- forside - temagrupper - titel - tema - type - bibel - info - skolesystem
Oktober -november (42)

Fra Allehelgen. Kirkeårets afslutning. (Overvejende domsperspektiver). "Vuerne" er samlede oversigter over perioden. Følger med opdateringerne efterhånden som de bliver færdige. | < Forrige gruppe | Næste gruppe > |

Kirkeåret lige nu - 2. tekstrække. 18.-22. s.e.tr. (Type: Oversigt)
Redaktionelt - September 2010 (Type: Orientering)
Redaktionelt - Oktober-november 2010 (Type: )
Adjevitch (Den gamle skomager) (Type: fortælling)
Ernst og lyset (Type: video)
Verdensdommen (Type: læsning, NT: lignelse)
Frelst af en pizza (Type: oplevelse, tegneserie)
Allehelgen - halloween (Type: Event med forberedelse)
Kirkeårets afslutning - domsteksterne (Type: henvisning)
Dommerne (Type: billed-iagttagelse)


.

.


Kirkeåret lige nu - 2. tekstrække. 18.-22. s.e.tr. - [top]

42.00/1214 Oversigt kirkeår

Indhold: Kirkeårets tekster til aktuelle periode i undervisningsperspektiv. Kan selvfølgelig også tjene til prædikeninspiration. Link til oversigten under "Hvordan"

Hvordan:

Se her.


Adjevitch (Den gamle skomager) - [top]

42.10/ 512 fortælling kærlighed til næsten

Indhold: Fortælling af Leo Tolstoj. . Klik her for at læse fortællingen.

Hvordan:
Kan bruges sammen med Verdensdommen

Krydshenvisninger: Verdensdommen; ; ; ; ; ;

| Mt. 25, 31-46 Teksten


Ernst og lyset - [top]

42.10/ 540 video dom - genkomst, Kristi

Indhold: Kortfilm på video. 13 min.

Hvordan:
Med fordel vises den til sidst i kirkeåret - sammen med andre doms- og genkomstelementer.
Kan købes gennem Religionspædagogisk Center eller Statens Filmcentral.

Krydshenvisninger: Kristus som dommer; ; ; ; ; ;

Referencer:(s:1 i :Ernst og Lyset Statens Filmcentral Video


Verdensdommen - [top]

42.12/ 403 læsning, NT: lignelse dom

Indhold: Læsning af lignelsen om verdensdommen. Henvisninger.

Hvordan:
Eventuelt sammen med Leo Tolstojs Adjevitch Den gamle skomager. (Oversigt over Kristus som dommer).


Krydshenvisninger: Adjevitch (Den gamle skomager); Kristus som dommer; ; ; ; ;

| Mt. 25, 31-46 Teksten


Frelst af en pizza - [top]

42.13/ 123 oplevelse, tegneserie dom

Indhold: tre striber af Nuser fanget i sit hundehus under en istap

Mål: "vise" at anstrengelse frelser ikke fra dom, fordi ansvaret og dermed dommen paralyserer, nåden retter blikket frem og frelser

Referencer:(s:44 45 i :The Gospel According to the Peanuts Short, Robert (1966)


Allehelgen - halloween - [top]

42.41/ 930 Event med forberedelse helgener

Indhold: Om at være lys og bære lys - og om lys, der overvinder mørket/ holder det onde borte.

Samtale og fortælling om forskellige traditioner bag Allehelgen. Forslag til centrale salmer og tekster til brug/gennemgang.
Forslag til sammenkædning lysskikke Allehelgen med vandring med lanterner - egentlig sydtysk katolsk skik i forbindelse med fejring af Martin af Tours. Vandring med lanterner - forslag til sang/salme.
Featureark som grundlag for samtale: Hent arket.

På www: Bedst: Allehelgen (Historie-online); Dokumentation: Katolske Skt. Paul - lanternesangen For dem som holder af skelletter ol (Mexico); Tysk - vejledning i at lave lanterner; ; ;

Hvordan:
Man kan tage udgangspunkt for samtalen om Allehelgen i den her i landet vel ca. 10 år gamle "halloween"-fejring. Det er den, eleverne kender! Dennes amerikanske oprindelse og betydning - græskarret med lyset, som vel skal skræmme det onde væk. Eventuelt kan de særlige mellemamerikanske udgaver (Mexico, dødedans mm.) berøres. Se historie-onlines ret fyldestgørende beskrivelser.

I den europæiske tradition har allehelgensdag har ikke så meget været en folkefest, men en kirkefest, som har været domineret af at være mindedag for de døde. Allehelgensdag (1.november) er smeltet sammen med Allesjæles (2. november) og fejres nærmest følgende søndag. Oprindelig fejredes Allehelgendag de særlige vidner gennem kirkens historie. I 844 blev den helligdag, og den samlede en række forskellige helgendage i en, "alle martyrers dag". Det at fejre eller mindes dem, som havde vidnet om deres tro, er altså en vigtig del. (I den lutherske del af kirken blev den så helliget vidnet Martin Luther. Han afskaffede ikke helgenbegrebet i betydningen vidner og forbilleder. I det Confessio Augustana hedder det: "Ihukommelse af de hellige kan fremføres offentligt, for at vi skal efterligne deres tro og gode gerninger..", men afviser at de kan påkaldes og bedes til. Der er nogle præster, der lægt vægt på især at mindes reformationen denne dag).

I den almindelige bevidsthed er de to dage, erindringen om alle sjæle og de særlige vidner, helt smeltet sammen. Vægten ligger på erindringen om alle dem, der er gået forud, og særligt ens egne døde.

