Gammel Testamentes fortællinger (20)

- fra et mere generelt element: billeder af Gud i GT, over skabelse til Herrens lidende tjener. Oversigt over linien i bibelens fortællinger, se Genrer med mere i bibelen. (Billeder af Gud i NT, se: Ny Testamentes fortællinger.

Billeder af Gud 1. (GT) (Type: læsning GT og NT)
Den gang Gud Herren skabte jord og himmel (Type: fortælling, GT)
Guds Ånd piskede vandene (Type: læsning, GT)
I begyndelsen skabte .. (korttekst) (Type: fortælling, GT: lbh 1)
De to skabelsesberetninger i første mosebog (Type: læsning, GT)
I begyndelsen skabte .. (Type: fortælling, GT: lbh 1)
Skabelse - menneskets plads - spørgsmål (Type: arbejdsark - brødtekst)
Syndefaldet (Type: fortælling, GT: lbh 3)
Syndfloden (Type: fortælling, GT: lbh 3a)
Babelstårnet (Type: fortælling, GT: lbh 3b)
Isaks ofring (Type: fortælling, GT: lbh 4b)
Jakobs kamp (Type: fortælling, GT: lbh 4d)
Prinsen af Ægypten (Type: video)
Folkedrab i Ægypten (Farao og jordemødrene) (Type: fortælling, GT: lbh 5a)
Ægyptens ti plager (Type: fortælling, GT: lbh 5g)
Moses og den brændende tornebusk (Guds navn) (Type: fortælling, GT: lbh 5f)
Udvandringen af Ægypten. Gud som vejviser. (Type: fortælling, GT: lbh 6b)
De ti bud - 6 forskellige skitser til undervisingsforløb mm. (Type: meta-element)
Moses og de ti bud (Type: fortælling, GT: lbh 6d)
Den aronitiske velsignelse (Type: fortælling, GT: lbh 6e)
Faste og syndebuk (Type: samtale, arbejdsark)
Bosættelse, indvandring i Det forjættede land (Type: fortælling, GT: lbh 7)
Konger og profeter (Type: fortælling, GT: lbh 8)
Profeter (Type: læsning, GT, NT, andet)
Gud som dommer (Type: fortælling, GT: lbh 9)
Jonas og hvalen (Type: fortælling, GT: lbh 9)
Herrens lidende tjener (Type: læsning, GT)
Abrahams hus (Type: video (henvisning))
Filmbibelen (Type: video (henvisning))

Filmbibelen - [top]
20.90/ 855 video (henvisning) Israels historie

Indhold:
Videoafsnit a 20 minutter. Kort beskrivelse på skole-kirke.dk

På www: Beskrivelse på Skole-Kirke.dk; ; ; ;

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Abrahams hus - [top]
20.90/ 841 video (henvisning) tro

Indhold:
Kort præsentation, se nedenfor. 6 afsnit a ca 30 min (1 på 60 min.).

På www: Omtale på skole-kirke.dk; ; ; ;

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Herrens lidende tjener - [top]
20.65/ 751 læsning, GT profeti

Indhold:
Læsning af Esajas 53,1-f;

Mål Give fornemmelse for hvordan udsagn i Gammel Testamente kunne give forståelsesbaggrund for Jesu lidelse og død.

Hvordan:
indgår i Verdens Tidende - tema:forfølgelse.

| Es. 53, 1-f Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jonas og hvalen - [top]
20.65/ 203 fortælling, GT: lbh 9 dåb

Indhold:
Genfortælling (eller læsning) af Jonashistorien - eventuelt indledt med engelsk sømands oplevelse (tekst). Henvisning til nettet.

På www: Om engelsk sømands oplevelse at være slugt af hval; ; ; ;

Mål Kan bruges til at forstå udtrykket "begravet med ham ved dåben" (Rom. 6) Jfr. Dåb og opstandelse.

Hvordan:
Bruger man James Bartley fortællingen, må det stilles åbent, om der er tale om en "skipperhistorie" - men dødsoplevelsens rædsel beskrives stærkt i den, så derfor bruger jeg den undertiden som indledning - og så kan man jo fortsætte sin fortælling:
"Måske var det også sådan en mand fra GT oplevede det. Jonas var .."

| Jonas 1, 1-ff Teksten | Rom. 6, 3-11 Teksten


Tekst:
"Jeg sugedes længere og længere ned. På engang befandt jeg mig i en vældig stor sæk, som rummede meget mere end mit eget legeme, og her herskede bælgmørke. Jeg følte mig omkring og min hånd rørte ved forskellige fisk, hvoraf nogle var levende. Snart følte jeg en heftig hovedpine, mine øjne brændte som glødende kul. Den frygtelige tanke, at jeg var dømt til at dø i bugen af en hval, pinte mig. Jeg prøvede at rejse mig, at røre mine arme og ben og skrige, men alt var umuligt. Min hjerne syntes fuldstændig klar, og jeg havde fuld forståelse af den frygtelig skæbne, som havde ramt mig".


Baggrundsstof:
Sømanden James Bartleys skildring: på bagsiden af Vagn Lundbye: Hvalfisken 1980 (citeret af Erik A. Nielsen Fønix 1981/4 s. 346).
På nettet kan man finde adskillige steder om James Bartley (Søg +bartley + whale). Her kun et enkelt sted: WWW


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Gud som dommer - [top]
20.65/ 593 fortælling, GT: lbh 9 gudsforestillinger

Indhold:
læsning af Esajasteksten.

