fuglene kom og åd det. Noget faldt på jord med klippe under. Det spirede hurtigt op, men solen sved det og det visnede. Og noget faldt mellem tidsler, og tidslerne kvalte det. Men noget faldt i god jord, og det voksede og groede og fik store aks - nogle med 30, nogle med 60, ja noget med100 kerner i akset. Til disciplene siger han så at Guds riges hemmelighed er givet til dem, men dem udenfor skal have det fortalt i lignelser, "for at'de skal se og se, men intet forstå, de skal høre og høre, men intet fatte, for at de ikke skal vende om og få tilgivelse". Og Jesus spørger dem om de nu også har forstået den. Det har de ikke, og så forklarer Jesus at de forskellige former for jordbund er billede på forskellige mennesker og den måde de tager imod ordet, dvs forkyndelsen af Guds rige...og hos dem der tager imod, bærer ordet frugt - Guds rige har sine virkninger - 30, 60, 100 gange det, som var sået.

Måske ligger vægten i lignelsen oprindeligt på det eskatologisk underfulde - trods al trængsel og modstand kommer der vækst og frugt - i overvældende mængde; - forestillingen om den underfulde forvandling fra det enkelte korn til de mange spiller med. - Guds rige er en forvandlende kraft i verden, der en dag sætter sig helt igennem - på trods af modstanden.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den uretfærdige dommer - [top]
21.31/ 61 læsning, NT: lignelse Gud, kamp med den fjerne

Indhold:
Læsning af Luk. 18,1-8

Mål Vise at Gud kan erfares ufremkommelig - som en uretfærdig dommer - men at det nytter at bede, banke på etc

Hvordan:
bruges i forbindelse Fadervor

Bibel | Luk. 18, 1-8 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den gældbundne tjener - [top]
21.31/ 55 læsning, NT:lignelse tilgivelse

Indhold:
Læsning af og samtale om lignelsen - Eventuelt i tegneserieudgave.

Mål At give forståelse for hvad skyld kan være, - også fastholde forpligtelsen til at leve i tilgivelsens sfære. Danne forudsætning for sammenhæng mellem skyld og identitet.

Hvordan:
N.E. Steffensens tegneserie til lignelsen er god - og her er gældens størrelse omregnet. Ellers bruges eventuelt ordforklaringen bag i NT, så omregningen bliver en opgave for eleverne.
Samtale: Hvordan kommer et menneske i en sådan bundløs gæld. Blot ved at leve? Kan kombineres med Cecil Bødker: Vædderen.

Referencer:(s:1 - i :Den gældbundne tjener (tegneserie) Steffensen, N. E.

Bibel | Mt. 18, 23-35 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den fortabte søn og Klodshans - [top]
21.31/ 643 fortælling (henv) tilgivelse

Indhold:
Stikord til fri mundtlig genfortælling af hhv. lignelsen og eventyret på nettet

På www: På Agerbos præsteside; ; ; ;

¤

Mål

Referencer:(s: - i :Enkeltelement Jensen, Mogens Agerbo

Bibel | Luk. 15, 11-32 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den fortabte søn - [top]
21.31/ 51 læsning, NT tilgivelse

Indhold:
Læsning af lignelsen og samtale. Fx i forbindelse med arbejde med Billeder af Gud i NT eller besvarelse af spørgsmål på særligt arbejdsark [her].

Karl Koch om Den fortabte Søn.

Mål

Hvordan:
Billedet til arbejdsarket er hentet fra en engelsk bibel (Abott og Abott) fra 1870´rne. Man skal overveje om man vil bruge disse gamle billeder. I praksis fungerer arket godt, men bliver Jesus/kristendommen for støvet af brugen af de gamle billeder? Man skal nok udvise et vist mådehold.
Foruden "Den fortabte søn" foreligger ark om "Den rige bonde" og "De betroede talenter" i samme opsætning. Se Lignelser - en oversigt.
På særlig side findes overvejelser over erfaringsbaseret undervisning i Den fortabte søn - og en række spørgsmål til brug i samtale.
Lignelsen indgår også på cd-rommen: Guds Rige er ligesom...

Bibel | Luk. 15, 11-32 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den barmhjertige samaritaner - [top]
21.31/ 50 praksis, tegne mm kærlighed til næsten

Indhold:
Læsning af fortællingen. Fremstilling af den som tegneserie - oversat/ aktualiseret eller med datidig lokalkolorit -- eller skriv den moderniseret.

Den barmhjertige Samaritaner i Carl Kochs: "Jesu lignelser": her.

Mål At få eleverne til at opdage at en vigtig pointe er at næsten viser sig at være den fremmede, foragtede.

Hvordan:
Der er kommet ganske gode tegneserier ud af opgaven. Det er udmærket at stille det åbent om tegneserien skal udspille sig i vores nutid eller den skal være illustration, udfra elevernes forestilling om hvordan det var dengang. Muligheden, en skrevet "oversættelse" til nutid, giver jeg især af hensyn til dem, der ikke kan/vil tegne. Resultaterne bliver ofte fade, næsten kun genfortællinger. Under alle omstændigheder skal personerne i eksempelfortællingen forklares godt, inden eleverne går i gang.

Bibel | Luk. 10, 23-37 Teksten


Tekst:
Næsten er den, der ser problemet
(98): Der var en mand som boede i Helsingør. Han var i længere tid blevet plaget af rockere. der hvor han boede. Tilsidst blev det ham for meget og han gik op til rådhuset og klagede til borgmesteren. Men borgmesteren sagde bare at de nok skulle lade være med at genere manden, hvis han lod dem være i fred. Man blev godt sur, for han havde ikke gjort dem noget. Han gik så til politiet, men de sagde det samme. Til sidst vidste han ikke hvad han skulle gøre. Så kom en af borgmesterens familiemedlemmer og sagde at han havde hørt det med rockerne og at han nok skulle ordne det. Siden den dag har manden ikke haft nogle problemer med de rockere.
Christoffer Thaysen
[pointen, at næsten er den fremmede, mangler, men en oversættelse af præst og levit ("dem der ikke ser") til nære samfundsinstitutioner er relevant]


Baggrundsstof:
Carsten Breengård: "'At gøre ligeså' er at leve som i skabelsens dage, uden det jødisk administrede skel mellem mennesker". Præsteforeningens Blad 2000, s. 456, i artiklen Jesus og Kirken. Lignelsen skal tænkes ind i frelseshistorisk perspektiv: nyskabelsen (parallelt med bjergprædikens fordringer).


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Arbejderne i vingården - [top]
21.31/ 18 læsning, NT: lignelse godhed

Indhold:
Jesu lignelse læst eller genfortalt. Tekst til genfortælling + tolkende kommentar.

