- forside - temagrupper - titel - tema - type - bibel - info - skolesystem
Fællesskab (kirke) (21)

Hvad vil det sige at være kirke. Helligåndens virke. Ikke et for snævert kirke- eller Helligåndsbegreb - det vil sige at der er referencer både til skabelses- og forvandlingstemaer andre steder i materialet. Her findes også eksempler på menighedens fælleskab fra kirkens historie.
Billedet her: "Hvis en jordklump skylles bort af havet, så mindskes Europa, lige så vel som var det et helt forbjerg.." Se nedenfor: Intet menneske er en ø. Donne om fællesskab. (Billedet er fra Vik, Island - foto: -ksf).
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > |

Peters pinseprædiken (Type: fortælling, NT: lbh 9k)
Fællesskaber (Type: samtale, tema)
Fællesskab, sprog og ånd (Type: samtale, arbejdsark)
Arbejdsark - spørgsmål til Babelstårn mm. (Type: arbejdsark - brødtekst)
Babelstårnet (Type: fortælling lbh 13b)
Helligånden, Luthers forklaring til 3. led i trosbekendelsen (Type: kvu)
Nøglemagten (Type: begreber, basale)
Pinsedagen (Type: fortælling, NT: lbh 9d)
Verdens tidende - ånd (Type: arbejdsark - redigeret)
Jeg er det sande vintræ (Type: samtale)
Jordens salt (Type: oplevelse)
Jordens salt - navnes betydning (Type: oplevelse)
Verdens Tidende - lidelse/forfølgelse (færdigt ark) (Type: arbejdsark - redigeret)
Spottekrucifix (Type: billed-iagttagelse)
Forfølgelserne under Nero (Type: fortælling, historie)
Du har en mission (Type: arbejdsark - redigeret)
Hvede og klinte (Type: fortælling, personer)
Fodboldenglen (Type: citat)
Ånden i glasset (Type: samtale)
Mission (Type: samtale, arbejdsark)
Photine - Kvinden ved Sykars brønd (Type: fortælling)
De fem sten (Type: oplevelse, fælles)
Intet menneske er en ø (Type: Basistekst (kirkeh.))
Det er pinse (Type: Oversigt /andet mat.)


.

.


Peters pinseprædiken - [top]

21/1302 fortælling, NT: lbh 9k

Indhold: En del af "En linie i bibelens historie". Se Pinsedagen.

På www: Ukendt kunstner; Frescomaleri i Firenze ; ; ; ;

Krydshenvisninger: Pinsedagen; En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ;


Fællesskaber - [top]

21/ 127 samtale, tema kirke, fællesskab

Indhold: Samtale om hvordan man er/bliver medlem af fællesskaber. Kan kombineres med Livets cirkler -dåb

Mål: at overveje givne fællesskaber, hvor givne er de; hvad er kirken i forhold til andre fællesskaber. Givne som valgfællesskaber. Fællesskabers "kvalitet" - er de ægte, og hvad er et ægte fællesskab.

Krydshenvisninger: Livets cirkler - dåb; ; ; ; ; ;

| Mt. 5, 13-16 Teksten


Tekst:
Fællesskab - hvilke slags - hvordan kommer man ind i dem; hvornår er der tale om valg - hvornår ikke.
familie - fødes ind i
samfund - - - -
menneskeheden - - -
foreningen/klubben
skoleklassen
dem man bor sammen med?
kliken
kirke
hvilke kan man melde sig ud af/ menneskeheden? samfundet?
kirken?
(den synlige/usynlige kirke) diskuteres i lyset af billedet lys/salt


Baggrundsstof:
Det midlertidige Fællesskab. Tage Skou-Hansen. 209 f.


Fællesskab, sprog og ånd - [top]

21/ 126 samtale, arbejdsark fællesskab, sprog, ånd

Indhold: Samtale om sammenhæng mellem sprog, fællesskab og ånd

Mål: At give eleverne et sted at knytte en forståelse af Helligånden til.

