Almene tilværelsesspørgsmål (01)

Elementer som lægger op til at tale og/eller diskutere almene tilværelsesspørgsmål

Hvorfor har vi tro og religion? (Type: samtale)
Gud er ikke død - han kan bare ikke bare finde en parkeringsplads (Type: meditation, graffiti)
Guds drøm og min drøm (Type: praksis, skrive)
Gudsfremmedhed (Type: læsning - tekstcitat)
Det vigtigste 2 (bearbejdning) (Type: samtale, bearbejdning)
Det vigtigste - arbejdsark (Type: arbejdsark - redigeret)
Gud er inden i os (Type: tekst)
..til syvende og sidst måtte et eller andet engang være opstået.. (Type: læsning - tekstcitat)
Det vigtigste (Type: individuel opgave)
Tegn et billede af Gud (Type: praksis, tegne)
Lad mennesket da betragte hele Naturen.. (Type: tekst - samtalegrundlag)
Navnløs rædsel (Type: fortælling)
Godt og ondt - hvorfra? (Type: samtale, tema)
Kærlighed og frygt (Type: samtale, tema)
Den døde mand (Type: fortælling (henv))
Hvem ringer klokkerne for (Type: henvisning)
Jeg tror på menneskeheden og een Gud (Type: samtale)
Pianomand (Kim Larsen) (Type: sang, høre)
Tunnel mod lys (Beyond Death) (Type: billed-iagttagelse)
Hadding og muren (Type: fortælling)
Stjernehimmelen. Uendelighedens rædsel (Type: Basistekst (kirkeh.))
Dommerne (Type: billed-iagttagelse)
Henrykkelse, Paulus' (Type: Basistekst (bibel))
Jesu død - Buddhas død (Type: billed-iagttagelse)
UFOen (Type: billed-iagttagelse)
Den røde tråd (Type: billed-iagttagelse)
Månerejsen (Type: samtale /andet mat.)

Månerejsen - [top]
01.90/ 266 samtale /andet mat. vigtigste, det

Indhold:
. det vigtigste at have med på månerejse, sammenlignet med det vigtigste i Ap. Gern. 2,40-47. Hvad skal til for at overleve?

Mål

Referencer:(s:5 -8 i :

| Apg. 2, 40-47 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den røde tråd - [top]
01.76/ 59 billed-iagttagelse skabelse

Indhold:
Dias: Jordkloden i universet;
Shu-bi-duas sang, Den røde tråd; bøn; evt DDS 7; evt. Sl. 8,4-6.

Mål At stille spørgsmålet om mening

Hvordan:
Man hører Shubiduas "Den røde tråd" sammen - eventuelt med et billede af jordkoden på væggen/lærredet samtidigt. Samtale: Hvad er det for spørgsmål Shu-bi-dua stiller? [De religiøse grundspørgsmål - se eventuelt videre Hvorfor har vi tro og religion] - Og hvordan hænger det sammen med billedet af jordkloden? [Når vi ser jordkloden uderfra er tanker om, hvor uendelige små vi egentlig er, nærliggende. Elementet Hvad er et menneske kan også inddrages. Det viser at selv uden vores viden om den umådelige univers kan spørgsmålet rejses - og så forestillingen at der trods det uendelig kan tros på en omsorgsmagt - Gud. Spørgsmålet kan rejse sig: Er det sværere nu, med vores viden, at tro på Gud end tidligere. Tilsyneladende ikke. Der er ikke svært at finde videnskabsfolk, der tror - og hvis mennesker i almindelighed har et svagt forhold til det at tro, synes årsagen lige så sandsyneligt at man har det "for godt" - at man i lange stræk af livet i højere grad end tidligere bliver skærmet mod at opleve egentlig ondskab nærpå (på TV, ja, men det distancerer ofte), egentlig lidelse og oplevelse af død og tab. Dette kan man i hvert fald kaste ud til diskussion.
Mulig salme: DDS 7.

| Sl. 8, 1-10 Teksten


Tekst:
Bøn: Gud, vi spørger hvorfor? - Hvorfor blev vi til? Livet har eksisteret millioner af år før os - og vil fortsætte også efter os. Hvor er vi i alt dette?
Lad os lytte til det liv, som banker i vore årer. Lad os se mening, lad os finde den røde tråd.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




UFOen - [top]
01.70/ 397 billed-iagttagelse gudsforestillinger

Indhold:
Elevs ufo-lignende tegning af Gud. Eksempel på mulig bøn med inspiration i billedet.

Mål Give eleverne et forhold til det religiøse grundbegreb "åbenbaring".

Hvordan:
Vis tegningen, nemmest ved bare at gøre den efter på tavlen. Eleverne kender UFO-forkortelsen (unidentified flying object). Det er grundlag for at tale om at identificere sig. I kristendommen kan man sige at Gud identificerede ved i Jesus at blive menneske (inkarnationen). Elementet kan følge efter at eleverne selv har prøvet Tegn et billede af Gud og anvendes med fordel ind under jul og sammen med Lovet være du Jesus Krist.

Tekst:
Gud, er du et uidentificerbart, flyvende objekt? Vi oplever ofte at du er fremmed som en UFO. Vi ber dig: Giv dig tilkende. Vi bruger mange billeder - men ser vi dig? Vis os dit billede - vis det i vores liv. Sådan at din menneskelighed bliver vores.

Amen.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jesu død - Buddhas død - [top]
01.60/ 880 billed-iagttagelse død

Indhold:
Samtale om forståelse af døden og om hvordan mennesket frelses udfra et billede af den korsfæstede Kristus (Isenheimeralteret) og Buddhas død.