Indgår i vue over denne del af kirkeåret
Den barmhjertige Samaritaner i Carl Kochs: "Jesu lignelser": her

På www: Præsentation af cd'en "Guds Rige er ligesom.."; ; ; ;

¤

Mål Eventuelt modbillede til arbejdsmarkeds(u)retfærdigheden, hvor menneskets værd bliver identisk med dets produktivitet.

Hvordan:
Eventuelt fortalt med diasserie eller overheads lavet fra N.E.Steffensens Du er altid en dagløn værd, Aros 1979. Nu tilgængelig på cd-rom: "Guds Rige er ligesom.." - interaktivt, på print, med arbejdsark - se nedenfor.
I Den hemmelige vej findes lignelsen som begivenhed 68 - 104.
NB. husk mulig parallel til Øjet er legemets lys. Er dit øje ondt, fordi jeg er god?

Bibel | Mt. 20, 1-16 Teksten


Tekst:
Jesus fortæller engang: Med Guds rige - eller Guds virkelighed i verden - er det som med en vingårdsejer. Han går tidlig om morgen til torvet, hvor de arbejdsløse står. Han tilbyder nogle af dem arbejde med at høste hans vin og de aftaler en normal dagløn: en denar. Efter en time får flere arbejde, og dagen igennem, selv til den sidste time før fyraften, ansætter han nye arbejdere. Da arbejdsagen er slut kaldes arbejderne sammen. Og de sidste ansatte får først udbetalt deres løn: en denar. De arbejdere, der havde arbejdet den hele, hede lange dag, tænkte: Ah, vi får så nok mere end aftalt - men de fik også en denar. Det blev de vrede over, men vingårdsejeren sagde: "Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste."
Gud giver det tilstrækkelige - uafhængigt af menneskets fortjeneste. Man kan kombinere med bønnen om det daglige brød - eventuelt udfra vinkelen i At åbne en verden. Guds rige er så det sted, hvor dette er menneskers virkelighed. Der kan udledes en samfundsetisk pointe: Hvor Guds rige spejler sig i vores liv, der er det ikke rangorden, respekt eller løn efter fortjeneste, som er det fundamentale. Derfor kan lignelsen også fungere som "modbillede" på vores fremherskende tilværelsesforståelse.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den rige bonde - [top]
21.31/1047 læsning NT, lignelser dom

Indhold:
Lignelsen fortalt i tegneserieform fra 1870'rne - på arbejdsark med spørgsmål. Hent ark. Se overvejelse i forbindelse med Den fortabte søn. Andre lignelser - se oversigt.

Mål

Bibel | Luk. 12, 13-21 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




De betroede talenter - [top]
21.31/1046 læsning NT, lignelser tro

Indhold:
Lignelsen fortalt i tegneserieform fra 1870'rne - på arbejdsark med spørgsmål. Hent ark. Se overvejelse i forbindelse med Den fortabte søn. Andre lignelser - se oversigt.

Mål

Bibel | Mt. 25, 14-30 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Lignelser - [top]
21.31/ 232 samtale, tema lignelsen som genre

Indhold:
Sammenstilling af "lignelse" med "ligning".

Mål at sammenligne lignelser ved det af eleverne mere kendte fænomen ligninger, og samtidig pointere forskellene.

Hvordan:

Lignelse =? Ligning
Ligning: x = n
Lignelse: billede =? Gud - nej, men < Gud,

Fortæl at der ikke er identitet mellem de to sider af lighedstegnet i en lignelse; opfind evt. et nyt tegn, fx. lighedstegn med bølgelinie e.l. Find hvad 'n' (den kendte størrelse) i en given lignelse er og hvad den ukendte er (Gud, Guds Rige).

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Lignelser - en oversigt B - [top]
21.31/1076 oversigt gudsforestillinger

Indhold:

Mål

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Lignelser - en oversigt A - [top]
21.31/1045 oversigt gudsforestillinger

Indhold:
En oversigt

Mål

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Øjet er legemets lys - [top]
21.30/ 414 samtale, tema (øjet) erkendelse

Indhold:
Jesu ord fra bjergprædikenen - i sammenhængen "modbilleder" og "Hvad påvirker os".

Mål at vise at forvandling i evangelisk forstand kan tage sin begyndelse i en forvandling i måden at se på

Hvordan:
Collagerne Hvad påvirker os kan omtegnes af et øje. Jesuordene kan så rejse spørgsmålet "er vores øje sygt".
Mt. 6,22-23 bruges som udgangspunkt, skrives på tavlen. Legemet står for hele sindet. H.C. Andersens Snedronningen (hovedlinien i eventyret kan illustrere øjet, der er blevet sygt, meget anskueligt.
Man kan tale om nødvendigheden af at have andre billeder, andre "slibningerne" i øjet.
Kan danne indledning til række nytestamentlige modbilleder

Bibel | Mt. 6, 22-23 Teksten | Mt. 7, 1-5 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Tårnet i Siloam - [top]
21.30/ 981 læsning NT teodicé-spørgsmålet

Indhold:
Læsning af teksten - samtale

Mål

Hvordan:
Teksten læses (inklusive Pilatus' blodskændsel).
Man kan udmale det tragiske: at nogle var børn, familiefædre - Og man kan udfolde den hån der ligger i at blande de henrettedes blod med offerblod.Samtale om hvordan man åbentbart har gået og talt om ulykken. Hvorfor var det sket? Nogle har så villet forklare at Gud har tilladt eller villet en sådan ulykke, fordi det skulle være en straf. (En måde at lave teodicé på - (teodicé = retfærdiggøre Gud). Men det afviser Jesus. Ligesom han et andet sted afviser disciplenes spørgsmål vedrørende et menneske, der er født blind, om det er ham eller hans forældre, der har syndet. Her som ved eksemplerne tårnet i Siloam og Pilatus' æres- og fromhedskrænkelse af nogle henrettede jøder, så afviser Jesus at sammenkæde skyld og skæbne. Og i begge tilfælde forbinder han begivenhederne med Guds fremtidsvilje: Den blindfødte er blevet født blind for at Guds herlighed skal åbenbares over ham.
Ved tårnbegivenheden og offerblodshånen skifter fokus fra de ramte, til dem der går og dømmer: Dommen skal de overlade til Gud, men hvis de, der dømmer, ikke omvender sig, skal det gå dem meget værre.
Det er rimeligt at arbejde videre med spørgsmålet om Guds Almagt

Bibel | Luk. 13, 4- Teksten | Joh. 9, 3- Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Min sande familie - [top]
21.30/ 256 læsning, NT familie (modbilleder)

Indhold:
læsning af Mk. 3,31-35

På www: ; ; ; ;

¤

Mål Vise de normbrydende sider ved Jesus - kan danne modbillede til idealisering af kernefamilien.