Hvordan:
Sædvanligvis kan et hold godt finde de få steder ordet "ånd" overlever i dagligsproget: en god ånd i klassen, en god kampånd på et fodboldhold - og er åbne for en forståelse af denne ånd i modsætning til "ånden i glasset" (som de straks foreslår) har noget med ord, den måde man taler på indbyrdes, de "institutioner", netværk af små signaler, man har.
"Med penge bliver man altid forstået". (Disney's Onkel Joakim bruger denne alment accepterde påstand - [hvor?]). Er penge, kapitalen, det eneste enhedssprog - og af hvad art er dette sprog? Er det det før-babelske enhedssprog, som har genetableret sig, som så også fortsat rummer risikoen at bruges til dennesidig himmelgang - pral, skabe sig navn - med den undertrykkelse, som al babeltårnsbyggeri har til følge?
Se også Babelstårnet.

Krydshenvisninger: Babelstårnet; ; ; ; ; ;

| Apg. 2, 1- Teksten | 1 Mos. 11, 1-9 Teksten


Arbejdsark - spørgsmål til Babelstårn mm. - [top]

21/ 626 arbejdsark - brødtekst ånd

Indhold: Spørgeark til Babelstårnsfortællingen - og Apostlenes Gerninger 2.

Hvordan:
Spørgsmålene kan bruges til Babelstårnet.
Spørgsmål 7 (hvis man kan holde den form for "samtale" ud) skal man tale sig frem til. Svaret er "kærlighedens sprog".

Krydshenvisninger: Babelstårnet; ; ; ; ; ;

Tekst:
Læs: 1. Mosebog 11,1-9

1) Hvorfor ville menne-
skene bygge et tårn?

.............................

.............................

2) Hvad skete der med deres sprog?

.......................................

.......................................

3) Hvordan gik det med deres fællesskab?

.......................................

.......................................

Læs Apostlenes Gerninger 2,1-13

4) Hvad skabte fællesskabet pinsedag?

.......................................

.......................................

5) Hvordan var det med sprogene og så det at forstå?

........................................

........................................

........................................

6) Onkel Joakim i Anders And siger et sted: "Penge er et sprog alle forstår". Hvad mener han?

- penge er internationalt forståeligt - siger man - Ny Testamente hævder at endnu et sprog er forståeligt af alle - uanset hvad de ellers taler -

7) - hvilket?
........................................

........................................

........................................


Babelstårnet - [top]

21/ 23 fortælling lbh 13b sprog, forståelse

Indhold: Genfortælles eller læses.

Henvisning til billede på nettet.

Mål: Danne kontrastbaggrund for Pinseunderet - sprogforvirring contra forståelse på tværs af sprogforskelle.

Hvordan:
Genfortælling kan suppleres med billeder - eventuelt ved at arbejde med udsnit af Brueghels kendte billeder); kan falde i den fortløbende Linie i Bibelens Historie(lbh) ellet refereres til som type for pinseunderet.
Se også Fællesskab, sprog og ånd.

Krydshenvisninger: Pinsedagen; Fællesskab, sprog og ånd; En linie i bibelens historie (lbh); En linie i bibelens historie - oversigt; ; ;

| 1 Mos. 11, 1-9 Teksten


Helligånden, Luthers forklaring til 3. led i trosbekendelsen - [top]

21/ 144 kvu ånd

Indhold: - teksten

Referencer:(s:112 i :Den danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter flere (1976)

Tekst:
Den tredje artikel: Om helliggørelsen

Jeg tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de
helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse
og et evigt liv.

Det vil sige: Jeg tror, at jeg ikke af egen evne og kraft kan
tro på Jesus Kristus, min Herre, eller komme til ham,
men Helligånden har kaldet mig ved evangeliet, har op-
lyst mig med sine gaver, har helliget og opholdt mig i den
rette tro, ligesom han kalder, samler, oplyser og helliger
hele den kristne menighed på jorden og bevarer den hos
Jesus Kristus i den rette, ene tro. I denne kristne menig-
hed forlader han daglig mig og alle troende al synd
rigelig og vil på den yderste dag opvække mig og alle døde
og i Kristus give mig med samt alle troende evigt liv. Det
er vist og sandt.


