- forside - temagrupper - titel - tema - type - bibel - info - skolesystem
Andre religioner (70)

| < Forrige gruppe | Næste gruppe = første gruppe

Festdage i forskellige religioner (Type: Basisstof)
Næstekærlighed i fem religioner (Type: læsning, tekst)
Samtalecafé om islam og kristendom (Type: oplevelse, fælles)
Klokker og muezziner (Type: samtale, arbejdsmappe)
Trosbekendelsen, den apostolske - "islamisk" renset (Type: samtale)
Åbenbaring - i kristendom og islam (Type: Baggrundsstof)
Koranen - skriftsyn (Type: Basisstof)
Offeret - i islam (Type: begreber, basale)
Underkastelse, hengivelse i islam (Type: begreber, basale)
Koranen - Salman Rushdie's syn (Type: citat)
Religionerne - spørgsmål til Religionshåndbogen m. fl (Type: ressourcested (didaktisk))


.

.


Festdage i forskellige religioner - [top]

70/1159 Basisstof fest

Indhold: Links til hhv. tysk (online) og dansk (pdf) oversigt over tidspunkter for fester i de forskellige religioner

På www: Helligdagskalender - pdf-fil (Københavns Kommune); Tysk kalender over festdage i religionerne -online ; ; ; ;

| 1 Mos. 1, 14- Teksten


Næstekærlighed i fem religioner - [top]

70/1152 læsning, tekst næstekærlighed

Indhold: Links (www) til artikler om de fem hovedreligioner - set udfra fordringen om "næstekærlighed" (Alle fra religion.dk). [Fortrinsvis voksenundervisning]

Krydshenvisninger: Det vigtigste i kristendommen; ; ; ; ; ;


Samtalecafé om islam og kristendom - [top]

70/1323 oplevelse, fælles religionsamtale

Indhold: Samtaler i grupper omkring (café)borde med 4-5 spørgsmål om islam og kristendom. Præst og iman og helst yngre "rollemodeller" - to - en kristen og muslimsk gymnasieelev eller studerende - går rundt og faciliterer samtalen ved bordene - og danner senere spørgepanel. Velegnet til blokdag, da forløbet kræver ca 2 timer.

På www: Grundkonceptet bag samtalecaféer; Billeder fra konfirmandsamtalecafé (Skærbæk) Folkekirke og Religionsmøde: Konfirmandprojekt; ; ; ;

Mål: Gennem mødet med den anden store religion at få skærpet sansen for det særlige ved egen tro og få belyst eventuelle fordomme.

Hvordan:
Samtalecaféen har været afprøvet i Skærbæk på en blokdag i samarbejde med provst Thala Juul Holm. Det var med en vis spænding at afprøve om konceptet så anvendeligt på gymnasier og på efterskole også kunne bruges med et hold konfirmander på 7. klassetrin. [Se de relevante link] Det gik virkelig godt. Holdet var på ca 50 konfirmander. For metoden - gruppesamtaler først dernæst panelsamtale - se link til Religionssamtale.dk. Spørgsmål til menukort på bordene kan rekvireres gratis her: Klik her. - kommer senere som tekst her.

Krydshenvisninger: Blokdage - hvordan?; ; ; ; ; ;


Klokker og muezziner - [top]

70/1036 samtale, arbejdsmappe fællesskab

Indhold: Hvad synger klokkerne om og hvad råber muezzinerne om?

På www: Et fantastisk billede af muezzin med antenner ok; ; ; ; ;

Mål: Formålet med tematiseringen af de to store åbenbaringsreligoners "kalde-funktioner" ud i verden er
igennem et arbejde med deres indhold og den tolkning, som klokkeringningen kan tillægges, at få nogle synsvinkler på det særlige ved hver af religionerne: det, der eventuelt skiller og det, der er fælles. Det, der er fælles, er troen på en transcendent magt, personagtig, i den forstand at mennesket kan henvende sig til Gud og at magten henvender sig til - åbenbarer sig for - mennesket. Forskellen ligger blandt andet i hvordan Gud åbenbarer sig. Derudover kan citatet om tårne og minareter som tegn på menneskets gudsforhold give anledning til samtale om, hvorfor mennesket overhovedet har religion.