Bibel | Mk. 3, 31-33 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Hvad er Guds rige? - [top]
21.30/ 546 samtale Guds rige

Indhold:
Spørgsmålet på tavlen - konfirmandernes umiddelbare svar. Oplæg til at læse Luk 4 og Luk 17,21.

Mål Åbne øjnene for Guds Rige som hinsides størrelse - som dog kan findes midt i vores verden, spejle sig her.

Hvordan:
Se også Fadervor: komme dit rige).

Bibel | Luk. 4, 16-24 Teksten | Luk. 17, 20-21 Teksten


Tekst:
..Guds rige er oppe i himlen - vi kommer der når vi dør..
Paradis
..JEg troede engang det var verden, men ikke mere, når jeg ved hvor meget krig og ulykke der er, nu tror jeg mest det er oppe i skyerne.
..Guds Rige, Himmelen, det er alt det, vi drømmer om
..Det er når man lever i harmoni med sig selv og omverdenen
[samtale januar 98]


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Forklarelsen - ikon - [top]
21.30/1000 billed-iagttagelse åbenbaring

Indhold:
Tolkende samtale om forklarelsesikonen.

Link til tre forskellige, andre forklarelsesikoner

På www: Forklarelsen - ikon; ; ; ;

¤

Mål

Hvordan:
Ikonen printes på overhead-transparent og vises (Et farveprint på papir kan naturligvis også bruges). Som ved Fødselsikonen er det en god idé at spørge efter hvor der er bevægelse i billedet. Her er det hhv. opstigningen op ad bjerget og nedstigningen ned ad bjerget. - Og så disciplenes kaotiske tumlen omkring nederst på billede. Moses og Elias er i ro, Jesus også. Det er dog ikke forkert i lynilden omkring Jesus at se bevægelse eller uro.
Man kan tale om betydningen af bjerget som symbol. Være på bjerget, række mod tinderne - og tale om den engelske betegnelse for mystisk oplevelse: "Peak experience". Også i GT kan bjergene være det sted man retter sit blik for at kontakte Gud. (Sl. 121)
Overfor det kan man så også tale om nødvendigheden af at skulle ned igen. "Der er godt at være" i skuen af det guddommelige - men mennesket skal ikke blive dér. Og man må fortælle om, hvordan det man må kalde disciplenes højeste erkendelse af Kristus, straks følges af en belæring af nødvendigheden af Kristi lidelse og død. Og at det næste der sker, er at Jesus må tage sig at lidende og syge mennesker. Vi er "nede på jorden" igen.
Man kan i forbindelse med erfaringen "her er godt at være" tage spørgsmålet om mystisk oplevelse op. Kender nogle af eleverne til den slags oplevelser? Har underviseren haft den slags oplevelser? Hvordan kan de forstås? Man kan fremhæve at disciplenes oplevelse ikke bare er lidt fritidshygge - mødet med det guddommelige slår dem omkuld.
(Der er ved disse indgange overalt tænkt i den gamle oversættelses lys. 1992-oversættelsen skriver som om det er et praktisk spørgsmål: "Det er godt at vi er her" - til at servicere Jesus, Moses og Elias). Den her valgte synsvinkel har i det mindste noget af traditionen med sig: DDS 280 v. 4.
Mer til tolkningen:
Moses og Elias, som står på hver sin side af Jesus, er fortidens store skikkelser og er dem, som havde direkte kontakt med Gud. De ikke Gud - men hørte hans stemme. (2. Mos. 19.16-f og 1. Kg. 19,11-f). "Ingen har nogensinde set Gud, men ." - det nye er at den enbårne i al synlighed er blevet hans tolk - han er det prisme, hvori det guddommelige lys brydes og gøres synlig i dets fulde farverigdom. (Joh. 1,18).

Bibel | Mt. 17, 1-9 Teksten | Sl. 121, 1- Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Det vigtigste i kristendommen - [top]
21.30/ 597 samtale kærlighed - Gud og næsten

Indhold:
Spørgsmål til eleverne - hvad de tror, er det vigtigste i kristendommen; dernæst præsentationen af Det dobbelte kærlighedsbud, hvor Gudsforholdet står først.

Mål

Hvordan:
98: På to af holdene blev det at tro på Gud nævnt som det første. (Og det skyldes med sikkerhed ikke faktisk viden om hvad Jesus siger. Ellers blev nævnt: At ha det godt; holde de ti bud (formentlig refleks af at min kollega netop har arbejdet med de ti bud i forbindelse med fælles gudstjeneste for alle konfirmander). "Elske sin næste som sig selv" - kom kun frem ved stærkt ledende spørgsmål fra mig. Det kom lidt bag på mig; for 5-10 år siden tror jeg at næstekærlighedsbuddet havde stået som det vigtigste. At samfundet stort set forventer, at kirken har specialiteten næstekærlighed som sit egentlige resort, er ikke nået til konfirmanderne. De ser klart nok at det først og fremmest må dreje sig om tro (muligvis også en specialitet i forhold til normallivet?)

Bibel | Mt. 22, 34-40 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Bjergprædikens etik - [top]
21.30/ 35 Baggrundsstof etik og moral

Indhold:
Om ægteskabsbrud (Mt. 5,27-28); om gengældelse (38-42); om fjendekærlighed, solen over gode og onde, fuldkommenhed (43-48); Om bekymringer (Mt. 6,24-34) Om at dømme andre (Mt. 7,1-5)

Mål overveje om bjergprædiken formål er at fordre det umulige for at skabe syndserkendelse, eller at tegne en sindelagsetik, og/ eller at skabe en gensidig solidarisk ikke-dømmende holdning mellem mennesker.

Hvordan:
Teksterne læses. Formålet med dem diskuteres: mulighed / syndserkendelse / solidarisk ikke-fordømmelse / Sættes overfor forbudsetik fx. Thor Nørretranders (Se teol baggr.)

