Religiøst sprog (03)

- både hverdagsagtige oplevelser, der af en sådan art at de udtrykkes i næsten-religiøst sprog - og traditionelt religiøs sprogbrug, og hverdagsforeteelser og ting brugt til at beskrive religiøs erfaring eller betydning. Utallige elementer giver mulighed for at tale om religiøst sprog, men findes spredt i hele materialet.

En palme er en palme og en mark en mark (Type: citat)
Fodboldenglen (Type: citat)
På sporet af evigheden (Type: video)
Den sunkne by (Type: fortælling)
Hvede og klinte (Type: fortælling, personer)
Hvedekornet (Type: fortælling + (action))
Luftskib ved Knippelsbro (Gevalia-reklame) (Type: billed-iagttagelse)
Vejen - som fællesskab (Type: læsning, NT)
Vejen til livsglæden (Type: samtale)
Lille Ludvig (Type: fortælling)
Hunden, der smilede (Type: video (henvisning))
Vejen (Type: billed-iagttagelse)
Klokkevers (Type: idé)
Klæder skaber folk (Type: samtale)
Sudama og den gyldne stad (Type: billed-iagttagelse)

En palme er en palme og en mark en mark - [top]
03.02/ 94 citat skabelse

Indhold:
citat af Knud Hansen

Mål .. pointe: øjne at se med.

Tekst:
En palme er en palme og en mark er en mark, og mere er der ikke at sige om det, hvis ikke du ser mere. Men har du øjne at se med, er en almindelig sten et bedre bevis på skaberens ubegribelighed end videnskabens evne til at forklare noget hidtil udforklarligt.
Knud Hansen. Natcafeen 1985.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Fodboldenglen - [top]
03.09/ 816 citat ånd

Indhold:
Let omarbejdede Hans Jørgenen Nielsen citater om religiøs/mystisk oplevelse af at blive båret til mere end sædvanlig, individuel kunnen.

Mål

Hvordan:
De omarbejdede citater kan bruges i en samtale om hvad ånd er - med udgangspunkt i kendte begreber som kampånd og holdånd (parallelt med ånd i en skoleklasse) Det er lidt svært. Der skal oversættes lidt - men jeg fornemmer at indtil flere selv har erfaret "flige" af hvad der kan ske i et kollektiv/fællesskab af den art. Er det ånd? Er det en af de måder, vi kan forstå, hvad Helligånd er?
(Baggrundstoffet (optimaloplevelsen psykologi) skal ikke drages direkte ind!).

Referencer:(s:161 - i :Efter den fjerde whisky trak han pistolen Nielsen, Hans-Jørgen (1982)

Tekst:
Feberkamp endte 6-1
På baggrund af den overraskende sejr over FB1903 udtaler centerforward Hans Nielsen: Der var en hel særlig ånd over holdet. Blandt fodboldspillere taler man undertiden om en feberkamp, en dag alt lykkes for én, - altså ikke sammenbidt præstation, men næsten legende almægtighed - modsat fighten hvor man "kvæler sig selv". Man kan godt glimtvis være flere om at opleve dette fantastiske, ethvert hold kender de euforiske øjeblikke, hvor alt uden videre lykkes mellem spillerne, som om sjælene og spillet var smeltet sammen til ét. Det er mere end det, at et hold ligesom kan bære hinanden frem og holde hinanden oppe, så det overgår sig selv. Det er en glimtvis og svimlende oplevelse af altings mulighed mellem flere mennesker på en gang. Midt imellem dem. Lige nu. Et kollektivt gennembrud. Som en drøm om et helt andet liv end det her. Mange kroppe som dele af en stor fantastisk og urørlig superkrop. Sådan var denne kamp. Kilder Hans Jørgen Nielsen: Fodboldenglen 1979 (Indgår på arbejdsark om ånd)