Mål

Hvordan:
Indgår som opgave i spørgsmålet om Gudsforestillinger i GT. txtBilleder af Gud. GT.

| Es. 3, 13-14 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Profeter - [top]
20.60/ 297 læsning, GT, NT, andet magt

Indhold:
læsning af bibelske og moderne "profettekster". Se tekst.
- samtale om hvad det er at være profet -

Mål At give eleverne en fornemmelse for at profeti og profeter dels ikke kun er (bibelsk) fortid dels ikke (kun) hører hjemme i fantasy-genren, tegneserier o.l.

Hvordan:
kombineres eventuelt med Konger og profeter" samt med Det sker at et menneske hæver. Kan enten falde i sammenhæng med En linie i bibelens historie, eller med Hvad påvirker os 2
Hvordan en profet pludselig kaldes og fremtræder "ad hoc" er fortællingen om Nordrigets felttog ind i Sydriget (under kong Akaz) og profeten Odeds indgriben et fantastisk eksempel på. Han er i en vis forstand en barmhjertig samaritaner! (Se henvisningen til Krønikernes bog).

| Jer. 4, 23-f Teksten | Es. 53, 2-f Teksten | Luk. 4, 18-19 Teksten | 2 Kr. 28, 9-f Teksten


Tekst:
Tekst A:
Den tid, det tager jordens befolkning at fordobles bliver kortere og kortere - om 35 år vil der være dobbelt så mange som der er nu, dvs. 12 milliarder mennesker. Allerede nu kan den samlede fødevareproduktion ikke følge med befolkningstilvæksten. Og vi i den rige verden er ikke villige til at afgive noget af vort overforbrug. Det betyder at antallet af sultende og fejlernærede mennesker stiger hele tiden. Nogle mener at der dør mellem 10 og 20 millioner mennesker om året af sult...

Tekst B:
Jeg så på jorden, og se den var øde og tom, på himlen dens lys var borte.. der var mennesketomt og alle himlens fugle var fløjet; frugthaven var ørken, alle dens byer lagt øde for Herren, for hans glødende vrede... Derfor sørger jorden og himlen deroppe er sort;.. For larmen af soldaterne flygter al landet.. hver by er forladt

Tekst C:
Vi driver støt mod ragnarok.. Verdens kernevåbenarsenalers består at titusinder af enheder. Deres totale eksplosionskraft svarer til mere end 1 million Hiroshimabomber. De fleste af dem er rettet mod den nordlige halvkugle.. Hvis bare en betydelig del af dem bliver brugt vil følgerne være uoverskuelige..

Tekst E:
..Han havde ingen skikkelse, ingen skønhed, vi så ham, men syntes ikke om, hvad vi så. Foragtet og forladt af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, en man skjuler sit ansigt for, han var foragtet, og vi regnede ham ikke for noget. Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar. Vi regnede ham for en, der var ramt, slået plaget af Gud. Men han blev gennemboret for vore synder og knust for vore overtrædelser..
Tekst D:
"Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig til at bringe godt budskab til fattige, til at udråbe frigivelse for fanger og nyt syn for blinde, til at sætte undertrykte i frihed og udråbe et nådeår fra Herren"

Spørgsmål:

1) Hvilke af disse profetier/profettekster står ikke i bibelen?

..............(skriv bogstaver)

2) Hvilke handler om truende undergang?

.........................

3) Hvilke profetier handler om frelse fra undergang og nød?

..........................

4) Hvilke profetier synes du kunne sige noget om Jesus?

..........................


5) Er nogle af profetierne gået i opfyldelse? (samtale)



Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Konger og profeter - [top]
20.50/ 220 fortælling, GT: lbh 8 magt

Indhold:
Fortælling om forholdet mellem kongemagt og profetisme i Israel - med David og Nathan som hovedeksempel

Mål - give forudsætning for at forstå at profeti er andet end noget med at forudsige ting - at det først og fremmest er magtkritik med udgangspunkt i tro

Hvordan:
Historien genfortælles - David og Nathan er valgt fordi det er en god historie - og fordi man i indledningen til den kan tegne et billede af Davids plads i Israels historie, som kan give forudsætning for at forstå forventningen om en Davids Søn - de øvrige profeter kan følges op. Se videre: Profeter

| 2 Sam. 12, 1-15 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Bosættelse, indvandring i Det forjættede land - [top]
20.32/ 36 fortælling, GT: lbh 7 Guds handlen i historien

Indhold:

Mål give sammenhængen mellem tiden i Ægypten og den senere historie - religionssammenstød/ kultursammenstød -

Hvordan:

| Josua 3, 1-ff Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Faste og syndebuk - [top]
20.23/1138 samtale, arbejdsark faste

Indhold:
Læse- og opgaveark og samtaleoplæg: HER.

Mål

Hvordan:

| 3 Mos. 16, 16-7ff Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den aronitiske velsignelse - [top]
20.22/ 49 fortælling, GT: lbh 6e velsignelse

Indhold:
Den aronitiske velsignelse fortalt som opstået i hebræernes nomadetilværelse

Mål Vise at vor gudstjenestes elementer har rødder, som kan tydeliggøre betydningen af dem

Hvordan:
Kan indgå som fortællende optakt til syndefaldet - for at have givet en fornemmelse af nomadetilværelsens vilkår.