Bibel | Mt. 5, 27-28 Teksten | Mt. 5, 38-42 Teksten | Mt. 6, 24-34 Teksten | Mt. 7, 1-5 Teksten


Baggrundsstof:
Thor Nørretranders: Mærk Verden s. 304 ff. Neurologen Benjamin Libets forsøg og overvejelse om forbudsetik kontra sindelags etik. Spørgsmålet om Viljens Frihed.
Villy Sørensen. Jesus og Kristus s. 134 om meningen med bjergprædiken - ikke blot til uddybet syndserkendelse, men "bjergprædikens moral er at mennesket ikke skal fordømme andre syndere" (135) (jfr. s.239 om samfund og bjergprædiken). Spec. om Viljens Frihed og Thor Nørretranders: Villy Sørensen: Den frie Vilje s. 97 f.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesus som helbreder - [top]
21.26/ 994 meta-element helbredelse

Indhold:
Forskellige synsvinkler på helbredelserne - og et
færdigt arbejdsark<./A>

På www: Poussin: Den blindfødte (billedet); Kvinden med blødninger. (Veronese) ; ; ;

¤

Mål

Hvordan:
Helbredelser er en markant del af Jesu virke - men ikke en særlig markant del af hverken dette eller andre undervisningsmaterialer! Og det er en mangel.
Når man underviser i hvad det betyder, at Jesus på sin vej helbreder, er det vigtigt at have øje for at helbredelsesberetningerne mere eller mindre tydeligt har epifani-karakter - de vil sige, de gør Jesu guddommelighed synlig.
Eksempler herpå: Fjernhelbredelse, fx. Mt. 8,5-13. Kombinationen med magten til at tilgive: Mt. 9,1-8.
Nogle helbredelsesberetninger har især fokus på en ny verdensorden. En orden hvor der ikke spørges om skyld og straf (Joh. 9,1-ff) eller hvor den udstødte ikke er udstødt (Kvinden med blødningerne Mk. 5,25-34 / 3. Mos. 15,25-26).
Man kan arbejde med forskellige aspekter af Jesu helbredelse ved hjælp af arbejdsarket "Jesus som helbreder"

Bibel | Mt. 8, 5-13 Teksten | Mt. 9, 1-8 Teksten | Joh. 9, 1-ff Teksten | Mk. 5, 25-34 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Marta og Maria - [top]
21.26/1060 billed-iagttagelse

Indhold:
Henvisning til maleri af Velasquez (på nettet)

På www: Velasquez: Marta og Maria (Salgsgalleri-sted); Bedre version af samme: abcgallery ; ; ;

¤

Mål

Bibel | Luk. 10, 38-42 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesus og synderinden - [top]
21.26/ 200 læsning, NT tilgivelse

Indhold:
Læsning og samtale

Mål Eksempel på hvordan "loven" fungerer/fungerede - altså den historiske kontekst.

Hvordan:
NB! Ved opslag i 5. Mos. 22,23f opdager man at Moseloven er retfærdigere mhb. på forholdet mand/kvinde end praksis sandsynligvis var. Situationen diskuteres. Hvem er farisæere og skriftkloge (evt. ved ordforklaring bag i NT. Det er vigtigt at få fat i at det er de pæne mennesker. Skal grunden til at de lader stenene falde udfoldes - at ikke én er retfærdig, så parallel i Den rige yngling (Mt. 19,16-26) - Kun én er den gode.

Bibel | Joh. 8, 1-11 Teksten | 5 Mos. 22, 23-f Teksten | Mt. 19, 16-26 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Vandringen på søen - [top]
21.24/ 401 billed-iagttagelse Jesus Kristus - Gud

Indhold:
Maleri af William Hole. Tekst, genfortælling Mt. 14 - opbyggelig pointering.

Mål - se Jesu skikkelsen som det spøgelsesagtige uvisse, som slår om i den nærværende hjælp

Referencer:(s:15 - i :Gennem vand - et hefte for unge der døbes Frandsen, Kristen Skriver

Bibel | Mt. 14, 22-34 Teksten


Tekst:
Evangelisten Matthæus fortæller om, hvordan Jesus engang gik op i bjergene for at bede. Han havde sendt sine disciple i forvejen over Genezaret sø i deres båd. Det blev et voldsomt stormvejr - og det blev sent på natten. Pludselig så disciplene Jesus komme gående på bølgerne. De skreg højt af frygt: "Det er et spøgelse". "Vær frimodige, det er mig" sagde han. "Er det dig," sagde Peter, "så befal, at jeg skal komme ud til dig!" "Kom!" Peter gik ud til ham på vandet. Men da han så de oprørte bølger, blev han bange, begyndte at synke og råbte: "Herre, frels mig". Straks rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham. "Du har en svag tro. Hvorfor tvivlede du?" Da de kom op i båden, lagde vinden sig og mændene i båden kastede sig ned for Jesu fødder og sagde: "Du er sandelig Guds søn".
(Fra Matthæus kapitel 14)
Et spøgelse ?
Indimellem kan man opleve det samme som Jesu første tilhængere gjorde dengang på den stormfulde sø: Det, man tror på, forsvinder for en. Når bølgerne går højt. Det bliver et spøgelse. Tro er ikke altid sikker.
Den nat oplevede disciplene og især Peter, at deres tro kunne blive svag. Men de oplevede også, at det ikke betød, at Jesus vendte sig fra dem.
Det blev til en tro, som ligger dybere end vore mange svingninger mellem tro og tvivl.
Det var derfor, de fortalte om de sære natlige begivenheder.


Baggrundsstof:
sort-hvid gengivelse i Politikens Bibelen i Kulturhistorisk Lys bd.7, s. 175. Billedet her er fra "Jesus af Nazareth. 80 billeder af William Hole". 1930.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Fristelsen i ørkenen 1 - [top]
21.22/ 124 læsning, NT magt

Indhold:
Genfortælling

Mål at overveje hvordan Gud eller Jesus er frelser.

Hvordan:
Kombineres med fordel med Superman og Fristelsen i ørkenen 2 - se sidste angående totalforløb.
NB: Fristelsens alvor, i og for sig gode ting Jesus fristes til, hvorfor vil Jesus ikke frelse verden ad denne vej?
Andreas Davidsen foreslår kombination med Dostojewskij: Storinkvisitoren, Komponenter til konfirmandundervisningen s. 225
Indgår i Vue over kirkeåret.

Bibel | Mt. 4, 1-11 Teksten


Tekst:
Efter sin dåb blev Jesus af Helligånden ført ud i ørkenen. Dér fastede Jesus i 40 døgn, og til sidst sultede han. Så kom djævelen til ham og sagde: "Hvis du er Guds søn, så sig at stenene skal blive til brød". Men Jesus svarede: "Mennesket lever ikke kun af brød, men af hvert Ord, der udgår fra Guds mund". Så førte Djævelen Jesus til Jerusalem op på templets tinde, og sagde: "Kast dig ud, for der står skrevet at engle skal bære dig!" Men Jesus svarede: "Der står også skrevet: Du skal ikke udfordre Herren, din Gud". Så tog Djævelen Jesus op på et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og sagde at alt det ville han give ham, hvis han ville kaste sig ned og tilbede ham. Da svarede Jesus: "Vig bort, Satan! For der står skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." Så forlod djævelen Jesus og der kom engle, som sørgede for ham.