På www: Isenheimeralteret: Jesu korsfæstelse (billedet); Buddhas død (billedet brugt her) Buddhas død (alternativ); ; ;

¤

Mål

Hvordan:
De to billeder betragtes (enten via overhead eller printet på papir (helst farvegengivelse) og sammenlignes.
Normalt skal man nok se og tale om billederne først - og så fortælle, eventuelt kort repetere (for korsfæstelsens vedkommende), historierne bag. Samtalen kommer nogenlunde af sig selv: hvordan de to hovedpersoner har det - hvordan de omkringstående ser ud.
Samtale om hvordan de to religioner efter billederne her at dømme ser på døden. Nb. man skal ikke komme til at lave en forkortet fremstilling: Det er ikke døden i sig selv, der er frelsen for buddhismen, men udfrielsen af den kæde af lidelse, ophør og død som tilværelsen er. Lidelsens og dødens hvorfor er lige så meget et hovedspørgsmål for buddhismen, som det er for kristendommen. (Hvorfor har vi religion?)
Den ophøjede mesters død er fredfyldt, fordi han har nået sit mål. Han er end ikke bundet af forholdet til disciplene, for de har nu selv modtaget det tilstrækkelige. Men døden er heller ikke fjenden, det er vel snarere den uoplysthed eller uvidenhed, som mennesket kan befinde sig i, og som gør at lidelse og død "bider".
Isenheimeralterets korsfæstelsesbilleder viser døden som den ultimative fjende. Alt er tabt her - intet håb lyser ind i lidelses- og dødskampen. Sådan som det er det i de to første evangelier (Korsordene i de fire evangelier). Døden er kun smerte og tab, men frelsen for mennesket er at Gud i Jesus Kristus deler døden og lidelsen fuldt ud og så i opstandelsen overvinder den. Det findes et hinsides det "ophør" som er indbygget i alle ting.

Referencer:(s: - i :Enkeltelement Thala Juul Holm

| Mt. 27, 45-56 Teksten


Tekst:
Om Buddhas død.
Da Buddha var omkring de 80 år gammel, vidste han, at han skulle til at dø. Han fortalte sine disciple det, og de blev kede af det; men han trøstede dem: alting forandrer sig, og alt der er født rummer også sit eget ophør. Han fortæller dem at de måske ikke selv helt véd det, men han går ind i Nirvana med den vished: De har den viden om læren, vejen og Buddha, der skal til; de er omvendt - og er ikke længere i stand til genfødes i en lavere fødsel, men er forudbestemt til at opnå den højeste grad af visdom.
De nærmede sig byen Kushinagar og Buddha vidste at han ville få en madforgiftning af den mad, man beredte ham. Alligevel takkede han mildt, da den blev serveret, og spiste den.
Da han var blevet lagt på et leje under sala-træer, sprang de ud med de skønneste blomster, og selv om det slet ikke var årstiden.
Alle 500 disciple var samlede om ham, og alle universet guder - og fredfyldt gled Buddha over i Nirvana.


Baggrundsstof:
Billedet af Buddha hedder "Parinirvana". Buddhas død er direkte indgang i Nirvana.
Der er forskellige traditioner, men det, som især ses på billederne er Buddhas fredfyldte død omgivet af tilbedende disciple. Der findes dog også fortællinger om, hvordan hele universet rystes ved at Buddha så tidligt træder ind i Nirvana (WWW).


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Henrykkelse, Paulus' - [top]
01.60/1106 Basistekst (bibel) mystik

Indhold:
Paulus' fortælling om sin mystiske oplevelse

Mål Vise at tro også kan være forbundet med oplevelse

| 2 Kor. 12, 2- Teksten


Tekst:
Stolt vil jeg være, selv om det ikke nytter, og nu kommer jeg til syner og åbenbaringer fra Herren. v2 Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - blev rykket bort til den tredje himmel. v3 Og jeg ved om dette menneske - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - v4 at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale. v5 Dette menneske vil jeg være stolt af, men jeg vil ikke være stolt af mig selv, undtagen af min magtesløshed.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Dommerne - [top]
01.60/ 77 billed-iagttagelse dom

Indhold:
Maleri af Fougeron. Krigsinvalider omkring et bord. Titel: Dommerne. Bøn.

Mål Få eleverne til at overveje hvad dom kan være, hvem der dømmer (når ofrene ikke selv kan)

Hvordan:
Billedets titel skal meddeles; snak mulig om hvad "dommerne" her dømmer, hvem der dømmes. Dømmes vi, som ikke har været skyld i krig? Er vi skyld i krig? Ansvarstråde i forskellig retning kan drøftes. Bønnen forholder sig til det mulige ansvar.
Nb. Jeg husker ikke billedets oprindelse. Jeg har haft det 20 år på et selvaffottograferet dias. Er der nogen, som kender kunstner eller billedet?.

Tekst:
Bøn:
Gud, der er mange, som dømmer os. Mange, som er ofre for det, vi gør. I det små, når vi holder nogen udenfor, når vi vender ryggen til den, der havde mest brug for at se vores ansigt. I det store, når vi ikke engang åbner munden mod uretfærdighed og undertrykkelse, men bare er tilskuere.
Er der kun dom? Du har vist noget andet - lad det blive det stærkeste.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Stjernehimmelen. Uendelighedens rædsel - [top]
01.55/ 863 Basistekst (kirkeh.) kosmos

Indhold:
Jakob Knudsens oplevelse af uendelighedens rædsel under stjernehimlen. (Indledning til juledagsprædiken)

Mål Danne baggrundsstof for andre elementer.