| 4 Mos. 6, 23-26 Teksten


Tekst:
Hebræerne var nomader. De vandrede fra græsgange til græsgange i ørkenen. Det var et barskt liv. Om dagen foregik al arbejde og liv i den brændende sol, om natten var teltlejren, de boede i, som en rumstation i et uendeligt univers. Over dem kun stjernerne, uden om dem mørke, med kaosmagter lurende, vilde dyr, måske også menneskelige fjender.
Deres ansigter var mørke og skarptskårne, tegnede af sol og vind. Hvad enten solen skinnede eller de gik i nattekulden havde de deres brune kamelulds kapper på. Vejret skulle de altid beskytte sig mod.
De måtte være på vagt. Fastboende folk holdt ikke af de omkringvandrende. De havde fjender mange steder. Greb vagterne ved nattetid et menneske i udkanten af deres lejr blev han ført for patriarken, stammens høvding. Måske var det et menneske, som led nød, som var på flugt for de vilde dyr, eller onde magter. Måske var havde han selv ondt i sinde. Patriarken skulle afgøre det. Han sad og så ned i bålet. Vagterne førte den tilfangetagne frem. Man ventede. Så patriarken ned i bålet og blev ved med at se ned i bålet, var den fremmede fjende, så han op, lod han sit ansigt kaste lyset fra bålet videre op på den fremmede, var han ven, og skulle have hele lejrens beskyttelse.
Derfra kendte hebræerne til selv at bede, når de følte sig fremmede, når de syntes at alt om dem var fjendskab, kaos og ondskab. De frygtede undertiden at de var blevet fremmede for Gud. De bad om Guds velsignelse. Og fik den således: Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse på dig; Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred; (4. Mos. 6,24-26).


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Moses og de ti bud - [top]
20.21/ 262 fortælling, GT: lbh 6d loven

Indhold:
Genfortælling af begivenheden

Mål

Hvordan:
Tegn eventuelt guldkalv først - spørg om hvad det "at danse om guldkalven" betyder.
Efter man har genfortalt historien kan de ti bud læses med Luthers fortolkning bag i salmebogen

| 2 Mos. 20, 1-17 Teksten


Tekst:
Da hebræerne var draget afsted fra Ægypten, vandrede de rundt i ørkenen. Det var ikke til at komme ind i det land, som deres forfædre Abraham, Isak og Jakob havde boet i; beboerne var fjendtligt stemte overfor ørkennomader.
Tit ønskede de: Bare vi var tilbage ved Ægyptens kødgryder igen. Godt nok var vi kun for slaver at regne, men mad var der dog, og som regel ikke så galt at leve endda. Men herude i ørkenen har Gud glemt os. Her sulter vi. Men Gud hørte at folket knurrede, og han lod om natten det regne med en slags brød, som lå på jorden; de kaldte det Manna, fordi de ikke vidste hvad det var, og på hebraisk hedder hvad er det "Man -a?". De måtte samle så meget de kunne til én dag, samlede de mere, rådnede det.
Men selv om Gud skaffede vand, og kød, når der var brug for det, knurrede folket. Og det viste sig at det var nødvendigt med love.
De kom til Sinais bjerg og der steg Moses op. En vældig sky med torden og lyn lagde sig om bjerget. Enhver der herefter ville nærme sig bjerget, ville være dødsens. Folket slog lejr nedenfor bjerget.
I dagevis var Moses på bjerget,og Gud gav ham love for folket, både store og små love. En enkelt gang kom han ned, folket jublede, da de hørte om lovene, og lovede at dem ville de holde, og kun dyrke Gud Herren, han som åbenbarede sig på Sinai. Men Moses forsvandt i skyen igen og var væk i 40 dage. Da sagde de "Hvor er denne Moses henne, som førte os ud af Ægypten." Og de besluttede at de ville lave en Gud, som dem de kendte fra Ægypten. Og af alle deres smykker smeltede de guld nok til at forme en gulvkalv, og de dansede om den for at fejre deres nye Gud.
Men så kom Moses ned fra bjerget. Med sig havde han de 10 vigtigste bud i loven på to stentavler. Da han så dansen, blev han vred, knuste stentavlerne mod jorden. Og han kaldte dem, der hed levitterne sammen, dem som senere skulle blive den stamme, hvor præsterne blev hentet fra, og befalede dem at dræbe til højre og til venstre, og de kånede hverken ven eller bror - 3000 blev dræbt på en dag. Da sagde han, at de havde sonet, drog op på bjerget igen, fik fornyet pagten, og lovens tavler med de 10 bud.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




De ti bud - 6 forskellige skitser til undervisingsforløb mm. - [top]
20.21/1017 meta-element loven

Indhold:
Link til 6 præsters ret forskellige måder at undervise i de ti bud - henvisninger i øvrigt til nettet.

På www: 6 forslag på Kristendomsundervisning.dk; Kieslowskis Dekalog - Filminstituttets oversigt ; ; ;

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Udvandringen af Ægypten. Gud som vejviser. - [top]
20.20/ 395 fortælling, GT: lbh 6b gudsforestillinger

Indhold:
2. Mosebog 13,17-22 - læst.

Mål Et positivt Gudsbillede i GT

Hvordan:
Eventuelt fortælles dele af forhistorien. Afsnittet kan læses (fælles eller individuelt) eller fortælles, og kan indgå i en række andre læsninger under Billeder af Gud

| 2 Mos. 13, 17-22 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Moses og den brændende tornebusk (Guds navn) - [top]
20.20/ 508 fortælling, GT: lbh 5f hellighed

Indhold:
Genfortælling af historien - indtil og med Guds præsentation af sig selv.

Mål

Hvordan:
- Måske foranlediget af spørgsmålet om Hellighed, eller i forb. med første bøn i Fadervor Helliget blive dit navn) - eller spørgsmålet om Guds navn (måske foranlediget af Jehovas vidner)- eller Ild - Pascals huskeseddel.
Udover fortællingen af hændelsen og redegørelse for udviklingen af tabu'et overfor at sige Guds navn - kan sekvensen fra filmen "Life of Brian" om steningen bringes i erindring. 99:I filmen Prinsen af Ægypten er Guds selvåbenbaring et afgørende omdrejningspunkt.

| 2 Mos. 3, 1-14 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Ægyptens ti plager - [top]
20.20/ 515 fortælling, GT: lbh 5g Guds handlen i historien

Indhold:
Det gamle vers:
Vand til blod og frøers mængde,
myg dernæst Ægypten trængte,
utøj, pest og bylders nød,
hagel, græshop, mørke, død.