Nøglemagten - [top]

21/1535 begreber, basale autoritet

Indhold: Hvem har tolkningsmagten, hvem lukker ind og hvem lukker ude. Hvem tolker måske så forkert at "disse hans små" ikke får nøglen, og får låst op til det egentlige, til Guds Rige. Et billede af en kæmpestatue af Rudolf Tegner fremstiller hvordan nøglemagten kan forståes som en tyngende byrde.

På www: På siden "Tegners Venner"; Perugino's fremstilling af Peter med nøglerne ; ; ; ;

Mål: Reflektion over kirken

Hvordan:
Måske er det mest et element til voksenundervisning - men i givne situationer kan sagen tages op i skole- eller konfirmandsammenhæng. Rudolf Tegners skulptur er så sær og gør indtryk, så den kan bruges til at tage fat i nogle overvejelser over kirkens væsen, som man ellers ikke let kommer ind på.
Billederne iagttages. Man kan se roen i Peruginos billede. Personerne står fast i forgrunden på verdens scene. Der er ingen tyngende konflikt for Peter i at modtage nøglerne - og det er begivenheden helt i centrum. Der er orden: det i malerkunsten relativt nyopdagede perspektiv fører blikket velordnet bagud. Men samtidig synes det dog også som om, at der en strømmen tilbage ude fra det evige - himlen bag. (Det, som det omvendte perspektiv i de klassiske ikoner vel skal udtrykke)
Tegners billede er en skulptur. Nøglen er kæmpestor. Der skal en Atlas' kræfter til bære den. Den er lænket til Peter. Det er helt sikkert muligt at se det i en modernisme-sammenhæng: De gamle tolkninger er blevet for tunge - (og vi er dog lænkede til dem).
Oplæg til samtale: hvordan forholder tro, menneskeliv og kirke/samfund sig til hinanden - når rennaissancemaleren tolker? Er institutionen et problem?
Hvordan kan sagen blive så tung, som når Tegner ser den? (Det er jo dog set indefra: det er Peters byrde, vi føler med).
Der er vel en sandhed - en tyngende sandhed - i det, Tegner ser: Der er lagt en byrde til den troende, i samme øjeblik han eller hun bliver del af kirken, institutionen eller fællesskabet: Man risikerer at lukke såvel som at åbne. Den måde, kirken og dem, der vover at kalde sig kirke eller kristne, agerer på, risikerer at lukke for nogle. Og Jesus mindsker hos Mattæus sandelig ikke byrden: det er Himmeriget, der lukkes for. Forhåbentlig kan Himmeriget i så fald finde andre veje at tage den udelukkede til sig på.
Måske kan man inddrage Jørgen I. Jensens overvejelser i "Den fjerne Kirke" om lindormen, som har lagt sig rundt om kirken? Lindormen er den traditionelle, måske ligefrem aktivistiske menighed - hos I. Jensen.


Pinsedagen - [top]

21/ 830 fortælling, NT: lbh 9d ånd - Helligånd

Indhold: Fortællingen om pinse i artikel-stil.
Link til guide om pinsen (kristendom.dk).

På www: kristendom.dk: Din guide til pinsen; ; ; ; ;

Hvordan:
Foreløbig kun skitser: Men det er i forbindelse med pinsen oplagt at trække linien tilbage til Babelstårnet.

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ; ;

| Apg. 2, 1-47 Teksten


Tekst:
Pinsefesten år 33 Jerusalem

3000 døbte
Ny jødisk sekt har stor tilslutning. Efter en opildnende tale pinsedag af en af lederene af "Jesus-disicplene" besluttede op mod 3000 mennesker at lade sig døbe. De er gået ind i menigheden. Man fortæller at de samles daglig, holde mindemåltid for Jesus, der blev korsfæstet, sælger deres ejendom og deler ud til dem, som har behov. Og stadig flere slutter sig til.

Tunger af ild
Pinsedag i Jerusalem hørtes et mærkeligt uvejr, som samlede sig om det hus, hvor Jesusdiscipelene var forsamlede. De fortæller hvordan det var som om uvejret fyldte hele huset og der viste sig tunger af ild - som så fordelte sig på hver enkelt af dem. De blev fyldt af Helligånd.