Baggrundsstof:
"Jesus afviser det her som en djævelens fristelse at være andet og mere end et menneske, udleveret til Gud og i et og alt afhængigt af ham" (Schniewind, cf Davidsen: Komponenter til konfirmandundervisningen).


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Fristelsen i ørkenen 2 - [top]
21.22/ 125 billed-iagttagelse godt og ondt

Indhold:
Iagtagelse af Duccios billede "Fristelsen i ørkenen"
- læsning af beretningen - samtale om billedet.
Henvisning til flot udgave på nettet

På www: Duccio: Fristelsen i ørkenen; ; ; ;

¤

Mål At se godt og ondt som over-magter i menneskenes verden; give forståelse for at frelse og frelseshistorie (også)
må/kan beskrives mytisk som "overjordisk" begivenhed.

Hvordan:
Duccios billede diskuteres: farvelægning, bevægelse, skikkelsernes overstørrelse er let at tage fat på. Kan kombineres med Superman (Se også: Fristelsen i ørkenen 1).

Bibel | Mt. 4, 1-11 Teksten


Baggrundsstof:
Duccios billede findes fx. Det nye Testamente. Illustreret. 1992. og i Kaj Mogensen: Vi arbejder med NT. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. 1979.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesu dåb - [top]
21.20/ 487 fortælling, NT dåb

Indhold:
Genfortælling med kirkelig tolkning. Se også Vue over kirkeåret.

Mål

Referencer:(s:17 - i :Gennem vand - et hefte for unge der døbes Frandsen, Kristen Skriver

Bibel | Mt. 3, 13-17 Teksten


Tekst:
Jesus havde en fætter, som hed Johannes. Johannes var en meget alvorlig mand. Han var taget ud i ørkenen, hvor han levede primitivt, og var begyndt at samle mennesker om sig. Han havde set, hvor sort og beskidt verden så ud. Især menneskene. Han var begyndt at fortælle det højt. Flere og flere - også fra hovedstaden Jerusalem - kom ud for at høre. For de kunne jo godt se det. Al deres svigt, svindel og bedrag. For nogle var det bare i det små, for andre også i det store. Johannes prædikede ved Jordanfloden. "Omvend jer, lad jer døbe, og lad et nyt menneske stige op af flodens vand." Mange lod sig døbe.
En dag kom Jesus til Johannes. Han ville også døbes. Johannes ville ikke døbe ham. Jesus var jo ikke som dem, han ellers døbte. Der var ingen ondskab i ham. Jesus ville alligevel. Til sidst gav Johannes sig og døbte ham. Da Jesus steg op af vandet, oplevede de omkringstående, at himlen åbnede sig og en due svævede over Jesus og de hørte en stemme fra himlen sige: "Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag."

En kirkelig tolkning af fortællingen: Sådan fortælles der om Jesu dåb. Jesus som selv var uden synd, lod sig dykke ned i det samme flodvand som de andre, for at vise at Gud også er i de mudrede vande, mennesker bevæger sig rundt i. Det bekræftede Gud med sin stemme fra himlen, så alle hørte det og forstod det. Gud sagde dermed ja til den totalt solidariske kærlighed, som Jesus viste. Intet menneske er herefter så slet eller ondt at vi kan dømme og sætte det udenfor Guds kærlighed. Gud er solidarisk med os - dåben gør også os solidariske med hinanden. Det er den største mulighed for fred, der findes.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Maria - [top]
21.10/1093 Internet - idésider Maria

Indhold:
Henvisning til forskelligt inspirationsmateriale

På www: Om Maria - på skole-kirke.dk; ; ; ;

¤

Mål

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kaldelsen af de første disciple - hos Johannes - [top]
21.10/ 980 læsning NT kaldelse

Indhold:
Læsning af teksten - eventuelt som forberedelse til 19. s. e. tr. B - samtale. Kan forbindes med navn og identitet.

Mål

Hvordan:
Teksten må læses - især hvis anledningen er den kommende gudstjeneste. Men selv om man bruger kaldelsen med en anden indfaldvinkel, vil læsning være det rigtige for de fleste. De mange navne og personer skal falde rigtigt - og man skal være en god genfortæller, hvis det skal lykkes.
Den megen name-dropping i teksten er ikke tilfældig. På kryds og tværs identificeres der. Med steder, familie og relationer - og så: overbydende det hele: Den afgørende identitet er den, Jesus ser.
Går man ind under den identifikation, så skal man til gengæld selv se på en måde, man ikke ellers ser: Man skal se himmelen åben.
En løs association: Da Gud havde hindret Abraham i at ofre Isak står der: Abraham kaldte stedet, det skete: "Herren ser". I dag kaldes det "Bjerget, hvor Herren viser sig". 1. Mos. 22,14. Der er en slags parallel til discipelkaldelsen i bevægelse: fra at Gud ser og identificerer den sete, til at Gud åbenbarer sig.
Man kan tage anledning af 19. s.e.tr (plads i kirkeåret) til (måske lidt sent!) selv at få lært konfirmandernes navne ved og forbinde dette element med navn og identitet. Men også uden denne praktiske funktion er der god mening i en sådan sammenkædning.

Bibel | 1 Mos. 22, 14- Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kristi fødsel - ikon - [top]
21.09/ 929 billed-iagttagelse inkarnation

Indhold:
Forslag til fremgangsmåde ved billedtolkning - de bibelske henvisninger. Arbejdsark.

Henvisninger til nettet.

På www: Fødselsikonen; Forklaring med skitse; ; ;

¤

Mål

Hvordan:
Lad eleverne studere billedet.
Man kan lade dem sige, hvad de umiddelbart kan genkende i billedet. - Jesus, Maria, engle, hyrderne, de vise mænd - måske ser nogle også en døbefont. De ser måske også umiddelbart en forskel til det de kender: grotten i stedet for stalden. Lad det eventuelt stå lidt hen, hvem personerne (Josef og djævelen) nederst i venstre hjørne er - og hvem personerne (jordmødrene) ved døbefonten er.
Lad dem lægge mærke til hvilke personer, der bevæger sig i hvilke retninger. (Hyrderne og de vise mænd er i bevægelse mod grotten). Lad dem se blikretninger. Lad dem se farver. Og komposition (Svær for konfirmanderne selv at få øje på, men spørg dem, om hvor korsarmene ville mødes, hvis man tegnede et almindeligt kors som skulle fylde hele billedet. (I krybben).
Nedenfor i "tekst" er anført dels de tolkende forklarende tekster fra den "interaktive" ikon dels relevante bibelhenvisninger. De kan hjælpe til at udbygge samtalen.