Hvordan:
Hvis citatet bruges direkte er det kun til voksenundervisning - men frit genfortalt kan det bruges fra i hvert fald 8. klasse.
Kontrastmuligheder: (Op al den ting Gud har gjort), (Et barn er født i Betlehem).
Kan også bruges sammen med "Dejlig er den Himmel blå"
Stjernes venlighed er i disse salmer betinget af dødens overvindelse. Inkarnationen ("Et barn er født .") betyder at døden er overvundet - og vi ser ikke ud i den tomme uendelighed, men i Guds milde ansigt.
Kan man være så heldig at det en morgen i december er klart, kan man jo gå ud sammen med holdet og tale om den himmel, man står og ser på - de overvældende afstande (Facts). (Den er jo ikke så imponerende i byens lys - det kan også blive en pointe).
Se også Hvad er et menneske...

Tekst:
JULEPRÆDIKEN (joh, 1. 1-14). Man sidder en Vinteraften blandt Venner til Gilde i en hyggelig og lun Stue. Lampen er tændt, og Piberne er tændt, og Snakken gaar. Og gennem Samtalen faar man stadig det samme tilbagevendende Indtryk, som gør En saa tryg. at her er man hjemme, her bliver man forstaaet, her er Ens egen lille Verden. Saa bliver det sent, og man bryder op - kommer ene ud under det uendelige Stjerneflirnrner deroppe paa den mørke Vinterhimmel. - Og Ens egen lille Verden er borte, man er selv et intet, her, hvor den dunkle Evigheds bundløse Afgrunde aabner sig mod En fra alle Sider, kun halvvejs skjult af det gennemsigtige Stjerneslør, tilvirket af Millioner Verdener. - -
Det er underligt, at vi Mennesker kan leve under saadanne Modsætninger, som ligger os saa nær, omgiver os overalt, Modsætninger, hvor vi endogsaa selv er med paa begge Sider: er med i Timeligheden og er med i Evigheden - at det ikke sprænger vort Væsen ! Men det ligger i vort Sinds forunderlige Evne til foreløbig at vise de Ting fra sig, som det ikke evner at bære. Vi kan ikke undgaa at leve - gaa vor Gang hjem fra Gildet - der midt ude i det uendelige Rum, thi derude svæver jo ogsaa vor Jord, én blandt disse Millioner af Stjerner; men vi kan drage vor Tanke bort fra dette svimlende støre, holde den til Vejen, hvorpaa vi gaar, Hjul- sporet, som vi følger i Mørket, Stendyngerne, som viser, hvor Grøften er-og saa lade Evigheden og Uendeligheden og Stjernerne skøtte sig selv. Og naar vi saa lader vor Tanke følge Vejen tilbage til Gildehuset, hvorfra vi kom, eller fremad til vort eget Hjem, som vi nærmer os, ja, saa er vi ved vor egen lille Verden igen, hvor vi selv ikke er ingenting, og hvor hver af vore Venner ligeledes udgør en anstændig og rimelig Del af den hele Verden; hvor vi atter kan komme os af denne uhyggelige Evighedsfornemmelse, der vilde gøre os selv og vore Venner til slet intet.
Sligt kan altsaa vort Sind gøre - tit og ofte og ved mange Lejligheder. - Men i Længden og for bestandig gaar det ikke for os saaledes at lukke Evighedsfornemmelsen ude - ja, var det kun ved Lejligheder som den nys beskrevne, at denne isnende Alt- og Intetheds-Fornemmelse kom frem, naar vi saaledes ligesom uforvarende bliver overraskede af det evige, der ser ned paa os fra Stjernehimmelen, saa kunde vi jo vel passe paa at undgaa dette sære, alvorlige Blik; men det evige er os nær paa saa mange andre Maader, minder os uafladelig. Vi flyder jo i Virkeligheden ude paa Evighedens Hav, flyder derude paa den tynde, drivende Isflage, der kaldes Timelighedem. Som snart slaar en Revne hist og en anden her, hvor vi ser vore Venner synke ned i Dybet og blive borte, uden at vi kan hjælpe. - Og efterhaanden som vi leger, trænger Evighedsfølelsen saaledes ind i vort Sind, gennemtrænger saaledes Marv og Ben, saa vi ikke længer er i Stand til at vise den bort fra os, naar vi helst vilde være den kvit, lukke den ude fra vor Sjæl. - Ikke just saaledes, at vi efterhaanden mere og mere kom til at gaa og tænke paa Evighedens Rige, Evigheden efter Død og Grav - det er i alt Fald ingenlunde alle Mennesker, der føler det paa den Maade - nej, men saaledes, at Evighedsfornemmelsen lammer, dræber det timelige for os, blæser Marven ud af Knoglerne paa det....
Fra (?henvisning følger - )


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Hadding og muren - [top]
01.51/ 741 fortælling dødens overvindelse

Indhold:
Fortælling om kvinden der fører Hading gennem de dødes rige. N.F.S.Grundtvigs tekst.

På www: Hanegal - fra Grundtvig-byen; ; ; ;

¤

Mål at rejse spørgsmålet om dødens overvindelse som blot uendelig fortsættelse (de evigt kæmpende krigere) og give billedligt tilknytningspunkt for forestillingen om på engang det definitive - muren, ingen kommer over, og så alligevel overskridelsen af det definitive.