Alle forstår
De gik udenfor og fortalte om hvad der var sket og folk allevegne fra, fra Arabien til Rom forstod, hvad de sagde på deres eget sprog. Man undrede sig: er det ikke alle folk fra Galilæa og alligevel kan vi høre dem tale på vores eget sprog? Nogle mente at det var et mirakel - andre spottede: de er bare fulde af sød vin.

Af en discipels tale:

Unges visioner, gamles drømme
"Klokken er 9 om morgenen - vi er ikke fulde. Men nu opfyldes Joels profeti, hvor Gud siger: Jeg vil i de sidste dage udgyde min ånd over alt kød, og mine sønner og døtre skal profetere, de unge skal se syner, de gamle drømme drømme . Selv over trællene og trælkvinderne vil jeg udgyde min ånd..
Gud har fra de døde oprejst Jesus fra Nazareth, som var blevet forrådt, som I har korsfæstet og slået ihjel ved lovløses hænder.. Han kunne ikke fastholdes af døden.. Han er ophøjet og af Gud fået Helligånden og udgydt den, som I kan se og høre..
Indgår på arbejdsark om ånd i konceptet Verdens Tidende.


Verdens tidende - ånd - [top]

21/ 833 arbejdsark - redigeret ånd

Indhold: Arbejdsark til flere elementer i temagruppe 21, bl.a.: Pinsedagen,
Ånden i glasset, Fodboldenglen og Guds ånd piskede

Krydshenvisninger: Ånden i glasset; Fodboldenglen; Guds Ånd piskede vandene; Pinsedagen; ; ;


Jeg er det sande vintræ - [top]

21/1560 samtale enhed, forening

Indhold: Ansatser til samtale om enhed med Kristus, hvad det betyder, hvor central en forestilling, der er tale om. Nadver mm

Mål:

Hvordan:
Skitse.
Se ikon. - tal om nadver. At vi skal blive ét med ham. Enhedstanken i alle tings eskatologiske mål, når Gud bliver alt i alle.
Ikonen distancerer måske nok. Et billede af saftige druer på grene appellerer nok bedre. Åben billedet i ny fane for at få fuld størrelse.


Jordens salt - [top]

21/1337 oplevelse vidne

Indhold: On-line forløb med tolkende fortælling, hvor kirken ses som et fællesskab af vidner fra tilhørerne ved Jesu bjergprædiken over mere eller mindre lysende skikkelser gennem historien til hin enkelte idag. Undersider fortæller om de enkelte - kendte - personer. Overvejende med billeder, men med kort tekst, som det er oplagt for underviseren at udbygge mundtligt. Dertil en mulig kombination med "Jordens Salt - navnes betydning" og "Navn og identitet".
Oplagt at forbinde med Allehelgen.

På www: Jordens salt - online; ; ; ; ;

Mål: At eleverne/konfirmanderne tænker sig ind i den næsten himmelske hærskare, som konstituerer og har traderet kirken ned gennem tiden.

Hvordan:
"Jordens salt" bruges på samme måde som et power-point bruges: Det skal understøtte den frie mundtlige fortælling med billeder, citater, korte facts o.l. Min erfaring med det er, at selv ret urolige hold kan fanges. Det forudsætter at man har internetadgang, projektor eller smartboard i undervisningslokalet.Internettet kan klares med et mobilt internet til ca 50 kr om måneden, som kirken nok kan betale til undervisningsformål
Denne helt almene historiefortælling kan udbygges - og interessen øges med garanti! - ved at kombinere med "Jordens salt - navnes betydning".

Krydshenvisninger: Navn og identitet; Tak alle sjæle; Jordens salt - navnes betydning; ; ; ;

Bibel | Mt. 5, 13-16 Teksten


Jordens salt - navnes betydning - [top]

21/1454 oplevelse vidne

Indhold: Jordens salt - navnes betydning er en udvidelse af Jordens Salt. Konfirmanderne får deres navne på lystavlen - dvs sammen med rækken af vidner gennem kirkens historie. Til hvert enkelt navn er der en eller flere undersider, som fortæller om og tolker med associationer navnets betydning. Overvejende med billeder, med kort tekst, som underviseren udbygger mundtligt. Det er link til facts og fortælleforslag.