Bevægelsen
Man kan så tale sammen om, hvad det betyder at det er hyrderne og de visemænd, som er i bevægelse. - Evangeliet for hele folket - og for alle folk.

Blikretninger
Englene ser på frelseren. Undtagen den engel, som forkynder budskabet for hyrderne.
Maria ser væk. Hvorfor? Er hun ydmygt overvældet?. Eller ser hun hen på barnet, der døbes? Kender hun allerede nu smerten, der venter hende gennem dette barn?. (NB. På nogle fødselsikoner ser hun på barnet, på andre på Josef - så der må tolkes lidt forskelligt).

Farverne
Den mørke grotte. Den gyldne helhed i øvrigt. (Fødslen ind mørket og dødens skygge. Krybben kan også ses som en grav, fødselssvøbet som ligsvøb.

I øvrigt
Man kan spørge: er der nogen, som synes udenfor. (Josef). Han er den, som tvivler på inkarnationens mulighed - hjulpet på vej af manden med den mørke pels - formentlig symbol på bagtaleren - djævelen.
Dyrene i grotten - oksen og æselet - har på ikonen deres særlige betydning: de er udtryk for den øvrige skabning, som også kender deres Herre.
Jordmødrene skal understrege at Kristus fødes fuldt og helt som menneske. Og samtidig er deres vaskefad også tydeligt nok døbefont.


Teknisk om billedet
Selv de bedste gengivelser af ikonen på nettet er vanskelige at bruge umiddelbart på overhead. De bliver let utydelige. Man skal ikke blæse det op i a4-format på transperenten. Pdf-fil med optimal størrelse her. Har man ikonen på dias er det langt det bedste - eller lige så godt: en projector, som kan projicere pc-skærmbilledet op på lærred.

Bibel


Tekst:
De tolkende og forklarende tekster fra den interaktive ikons undersider.

Lyset
I begyndelsen var Ordet - Guds mening med det hele. På ikoner er Guds mening alt det, der lyser gyldent ud fra ikonen. På ikonen om Jesu fødsel er det, som om det gyldne er samlet i en trekant, som har sin spids i stjernen, og som så derfra stråler ud eller ned i den mørke grotte. Ordet var i begyndelsen - det var den magt, som skabte alt, men det er også en person - den person som nu lader sig føde og bringer lyset ind i mørkets verden.
Bibelhenvisninger: Joh. 1,1-5: Joh. 1,9; Es. 9,1

Stjernen
Bibelhenvisninger: 4. Mos. 24,17; Joh. 8,12

Mørket
Kristus var hos Gud, var lys og var del af Gud selv før tiden begyndte, men på et bestemt tidspunkt i tiden tømte han sig selv for guddomsmagten for at bo blandt mennesker og dele selv dødens vilkår.
Kristi fødselsikon er udtryk for "kenosis" - det er græsk og betyder "udtømmelse".
Bibelhenvisninger: Fil. 2,6-11

Barnet
Jesus fødes i grotten, i mørket og dødens skygge. Han er i svøb - på engang fødselssvøb og ligklæder. Han møder døden samtidig med sin fødsel. Det uddybes ved dåben nederst til højre i billedet. Hans krybbe er på ikonerne på én gang vugge, grav - og alterbord. Hans fødsel ind i verden er hans offer.
Krybben befinder på ikonen sig præcis på det sted, hvor korsarmene mødes, hvis man tegner et kors efter det klassiske gyldne snit hen over ikonen.
Bibelhenvisninger: Luk. 2,12; Es. 9,11;

Oksen og æselet
I den folkelige forestilling om Jesu fødsel er dyrene fast inventar. Således også på ikonfremstillingen. Her med den pointe, at det er de umælende skabninger, som først hylder Frelseren.
Forløsningen er for hele den skabte verden.
Bibelhenvisninger: 1. Mos. 1,24-25; Esajas 1,2-3; Rom. 8,19-26 Salme: Barn Jesus i en krybbe lå.

Hyrderne
Hyrderne er billede på den kirke, som opstod først og nærmest på Jesus: den jødiske - mens de Hellige tre Konger er billede på hedningernes kirke.
Hyrderne var samfundets fattigste - og socialt ikke særlig ansete. De kunne ikke bruges som vidner i et retssag. Men for ikonmalerne er det vigtigste nok at de bliver billede på menneskene eller folket. Og menneskene er ringe og fattige - fordi de i sidste ende er skrøbelige, underkastet synd, sygdom og død.

De vise mænd
De hellige tre konger eller de vise mænd er symbol på, at den frelse, Kristus kommer med, ikke bare er for hans eget folk, men for hele jorden. Også de fjerne, fremmede kan finde vej til sandheden.
Folkeslag skal komme til dit lys, hed det allerede hos profeten Esajas.

Maria
Maria ligger midt i billedet. Hun ser væk fra barnet - hen på jordemødrene og døbefont. Der er et vemodigt drag over Maria. Hun ser den skæbne, som venter den nyfødte - og den smerte han vil volde hende.
(På andre fremstillinger ser hun (sorgfuldt?) på Josef, på atter andre ser hun på barnet.)

På græsk har Maria tilnavnet Theotokos = den, der føder Gud.

Jordemødrene
Jordemødrene forekommer ikke Ny Testamentes fortælling om Jesu fødsel. Men i traditionen kommer de tidligt til. Deres tilstedeværelse understreger at Jesus er sandt menneske. Det fad, de vasker den nyfødte i, uddyber det yderligere. Det er tydeligt en døbefont. Dåben er neddykning. At frelseren bliver døbt - som han blev af Johannes i Jordanfloden - betyder at Gud selv går med mennesket ind i døden og overvinder den.

Døbefonten
Dåben handler en del om død. Oprindeligt blev den, der skulle døbes, dukket helt ned under vandet, og så trukket op igen. Den fuldstændige neddykning var et symbol på drukning.
Tilintetgørelse findes. Det kunne være det sidste, der var at sige om mit liv: En dag findes jeg ikke mere. En dag er jeg kun et navn, senere et glemt navn, altså navnløs.
Men dåben fortæller, at der er en magt, som ikke glemmer. En magt, som går med den, der dør, og som overvinder døden. Jesus døde som ethvert menneske, - blev begravet, men opstod af døde. Magten som ikke glemmer, Guds magt, er stærkere end døden. Det betyder, at vi altid har navn og sted hos Gud. Gud trækker os op af glemsel og død..