Hvordan:
Grundtvigs tekst kan kun bruges som grundlag for fri genfortælling. På nettet fra Grundtvig-byen findes en meget kort genfortælling ved B. Krab-Johansen, som også minder om hanegalets betydning i Grundstvigs digtning - i "Paaskeblomst, hvad vil du her" fx.

Referencer:(s:38 - i :Danmarks Krønike af Saxe Runemester Grundtvig, N.F.S.

Bibel


Tekst:
Imidlertid, da nu Kong Hadding var her til Gjæst [hos kong Håkon], skal ham være mødt en underlig ting; thi, som Folk en aftenstund sad over Borde, saae man en Kvinde stikke Hovedet op af Gulvet, henne ved Arnen og vise ved Barmen en urtekost frem, som om hun ville spørge, hvor i al Verden de vel mente, der var saa deilig grønt om Vinter-Dage? Da nu Kongen ogsaa virkelig fik Lyst til at gjæste det Land, tog Kvinden ham under sin Kaabe og sank i Jorden den Vei, hun kom. Det skulde da uden Tvivl betyde, at han, med Norners og Guders Minde, skulde gøre den reise i levende Live som stod for ham efter Døden, thi først maatte de arbejdes sig giennem en tyk og lummer Taage, og kom saa på en meget betraadt og forslidt Fodsti, som førte hen til en Hob stadselig klædte Kongebørn, men ikke før de kom dem forbi, naaede de hen hvor Solen skinnede, og det slags Urter groede, som Kvinden havde haft at føre. Videre gik de og kom til en Aa med sorteblaa Vande, hvor Strømmen gik strid og henrullede med sig allehaande Vaaben i en rivende Fart. Over den Strøm var imidlertid lagt en Bro, og den gik over hen til et Sted, hvor de saae to krigshære staa, som prøvede Styrke. Hvordan, sagde Hadding, hænger dog den Ting sammen? Aa, sagde Kvinden, det er de Kjæmper, som faldt i Slag, og vise nu daglig, saae i en Lignelse, hvordan det gik til, i det de, som til et Skuespil, opføre igjen deres forrige Bedrifter. Videre gik de, og saae da en Mur, ikke nem, at komme nær, end sige komme over, og omsonst var al den Umage, som Kvinden gjorde sig med baade at springe derover og at gjøre sig lille og smutte igjennem. Hun maatte da nøjes med at vride Hovedet om paa en Hane, hun just havde hos sig, og kaste det over Muren, og flux hørtes Hanegal fra den anden Side, til Vidnesbyrd om, at Fuglen var kommet til Live paa ny! Da Hadding kom tilbage fra denne underlige Nedfart, begav han sig på hjemrejsen...
s 38 DAnmarks Krønike af Saxe Runemester fordansket ved N.F.S. grundtvig. Fjerde udg. 1886. (København).


Baggrundsstof:
Helle Stangerups gengivelse (Saxo Danmarkskrøniken 1, 1999) er mere moderne, men bidrager ikke med noget særligt mht. tolkning.
Også genfortalt af Niels Saxtorph:Nordiske Gude- og Heltesagn, 1992, s. 119.
Noter: Muren som symbol: Pink Floyd: Break the Wall: "Is anybody out there?"


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Tunnel mod lys (Beyond Death) - [top]
01.50/ 393 billed-iagttagelse dødens overvindelse

Indhold:
Billede: Hieronymus Bosch. Opstigningen til Paradis (udsnit af selve tunnelen). - og en bøn (der måske i 70'er stil gør sig vel hurtigt færdig med døden (2004))

Mål Ved et arketypisk billede at få sat gang i overvejelser over, hvad der sker, når vi dør.

Hvordan:
Begynd med at spørge om hvordan man umiddelbart oplever billedet. (Bevægelse fra møkre mod lys) Hvilke skikkelser er det man ser? Hvad vil Bosch udtrykke? - Man kan fortælle om nærdødsoplevelser - og diskutere hvad disse kan være udtryk for. Eventuelt kan man inddrage "Se nu stiger solen" - døden som det natmørke hav, med lysvæld bagved lysvæld, svarer til erfaringen - Måske synges salmen først - for ikke at binde den forstærkt til billedet. Sammen med elementet Hvad sker der når vi dør er der et billed af vejtunnel.

Tekst:
Bøn:
Gud, du er lys. Lad os altid have håb. Lad os turde se fremad. Giv os fantasi, som kan forme lyset til stærke billeder - sådan at vi kan leve netop nu.
[Billede: Tunnel mod lys]
[DDS 700]


Baggrundsstof:
Man kan ikke føre bevis for liv efter døden op på den slags oplevelser, oplevelserne kan vel forklares neurologisk - nogle vil helt afskære sig muligheden for at tro at der er tale om en hinsides-erfaring, og mene at findes det evige, er det af så anderledes beskaffenhed at det slet ikke er tilgængeligt for selv grænseerfaringer; men at mennesker, som har haft oplevelserne, altid har følt stor fred efter dem, kan ikke diskuteres. Og således - uanset hvad der betinger oplevelserne - har de altid være gode billedafsæt til at forstå den fortrøstningfuldhed, hvormed NT taler om døden.
- Nær-død oplevelser (se fx. Den tredje tilstand. Lars Bo Bøjesen, s. 23ff).