På www: Jordens salt - eksempel ØsterLindet kf 2014; ; ; ; ;

Hvordan:
Man bør, inden man tager fat på de enkelte konfirmanders navne, have fortalt om i hvert fald nogle udvalgte enkeltpersoner fra kirkens historie. Dette kan jo indpasses i ens løbende undervisning - eller Allehelgen er en god anledning. Når konfirmanderne har forstået sammenhængen, vidnerne ned gennem historien, er det nemt at forstå pointen: Også de er hver især himmelys (skønt af de små ;-)). Underviseren klikker på et navn, og udfra undersidens angivelse af betydning, associationer til mere eller mindre kendte bærere af samme navne - her fortæller underviseren efter eget teologiske gemyt - får hele holdet mulighed for en uddybende forståelse ikke bare af navnet, men meget ofte af relevante sider af kirke og kristendom.
Følg link til Øster-Lindets konfirmander 2014, for at se eksempel.
Hvert hold skal have sin individuelle side (på kristendomsundervisning.dk), hvor hver konfirmand/elev/mini har sit navn på siden. (Foreløbig kan det laves for kostprisen for at sætte navnene på siden - 12 kr pr konfirmand - undersiderne betaler de enkelte brugere ikke for. Hvis man ikke har abonnement, skal man have det også).
"Jordens salt" fungerer både for konfirmander og mini'er - man fortæller jo nok lidt forskelligt på de to trin. Det vil være muligt at sende link til forældre. Det vil være sjældent, de ikke lige får lyst til at se den opbyggeligt forklaring til mindst deres eget barn. Konfirmanderne selv kan gå ind på siden - og der er link til Facebook, hvor man kan stille spørgsmål og diskutere alt vedrørende "Jordens salt".
Man skal ikke prøve at fortælle om alle navnene på engang (i opbygningsfasen vil det ikke være muligt), men man laver en passende fordeling henover forløbet. Konfirmanderne/eleverne skal nok spørge efter det!
Af og til kan man lade det aktuelle tema for undervisningen i øvrigt bestemme valget. Anastasia kan tages frem i forbindelse med opstandelsen fx.

Krydshenvisninger: Jordens Salt; Navn og identitet; ; ; ; ;


Verdens Tidende - lidelse/forfølgelse (færdigt ark) - [top]

21/ 743 arbejdsark - redigeret lidelse

Indhold: Ark

Mål: Baggrundstof for mundtlig fortælling - eller basisstof til samtale, eventuelt i forbindelse med opgaveark.

Hvordan:
Samler i artikler elementerne Paulus og Thekla i Caesarea, Forfølgelser under Nero, Herrens lidende tjener, Jesu død, lidelses- og forfølgelsesforudsigelser sat op som avis. En del af Verdens Tidende konceptet.

Krydshenvisninger: Thekla og Paulus. Caesarea-begivenhederne; Forfølgelserne under Nero; Herrens lidende tjener; Jesu forudsigelser af lidelse og død; Verdens Tidende konceptet; ;

| Luk. 18, 31-34 Teksten


Spottekrucifix - [top]

21/ 753 billed-iagttagelse forfølgelse

Indhold: "Alexamenos tilbeder sin Gud" spottetegning. Billedet findes nettet.

På www: Spottekrucifix; ; ; ; ;

Hvordan:
Kan indgå i De første kristne - forfølgelser

Krydshenvisninger: De første kristne - forfølgelser; ; ; ; ; ;


Forfølgelserne under Nero - [top]

21/ 754 fortælling, historie forfølgelse

Indhold: Fortælling gengivet som avisartikel.

Hvordan:
Se også Verdens Tidende -tema: forfølgelse. Indgår som fortælleled i De første kristne - forfølgelser..