Josef
Josef er på mange fødselsikoner symbol på tvivlen. Den tvivl, som handler om selve inkarnationen, det vil sige troen på at Gud kan blive menneske og på at netop dette barn, tømrerfamiliens søn, er Frelseren selv, Guds Søn. Den som vækker tvivlen er en hyrdeklædt person. Er det mon djævelen selv?

Fristeren
Hyrden, som taler med Josef, antager de fleste skal forstås som djævelen. Det græske ord "diabolos" betyder bagtaleren, d.v.s den, som benægter Guds handlemuligheder og godhed.
Her optræder han som den falske hyrde, som Jesus senere sætter sig selv som modsætning til: Jeg er den sande hyrde" (Joh. 10)


Baggrundsstof:
God litteratur til forståelse af såvel denne som af ikonerne i det hele taget: Monica Papapzu: Diamantbroen. Om den ortodoxe kirkes Univers. (1995).


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesus som 12-årig i templet (Rembrandt/Nolde) - [top]
21.09/ 201 billed-iagttagelse nyt-gammelt

Indhold:
Nolde eller Rembrandt billede, bøn, Luk. 2,41-52

På www: Maleri af Castelian (ca 1490; Jesus som skolemester - 12 år gammel ; ; ;

¤

Mål at vise opgør som legitimt, men at opgør ikke nødvendigvis betyder brud

Hvordan:
Vis først billede: Hvor falder lyset? Det er den unge, der kaster lys på de(t) gamle. Læs teksten sammen med konfirmanderne. Billedet igen + læsning af bøn. Kan kombineres med Modbilleder
Andre billeder - med andre tolkningspointer - se Vue over kirkeåret - Helligtrekongertiden A

Referencer:(s:160 - i :Det Nye Testamente . illustreret med værker fra kunstens historie flere (1992)

Bibel | Luk. 2, 41-52 Teksten | Joh. 1, 12-13 Teksten


Tekst:
Bøn:
Gud, du gør alting nyt! Lær os at forvandle os, så også vi kan blive nye. Vi ved, at livet kan gøre ondt og bringer opgør. Der kan komme noget fremmed over de huse og hjem, som ellers kan synes så kendte. Lad os vokse igennem det og lad os blive mere hele mennesker af det. Din virkeligehed er som et hus, hvor vi altid er hjemme. Lad os møde den i den verden, som omgiver os.

Billed: Emil Nolde: Jesus som 12-årig i templet
Tekst: Luk. 2,41-52


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




.døbt af Johannes, fristet af djævelen 2 . - [top]
21.09/1098 arbejdsark - redigeret inkarnation

Indhold:
Vejledning med linnk til ark.

Direkte til arbejdsark: ark uden søndagenes navne: HER - med navnene:HER.

Mål Formålet med forløbet er gennem læsning af teksterne (GT og evangelium) til de fem søndage at give konfirmanderne/eleverne en fornemmelse for denne del af kirkeårets præg. Fra epifanitiden (tiden efter Helligtrekonger), hvor Jesu guddommelige side er i fokus, har vi bevæget os ind i den kamp i den menneskelige verden, som inkarnationen betyder - en nedstigning i det dybeste (dåben), en kamp mod det onde og en kamp mod traditionen og de på forhånd givne forventninger.

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




.døbt af Johannes, fristet af djævelen 1 .. - [top]
21.09/1011 samtale trosbekendelse

Indhold:
samtale om "manglende" led i trosbekendelsen (Jesu dåb og Jesu fristelse). Se nedenfor om brug af arbejdsark.

Mål

Hvordan:
Man kan stille eleverne det vel ikke så originale spørgsmål, om de ikke synes, der mangler noget i trosbekendelsen - noget om vigtige ting i hans liv før han gik ind i "dødsfasen".
Det ville ikke have været urimeligt at have bekendt Kristus som døbt - dels fordi betydningen af dåben (se Jesu dåb) forudgriber Jesu død og opstandelse, dels fordi dåben har fået en central plads i kristendommen. At Kristus blev fristet handler ikke bare fristelsen i ørkenen, men i grunden også en anden af teksterne i fastetiden om, nemlig helbredelsen af den kananæiske kvindes børn. Kristus er fristet af den overkommeligere begrænsning af sit virke til eget folk - den traditionelle forståelse af, hvad Gud folk er. Bespisningen i ørkenen i Johannesevangeliet handler om fristelsen til at frelse gennem magt udefra eller ovenfra.
Som det fremgår ovenfor kan fastetiden i en kirkeårsorienteret undervisning - (se Vue over fastetiden (A)) bidrage med baggrund for et par ekstra led i trosbekendelsen.
Se også ..døbt af Johannes, fristet af djævelen 1 .. arbejdsark med vejledning, hvor der netop arbejdes med teksterne i kirkeårsperspektiv

Bibel | Mt. 3, 1-6 Teksten | Mt. 4, 1-11 Teksten | Mt. 15, 21-28 Teksten | Joh. 6, 1-15 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Mariæ Bebudelse - [top]
21.07/1004 billed-iagttagelse inkarnation

Indhold:
Tolkning af bebudelsesbilledet på Matthias Grünewalds Isenheimer alter.
Fremragende gengivelse på nettet.
Trin for trin-tolkning af billedet - Interaktiv tolkning af billedet - begge med baggrund i Erik A. Nielsens billedlæsning i Solens Fødsel, s. 81. Anis 1998.
Link til nettet linker til opdateret (og forenklet! udgave).

På www: Grünewald: Mariæ Bebudelse.; Interaktiv tolkning, Grünewald: Mariæ Bebudelse ; ; ;

¤

Mål

Hvordan:
Hvis man har en videokanon som kan forbindes med pc, kan man projicere billedet op herfra - og læse forklaringerne til billeddelene sammen - men det er ikke pædagogisk særlig anvendeligt. Man bør se billedet i fællesskab, lade konfirmanderne se de forskellige rum, lade dem fortælle, hvad de ser i dem, tænke over hvad det mon er. Den interaktive gennengang her på "Elementer.." er først og fremmest forberedelse for underviseren. Hvis man har brug for billedtolkningen i forbindelse med noget fjernundervisning, findes den også her i interaktiv form: WWW

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Modbilleder - [top]
21.02/ 259 metaovervejelse erkendelse

Indhold:
En række lignelser af eller fortællinger om Jesus.

Mål At give eleverne sans for at evangeliet ofte giver en helt anden måde at se tingene på end vores normale. Evt. histo-
risk: anderledes end datidens normalopfattelse.