Baggrundsstof:
Navnet på elementet er hugget fra Hans Jørgen Nielsens bog fra 1979 med denne titel.
Her hedder det: "Blandt fodboldspillere taler man undertiden om en feberkamp, en dag alt lykkes for én, man er nærmest i stand til at løfte sig selv op ved hårene, "overgå sig selv", modsat fighten hvor man "kvæler sig selv", altså ikke sammenbidt præstation, men næsten legende almægtighed.. .Man kan godt glimtvis være flere om at opleve den nåde mellem sig, ethvert hold kender de euforiske øjeblikke, hvor alt uden videre lykkes mellem spillerne, som om sjælene og spillet var smeltet sammen til ét.. s. 184.
"Jeg vil ikke udelukke, at oplevelsen [af at blive båret af religiøs forstand mystiske kræfter] kan blive til med et kollektiv som subjekt. Både i håndbold og i fodbold, har jeg undertiden set fligen af det. Og det er mere end det, at et hold ligesom kan bære hinanden frem og holde hinanden oppe, så det overgår sig selv. Det er en glimtvis og svimlende oplevelse af altings mulighed mellem flere mennesker på en gang. Midt imellem dem. Lige nu. Et kollektivt gennembrud. Som en drøm om et helt andet liv end det her. Mange kroppe som dele af en stor fantastisk og urørlig superkrop."
Hans Jørgen Nielsen: Efter den fjerde Whisky trak han pistolen.
HJN må bruge religiøse ord til at beskrive oplevelsen - men det forestilles dog som immanente fænomener. Et citat fra Mihaly Csikszentmihaly: Flow. Optimaloplevelsens Psykologi. 1989 (Dansk 1991, Munksgaard), et værk, som beskriver fænomenet, viser at det er muligt at forholde sig religiøst til immanente: "Den mest lovende tro i fremtiden kunne grundes på den erkendelse, at hele universet er et system med fælles love, og at det er meningsløst at påtvinge naturen vore drømme og ønsker uden at respektere disse love. Gennem en erkendelse af grænserne for den menneskelige vilje, en accept af at vi bør samarbejde med universet i stedet for at gøre os til herre over det, kunne vi nå til en befriende følelse af at være kommet hjem. Problemet mening vil da løses, idet individets mål indpasse i universets flow. (s. 286).


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




På sporet af evigheden - [top]
03.10/ 301 video evighed

Indhold:
Video med interviews med forskellige om deres evigheds"erfaring".

Mål Åbne bevidstheden for at evighed er mere eller noget andet end et uendeligt liv efter døden

Hvordan:
Kan fx. bruges i forbindelse med bønnen "Komme dit rige" - som allerede siger at riget/evighed kommer til os. På spørgsmålet: Hvad ville Jesus? svarer konfirmanderne (nogle hold) "Skabe fred", "helbrede" - og man kan spørge videre frem: "gensidig tilgivelse" (hvis man har brugt lignelsen Om den gældbundne tjener )), samt "Befri for slaveri af/ undertrykkelse ved magter, heriblandt især pengemagt", dette og eventuelt suppl. skrives på en liste på tavlen; overfor sættes navne fra NT på den virkelighed, hvor dette sker: Guds Rige, Himmerige, Det evige liv, Livet. Efter videoen er set kan listen suppleres med oplevelse af spor af det evige liv. Et hold: "Når ting lykkes", "alting er fyldt", "nærhed med Gud", "stilhed i krigen", "tiden ophører (i nuet?)". Konfirmanderne er meget opmærksomme - NB, dog forskelligt fra hold til hold - nogle hold bør måske forud forberedes til at lægge mærke til sammenhængen mellem fodbodspillers og nonnes udsagn om evighed - for at foregribe grinet, når nonnen toner frem efter Elkjær (at det er Elkjær skal have lov at være overrraskelse; tidstypisk er filmen esoterisk. Den er god til at give en mere moden opfattelse af hvad evigt liv/ Guds rige kan betyde. Kan man i samme åndedræt også problematisere den? Jesus forkyndte Guds Rige - i stedet kom den indre oplevelse?

Referencer:(s:1 - i :På sporet af evigheden (video) - (1990)

Tekst:


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den sunkne by - [top]
03.10/1027 fortælling dåb

Indhold:
Fortælling fra Niels Holgersens forunderlige rejse (her kort refereret)

Mål Belyse hvordan den udadtil set ubetydelige ting eller handling kan have altafgørende betydning. Stille spørgsmålet: er det sådan også med f. eks. dåben?