Krydshenvisninger: Verdens Tidende - lidelse/forfølgelse (færdigt ark); De første kristne - forfølgelser; ; ; ; ;

Tekst:
Af vor udsendte medarbejder Tacitus*. Rom 64.
Kristne skyld i Roms brand?
Store slumkvarterer i Rom er brændt. Rygtet løb at kejseren selv havde ladet brandene tænde. Kejser Nero delte rundhåndet gaver og nødhjælp ud..Men alle regentens gaver formåede lige så lidt som sonofre til guderne at bringe det slemme rygte til at forstumme, at ilden var påsat efter Neros befaling. For altså at gøre ende på folkesnakken kastede han skylden over på andre og straffede de forhadte mennesker, som man kaldte kristne.

Kristus af Judæa
Disse mennesker havde dette navn efter Kristus, som under Tiberius' regering blev henrettet ved prokuratoren Pontius Pilatus. Denne fordærvelige overtro blev således en tid undertrykt, men brød siden atter ud, ikke blot rundt om i Judæa, hvor den fra først af var opstået, men også her i hovedstaden, hvor alt afskyeligt og skammeligt strømmer sammen fra alle kanter og finder tilhængere.
Kejserlig razziaer
Først lod man dem pågribe, som tilstod; de angav så under forhør en meget stor mængde andre. Nu ikke bare under anklage for brandstiftelse, men for "had til menneskeslægten". Man nøjedes ikke med at henrette dem, men drev oven i købet løjer med dem: nogle blev dækket med dyrehuder og sønderrevet af hunde; andre korsfæstedes, og atter andre blev indsvøbt i brandbare klæder og blev brugt til at oplyse natten.
Medlidenhed?
Nero havde åbnet sine haver for dette skuespil og gav lege i det derværende cirkus, hvor man så ham klædt som vognstyrer blande sig med mængden eller køre på en vogn. Dette var også årsagen til, at man kom til at føle medlidenhed med disse mennesker - selvom de var skyldige og fortjente at behandles med den yderste strenghed. For man måtte tænke, at det ikke var for samfundets skyld, de måtte lide døden, men for at tilfredsstille en enkelt mands grusomme sind.
(*Virkelighedens Tacitus er historiker og levede ca. 55-120)


Du har en mission - [top]

21/1233 arbejdsark - redigeret mission

Indhold: Arbejdsark som tager udgangspunkt i spørgsmålet om egen livsmission, den moderne, sekulare brug af ordet, og som sætter konfirmanderne til at arbejde med materiale om konkrete missionsprojekter rundt om i verden - og relatere dem til Jesus-ord.

Mål: At arbejde med spørgsmålet om kirkens og den enkeltes mission i verden - og lige så vigtigt: få den enkelte til overveje sin egen mission/opgave i livet, og stille spørgsmålet: kunne kristen mission i bedste forstand blive din opgave.

Hvordan:
Der er en grundig undervisningsvejledning i materialet.
En vigtig del af arbejdet er samtalen til sidst om konfirmandens mulige egen mission.
Anden del af forløbet - arbejde med missionsselskabers projekter kræver pt. lidt arbejde med at kontakte selskaberne og få tilsendt foldere o.l. over projekter. Der er imidertid efterhånden færre projekter der præsenteres på den måde, og man kan sagtens hente projektbeskrivelserne direkte fra selskabernes hjemmesider. Jeg håber at få tid til at lave en udførlig vejledning med link direkte til projekter, som er lette at anvende "pædagogisk" i nærværende materiale.
Materialet (Arbejdsark + vejledning) kan hentes her: Du har en mission - pdf-fil.

| Mt. 28, 16-17 Teksten | Luk. 5, 1-11 Teksten | Mk. 16, 14-20 Teksten | Joh. 20, 20-23 Teksten


Hvede og klinte - [top]

21/ 951 fortælling, personer dom

Indhold: Citat fra artikel af Egon Clausen til brug for fortælling om oplevelsen ikke at blive forstået og om et indre missionske miljø i 1950'rne - gerne i forbindelse med at synge: Som tørstige Hjort monne skrige

Mål: Elementet kan enten belyse og hos enkelte opfange ensomheden der kan være knyttet til eksistentiel angst (måske netop i konfirmationsalderen?) og/eller sætte spørgsmålet om det kirkelige fællesskab til diskussion.