Hvordan:
Man kan begynde med at tale om funktionen: klokker og muezziner kalder til bøn og gudstjeneste. Sådan må man også opfatte morgen- og aftenringningen - en påmindelse om bøn.
Man kan fortælle, hvad det er muezzinen råber ud over byen (se tekst). Der næst spørge om klokkerne udråber noget. (Her kan man fortælle at de de ni bedeslag kan opfattes som 3 x 3 som symbol på treenigheden - hvilket dog ikke er i modsætning til at tro og bekende at Gud er én).
Man kan man fortælle at mange klokker har klokkevers eller anden inskription. Og at forestillingen bag sådanne inskriptioner er at klokkerne synger ordene ud i verden.
Det kan blive til en opgave: er der inskriptioner på klokkerne i din kirke - eller i nogle af de nærmeste? (Elever er i dag vant til selv at kontakte præster og kirkekontorer for at skaffe sig viden). Hvilke inskriptioner? - ordene skrives ned. Er det ord fra bibelen eller andre? Hvis det er andre, hvorfor er de valgt? Og hvad har dem, som har valgt ordene ønsket skulle siges med dem?
Det kan laves til en internet-opgave: Søg klokkevers/inskriptioner - svar på ovenstående spørgsmål. (Sæt grænse på antallet - 3 fx. - søgeinstrukser: "klokkevers" giver få hits, men i hvert fald én relevant, oversigtsagtig artikel med eksempler) - "klokke + inskription" giver mange.
Der er en række arbejdsark: Læseark, opgaveark, baggrundsstof og undervisningsvejledning , som kan danne udgangspunkt for arbejdet med sagen.
Se også Tårne og minareter og Intet menneske er en ø /Hvem ringer klokkerne for.

Krydshenvisninger: Intet menneske er en ø; ; ; ; ; ;

Tekst:
Muezzinen udråber "adhan" - kald til bøn:

Gud er stor, Gud er stor,
Jeg bekender at der er ingen anden Gud end Gud
Jeg bekender at Muhammed er Guds profet
Kom til bøn, Kom til bøn
Kom til
Gud er stor, Gud er stor
der er ingen anden Gud end Gud

Engelsk:
God is Greatest, God is Greatest,
God is Greatest, God is Greatest,
I assert that there's no god But God
I assert that there's no god But God
I assert that Mohammed is God's messenger
I assert that Mohammed is God's messenger
I assert that Ali is God's Waliy
I assert that Ali is God's Waliy
Come to the prayer
Come to the prayer
Come to the success
Come to the success
God is Greatest, God is Greatest
There's no god but God


Baggrundsstof:
Billede af muezzin (link) med fuld antenne-symbolik af Jean-Leon Gérme (1824-1904). Fransk maler og billedhugger. Elev af Paul Delaroche.


Trosbekendelsen, den apostolske - "islamisk" renset - [top]

70/ 662 samtale islam

Indhold: Jes Asmussens gengivelse af den apostolske trosbekendelse - renset for det, som en muslim ikke tror

Krydshenvisninger: Trosbekendelsen, den apostolske; Bekendelse; ; ; ; ;

Tekst:
En islamisk "revision" af den apostolske trosbekendelse:
"Jeg tror på Gud, den almægtige, himlens og jordens skaber, og på Jesus Kristus, som er undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria, opfaret til himmels, hvorfra han igen skal komme. Jeg tror på Helligånden, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv." (Asmussen: Abraham, Jesus Muhammed, s. 79)


Åbenbaring - i kristendom og islam - [top]

70/1099 Baggrundsstof åbenbaring

Indhold: Link til artikel: "Menneske og Åbenbaring ifølge kristendom og Islam".

På www: Islamstudier.dk - Safet Bektovic; ; ; ; ;


Koranen - skriftsyn - [top]

70/1169 Basisstof skriftssyn

Indhold: Henvisning til koranen

Krydshenvisninger: Koranen - Salman Rushdie's syn; Bibelsyn - baggrundsstof på nettet; ; ; ; ;

| Sura 2, 2-7 Teksten


Offeret - i islam - [top]