Hvordan:
Kan bruges om dåben, den uanseelige mønt, der ikke ser ud af meget sammenlignet med al verdens/ungdommens/livets herlighed, den Tommeltot ikke værdsætter eller ænser - og da han lod den ligge, var den der ikke, da han skulle bruge den.
Historien står at læse i kapitel 14.
(Mary Holm Larsen er ophav til ideen og fortælleskitsen)

Tekst:
Fortællingen handler om byen Vineta på havets bund, der kun kunne reddes, hvis man havde bare en nok så lille slidt mønt til at købe den fri, når den een gang hvert hundrede år dukker op af havet. Tommeltot havde set sådan en mønt i sandet; men han sparkede til den, det ynkelige skidt. Og da han så fik brug for den, kunne han ikke nå at løbe tilbage efter den. Og byen sank igen i havet i 100 år. Noget i den retning. Det er flere år siden. jeg husker det ikke helt nøje; men jeg elsker bare den historie, fordi det løb så koldt ned ad ryggen på mig, første gang jeg læste den.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Hvede og klinte - [top]
03.11/ 951 fortælling, personer dom

Indhold:
Citat fra artikel af Egon Clausen til brug for fortælling om oplevelsen ikke at blive forstået og om et indre missionske miljø i 1950'rne - gerne i forbindelse med at synge: Som tørstige Hjort monne skrige

Mål Elementet kan enten belyse og hos enkelte opfange ensomheden der kan være knyttet til eksistentiel angst (måske netop i konfirmationsalderen?) og/eller sætte spørgsmålet om det kirkelige fællesskab til diskussion.

Hvordan:
Man skal som fortæller huske at tiden 1950'rne virkelig er fortid - lige så fortidig som Vilhelm Beck var for Egon Clausen. Eller det ville have været for mig da jeg var konfirmand at fortælle om Oxford-bevægelsen - sagen, især den eksistentielle ensomhed er dog lige aktuel, og måske kan fortællerammen åbne øjnene for noget i "Som tørstige hjort.."

| Mt. 13, 24-30 Teksten


Tekst:
Da jeg blev konfirmeret skulle vi hver især afsige et salmevers i kirken. Jeg valgt et vers fra Grundtvigs »Som tørstige hjort monne skrige,« hvor linjerne om at »jeg er udi hjertet så bange/de afgrunde ligger så nær« havde talt til mig med en uforglemmelig kraft, men ingen sagde noget til mig i den anledning. Ingen kommenterede eller undrede sig over at en stor dreng kunne vælge den slags. Jeg gætter på, at de ikke vovede at spørge, fordi de frygtede svaret; men sådan husker jeg i det hele taget den tid. Tavs og forstenet af unævnelig angst. Sådan husker jeg i øvrigt også min fars tro.
Er du hvede eller klinte?
Min far var indremissionsk og formand for sognets KFUM i en menneskealder. For ham stod Vilhelm Beck som en af de store læremestre, og selv om Vilhelm Beck døde ved århundredeskiftet, var hans meninger på mange måder også min fars meninger. Som han havde udlagt troen, udlagde min far den også, og Vilhelm Beck havde et meget enkelt budskab der gik ud på, at der i virkeligheden kun var to slags mennesker, frelste og fortabte. Dette budskab gentog han igen og igen, som i den berømte prædiken til femte søndag efter helligtre kongersdag, hvor han stillede spørgsmålet: Er du hvede eller er du klinte? Her sagde han:
»...det er ikke menneskepåfund, når vi tale om de to slags mennesker, men det er Herren selv, der siger det, at ligesom der vokser to slags på vore marker, hvede og klinte, sådan er der to slags mennesker her i verden: Rigets børn og den ondes børn, Guds børn og Djævelens børn. Og hvo som har øren at høre med, kan da høre, at det heller ikke er menneske påfund, når vi tale om Himmerig og Helvede, men det er Herren selv, der siger det, at ved verdens ende skal den store adskillelse ske imellem klinte og hvede, imellem den ondes børn og rigets børn det er Herren selv, der siger det, at så skulle Guds børn skinne som solen i Gud Faders rige, og den ondes børn brænde i helvede i gråd og tænders gnidsel.«'

Sådan mente min far også, at verden var indrettet. Angsten for den evige fortabelse plagede ham hele livet, og selv om han prøvede at skjule det for sine børn, opfat tede vi dog klart, at hans tro byg gede på megen angst og meget lidt tillid til livet. Som model for børn og unge var den i det mindste ikke god.