Hvordan:
Man skal som fortæller huske at tiden 1950'rne virkelig er fortid - lige så fortidig som Vilhelm Beck var for Egon Clausen. Eller det ville have været for mig da jeg var konfirmand at fortælle om Oxford-bevægelsen - sagen, især den eksistentielle ensomhed er dog lige aktuel, og måske kan fortællerammen åbne øjnene for noget i "Som tørstige hjort.."

| Mt. 13, 24-30 Teksten


Tekst:
Da jeg blev konfirmeret skulle vi hver især afsige et salmevers i kirken. Jeg valgt et vers fra Grundtvigs Som tørstige hjort monne skrige, hvor linjerne om at jeg er udi hjertet så bange/de afgrunde ligger så nær havde talt til mig med en uforglemmelig kraft, men ingen sagde noget til mig i den anledning. Ingen kommenterede eller undrede sig over at en stor dreng kunne vælge den slags. Jeg gætter på, at de ikke vovede at spørge, fordi de frygtede svaret; men sådan husker jeg i det hele taget den tid. Tavs og forstenet af unævnelig angst. Sådan husker jeg i øvrigt også min fars tro.
Er du hvede eller klinte?
Min far var indremissionsk og formand for sognets KFUM i en menneskealder. For ham stod Vilhelm Beck som en af de store læremestre, og selv om Vilhelm Beck døde ved århundredeskiftet, var hans meninger på mange måder også min fars meninger. Som han havde udlagt troen, udlagde min far den også, og Vilhelm Beck havde et meget enkelt budskab der gik ud på, at der i virkeligheden kun var to slags mennesker, frelste og fortabte. Dette budskab gentog han igen og igen, som i den berømte prædiken til femte søndag efter helligtre kongersdag, hvor han stillede spørgsmålet: Er du hvede eller er du klinte? Her sagde han:
...det er ikke menneskepåfund, når vi tale om de to slags mennesker, men det er Herren selv, der siger det, at ligesom der vokser to slags på vore marker, hvede og klinte, sådan er der to slags mennesker her i verden: Rigets børn og den ondes børn, Guds børn og Djævelens børn. Og hvo som har øren at høre med, kan da høre, at det heller ikke er menneske påfund, når vi tale om Himmerig og Helvede, men det er Herren selv, der siger det, at ved verdens ende skal den store adskillelse ske imellem klinte og hvede, imellem den ondes børn og rigets børn det er Herren selv, der siger det, at så skulle Guds børn skinne som solen i Gud Faders rige, og den ondes børn brænde i helvede i gråd og tænders gnidsel.'

Sådan mente min far også, at verden var indrettet. Angsten for den evige fortabelse plagede ham hele livet, og selv om han prøvede at skjule det for sine børn, opfat tede vi dog klart, at hans tro byg gede på megen angst og meget lidt tillid til livet. Som model for børn og unge var den i det mindste ikke god.

Åndelig dovenskab
Men måske var dette også tidsbestemt, for en ubestemmelig angst var sluppet løs imellem os alle mens halvtredserne gik over i tresserne. Det var stadigvæk den kolde krigs tid...
Fra artiklen: Højt til loftet. Helsingør Stiftsårbog 1999.


Fodboldenglen - [top]

21/ 816 citat ånd

Indhold: Let omarbejdede Hans Jørgenen Nielsen citater om religiøs/mystisk oplevelse af at blive båret til mere end sædvanlig, individuel kunnen.

Hvordan:
De omarbejdede citater kan bruges i en samtale om hvad ånd er - med udgangspunkt i kendte begreber som kampånd og holdånd (parallelt med ånd i en skoleklasse) Det er lidt svært. Der skal oversættes lidt - men jeg fornemmer at indtil flere selv har erfaret "flige" af hvad der kan ske i et kollektiv/fællesskab af den art. Er det ånd? Er det en af de måder, vi kan forstå, hvad Helligånd er?
(Baggrundstoffet (optimaloplevelsen psykologi) skal ikke drages direkte ind!).

