- forside - temagrupper - titel - tema - type - bibel - info - skolesystem
At blive voksen (Livets cirkler 4) (25)

Ind i de voksnes rækker. Fortsætter i temagruppen: pubertetsritualer og temagruppen: konfirmationens betydning. De tre grupper overlapper hinanden - men bevæger sig i princippet fra det alment menneskelige til at behandle det mere kristelige ( - det er i hvert fald tanken!)
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > |

Livets Cirkler - konfirmation (Type: samtale, arbejdsmappe)
13-15 årsalderen er konfirmationsalder (Type: samtale)
Karinas historie (Type: samtale, arbejdsmappe)
Kundskabens træ (Type: video)
Livets cirkler - forandringer (Færdigt arbejdsark) (Type: arbejdsark - redigeret)


.

.


Livets Cirkler - konfirmation - [top]

25.01/ 241 samtale, arbejdsmappe livsfaser, pubertet

Indhold: Forskellige elementer til samtale om overgangsalder - og det mulige behov for overgangsritual. Om titlen "livets cirkler" se den gamle gamle indianers ord i soldansen.

Mål: at åbne øjnene for at overgange i livet har brug for ritual og fortolkning - at evangeliet ikke er fremmed for krise

Hvordan:
Enkeltelementer som behandler sagen: 13-15 år er konfirmationsalder, Karinas historie. Disse elementer kan forbindes med eller forberede Soldansen og Ærværdige Takotha
færdigt arbejdsark.

Krydshenvisninger: Soldansen; 13-15 årsalderen er konfirmationsalder; Karinas historie; Soldansen; Ærværdige Takotha!; ;

Baggrundsstof:
En grundigere teologisk overvejelse over forholdet "konfirmation - kirkelig handling, folkeligt ritual" savnes. Se brikker til en sådan i Kritisk Forum for praktisk Teologi nr 6. 1981 (fx. Bollmann om konfirmation som "alternativ socialisation").
.. "Selvom konfirmationshandlingen ikke er en egentlig overgangsrite, der markerer overgangen fra barn til voksen, så er konfirmanderne i gang med en udviklingsproces, hvor de gradvis forlader barndommens vilkår for at blive unge og voksne" Kaj Mogensen. Tro,Håb og Kærlighed. Undervisningsvejledning 2, s. 20
-ksf: Spørgsmålet er om man teologisk kan begrunde konfirmationens betydning uden at den forbindes særligt med konfirmandens livssituation. I forhold til dåben er konfirmationen teologisk set unødvendig. Er den ikke dybest set så sjælesørgerisk begrundet - som begravelseshandlingen er det, og i et vist omfang måske vielsen? Den skal sjælesørgerisk give tolkningsmuligheder i en vanskelig livsfase. Det gør den uden tvivl bedst ved ikke hele tiden at fokusere på pubertet, identitetskrise, men udfolde sit tolkningspotentiale bredt, men samtidig er det tydeliggørende at sagen tematiseres i et par undervisningsforløb. Evangeliet taler konkret....
Dernæst er det videre et spørgsmål om det teologisk og pædagogisk er rigtigt at inddrage andre kulturers ritualer som forståelsesafsæt. En overgang har jeg gjort det en del - se videre Soldansen
99: Ingen tvivl om at jeg i en periode har overbetonet denne side i konfirmandundervisningen (og at det derfor fylder meget i systematikken her - men jeg bruger stadig synsvinklen og nogle dobbelttimer på sagen.


13-15 årsalderen er konfirmationsalder - [top]

25.05/ 7 samtale livsfaser, pubertet

Indhold: 3 spørgsmål til samtale - se Tekst

Tekst:
13-15 årsalderen er konfirmationsalder

1) Sker der noget med jer selv?

2) Sker der noget i forhold til familien?

3) Sker der noget i forhold til samfundet?


Karinas historie - [top]

25.15/ 207 samtale, arbejdsmappe livsfaser, pubertet

Indhold: Læserbrev i brevkasse fra Karina, som er flyttet hjemmefra i protest. Hovedbestandel på færdigt arbejdsark.

Mål: at diskutere livsfasen pubertets mulige krisekarakter

Hvordan:
Karinas hirstorie fortæller om selvstændiggørelse - og giver basis for at tale om, at selvstænddigørelse kan rumme smerte - og behov igen for accept.

Tekst:
Kære brevkasse!

Jeg hedder Karina. Jeg er 15 år. Det er forår lige nu, men jeg er ikke rigtig glad. Jeg er lige flyttet hjemme fra - bor på et værelse, som jeg har overtaget efter en veninde.
Jeg havde det ikke så godt med forældrene. Det er derfor jeg er flyttet. Der var altid så meget råben op. Du er ikke som du plejer at være - sagde de. Du har altid været så dygtig, hvorfor strenger du dig så ikke an nu? Hun måtte tænke på fremtiden. Skulle hun ikke helst i gymnasiet?
Og hvor var alle hendes veninder. Hun havde altid været så god til det med kammerater. Hvorfor kom de ikke mere hjem. Hvor var det hun hang om aftenen? Hvor var deres gode, gamle ideal-pige?
Det var rigtig nok. Jeg har været god til det med kammeraterne. Til få ting til at hænge sammen i klassen. Men der er ting, jeg ikke gider længere - og i hvert fald ikke at slæbe dem hjem.
Da jeg efter en fest først kom hjem om morgenen, så gik det hele i stykker derhjemme i et stort skænderi. "Ideal-pigen" pakkede klunset sammen, smækkede døren.
Far og mor er gået med til at betale værelset - indtil videre; men det er dyrt, siger de.
Er det det rigtige, jeg har gjort? Hvorfor er det gået sådan? Hvordan er min håndskrift?
Karina.


Du er brevkasseredaktør
Overvej, hvordan du ville svare de sidste spørgsmål. (Dog ikke det med håndskriften!). Kunne der være andre løsninger på problemet Karina-forældre?


Kundskabens træ - [top]

25.80/ 227 video identitet, pubertet

Indhold: Filmen Kundskabens træ, Malmros, Niels. 1981. Varighed 1 t. 45 min,


Livets cirkler - forandringer (Færdigt arbejdsark) - [top]

25.90/ 729 arbejdsark - redigeret livsfaser, pubertet

Indhold: Tekst om ung piges forhold til forældre. Spørgsmål til samtale.

Hent ark.

Hvordan:
Se: Karinas historiemed "Du er brevkasseredaktør" 15-årsalderen er konfirmationsalder

Krydshenvisninger: Karinas historie; 13-15 årsalderen er konfirmationsalder; ; ; ; ;


Final footer