Åndelig dovenskab
Men måske var dette også tidsbestemt, for en ubestemmelig angst var sluppet løs imellem os alle mens halvtredserne gik over i tresserne. Det var stadigvæk den kolde krigs tid...
Fra artiklen: Højt til loftet. Helsingør Stiftsårbog 1999.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Hvedekornet - [top]
03.20/1003 fortælling + (action) vækst

Indhold:
Anekdote om betydningsfuldhed

Mål

Hvordan:
Man kan eventuelt have et lille hvedekorn og en lillebitte sten med og spørge om forskellen. Derefter kan man fortælle anekdoten. Måske bør man også sige at ordene om hvedekornet siger Jesus nok om sig selv, men også om det, som gennem ham bliver menneskets liv og mulighed.

| Joh. 12, 23-24 Teksten


Tekst:
Hvis ikke hvedekornet lægges i jorden og dør bliver det kun det ene korn, men hvis det dør, bærer det megen frugt. Joh. 12,24

Et hvedekorn er en lille, tør uanseelig ting. Og ligger det gemt væk i en kornbunke på et loft, bliver den ved med at være en lille tør og uanseelig ting.

Der var engang to mænd, der var på besøg i den enes hjemby, en minelandsby. De var begge to blevet til noget stort og betydningsfuldt, men nu gik de rundt på gaderne i minebyen. Pludselig bøjede den ene sig indover en af den mange slaggebunker der var, tog en enkelt lille slagge ud af bunken, holdt den op og sagde: Her ser du vores liv - dit eller mit - et øjeblik hæver det sig op, måske endda som noget stort og betydningsfuldt - men så, i næste øjeblik - han tog stenen og kastede den til bage i bunken - forsvinder det, og er bestemt til at forsvinde, i skæbnens store slaggebunke.

Ligesom slaggen er hvedekornet en lille uanseelig ting, men det er ikke bestemt til at forsvinde som en slagge blandt tusinder andre; det er, trods sit ringe udseende, bestemt til at bære frugt. Det er Guds synsvinkel på mennesket - det kan se sølle ud, men de er dog ikke slagger, men hvedekorn med forvandlings- og vækstmulighed - i livet og på den anden side af døden.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Luftskib ved Knippelsbro (Gevalia-reklame) - [top]
03.20/ 246 billed-iagttagelse mystiske, det

Indhold:
Dias af reklamefoto, Gevalia Kaffe. Mystisk luftskib lægger til mellem Knippelbros broklapper
[ingen tekst]

Mål Appelere til paratheden til at opleve og lade sig drage af det mystiske, det fremmede, som kan komme ind i verden

Hvordan:
billedet vises, diskuteres. Hvorfor appellerer det? Hvem er uventede gæster i vores verden? Gud? - det hellige? Hvad vil du gøre, hvis det hellige, uventede, gæster dig . parallelt med spørgsmålet "Hvilken kaffe ville du byde på, hvis.."

Tekst:


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Vejen - som fællesskab - [top]
03.30/ 438 læsning, NT fællesskab

Indhold:
"Vejen" som navn på læren/fælleskabet i den første kristne kirke: Apg. 9,2; 19,9.23; 22,4; 24,14.22 -

Mål Moderne religiøsitet tænker oftest i den individuelle vej og udvikling - Apostlenes Gerningers måde at bruge begrebet viser en langt mere fællesskabsorientert måde at tænke troserfating og udvikling på.