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Pianomand (Kim Larsen) - [top]
01.50/ 293 sang, høre død

Indhold:
sangen Pianomand

Mål formulering af spørgsmål til det "hinsides" - og oplevelse af det defintive ved døden (lige så meget i stemning som i ordene)

Hvordan:
lytte - næppe så meget snak

Referencer:(s:1 - i :Kielgasten (LP) Larsen, Kim (1989)


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Jeg tror på menneskeheden og een Gud - [top]
01.50/1155 samtale bekendelse

Indhold:
Trosbekendelse af Ebbe Reich Kløvedal fra 1982 (Religionernes rennaissance. Hug nr. 35. Nok mest til voksenbrug.

Mål

Hvordan:

Tekst:
Jeg kan mærke, at »min« bevidsthed er større end mig selv og det, jeg ved, sanser og analyserer mig til.
Derfor tror jeg.
Jeg ved, jeg skal dø. Men jeg tror på det evige liv overalt, hvor tvivlen tillader det.
Principielt tror jeg derfor på en evig, levende bevidsthed og dens omsorg for alt liv, herunder ikke mindst menneskelivet. Jeg tror på menneskeheden og på een Gud, fordi det er det absolutte minimum at tro på, hvis man skal være troværdig. For sig selv.
Derfor tror jeg endelig på Jesus, som siger, at det er nok. Gud har een gang for alle tilgivet os vores fejl, mangler og synder. Vi har allesammen del i det evige liv, hvis vi tror, hvad vi vil. Det evige liv kan ingen af os slå plat på.
Resten kan vi diskutere.
For øvrigt mener jeg, at den danske folkekirke ikke bør ødelægges foreløbig.
Halleluja, Amen, Hokus Pokus, Hare-Om og sjalumalajkum!


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Hvem ringer klokkerne for - [top]
01.50/1135 henvisning døden

Indhold:
Henvisning til John Donnes digt med ordene "intet menneske er en ø"..

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Den døde mand - [top]
01.50/ 562 fortælling (henv) religionens nødvendighed

Indhold:
Drenges oplevelse af Tollundmanden og den mulige historie bag. Offeret, forholdet til døden.

Mål Rejse spørgsmålet om religionens nødvendighed

Referencer:(s:11 -20 i :Fortællinger om liv og tro Tjalve, Lars (1990)


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Kærlighed og frygt - [top]
01.40/ 953 samtale, tema dom

Indhold:
Inspirations- og læseark til samtale - om ordet "Frygt er ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud."

Mål

Hvordan:
Man kan begynde med en samtale om, hvad ordene umiddelbart kan betyde.
Eksempler fra et hold: En sagde, at det lød meget smukt, men hun kunne egentlig ikke forstå det. En anden, at man jo da netop i kærligheden kunne frygte - nemlig at miste den, man elskede. En tredje sagde, udsprunget af samtalen, som en nok løs, men ikke så skæv en association endda: "Jeg kunne egentlig godt tænke mig at min sjæl kunne være i en anden, uden at den blev der. Jeg kunne godt tænke mig at være i et menneske, som har kræft. For at prøve det." Det er ikke så skævt endda. Kærlighed mellem mennesker har momentet af ønsket om at være (i) den (hin) anden i længselen efter at overvinde menneskets eksistentielle ensomhed. Et par af bemærkningerne har fået nedslag på det eksisterende læseark.
Dernæst læser eleverne ordene i deres sammenhæng i Johannes 1. brev. Her viser det sig at frygt handler om frygt for dom. Man kan så tale om at der godt kan være en sammenhæng mellem den religiøs frygt for dom - og så den alment menneskelige frygt for at gå til grunde.
Der er i Elementer til kristendomsundervisning en del elementer, som handler om dom. Dels det individuelle skyldsspørgsmål i domsperspektiv: Den gældbundne tjener og de dermed forbundne elementer, - dels dom i mere bred eksistentiel forstand: angsten for tilintetgørelsen og intetheden.
En afsøgning af nettet på begrebet "angst" gav materialet til læsearket her. Eleverne kan undersøge betydninger af angst/frygt ved selv at gå på nettet. (Det lader sig ikke for alvor gøre at skelne mellem frygt og angst - selv om det er blevet foreslået at frygt bruges om den følelse, som vedrører noget konkret, men angst bruges om mere eksistentielle forhold. Det dur oplagt ikke her i forbindelse med 1. Johannes 4, men det holder heller ikke i dagligsproget).
Man kan enten selv opbygge et arbejdsark af noget af det, eleverne har fundet - det er det sjoveste - eller man kan diskutere deres fund i forhold til det foreliggende arbejdsark.
Man udfra arket diskutere om kærlighed overvinder frygt - hvilken kærlighed gør det?
Teksterne på arket
I Emil Aarestrups digt om kærligheden er dødsfrygten tilstede midt i kærligheden, intensiverer muligvis kærlighedsoplevelsen. (Benny Andersens "Mørkets sang" kan også bruges: "kloder kan flækkes som ærter.. vis mig dit ansigt før alt er forbi, så er vi begge tilstede"). (Se Tænd dine stjerner) Her er angsten næsten væk i den aktuelle kærligheds intensitet.
Citatet fra Jacob Holdts "Angst æder sjæle op" er en måde at se forholdet mellem frygt og kærlighed og medmenneske, som kan sætte sammenhængen mellem Guds kærlighed og menneskers kærlighed til hinanden, som i Johannesbrevscitatet er en given ting, i relief. Citatet giver mulighed for at tale om hvad næstekærlighed udspringer af - af den blotte fordring: "du skal", eller er der en egenfordel i næstekærligheden - eller er der en tredje mulighed: den spontane, umiddelbare kærlighed er det mennesket er skabt med, og som folder sig ud, når mennesket ikke er ødelagt. Af frygt for eksempel
Jakob Knudsen-citatet understreger rimeligheden i at føle eksistentiel angst - uendeligheden er så stor!
Billedet med den gennembrudte himmelskal er sat der med samme grund. Vores verdesnbilleder rystes undertiden - det giver grund til angst.

| 1 Joh. 4, 16-21 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Godt og ondt - hvorfra? - [top]
01.30/ 541 samtale, tema godt og ondt

Indhold:
Samtale om hvorfra konfirmanderne mener det onde kommer og hvorfor det er der. I tekst eksempler på svar.