Mål blot til brug en passant - fordi det er skægt

| 2 Mos. 7, 14-f Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Folkedrab i Ægypten (Farao og jordemødrene) - [top]
20.20/ 115 fortælling, GT: lbh 5a godt og ondt

Indhold:
2. Mosebog 1,6-22 - læst/ evt. som genfortalt som avisartikel
Se tekst.

Mål Diskutere udfra et konkret eksempel om vi kan skelne mellem godt og ondt - og hvad der kan bevirke at onde handlinger alligevel finder sted.

Hvordan:
Eventuelt læses fortællingen "moderniseret" som en avisartikel og ses så sammen med en artikel fra vor tid En tinmineby i Sydamerika. Lad konfirmanderne prøve at forestille sig Farao begrunde sin handling i TV-udsendelse. Tydeliggør hvordan "interesse" mudrer vores etiske/politiske afgørelser - moderniseringen gør det let for konfirmanderne at trække paralleller til vores verden.
Jfr. konceptet Verdens Tidende

Eksempel på arbejdsark
Mulige spørgsmål til samtale (se også primitivt arbejdsark med spørgsmål)
1) Hvad er godt og hvad er ondt i denne fortælling?
2) Er der eventuelt een i fortællingen, som ikke mener det, du mener?
3) Forestil dig at statsmanden Farao skulle svare en journalist i TV på spørgsmålet: "Er det ikke ondt, det du gør?" [Skriv hans kommentar]:
I Bibelen findes fortællingen om Farao og hebræerne i 2. Mosebog 1,6-22 Se også Prinsen af Ægypten, hvor fokus ikke er spørgsmålet om godt og ondt, men drabet af drengebørnene er en vigtig, uhyggelig fortidshemmelighed.

| 2 Mos. 1, 6-22 Teksten


Tekst:
Folkedrab i Ægypten
Pitom.. (2. årt. før Kristus)Efter at hebræernes legendariske leder Josef er død og mere eller mindre glemt, er det blevet vanskeligt at være hebræer i Ægypten. Antallet vokser, men sympatien falder. Ægypterne synes landet er fuldt af dem.

Farao: Overbefolkning
I en tale til folket ved sin tiltrædelse for et år siden udtalte den nye leder, Farao: "Det hebræiske folk bliver større og talrigere end vi. Lad os nu bære os klogt ad over for dem, så de ikke skal blive endnu flere. Ellers slutter de sig måske til vore fjender, hvis der kommer krig, og angriber os; og så bliver de herre i landet." Foranstaltningerne, som Farao satte i værk, var tvangsarbejde i forbindelse med opbygning af dels nærværende by, Pitom, dels nabobyen Raamses. Reelt var tvangsarbejdet slavearbejde - dels i marken, dels ved teglbrænderierne. I følge en talsmand fra regeringen har de hårde livsvilkår imidlertid ikke ændret på hebræernes antal eller ønske om at blive i Ægypten.

Dekret om drab på nyfødte drenge
Den nyeste tiltag er en ordre til de hebræiske jordemødre fra Farao. Den lyder ordret: "Når I forløser hebræerkvinderne, skal I holde øje med de to sten; er det en dreng, skal I dræbe ham, er det en pige, kan hun få lov at leve." Kort sagt: dræb drengene. Imidlertid har jordemødrene ladet drengene leve - overfor de ægyptiske anklagemyndigheder hævder de at hebræerkvinderne er mere livskraftige end de ægyptiske kvinder, og de derfor kan klare at føde selv, inden jordemoderen kommer.

Forskellige vurderinger
Hebræernes præster og ledere kalder jordemødrenes handlinger udtryk for Gudsfrygt og lover dem at Gud vil belønne dem. Selv om der er tale om ulydighed mod den ægyptiske stats lov, er det godt, det de har gjort. Regeringens talsmænd fastholder Faraos befaling. En af dem udtrykte den sådan: "Hver eneste dreng, der bliver født, skal I kaste i Nilen; men pigerne kan I lade leve."


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Prinsen af Ægypten - [top]
20.20/ 735 video Guds handlen i historien

Indhold:
Videofilm (Dreamworks Pictures) tegnefilm. Moseshistorien indtil overgangen over det Røde Hav. (134 minutter).

Kort præsentation på Skole-kirke.dk. Kort beskrivelse på engelsk hjemmeside samt henvisning til engelsk uv-materiale

På www: Prinsen af Ægypten - skole-kirke.dk (klik indeks); ; ; ;

Mål At få fortalt Moseshistorien på flotteste vis.

Hvordan:
Filmen er virkelig god. Den fortæller historien, så de bibelske elementer er med. Dens centrum er Guds "Jeg er den, jeg er". Der kan naturligvis knyttes til ved En linie i bibelens historie. Filmen sætter spørgsmålet om identitet i fokus: Guds og menneskets. Derfor også paralleller i Moses og den brændende tornebusk og UFO'en endelig hele temagruppen Identitet. De to prinser Raamses og Moses har hver deres identitets"problem": Raamses er foruden det selv, han kender, også den der skal løfte traditionen, hvilket han efterhånden tager på sig - Moses har en ukendt bestemmelse, som går op for ham, og som omdefinerer hans liv fuldstændigt. At bestemmelsen er af højere art åbenbares ham af Gud.
Se også Pascals huskeseddels, hvis indhold bl.a. er Guds selvpræsentation.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jakobs kamp - [top]
20.10/ 190 fortælling, GT: lbh 4d Gud, kamp med

Indhold:
genfortælling af Jakobs historie - fra Esau..