De danske traditonerne omkring kirkegård (lystænding på grave) og særlige gudstjenester allehelgenssøndag eventuelt med læsning af navnene på årets døde afspejler ønsket om at mindes de døde - at de var lysbærere - både i det private og det fælles liv; tanken om "helgener" som særlige vidner om lys og sandhed gennem hele historien kan man diskutere - alt efter egen mening. Jesu-ord om at være lys kan inddrages (tekst til Allehelgens søndag, 1. tekstrække).

Salmen Dejlig er jorden (slægt skal følge slægters gang) kan inddrages. Og naturligvis gælder det samme kernesalmen til allehelgens søndag: Den store hvide flok vi se. Her er yderligere mulighed for at udfolde baggrundsforståelsen for den gennem elementet Titelkobber til Geistreiches Gesangbuch. Halle 1704.

Det må være helt legitimt at at kombinere fortælling om Halloween og Allehelgen med Lanterne-bæring. Lad eventuelt et forældremøde med konfirmander begynde med en vandring med lanterner. Konfirmanderne skal have lært sangene udenad inden. Man vandrer med hver sin lanterne i en lang række ad en sti markeret med fakler - og synger, mens man går - rundt om kirken (bykirker uden kirkegård) - eller præstegårdshaven e.l. (Min fornemmelse er at man ikke bør vandre på kirkegården). Man kan eventuelt slutte i kirken med salme og tekstlæsning. Man kan så fortælle om "novemberskikkene" - halloween og Allehelgen og den netop erfarede lanternevandring. Hvis man spiser sammen til sidst - og det er altid godt - så vil det være et frygteligt stilbrud, hvis man nærmer sig de græsselige skræk- og gruopskrifter, som er blevet en del af den moderne halloween! Lanterne-bæring er en skik, som kommer fra Sydeuropa. Den er meget levende i Rudolf Steiner miljøer, og ses også rundt om i danske folkekirker. Mens man vandrer, kan man synge "Jordens mørke er ikke mørke, Gud, for dig". (Taizé-sangbogen). Den understreger Guds almagt og omsorg i det allermørkeste. (Og hvor noget mellemamerikansk uhygge/dødsrealisme har sneget sig ind i bevidstheden, kan det jo være helt på sin plads!) Men det at man vandrer med lanterner hver især betyder jo, at den enkelte er lysbærer - og har man med små børn at gøre, går det nok an at bruge de lidt barnlige "Her går jeg med min lanterne" eller "Lanterne, lanterne..". Det er vist nok Steiner-ting, men de har da fundet vej frem til i det mindste den katolske kirke - i Norge. Melodi og dansk tekst, se her. Vandringen kan meget fint afsluttes med "Altid frejdig når du går" - salmen får i den sammenhæng en usædvanlig tyngde. En del af sangstoffet kan lægges som afslutning i kirken - ligesom eventuel tekstlæsning og forklaring kan finde sted der.

Krydshenvisninger: Den store hvide flok vi se; Titelkobber til Geistreiches Gesangbuch. Halle 1704; Altid frejdig når du går; ; ; ;

| Mt. 5, 13-16 Teksten


Tekst:
Her går jeg med min lanterne.
Her går min lanterne med mig.
Deroppe lyser en stjerne.
Den lyser ned på vor vej.
Den hane gal.
Den kat den peb.
Ej, ej, ej.
La bomme, la bomme, la bom
La bomme, la bomme, la bom, bom, bom.

2. Sang:
Lanterne, lanterne
sol og måne og stjerne
skin nu højt mit lys
skin nu højt mit lys
skin nu højt min lille lanterne


Kirkeårets afslutning - domsteksterne - [top]

42.60/ 900 henvisning dom

Indhold: Henvisning til flere elementer som kan belyse domsperspektivet.

Vue over kirkeårets afslutning Tekstrække B 24. s. e tr - Sidste søndag i kirkeåret

Hvordan:
Foruden de under denne temagruppe anførte ideer er det oplagt at bruge f. eks. den historiske baggrund for "Du herre Krist, min frelser est" (DDS 46). Se Omkring Hans Christensen Sthens og Det forunderlige år 1588
Se også Livets kant - her brugt som indledingsstof
Jfr. også: Jesus som dommer.

Krydshenvisninger: Du Herre Krist, min frelser est; Det forunderlige år 1588; Livets kant; Den gældbundne tjener; ; ;


Dommerne - [top]

42.80/ 77 billed-iagttagelse dom

Indhold: Maleri af Fougeron. Krigsinvalider omkring et bord. Titel: Dommerne. Bøn.

Mål: Få eleverne til at overveje hvad dom kan være, hvem der dømmer (når ofrene ikke selv kan)

Hvordan:
Billedets titel skal meddeles; snak mulig om hvad "dommerne" her dømmer, hvem der dømmes. Dømmes vi, som ikke har været skyld i krig? Er vi skyld i krig? Ansvarstråde i forskellig retning kan drøftes. Bønnen forholder sig til det mulige ansvar.
Nb. Jeg husker ikke billedets oprindelse. Jeg har haft det 20 år på et selvaffottograferet dias. Er der nogen, som kender kunstner eller billedet?.


Tekst:
Bøn:
Gud, der er mange, som dømmer os. Mange, som er ofre for det, vi gør. I det små, når vi holder nogen udenfor, når vi vender ryggen til den, der havde mest brug for at se vores ansigt. I det store, når vi ikke engang åbner munden mod uretfærdighed og undertrykkelse, men bare er tilskuere.
Er der kun dom? Du har vist noget andet - lad det blive det stærkeste.


Final footer