Hvordan:
De enkelte evangeliske "modbilleder" bruges fx. efter at man har abejdet med collagerne Hvad påvirker os - fx. en overgang med et "dagens modbillede", som fast led i nogle timer.
Jeg har valgt det måske lidt forslidte ord modbillede fremfor fx. "Nye billeder", selv om "modbillede" risikerer at blive for entydigt negativt bestemt af det, det er modbillede til; men ordet giver associationer til "modgift", som er relevante, når udgangspunktet er det (muligt) syge øje - Øjet er legemets lys.
En ikke udtømmende række forslag:
Arbejderne i vingården - modbillede til "noget-for-noget"-samfundet
Jesus som 12-årig i templet - modbillede til "(kerne)familie" som dominerende faktor.
Jesus og synderindenModbillede til et samfund bygget op på dom og det at sætte i bås.

Bibel | Mt. 6, 22- Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesusbilleder - 3 arbejdsark - [top]
21.02/ 740 arbejdsark - redigeret Jesus

Indhold:
3 ark med forskellige Jesusbilleder - klippeark med talebobler.

Hent ark 1, Hent ark 2, Hent ark 3.

Mål

Hvordan:
Ark til Jesusbilleder

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesusbilleder - [top]
21.02/ 195 billed-iagttagelse Jesus

Indhold:
Arbejde med forskellige Jesus-billeder med situationer fra Jesu liv. (Kom hid til mig.., Lille pige, stå op.., Den gode hyrde, Nadveren, tempelrensningen, Tilfangetagelsen, Jesus for Pilatus. Se: Billedark 1, billedark 2, arbejdsark til 1-2

Mål At give eleverne et facetteret Jesusbillede

Hvordan:
Arbejdsark med billeder af 7 situationer fra fortællingen om Jesus udleveres samt klippeark med med 7 talebobler med citater. Opgaven er at fordele taleboblerne rigtigst muligt. Synes man at det med at klippe klistre er for barnligt, kan man lade eleverne nøjes med at skrive bogstav i taleboblen.
Opgaven kan være svær, og måske skal man instruere eleverne i at begynde med de bobler og billeder, som indlysende hænger sammen, og så pusle resten på plads. De må først lime dem på, når opstillingen er godkendt. Præsten går rundt og diskuterer de vanskeligste, det er fint hvis de arbejder sammen to og to.
Eventuelt kan de på en talon på klippearket skrive deres egen mening: hvilket billede siger dig mest? Som regel siger en sådan evaluering lidt om identifikation eller slet og ret at noget er flot (Brueghels Den gode hyrde og det lidt banale helbredelsesbillede af den lille pige synes mange er "gode" - og så Dürers stik af tilfangetagelsen i Getsemane: "Det er flot").

Bibel



Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesus-fabel (som rap) - [top]
21.02/ 202 sang, høre Jesu liv

Indhold:
Rap indspillet af Onkel Dum og bananerne; let blasfemisk, hvis man er sart.

Mål koncentreret repetition af Jesu fabel, underholdende, overraskende

Hvordan:
Jeg skriver hovedpunkterne i historien på tavlen, mens bananerne rapper teksten - slutningen, uoverstemmelsen med evangelierne, det efterladte brev i den tomme grav, kan trækkes frem - og sammenholdes med 2. Kor. 3,1-3.
Den findes på bibliotekek: Onkel Dum ¤ Bananerne.Vi går bananas [musikoptagelse (grammofonplade)] / Onkel Dum ¤ Bananerne (Jens Korse, Sune Svanekier, Lasse Aagaard, Thomas Høg) med Peter Spies, Ulrik Corlin, Jan "Banner" Harboe .. et al.. - Harlekin. - Stereo ; 30 cm Harlekin HMLP 4356 Tekster på inderpose
P 1990
Indhold: Asfalt-surfing ; Ung lige nu ; Haps-dog ; Det nyeste testamente ; Hvergang det bli'r forår ; Spædbarn ; Mademoiselle ; Hun er så våd ; Vi går bananas ; Banananana

Bibel | 2 Kor. 3, 1-3 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesu mange ansigter - [top]
21.02/ 843 video (henvisning) Jesus

Indhold:
Film 14 min. Kort præsentation.

På www: Jesu mange ansigter - beskrivelse: Skole-kirke.dk; ; ; ;

¤

Mål

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesus-fortællingen - [top]
21.01/ 902 henvisning Jesus

Indhold:
Se også Den hemmelige vej

Mål

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Billeder og opfattelser af Gud i NT (Færdigt ark) - [top]
21.00/ 726 arbejdsark - redigeret gudsforestillinger

Indhold:
Færdigt arbejsark med elementerne: Billeder af Gud, johannæiske begreber om Gud, Atomet og billedtale.

Hent ark.

Mål

Hvordan:
Se Billeder af Gud, johannæiske begreber om Gudog Atomet og billedtale

Bibel


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Billeder af Gud 2. (NT) - [top]
21.00/ 32 læsning GT og NT gudsforestillinger

Indhold:
Gudsforestillinger i NT
Luk 15,11-32 (Den fortabte søn), Luk. 11,2, Luk. 15,8-10, Mt. 23,37. Joh. 4,24; 1. Joh. 1,5; 1. Joh. 4,16
I tekst: spørgsmål til ovenstående.
Arbejdsark
Et klik på henvisningen til Mattæus giver begrundelsen for billedet!

Mål At give eleverne fornemmelse af forskelle mellem GT og NT, samt give dem nogle centrale elementer i indholdet af forestillingerne om Gud i NT.

Hvordan:
Nb. man kan arbejde med lignelser som genre i forbindelse med dette element.
Gudsbilledet bør måske også facetteres betydeligt mere - forhåbentlig lykkes det i forbindelse med andre elementer.
Nødvendigheden af at bruge billeder i talen om Gud har jeg ofte belyst ved hjælp af Atomet og billedtale.

Bibel | Luk. 11, 2- Teksten | Luk. 15, 8-10 Teksten | Mt. 23, 37- Teksten | Joh. 4, 24- Teksten


Tekst:
Læs Lukasevangeliet 15,11-32
1) Hvem af personerne "forestiller" Gud?

2) Hvordan er Gud i følge denne fortælling

3) Kunne fortællingen få en anden overskrift?

4) Hvad sammenligner Jesus Gud med i Lukas 15,8-10?

5) Hvilket billede bruger Jesus om Gud i Mattæusevangeliet 23,37?

6) Hvad er Gud i følge Johannesevangeliet 4,24?

7) Hvad er Gud i følge 1. Johannesbrev 1,5?

8) Hvad er Gud i følge 1. Johannesbrev 4,16



Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-