Mål Overgang fra en fase til en anden kan ses som en kamp med mægtige, overmenneskelige kræfter. Er der en Gud, som velsigner?

| 1 Mos. 32, 1-ff Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Isaks ofring - [top]
20.10/ 592 fortælling, GT: lbh 4b gudsforestillinger

Indhold:
læsning af: 1. Mos. 22,1-19

På www: To rembrandt billeder; Leif Bork Hansen om troens absolutte krav Tudvad om Kierkegaard og Koranen; Dansk Natinoal leksikon: Kierkegaard biografi; ;

Mål

Hvordan:
(Indgår i Billeder af Gud
Eleverne har ofte lidt svært ved at finde ord for det, de mener Gud er her. "Tyran, dikator, dukker op - ellers bare "led".
2002: billedet fra en Biblia Pauperum (fattigmandsbibel) lægger op til en snak om den traditionelle typologiske tolkning af Isaks ofring.
Rembrandts to udgaver (se link under "Baggrundsstof") kan give baggrund for en samtale om vores/ Rembrandts /gudsforståelsen i GT (og hos Paulus)

| 1 Mos. 22, 1-19 Teksten | 4 Mos. 21, 4-9 Teksten | Mt. 27, 32-44 Teksten


Baggrundsstof:
2000: Elementet blev til dengang i 70,rne, da mange med Bob Dylan (Highway 61 Revisited) og Leonard Cohen (Song of Isaac), jeg selv inklusive, kun kunne se et negativt gudsbillede i fortællingen om Isaks ofring. Delvis glemt var Kierkegaards Sygdommen til Døden, som i det mindste kunne have sat spørgsmålstegn ved det selvfølgelige i tidens forståelse.
På nettet findes en sammenstilling af to Rembrandt-billeder. Tolkningen af forandringen - fra en "medarbejdende" Abraham til en far der just er vækket af rædsel over hvad han var ved at have troet om Gud (hvis altså Christoph Ranzingers tolkning er rigtig - forandringerne i billedet kan tolkes anderledes) - men se selv via link nedenfor.
2005: En artikel af Leif Borch Hansen. Her forkortes trosbegrebet ikke - og dilemmaet mellem troens absolutte krav og den etiske overvejelse fastholdes i en sammenligning med den franske filosof Levinas (Link nedenfor)
Tudvad om Kierkegaard og Koranen - en lidt lettere forståelig referat af hovedsagen i Frygt og bæven. Link nedenfor.
Dansk Nationalbiografi om Kierkegaard: hvor sagen netop bliver gjort for "nem" - "han troede at Gud ville give ham Isak tilbage".


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Babelstårnet - [top]
20.08/ 23 fortælling, GT: lbh 3b sprog, forståelse

Indhold:
Genfortælles eller læses.

Henvisning til billeder på nettet.

På www: Joseph Berrigans Babylon og Babelstårnsbilleder; Pieter Brueghels Babelstårnet - stort billede. ; ; ;

Mål Danne kontrastbaggrund for Pinseunderet - sprogforvirring contra forståelse på tværs af sprogforskelle.

Hvordan:
Genfortælling kan suppleres med billeder - eventuelt ved at arbejde med udsnit af Brueghels kendte billeder); kan falde i den fortløbende Linie i Bibelens Historie(lbh) ellet refereres til som type for pinseunderet.
Se også Fællesskab, sprog og ånd.

| 1 Mos. 11, 1-9 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Syndfloden - [top]
20.05/ 378 fortælling, GT: lbh 3a dom

Indhold:
Fortælling om syndfloden - Noas ark

Mål Fortællingen får genklang hos os af længselen efter at få ryddet op, det onde helt væk, . men regnbuen er symbolet på at så længe tiden løber er det ikke sådan Gud gengælder det onde.

Hvordan:
Evt paralleler til eventyrenes opfattelser af det onde. Drageungen der klækkes i samme øjeblik dragen bliver slået ihjel. Filmen "Æblekrigen".

Bibel | 1 Mos. 6, 1-22 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Syndefaldet - [top]
20.04/ 377 fortælling, GT: lbh 3 synd

Indhold:
Fortællingen om syndefaldet
Mulighed: religionshistoricerende ramme - se teksten

Mål Lade urmyten fortælle at ulydighed er den grundlæggende årsag til at mennesket kender til synd og fremmedhed i tilværelsen.

Hvordan:
Inden fortællingen spørges holdet, hvorfor de tror, der er ondt til i verden. Svar skrives på tavlen. Bruges til baggrund for at spørge, hvordan Syndefaldsberetningen begrunder det ondes eksistens. (Man kan diskutere om tilgangen i fortælleforslaget her (lbh 3) er for historiserende - og for 70'præget).