Mål

Hvordan:
Elevernes svar skrives evt. på tavle. Forbindes med 1. Mos. 3.

| 1 Mos. 3, 1-19 Teksten


Tekst:
1998 ti8:
- Det handler om at mennesket vil have magt.
- Man vil have penge, for at kunne alt
ti4: verden ville være kedelig hvis ikke der fandtes ondt
- der er ondt fordi vi har forskellige meninger
- Gud har skabt en spænding i verden
- Hvis ikke der er had, går alt i stå, det er for at det hele skal fungere
- det onde bliver bygget op, først er der lidt ondt, så svares der med lidt mere..
to8:
- Ellers ville der ikke være noget godt, vi kunne ikke kende forskel
- det onde er en form for prøvelse
- det onde er jo godt for dem der gør det
- det er et spørgsmål om penge, for så får man magt


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Navnløs rædsel - [top]
01.10/1163 fortælling tilintetgørelsens mulig

Indhold:
Autentisk fortælling om angst for at drukne.

Indgår i dåbsfeatureark "Gennem Vand". (Se nedenfor).

Mål

| Sl. 103, 14-16 Teksten


Tekst:
Peter fortæller: Jeg holder næsten hver sommer ferie hos min moster, som bor i Himmerland. Der er langt til stranden, så vi - mine fætre og jeg - bader i en sø midt inde i landet. Den hedder Navnsø. Min moster siger, at det har man kaldt den, fordi man ikke har kunnet finde et andet navn til den lille sø. Bundforholdene er lumske. Og for to år siden kun- ne jeg ikke svømme. Vi badede der alligevel. En dag forsvandt den faste sandbund under mig i bund- løst mudder. Vandet lukkede sammen over mit hoved. Jeg var alene. Hvordan jeg fi k basket mig op, aner jeg ikke. Men siden, også selv om vi fortsatte med at bade i søen, er søens navn - eller næsten manglende navn - gået ind i en uopløselig forbindelse med erfaringen "navnløs rædsel". Fornemmelsen af at drukne, og blive til intet, havde jeg ikke anden betegnelse for. Det var at miste sit sted på jorden, sin identitet og blive navnløs.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Lad mennesket da betragte hele Naturen.. - [top]
01.10/ 576 tekst - samtalegrundlag skabelse

Indhold:
Pascal-citat. Eventuelt bruges afsnittet fra "Hele den verden, vi ser, er kun som en sylespids".

Mål Se skabelsens vælde

Bibel


Tekst:
Lad Mennesket da betragte hele Naturen i dens fulde og høje Majestæt. Lad ham vende sit Blik bort fra de lave Genstande, hvoraf han er omgivet. Lad ham se op mod dette straalende Lys, der er sat som en evig Lampe for at oplyse Universet, lad Jorden i Forhold til den vældige Bane, som dette Himmellegeme beskriver, blive som et Punkt, og lad saa Mennesket falde i Forundring over, at selve denne vældige Bane kun er som en lille Prik ved Siden af den, der omspændes af de Stjerner, der drejer rundt i Firmamentet. Og lad os ikke standse der, hvor Synet slipper, men lad Forestillingskraften føre os videre. Den vil før blive træt af at arbejde, end Naturen af at tilføre den Materiale.
Hele den Verden, vi ser, er kun som en fin Sylespids indenfor Naturens umaadelige Verden. Ingen Tanke kan give os noget tilnærmelsesvis. Hvor meget vi end vil spænde vore Begreber udover alle tænkelige Rum, føder vi dog kun Atomer i Sammenligning med, hvad Virkeligheden er. Det er en uendelig Kugle, hvis Midtpunkt er allevegne, og hvis Omkreds ikke er nogetsteds. Det er kort sagt et af de føleligste Udtryk for Guds Almagt, at vor Indbildningskraft svimler ved Tanken herpaa.
Naar Mennesket saa vender tilbage til sig selv, bør han tænke over, hvad han selv er i Sammenligning med alt det eksisterende. Han vil maaske nu føle sig som en vildfarende i denne Afkrog indenfor Naturen, men han ejer nu fra det lille Fængsel, hvor han sidder - jeg mener hermed Universet - Betingelser for at dømme rigtigt om Jorden, dens Riger, dens Byer - og om sig selv. Hvad er vel et Menneske i Rummets Uendelighed?


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Tegn et billede af Gud - [top]
01.07/ 380 praksis, tegne gudsforestillinger

Indhold:
Eleverne tegner billede af Gud

Mål at få dem til at arbejde med deres egne forestillinger om Gud - måske opleve frustrationen: "Det kan man ikke"; at lede ind på tankegangen at vi gør os billeder, for at forstå - også af Gud. At der kan være forskellige og mere
eller mindre "gode" billeder.