Hvordan:
Man kan læse et par af stederne fra Apostlenes Gerninger ad hoc i forbindelse med forskellige "vej"-temaer, fx Vejen. Jesu ord om sig selv: "Jeg er vejen, sandheden og livet" kan også være en anledning. Hvad mener Jesus med at han er sandheden? Vi hører det som eksklusivt og individuelt retter: Jesus er sandheden og vejen for mig. Men måske skal man mere forstå det som en proces (en bevægelse) i et fællesskab, og derfor i stadig samtale også under forandring? Vejen som religiøst begreb kan give anledning til at diskutere sandhedsbegrebet i kristendommen. Er der kun én vej til frelse?

| Apg. 9, 2- Teksten | Apg. 19, 9-23 Teksten | Joh. 14, 6- Teksten | Apg. 24, 14-22 Teksten


Tekst:


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Vejen til livsglæden - [top]
03.30/ 865 samtale rejsen

Indhold:
Livsrejsen set med Interrail-rejsen som baggrund.

Mål

Hvordan:
Samtalen kan tage udgang i spørgsmålene:
Hvordan finder vi livets vej?
Hvad bestemmer livets vej for os?
DDS 338 og Den signede dag med fryd vi ser, v. 7 kan inddrages.
Rejsen kan videre ses i billedet en sejlads. Se Vi sidder i en jolle - samt tolkes i lyset af Prinsessen i kornmarken.
(Generelt om "vejen").

Referencer:(s: - i :Enkeltelement Johannes Sanggaard (2000)

Tekst:
En præst:
Tusinder af unge rejser hvert år på Inter Rail i Europa. De køber en billet, der gælder i en måned. Med den kan de rejse med tog i en lang række europæiske lande. Nogle lægger en fast rute fra begyndelsen. Andre nøjes med at planlægge, hvilke lande de vil besøge, og så er der dem, der bare tager af sted på må og få. Der er utallige veje gennem Europa, og alle kan frit vælge at følge den vej, de vil. Det gælder bare om at have det rart, at se noget nyt, og opleve noget nyt og spændende. Så betyder det ikke så meget, hvilken vej man vælger. Livet er også som en rejse. Der er mange måder at rejse gennem livet, - at indrette sit liv på: Hvad man gør ud af skoletiden, hvilket arbejde man vil prøve at få, hvem man vil komme sammen med, hvem man vil giftes med, og hvor man en gang vil bo. Alt dette er forskelligt fra person til person.

Og derfor vil vor livsvej også forme sig forskelligt Vores livsrejse begyndte den dag, vi blev født, og den ender den dag, vi dør. Det er ens for os alle. Det er også ens for os alle, at den vej tilbagelægger vi kun én eneste gang. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi finder og følger den rigtige vej, for vi vil gerne, at vort liv skal lykkes.
Vi kan ikke rejse på må og få som på et Inter-rail-kort.


Baggrundsstof:
Momentet af kultur/tidskritik kan underbygges med William Sutcliffe: Indien tur/retur. Borgens Forlag 2000. Om back-packer-kulturen. Fra anmeldelsen i Information okt. 2000: "Man er ikke på ferie, for man er ude at lære verden at kende. Man er ikke turist, for man blender med de lokale. Rejsen ligner ingen andres, for man gør det som føles allermest rigtigt for en selv. Den er ikke spild af tid, for man er ude at afprøve sine grænser, så man kommer hjem som et nyt tolerant, åndeligt menneske.."(-ksf)


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Lille Ludvig - [top]
03.31/ 983 fortælling rigdom

Indhold:
Læsning af lignelsen om den rige bonde - fortællingen om Ludvig er en slags udlægning. Se eventuelt arbejdsark om Den rige bonde.

Mål Lignelsen og fortællingen kan bruges til at diskutere spørgsmålet om rigdom og forpligtelse - og hvad der måtte være menneskets ret.