| 1 Mos. 3, 1-ff Teksten


Tekst:
Slangen og det onde.
Ofte nærmede nomaderne sig de mere frugtbare landområder. Og de så ting, de syntes var sære. Sådan som man synes det fremmede er sært. De fremmede, fastboende holdt fester i deres templer, hvor mennesker kunne være nøgne. De skammede sig ikke engang. Gud dyrkede de sandelig på en anden måde. De dyrkede mange af dem. Ja, selv døden i ørkenen, slangen, som ikke var til at se i sandet, dyrkede de. Som symbol på liv, frugtbarhed.
Engang spurgte en af dem, lad os kalde ham Jakob, sin far. "Far, hvorfor er der så meget ondt i verden?"
Og faren som sad i halvmørket i teltet rømmede sig og begyndte. Han fortalte en af stammens gamle historier. Dengang Gud skabte jorden satte han menneskene i en have. Fuld af frugtbarhed var den. Druer, æbler, alle slags bugnede træerne med. I haven satte han også to helt særlige træer. Livets træ og kundskabens træ. Den som spiste af livets træ skulle ikke dø. Den som spiste af Kundskabens træ ville blive lige som Gud til at kende godt og ondt." Af alle træerne i haven må I spise, men rører i Kundskabens træ, så skal I visselig dø." Og manden og kvinden levede i haven, spiste af træerne hvad de havde brug for, og ikke mere. Manden hed Adam og kvinden Eva. Og solen varmede dem, og natten var lun, tøj behøvede de ikke, og de var som børn. Og dyrene, løver som hjorte, gik fredeligt imellem hinanden.
Men slangen var mere lumsk end alle de andre dyr. En dag, da Eva gik i haven, spurgte den hende: "Er det sandt, at I ikke må spise af noget træ i haven?" "Vi må spise af alle træer i haven, kun ikke af Kundskabens træ, så vil vi dø" svarede Eva. "I skal ikke dø, men I vil få åbnede jeres øjne blive lige så kloge som Gud, hvis I spiser af træet." Og Eva fik lyst til frugter fra træet, og spiste og gav også Adam, som stod ved siden af. Da kunne de begge se at de var nøgne, og de syede bælter sammen af blade og bandt om sig.
Da Gud om aftenen gik rundt i haven, kunne han ikke finde dem. "Hvor er du?" kaldte han og Adam svarede "her". "Hvorfor skjuler du dig, spurgte Gud. "Fordi jeg var bange, fordi jeg var nøgen." "Hvem har fortalt jer, at du var nøgen? Mon ikke du har spist af det træ, jeg havde sagt du ikke måtte spise af?" "Jamen, Eva gav mig at spise!" "Hvad har du gjort, Eva?" spurgte Gud. "Slangen forførte mig, og så spiste jeg." Så sagde Gud til slangen: "Fordi du har gjort dette skal du altid være forbandet. I støvet, på din bug, skal du krybe alle dine dage. Og jeg sætter fjendskab mellem din slægt og kvindens slægt. Du skal bide den i hælen, og den skal knuse på dit hoved."
Og da Gud frygtede, hvad det nu skulle blive til med menneskene, forviste han dem uden for haven, lod en engel vogte indgangen. Og de måtte arbejde for at leve. Og de lærte virkelig både godt og ondt at kende.
(1. Mos. 3)
Jakobs mor sad længere inde i teltet. "Behøver du altid at fortælle sådan? Skal Eva absolut skubbes forrest i den historie?
Jakobs far vrissede lidt.
-ksf.

Spørgsmål
Hvordan kom det onde ind i verden?
Ved ulydighed - ved slangens fristelse
Hvorfor valgte faren slangen som symbol på det onde - i følge denne måde at fortælle på?


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Skabelse - menneskets plads - spørgsmål - [top]
20.02/ 862 arbejdsark - brødtekst skabelse

Indhold:
Spørgsmål til Verdens tidende - Skabelse - menneskets plads enten til brug ved samtale eller til arbejdsark.

Mål

Hvordan:
Arket med spørgsmål kan bruges til elevernes selvarbejde - eller som spørgsmål til udgangspunkt for samtale. Man skal regne med at mange vil finde spørgsmålene så svære at man skal gå rundt og diskutere dem. Det kan være en god idé at lade eleverne arbejde sammen to og to.

Tekst:
Hvilke årstal finder vi i "Verdens Tidende: Skabelse - menneskets plads?" Babylon:______ Philadelphia:_______ Paris:______ London:_______ New York:______ Glasgow:_______?

Een Gud - mennesker lige
Læs eventuelt også 1. Mos. 1,1-2,4.

1. Hvad er det første Gud skaber?_______________

2. Med hvilket "middel/redskab" skaber Gud?__________

3. Efter hvilken "form/model" skaber Gud mennesket?_________

4. I hvilken rækkefølge skaber Gud kønnene?______________

5. Hvordan er mennesket stillet overfor Gud, overfor verden og overfor hinanden?___________________________________________

Big Bang - Universets skabelse

6. Hvad er det første der sker i Universets udvikling?__________

7. Hvorlænge siden er det processen begyndte?__________________

8. Hvad forklarer teorien?__________________

Marduk øverst af alle

9. Med hvilket middel/redskab skaber Marduk himmel og jord?__________

10. Af hvilke materialer skabes mennesket?_____________

11. Hvordan er mennesket stillet i forhold til Gud/ guderne?_________

12. Hvad betyder ordet hierarki? (brug ordbog)_______________

Mennesket stammer fra aberne

13. Hvilke egenskaber er vigtigst for individer såvel som for arter for at få succes i livets udviklingshistorie?___________________


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




I begyndelsen skabte .. - [top]
20.02/ 177 fortælling, GT: lbh 1 skabelse

Indhold:
1 Mosebog 1,1-31 sat i forhold til den babylonske skabelsesberetning, sådan som Knud Hansen genfortæller den.