Hvordan:
Eleverne får hvidt a-4 ark. Pas på med at give altfor mange indrømmelser til umuligheden af at tegne Gud. En hjælp kan det være at sige generelt at de skal tegne "en forestilling om Gud". Tager ca. 20 minutter.
Kan udbygges med billedforbudet (2. Mos. 20,4f). Lejlighedsvis ved konfirmander at det findes, evt. i islam. Hvis eleverne har adgang til opslag i Gads Danske Bibelleksikon, kan de finde billedforbudet (første skrifthenvisning) - og læse om jødedommens og urkristendommens selvfølgelige overtagelse af billedforbudet (artiklens sidste afsnit) - smlgn evt. spørgsmålet om skattens mønt, billedet på mønten etc. Uddybningsmulighed: Hebr. 1,1-3. Med afsæt i dette kan man sige at det er Jesusskikkelsen, der åbner mulighed for at billedforbudet forsvinder i kristendommen.

| 2 Mos. 20, 4-f Teksten | Hebr. 1, 1-3 Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Det vigtigste - [top]
01.05/ 70 individuel opgave tro

Indhold:
Opgave: vælg og prioriter de 12 vigtigste "ting" i livet - ud af 18 påstande om vigtighed. "Det vigtigste er at være sund og rask.." osv. Se tekst.

Mål Skal rejse spørgsmålet: siger det, vi vælger som vigtigst, noget om hvad vi tror på.

Hvordan:
NB: Fordeler sig på to forløb.
Udføres på individuelt arbejdsark - eleverne vælger og prioriterer (tydeliggør at der skal prioriteres).
Allerede umiddelbart efter at eleverne har udført opgaven, kan man lave en nærmere kategorisering af udsagnene: Det basale. Det trygheds-søgende. Det som søger dybde, intensitet. Det som søger succes. Det som søger kontrol. Det "ikke-for-tyngende". Det etisk/ansvarlige.
Da man skal have forarbejdet stoffet, må en evaluering af stoffet tages op en senere time. Se Det vigtigste - bearbejdning nedenfor.

Tekst:
[ til individuelle ark ]

Det vigtigste

Giv nedenstående 18 sætninger point efter følgende regler:
Giv tre points til 3 ting, du mener er vigtigst
Giv to points til 3 ting, du mener er næstvigtigst
Giv et et point til 3 ting, du mener er tredjevigtigst
- sæt en cirkel om pointtallet.
(På den måde er der 9 ting, som ikke afmærkes)

Det vigtigste er


a) at være sund og rask, leve længe..................3 2 1
b) at tjene mange penge..............................3 2 1
c) at få en god uddannelse...........................3 2 1
d) at have et meningsfuldt arbejde...................3 2 1
e) at have en ren luft, rent hav, ren natur..........3 2 1
f) en gang i mellem at opleve øjeblikke
af lykke, som fylder mere end alt andet........3 2 1
g) at klare sig i konkurrencen med andre.............3 2 1
h) se smart ud.......................................3 2 1
i) at bestemme alting i sit liv......................3 2 1
j) at se og opleve så meget som muligt mens
man lever......................................3 2 1
k) at være tilfreds med sig selv.....................3 2 1
l) at arbejde for retfærdighed i samfund og verden...3 2 1
m) at have et stabilt familieliv.....................3 2 1
n) ikke være til besvær for andre....................3 2 1
o) hele tiden at have god underholdning i fritiden...3 2 1
p) at have mest mulig fritid.........................3 2 1
q) at få børn....................................... 3 2 1
r) at kæmpe for en sag, der betyder mere
for mig end mit liv............................3 2 1

Du har altså tre af hvert pointtal - sæt cirkel om tre 3-taller, tre 2-taller, tre 1-taller.


Ovenstående findes som primitivt udarbejdet færdigt arbejdsark


Baggrundsstof:
Idé bl. andre Hans Anker Jørgensen - (Konfirmandernes Top-Tyve).


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




.til syvende og sidst måtte et eller andet engang være opstået.. - [top]
01.05/ 6 læsning - tekstcitat mening

Indhold:
læsning af dele af indledningkapitel af Sofies Verden

Mål At rydde banen for de religionsfilosofiske grundspørgsmål

Hvordan:
.. teksten læses op. Selv et stort, let uroligt hold (7. klasse) lader sig fange. Teksten bør nok forkortes let. Tid: ca. 10 min.
Man kan arbejde med hvordan mennesket har tænkt over disse spørgsmål - Således bogen Sofies Verden (som handler om filo-sofi kærlighed til tænkningen) -- eller med hvad de troet, følt, fortalt (evt. set/ dannet sig billede af), det er religionens projekt, derfor også noget af det som kristendomsundervisning/konfirmandforberedelse handler om. (Sagen diskuteres i Sofies Verden selv, se Baggrundsstof nedenfor).

Referencer:(s:11 -15 i :Sofies verden Gaarder (1991)


Baggrundsstof:
Forholdet mellem filosofi og myte behandles i Sofies Verden s. 31 og 35 (bl.a.). Gaardner giver uden diskussion tanken primatet i virkelighedserkendelsen.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Gud er inden i os - [top]
01.05/1156 tekst bekendelse

Indhold:
John Lennons trobekendelse: "Gud er noget inden i os alle". Nedenfor også link til "God is a Concept with which we measure our pain . I don't believe in Zimmerman, .Beatles . I believe in me.."