Hvordan:
Lignelsen læses. Der fortælles om Ludvig. Når - og hvis - man inddrager Luthercitatet, kan man kaste ud til diskussion: er man en tyv, hvis man beholder sin egendom for sig selv?
Lille Ludvig kan også bruges til at illustrere en side af den sag, at vi ikke skaber os selv og vort eget liv. (Eventuelt i forbindelse med Guds Almagt.) Salmen Du gav mig, O Herre, en lod af din jord kan inddrages.

| Luk. 12, 13-21 Teksten | Luk. 16, 19-31 Teksten


Tekst:
Jeg mener at Søren Kierkegaard er ophavsmand til fortællingen om lille Ludvig.Her er den i en fri gengivelse og i min drejning.

Lille Ludvig og hans mor og deres daglige tur med barnevognen. I lange tider er det sådan, at lille Ludvig sidder i vognen og bare lader sig køre og nyder verden. Men så en dag finder Ludvigs mor på at lade Ludvig skubbe vognen selv - og han er rævestolt. »Se, Ludvig kan selv skubbe den tunge vogn«, siger hun til veninden. »Ja, Ludvig er sandelig stor«, siger hun. Og Ludvig vokser mange centimeter inden i og opdager da slet ikke, at mor endnu tager det allermeste af trækket.
Sådan får lille Ludvig selvtillid og mod på at klare de opgaver, der efterhånden stilles ham. Ikke altid så hensynsfuldt som da moderen styrede alle eller næsten alle begivenheder, men med selvtilliden vokser også evnen til at sige fra overfor de opgaver, som er for store endnu, og dem, som der slet ikke kan tages fat på.
Ludvig er en af dem, der får det legende let. Det er som om opgaverne altid passer til ham og hans selvtillid.
Lille Ludvig bliver til store Ludvig, en Ludvig, der i enestående grad kan selv. Og vi kan så forestille ham i den rige bondes situation. Han gør status over en blomstrende virksomhed, skabt af ham selv. Det er mit, det er mig, der har skabt det, jeg er ikke forpligtet overfor andre end mig selv med al min rigdom - siger han. Så en dag taler Gud til ham. Måske dramatisk sådan som i Jesu lignelse: "I nat kræves dit liv af dig" Men måske på en hel anden måde: Gud lader ham en dag se en mor og et barn. Moderen lader barnet skubbe barnevognen, og det skubber stolt afsted med vognen i den tro, at det er helt dets eget værk, at vognen bevæger sig. Og så kommer han måske i tanker om sin egen barndomserindring, den herlige fornemmelse at kunne selv, skønt det jo ikke forblev en hemmelighed for ham, at der var større kræfter, som hjalp til.
Og måske så han pludselig alt det, som havde båret ham gennem livet - som han ikke havde skabt selv, som ikke var hans fortjeneste. Først grundtilliden, han havde hentet hjemmefra, men så også alle de begunstigede vilkår, som havde hjulpet, så lige netop han havde kunnet udnytte de evner og gaver, han havde fået. Det sted på jorden, han var vokset op, den uddannelse han kunne få...osv.
Så ville det slå ham, at det jo slet ikke var hans altsammen. Uanset han også havde arbejdet for at få det, så var det jo ikke mere et resultat af hans arbejde, end barnevognens bevægelser dengang havde været det. Han ville f.eks. kunne nikke genkendende til en prædiken, som Luther engang holdt over fortællingen om Lazarus og hans rige modpart:
»Den rige mand tænkte: Min formue tilhører mig, som også juristerne siger: Jeg kan give en anden, hvad jeg vil. Han mente ikke at handle ondt, da han ikke bespiste Lazarus ved sit bord. Men Guds ord undertrykker denne naturlige og borgerlige ret .. Man siger: Det er mit gods! Nej, det er Guds gods, hvormed du skal hjælpe din næste. Gør du ikke det, så er du en tyv.«
Store Ludvig har nikket. Noget er der om det.
(Jeg har brugt sammenhængen i en prædiken 1.s. e.tr B, trykt i Tidens Fylde Anis 1985).


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Hunden, der smilede - [top]
03.50/ 848 video (henvisning) død

Indhold:
Film på 57 min. om børn, hvis hund skal aflives. Kort beskrivelse.