På www: En linie i bibelens historie - klik på deportation; ; ; ;

Mål At vise at skabelsesberetningen vil tolke/ fortælle mening og ikke (blot) forklare

Hvordan:
Lad holdet selv finde "skabelse" og "det babylonske fangenskab" på Arbejdsark med grafisk fremstilling af en linie i bibelens historie. Brug dernæst den foreslåede rammehistorie (se tekst nedenfor). Bibelteksten kan rundelæses af holdet selv, når den kommer som input i rammefortællingen.
NB - måske er det mere rigtigt at kaste holdet ud i at læse skabelsesberetningen for at få en samtale om hvad, det er. Videnskab, eventyr, tolkning? Måske aktiveres deres forståelse bedre ved at de selv først er tvunget til at tage stilling, dernæst at se skabelsesberetningen brugt i en tolkende genfortælling. Rammen her lægger især op til at det gudsforholdet og forholdet til medmennesket, der er i fokus i tolkningen.
Meget flotte billeder fra Babylon - brugbare til at sætte ind på en transparent - så fortællingen anskueliggøres: WWW

| 1 Mos. 1, 1-31 Teksten | 2 Kg. 2, 2- Teksten | Job 38, 22-25 Teksten


Tekst:
I den snævre processionsgade stod Jacob ben Josef. Et mægtigt gudeoptog var på vej. Forrest køllebevæbnede tempeltjenere. Dernæst de lavere præster. Så ypperstepræsterne - så det vældige billede af Marduk, den øverste af alle Babylons guder. Ved siden af Jacob stod Isak, hans nevø. Han var 12 år. Jacob havde taget ham med ind fra deres lejr. Han var ved at fortryde det. Det var ikke noget for en så ung hebræer at opleve.
For sig selv repeterede han babylonernes skabelsesfortælling.
"I begyndelsen var havet
og det store uhyre Tiamat.
Hverken var himmel foroven
eller jord forneden.
Men de salte og ferske vande løb sammen
og Tiamat blev befrugtet
og guderne fødtes.
En blev større end de andre,
Marduk, Babylons Gud.

Han kløved med sin økse
Tiamats hoved
og af den ene halvdel skabte han himmelen
og af den anden jorden.

Og guderne var mange,
nogle stod højt, andre lavt,
og de laveste måtte slide
for at holde livets hjul igang
og de måtte tjene de højere guder.
Men højest af alle var Marduk.

De laveste guder bad da Marduk
at sætte et væsen under dem.
På en betingelse skete det:
At en af de laveste guder blev ofret.
Af ler og gudeblod blev da mennesket skabt,
og sat til at tjene guderne,
bygge templer,
tage åget på sig,
arbejde..."
(Efter Knud Hansen: "En myte om verdens skabelse", Dansk Udsyn 1982).

Et stokkeslag afbrød Jacobs repetion af den fremmede lærdom. "På knæ for Marduk - På knæ for Marduk". Jacob græd indvendigt, da han og Isak måtte knæle ned for afguden. Han følte hånen mod ham, den fremmmede. Her var ikke plads til hans tro. Hvad måtte ikke Isac opleve?

Isac sagde ikke noget på vejen hjem. Jacob heller ikke. Var de, de fremmede, langt hjemmefra, i et land med en anden tro, overhovedet noget? Var mennesker blot gudernes slaver. Og de, de tilfangetagne, bortførte, de underste af alle, - kun til at slå, håne.

Tankerne fik først ord efter aftensmåltidet. Selv om ikke alle om bordet havde været inde i byen og opleve det, lå bevidstheden om de store religiøse fester for Marduk tungt over gruppen. Jaob tog en skriftrulle frem:"Nu skal I høre hvad vi tror - om Gud og om mennesker, om hele verden:

1. mosebog 1,1-27.

Isac tænkte ved ordene: Mand og kvinde - skabte i den øverste Guds billede - ja, den eneste Guds billede. Ikke nederst i en række af guder og mennesker. Mennesker var lige overfor Gud. Og lige overfor hinanden. Sådan måtte det være. Men hvorfor var det så ikke sådan: Hvorfor måtte de så tage slavernes arbejde, eller i hvert fald ikke regnes for mere end slaver - bare fordi de var fremmede?
****


Baggrundsstof:
Det gammel-israelitiske verdensbillede.
Ikke kun et ord for verden på hebraisk - derfor flere forestillinger (erez = jord, tebez = den kultiverede, beboede jord (Sl. 9,9; Job 34,13)
1. Mos. 1,1f
Hvælvingen forsynet med vinduer: 2. Kg. 2,7 / Job 38,22.25 (hvorfra forskellige slags vejr kommer) - jorden flyder på urhavet (beskærmet mod det (Job 38,8) ...
Angående samligning med den babyloniske skabelsesberetning:
Knud Hansens gengivelse er meget bestemt af at skulle danne kontrast til 1. Mos. 1 - man skal ikke bruge den som primær kilde til forståelse af den babyloniske!


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




De to skabelsesberetninger i første mosebog - [top]
20.02/ 913 læsning, GT skabelse

Indhold:
Måder at arbejde med de to skabelsesberetninger.

Mål Give bevidsthed om at skabelseshistorierne ikke er videnskab, men måder at give udtryk for en åndelig erfaring af tingenes sammenhæng