På www: John Lennons trosbekendelse "I believe in me"; ; ; ;

¤

Mål

Tekst:
I believe in God, but not as one thing, not as an old man in the sky. I believe that what people call God is something in all of us. I believe that what Jesus and Mohammed and Buddha and all the rest said was right. It's just that the translations have gone wrong. John Lennon


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Det vigtigste - arbejdsark - [top]
01.05/ 892 arbejdsark - redigeret tro

Indhold:
Meget primitivt færdigt arbejdsark
til ovenstående (hvor der findes brødtekst til egen redaktion)

Mål


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Det vigtigste 2 (bearbejdning) - [top]
01.05/ 71 samtale, bearbejdning tro

Indhold:
samtale

Mål Skal rejse spørgsmålet: siger det, vi vælger som vigtigst, noget om hvad vi tror på.

Hvordan:
Se Det vigtigste 1
Evt. beregnes de enkelte punkters "score" i procent af det mulige. Vises på over-head, lavet i forvejen. Der spørges til yderpunkter. (Hvor mange havde givet maximum 3 eller ingenting til hvert punkt - skrives på over-head - viser noget om at udsvingene kan være store - og ikke bare gennemsnitslige). En forsigtig kategorisering: det trygge prioriteres af nogle, det spændende af andre, det sikre eller det etiske af andre. Der kan kombineres med Luthers forklaring til 1. trosbekendelse, Den store Katekismus: Det dit hjerte hænger ved, det du stoler på, det er egentlig din Gud. - Hebr. 11,1 (Luthers oversættelse): Tro er fast tillid til..(NB. 1992-oversættelsen fastholder denne oversættelse).

| Hebr. 11, 1- Teksten


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Gudsfremmedhed - [top]
01.02/ 484 læsning - tekstcitat tro

Indhold:
Citat af Ebbe Reich (Fra Frederik. En Folkebog om N.F.S.Grundtvig.

Mål

Hvordan:
Kan bruges i en tekst / meningscollage - eventuelt sammen med elevernes egne udsagn om "Hvad tror du på".

Referencer:(s:14 - i :Gennem vand - et hefte for unge der døbes Frandsen, Kristen Skriver

Tekst:
"Om det samfund, vi lever i, er fremmed for Gud, kan kun Gud vide. Men det kræver ikke stor iagttagelsesevne at se, at Gud er fremmed for samfundet. Det gør sig ingen idé om hvem Gud er. Det har alt for travlt med et eller andet, der ser ud til at gå ad helvede til."
Ebbe Reich Kløvedal 1972


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Guds drøm og min drøm - [top]
01.02/ 136 praksis, skrive håb og længsel

Indhold:
Guds drøm (skabelsens mening), bevaret af profeter, lagt i en kvindes skød - stilles overfor ens egen drøm.

Mål give fornemmelse for at håb, vision, drøm er et sted, hvor mennesket overskrider "denne verden" - uden at flygte ud af den

Hvordan:
Bed eleverne formulere skriftlig deres drøm om verden.
Meget parallel med Drømmen om byen (Flere ideer her).


Baggrundsstof:
Jørgen Demants juleprædiken Korshærsbladet 1990, s. 99.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Gud er ikke død - han kan bare ikke bare finde en parkeringsplads - [top]
01.02/ 132 meditation, graffiti mening

Indhold:
Grafitti-historie

Konstrueret billede her.

På www: Tegning - tysk - uden sidste led med parkeringspl.; ; ; ;

¤

Mål Bestemme undervisning i kristendom som et forsøg på at skabe "parkeringsplads" for Gud, i hvert fald for det at sætte ord på menneskers tanker og forestillinger om Gud. Traditionens og vores egne.

Hvordan:
"Gud er død" - Nietzsche. "Nietzsche er død" - Gud. "Gud er ikke død - han kan bare ikke finde en parkeringsplads". Fortalt som tre på hinanden følgende graffitiindskrifter på en væg: En dag stod den første på perronvæggen i New Yorks Undergrund. Næste dag havde anden skrevet nr. 2 - og tredje dag, med ny skrift, den tredje. Brug tavlen som perronvæg.

Kan bruges sammen med Den røde tråd. (Finde parkeringsplads, dvs. forståelseshorisont for Gud, er parallelt med at finde den røde tråd).
I konfirmandundervisningssammenhæng brugt til indledende forældreaften med konfirmander - før sommerferien. En enkelt konfirmand kunne da af sig selv huske sidste indsskrift - 3 måneder senere ved begyndelsen af den egentlige undervisning.
Elementet tror jeg er bedst mundtlig - så billedet ved temagruppens begyndelse er vist mest for sjov.


Baggrundsstof:
Ole Jensen, Frederiksborg højskole, er den mundtlige kilde til graffiti-historiens sidste led.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-




Hvorfor har vi tro og religion? - [top]
01.01/ 582 samtale tro

Indhold:
Samtale om spørgsmålene menneskets/verdens hvorfra, dets hvorfor (er der mening)- hvorfor lidelse, dets hvorhen (døden).

Mål

Hvordan:
Der kan være hold, som stiger af overfor den personlige vinkel i Hvad tror du på. Måske kan de bedre klare denne mere filosofiske tilgang. Man kan ikke altid regne med at de af sig selv kommer med det klassiske svar: for at forholde os til spørgsmålene hvorfra? hvorfor? hvorhen? Ofte er spørgsmålet: "hvorfra kommer det hele?" ikke et, der optager dem. Og ganske ofte heller ikke spørgsmålet om meningen og hvorfor lidelse og ondt i verden. Derimod næsten altid spørgsmålet "hvorhen?". Man må altså i samtalen supplere selv for at nå frem til en bredspektret forståelse.


Oversigt over temagrupperne -|- 2 Klik til kontakt... -|- Skift system: kirke -|- Elementer til Kateketik -|- Top af dokument -|-