På www: Beskrivelse på Skole-kirke.dk; ; ; ;

¤

Mål

Referencer:(s:99 - i :

Tekst:


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Vejen - [top]
03.50/ 402 billed-iagttagelse vejen

Indhold:
Billede af gold vej tilspidsende sig mod horisonten. Se billede og samtale med forskellige supplementsmuligheder.

Mål Skitsere modbillede til den eksistens, som blot er noget der "går deruda' "

Hvordan:
Vejbilledet vises, man taler om hvilke følelser, billedet rejser. Negative/positive. Der er altid nogen drenge som synes, det er fedt med bare deruda' - andre ser billedet som tomt. Man kan læse bønnen og spørge hvordan den tolker billedet og videre samtale om, hvad i vores kultur, bønnen forstår som noget bare deruda'. Og så en samtale om begrebet vejen/den sande vej.
Inddrag eventuelt Vejen - som fællesskab. Elementet Trojborg kan supplere som en slags modbillede. som tegnes på tavlen.
"Jeg kender en vej" er oplagt, og i øvrigt velegnet ved konfirmation.
Se også Prinsessen i kornmarken.

| Joh. 14, 6- Teksten


Tekst:
Bøn:
Skal vi bare deruda'? Jesus sagde engang. "Jeg er Vejen, Sandheden og Livet". Den vej er snoet - og den giver tid, tid til at leve, tid til at føle. Lad os ikke have så travlt. Lad os nå at at drømme og at føle - så vi opdager, hvad vi virkelig har brug for.

Billede: Vej
Salme: DDS 338, 414
Tekst: Joh. 14,6


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Klokkevers - [top]
03.50/ 213 idé symbolting

Indhold:
(Se klokkerne) / finde linier egnede som klokkevers i salmer i salmebogen.

Henvisning til artikel på nettet, hvor der er klokke anekdoter, de ældste klokkevers mm.

På www: Artikel af Børge Larsen: Vore Kirkeklokker; ; ; ;

¤

Mål Ved at læse salmetekster og finde udsagn, der kan står som alenebudskab, at arbejde med og tage et skridt på vejen til større fortrolighed med det religiøse sprog.

Hvordan:
Hvis man har klokkevers på klokken i sin kirke, kan begynde med at se den og fortælle baggrunden for verset, hvad det betyder osv - og tale om hvordan vi skal forestille os, at klokkerne sang versene ud i sognet. (Jeg har prøvet at sætte liv i elever/konfirmander ved med fuld volumen som en anden muezzin at udråbe "Ræk os o Jesus din frelser hånd, i dag og i alle stunde" (et af min kirkesklokkevers - dog ikke fra tårnet, men fra tavlen). I klasserummet kan man så give dem hver to salmenumre. Det er ikke nogen dum idé at begynde forfra i salmebogen. Det er jo lovsangsafsnittet, og så bliver opgaven ikke svær. Man kan lade dem forestille sig at de er kirkebyggere, og nu har bestemt at der skal to klokker i kirken - som hver skal forsynes med et klokkevers. Opgaven for dem er så hver især i de to salmer, de har fået udpeget, at finde egnede verslinier (1 eller 2 til hver klokke). Sædvanligvis går de engageret til opgaven. De gik positivt og engageret til opgaven. Og traf gode valg.

På ét hold gik jeg engang videre. Lod dem forestille sig, at de kom i tanke om at nabokirken havde tre klokker - det ville de så også have i deres kirke. Den tredje klokke skulle så også have et vers - men nu skulle de selv formulere teksten - efter at have overvejet, hvad de personlig inderst inde syntes, der skulle synges ud fra kirkens tårne. En spurgte om det godt måtte være noget pjat - det måtte det naturligvis ikke! Og det var måske ikke frapperende tænksomt, det som kom ud af denne del. Og måske må man konstatere at den evighedstyngde, der skal ligge i det, en klokke synger, ikke gør klokkeversskrivning egnet til elevopgave.( Skriv en bøn til.. er bedre - det er legitimt i en bøn at udtrykke sig upoetisk og ikke prægnant).