Hvordan:
Måde 1:
Der laves grupper, 3-4 i hver. Grupperne får besked på at læse 1. og 2. kapitel i første mosebog. På et papir har de nedfældet de spørgsmål, de skal svare på. (Se "tekst" eller opgaveark). Underviseren skal cirkulere mellem grupperne, da det er en svær opgave. Når eleverne/konfirmanderne har været gennem opgaven, har de god forudsætning for at forstå at det ikke er videnskab - men fortælling, der vil udtrykke nogle fundamentale erfaringer, som mennesker har gjort sig om tilværelsen. Den første fortælling med vægt på den ene side på den kosmisk opretholdende magt (fx. himmelhvælvingen stemt op mod vandmasserne, lysets og åndens rolle, på den anden side på menneskets stilling overfor Gud og hinanden. (Se endvidere I begyndelsen skabte..). Den anden fortælling udtrykker erfaringen af livsvandenes nødvendighed - og den gode orden dyr og mennesker imellem - og kønnene imellem.
Måde 2
(Enklere form) Eleverne læser fortællingerne. Skal lægge mærke til forskelle - både i rækkefølge og indhold ellers. Svare på hvilken de tror er ældst, og hvilke typer samfund, de hver især hører hjemme i. De meget kvikke kan godt gætte at den anden beretning er ældst, fordi den er mest konkret og eventyrlig, mens den første er mere abstrakt og filosofisk - og man kan lægge en spørgestrategi, der får det frem. Man må nok også spørge sig frem til eleverne ser at dér, hvor kaos og truslen er det tørre g livet at tåge vælder frem og vander, er der nok tale om ørkenstamme folk - men hvor truslen er vand og livet er at det tørre land kommer til syne, er det rimeligt at tænke sig at det er mennesker, der har boet i delta-land, der har fortalt netop den form for tolkning af livets opståen.
(Thala Juul Holm)

Referencer:(s: - i :Enkeltelement Thala Juul Holm

| 1 Mos. 1, 1-ff Teksten | 1 Mos. 2, 4-b23 Teksten


Tekst:
Spørgsmål til gruppearbejde

Læs 1. mosebog kapitel 1 og 2

1) Hvor mange historier om verdens skabelse er der?

3) Hvad skabte Gud først?

4) Hvilke ting skabte Gud og i hvilken rækkefølge?

2) Hvad var der før Gud begyndte at skabe noget i de forskellige historier?

5) I hvilke to slags områder tror I, at skabelseshistorierne er blevet til?

6) Hvilken af beretningerne tror I er ældst, og hvorfor?


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




I begyndelsen skabte .. (korttekst) - [top]
20.02/ 586 fortælling, GT: lbh 1 skabelse

Indhold:
Korttekst om skabelsen (perspektiveret i forhold til den babylonske skabelsesfortælling - Jfr. ovenfor).

Mål

| 1 Mos. 1, 1-31f Teksten


Tekst:
Omkring år 600 før Jesu fødsel nedfældede jøderne fortællingen om altings skabelse på 7 dage. Og den blev sat forrest i Gammel Testamente. Bl.a. for at få fortalt at mennesket er enestående fremfor andre skabninger - skabt som mand og kvinde i Guds billede, overfor Gud, og sat til at tage vare på den øvrige skabning. Og ikke underst i et hieraki af guder, som slaver for dem. Men også for at fortælle at universet bæres oppe af en magt, der større end og før andre tænkelige magter.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Guds Ånd piskede vandene - [top]
20.02/ 832 læsning, GT ånd

Indhold:
Lille artikel om oversættelsesspørgsmålet ånd/storm i 1. Mos. 1,2.

Mål

Hvordan:
Indgår i forløb om forståelse af ånd. Ånd - indledende forløb. Indgår på arbejdsark om ånd. Man kan bede eleverne om at slå op i 1992-oversættelsen for at se, hvad det blev til. Fortælle hvorfor flere oversættelsesmuligheder findes - og bruge den officielt forkastede (Guds ånd piskede.. / Guds storm jog..) til at tydeliggøre at "Guds ånd / Helligånd" er forbundet med Guds skabervælde.

| 1 Mos. 1, 2- Teksten


Tekst:
København 1991
Man diskuterer i disse dage, hvordan nogle ord i Bibelens fortælling om skabelsen skal over-sættes: I Oversættelsen fra 1931 hedder det: "Guds Ånd svævede over vandene". Nu hævder sprog-forskere at det måske betyder "Guds ånd" eller ligefrem "Guds storm" piskede vandene." Mange synes det lyder helt forkert og alt for voldsomt og synes ikke det skal stå i den nye bibel Den nye bibeloversættelse Guds ånd piskede vandene 1.Mos. 1,2


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den gang Gud Herren skabte jord og himmel - [top]
20.02/ 587 fortælling, GT skabelse

Indhold:
Læsning af teksten, samligning med 1. skabelsesberetning

Mål Mytisk-poetisk sandhed kan godt tåle flere forskellige fortællinger om samme sag.

Hvordan:
98: I mange år har jeg undertreget forskellen i mand/kvinde opfattelsen - således at den anden skabelsesberetning er fremstået som "mandschauvinistisk". Om der helt er dækning for det i teksten er vel tvivlsomt. At Adam og Eva-fortællingen er blevet brugt sådan er derimod sikkert, og at den undertiden lever sådan i enkelte konfirmanders bevidst ligeledes. Så en vis tydeliggørende modstilling mellem 1. beretnings "skabt i Gudsbillede, som mand og kvinde" og så 2. beretnings risiko for tolkning som en rangordning er vel berettiget.

Bibel | 1 Mos. 2, 4-b23 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Billeder af Gud 1. (GT) - [top]
20.00/ 31 læsning GT og NT gudsforestillinger

Indhold:
Gudsforestillinger i GT med henblik på sammenligning med NT.
Billeder af Gud 2 (NT) .
Færdige arbejdsark: Et med mulighed for brug af William Blakes billede: "Den gamle af dage" Klik her og et uden Blake: Klik her.

Mål At give eleverne fornemmelse af forskelle mellem GT og NT

Hvordan:
Følgende steder i GT læses (andre kan naturligvis bruges):
2. Mos 13,17-22 Udvandringen af Ægypten. Gud som vejviser.(skysøjle/ildsøjle),
1. Mos. 22,1-19 Isaks ofring
Es. 3,13-14 Gud som dommer


| 2 Mos. 13, 17-22 Teksten | 1 Mos. 22, 1-19 Teksten | Es. 3, 13-14 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-