70/1190 begreber, basale offer

Indhold: Om offeret i islam - tekst og links

På www: Islam.dk; Islamstudie.dk ; ; ; ;

| 1 Mos. 22, 1-19 Teksten


Tekst:
Når pilgrimmene ofrer et dyr under pilgrimsfærden er det i erindring om det offer, Abraham og Ismail var villige til at yde, må Allahs fred og velsignelser være med dem begge. Profeten Muhammad vedligeholdt disse gamle ritualer og bragte dem ind i muslimernes traditioner. Abdul Wahid Petersen.WWW.
Ofring og Guds indgriben Når det gælder de historiske begivenheder i relation til Jesu skæbne, er der afgørende uenighed mellem kristne og muslimer. Men der er parallelle tanker om ofring, Guds indgriben og overvindelse af det onde. Både den kristne påske og den muslimske offerfest (Eid al-Adh), som fejres i tilknytning til pilgrimsrejsen til Mekka, handler om ofring af en søn og om Guds indgriben.
I påsken fejrer kristne, at Gud ofrer sin søn, Jesus for menneskers skyld, og at Gud griber ind og lader Jesus opstå fra de døde - som tegn på Guds altopofrende og betingelsesløse kærlighed og tilgivelse. Muslimernes offerfest handler om Abrahams villighed til at ofre sin søn, Ismael (og ikke broderen, Isak som i den gammeltestamentlige beretning). Ifølge Koranen greb Gud ind og sendte en vædder, som Abraham ofrede i stedet for sin søn.
Begge højtider forbinder ofring med overvindelse af det onde. Da Gud prøvede Abraham ved at befale ham at ofre det kæreste han ejede, fortælles det i muslimsk tradition, forsøgte Satan at få Abraham til at være ulydig overfor Gud. Men Abraham jog fristeren bort med stenkast. Hans tro på Gud var så stærk, at han fornægtede det onde. Derfor kaster de muslimske pilgrimme sten mod tre søjler i Mina (udenfor Mekka) som tegn på at de forkaster det onde, bekæmper fristelsen i lydighed mod Gud.
Lissie Rasmussen.


Underkastelse, hengivelse i islam - [top]

70/1192 begreber, basale tro

Indhold: Beskrivelse af det holistiske i grundfænomenet underkastelse / hengivelse - pointe: hengivelse til Gud er "at være jorden tro".

På www: Islam.dk - om tilbedelse; ; ; ; ;

Tekst:
Profeten (Gfvmh) fortalte os om troen, som er grundlaget for tilbedelse, at den er "sammensat af godt og vel 60 grene; af hvilke den højeste er troen på Allahs Enhed, det vil sige, at der ingen Gud er undtagen Allah; og den laveste form for tilbedelse er at fjerne forhindringer og snavs fra folks vej."
Anstændigt arbejde anses for en slags tilbedelse. Profeten (Gfvmh) sagde: "Den der ved aftenstide er træt af dagens arbejde, vil få sine synder tilgivet af Gud." At søge viden er en af de største former for tilbedelse. Profeten (Gfvmh) fortalte sine venner, at "det at søge viden er en (religiøs) pligt for enhver muslim." I en anden udtalelse sagde han: "Det at søge viden i en time er bedre end at bede i 70 år." Selskabelig høflighed og samarbejde er en del af tilbedelsen, når det gøres for Allahs skyld, som Profeten fortalte os: "At modtage dine venner med et smil er en form for velgørenhed, at hjælpe en person med at læsse hans arbejdsdyr er en velgørende gerning og at fylde din nabos spand med vand er en velgørenhed."


Koranen - Salman Rushdie's syn - [top]

70/1118 citat åbenbaring

Indhold: Citat

Mål: Give en skæv vinkel på spørgsmålet om bibelsyn!

Krydshenvisninger: Bibel og åbenbaring; ; ; ; ; ;

Tekst:
" - Det er på høje tid, og det ville være en begyndelse, hvis muslimer kunne studere deres religions åbenbaring som en begivenhed i historien og ikke overnaturligt hævet over den. Det burde være et anliggende, der intenst interesserede alle muslimer, at islam er den eneste religion, hvis oprindelse er historisk beskrevet og derfor ikke funderet i legender, men fakta, pointerer den 58-årige Rushdie.
- Hvis Koranen blev betragtet som et historisk dokument, ville det være legitimt at genfortolke den, så den passede til de efterfølgende tiders skiftende forhold, skriver han."
Citeret efter Kristeligt Dagblad august 2005.


Religionerne - spørgsmål til Religionshåndbogen m. fl - [top]

70/1189 ressourcested (didaktisk) didaktik

Indhold: Gymnasie-niveau, voksenundervisning - omfattende spørgsmåls indgange til forskellig eksisterende litteratur

På www: Krogsholms Religionsside; ; ; ; ;

Mål: Referencested til inspiration


Final footer