Tekst:


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Klæder skaber folk - [top]
03.60/1122 samtale klædning

Indhold:
Samtale om hvad påklædning betyder for hvem, man mener et menneske er - og hvordan bibelen bruger påklædning som billede - bibelhenvisninger om skikken at give et andet menneske klæder - samt det centrale om dåben - at blive iklædt Kristus.

Under tekst et citat om forvandlingsfest og dress-code.

Mål

Hvordan:
Der er eksempler nok at gå udfra. De omvendte kaskettet, mærketøj - man kan bede dem tænke på et lærerkollegium. Pigerne har helt sikkert lagt mærke til forskelle i stil - og man kan diskutere hvilken signalværdi der er bag de enkeltes påklædning, om den er tilsigtet eller utilsigtet.
Kan bruges sammen med Kongesønnens bryllup - dog er hovedpointen i denne lignelse ikke forvandlingen, men dommen over det, der ikke lader sig forvandle.
Man kan indrage i samtalen, at menneskets "identitetsskifte" ved opstandelsen af Paulus kan beskrives som et klædningsskifte. Dødens overvindelse (2. Kor. 5,1-3).

| Gal. 3, 27- Teksten | Sef. 1, 7-8 Teksten | 2 Kg. 5, 22- Teksten | 1 Mos. 45, 22- Teksten


Tekst:
I følgende citat er der nogle pointer at hente i forhold til klæders og påklædnings betydning:
Kongesønnens bryllup er en forvandlingsfest. "Den slags fester holder vi en del af i kirken. Med deres egen dress-code. Den består f.eks. i dåbskjole, konfirmationstøj, bryllupstøj og ligskjorte. Hver gang forvandles vi, og sættes ind i en ny sammenhæng og rolle. Nogle gange mere grundlæggende end andre! Ensartetheden i påklædningen understreger netop, at vi deltager i en forvandlingsfest, der er fælles og først og fremmest afspejler vores fælles grundvilkår.."
Ulla More Bidstrup i Præsteforeningens Blad 2005/38 s. 750. Hun henviser videre til Søren Ulrik Thomsen "Kritik af den negative opbyggelighed" (2005) - om den personlige afvikling og afindividualisering, som indtræder ved deltagelse i gudstjenesten (s. 182).


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Sudama og den gyldne stad - [top]
03.60/ 371 billed-iagttagelse skabelse

Indhold:
Billedet Sudama og den gyldne stad, bøn.

Mål Natur som afsæt for undren. Billedet udtrykker også målrettethed og håb: den gyldne stad.

Hvordan:
Samtale om billedet udfra det særegne ved det - det spiraliske, som ofte udtryk for det, som drager. Den sære dyreverden. Den gyldne stad, håbets mål. Kan kombineres med "Op al den ting som Gud har gjort". Evt. kan Kim Larsens "Det gyldne håb" anvendes til yderligere basis for samtale.
(2004: Der er uden tvivl en vis afstand mellem det, som vi umiddelbart ser i dette hinduistiske billede, og så malerens mening - jfr. baggrundsstoffet. Måske er det mere anvendeligt til at illustrere symbolsprogets afhængighed af baggrund end til at formidle en forståelse af almene religiøse erfaringer af skabelse og håb! - Se Symbol og tegn).

Tekst:
Bøn:
Jeg glemmer ofte den verden, der er omkring mig. Der er så meget, som hindrer mig i at se alt det, jeg lever af: Den grønne livskraft, de blå dybder.
Tak for det livsmod, der kan vokse i mig. Tak for de længsler og håb, som bevæger mig.


Baggrundsstof:
Se WWW Beskrivelse her: The Road to Krishna, painted about 1780, illustrates an episode from the second half of the Bhagavata Purana, where Krishna is portrayed as a king ruling from his golden capital of Dvaraka on the west coast of India. Driven by a nagging wife, the impoverished brahman Sudama goes in search of his friend Krishna: here, in a setting of green hills edged by dotted tree forms, which are Garhwal trademarks, he has just discovered the god's lustrous city.
The poetic fantasy of the painting is delightful; the painter, who had certainly never seen the ocean, has filled it with monsters and given it the swirling currents of a mountain stream.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-