Referencer:(s:161 i :Efter den fjerde whisky trak han pistolen Nielsen, Hans-Jørgen (1982)

Tekst:
Feberkamp endte 6-1
På baggrund af den overraskende sejr over FB1903 udtaler centerforward Hans Nielsen: Der var en hel særlig ånd over holdet. Blandt fodboldspillere taler man undertiden om en feberkamp, en dag alt lykkes for én, - altså ikke sammenbidt præstation, men næsten legende almægtighed - modsat fighten hvor man "kvæler sig selv". Man kan godt glimtvis være flere om at opleve dette fantastiske, ethvert hold kender de euforiske øjeblikke, hvor alt uden videre lykkes mellem spillerne, som om sjælene og spillet var smeltet sammen til ét. Det er mere end det, at et hold ligesom kan bære hinanden frem og holde hinanden oppe, så det overgår sig selv. Det er en glimtvis og svimlende oplevelse af altings mulighed mellem flere mennesker på en gang. Midt imellem dem. Lige nu. Et kollektivt gennembrud. Som en drøm om et helt andet liv end det her. Mange kroppe som dele af en stor fantastisk og urørlig superkrop. Sådan var denne kamp. Kilder Hans Jørgen Nielsen: Fodboldenglen 1979 (Indgår på arbejdsark om ånd)


Baggrundsstof:
Navnet på elementet er hugget fra Hans Jørgen Nielsens bog fra 1979 med denne titel.
Her hedder det: "Blandt fodboldspillere taler man undertiden om en feberkamp, en dag alt lykkes for én, man er nærmest i stand til at løfte sig selv op ved hårene, "overgå sig selv", modsat fighten hvor man "kvæler sig selv", altså ikke sammenbidt præstation, men næsten legende almægtighed.. .Man kan godt glimtvis være flere om at opleve den nåde mellem sig, ethvert hold kender de euforiske øjeblikke, hvor alt uden videre lykkes mellem spillerne, som om sjælene og spillet var smeltet sammen til ét.. s. 184.
"Jeg vil ikke udelukke, at oplevelsen [af at blive båret af religiøs forstand mystiske kræfter] kan blive til med et kollektiv som subjekt. Både i håndbold og i fodbold, har jeg undertiden set fligen af det. Og det er mere end det, at et hold ligesom kan bære hinanden frem og holde hinanden oppe, så det overgår sig selv. Det er en glimtvis og svimlende oplevelse af altings mulighed mellem flere mennesker på en gang. Midt imellem dem. Lige nu. Et kollektivt gennembrud. Som en drøm om et helt andet liv end det her. Mange kroppe som dele af en stor fantastisk og urørlig superkrop."
Hans Jørgen Nielsen: Efter den fjerde Whisky trak han pistolen.
HJN må bruge religiøse ord til at beskrive oplevelsen - men det forestilles dog som immanente fænomener. Et citat fra Mihaly Csikszentmihaly: Flow. Optimaloplevelsens Psykologi. 1989 (Dansk 1991, Munksgaard), et værk, som beskriver fænomenet, viser at det er muligt at forholde sig religiøst til immanente: "Den mest lovende tro i fremtiden kunne grundes på den erkendelse, at hele universet er et system med fælles love, og at det er meningsløst at påtvinge naturen vore drømme og ønsker uden at respektere disse love. Gennem en erkendelse af grænserne for den menneskelige vilje, en accept af at vi bør samarbejde med universet i stedet for at gøre os til herre over det, kunne vi nå til en befriende følelse af at være kommet hjem. Problemet mening vil da løses, idet individets mål indpasse i universets flow. (s. 286).


Ånden i glasset - [top]

21/ 819 samtale ånd

Indhold: Samtale om eventuelle erfaringer - og bud på hvad fænomenet "er". Tekst: Artikelagtig beskrivelse af fænomenet.

Indgår på arbejdsark om ånd i konceptet Verdens Tidende.

Hvordan:
Samtale (som kan være indledende til hele undervisningsforløbet) om fænomenet skal diskutere, hvad det er der "virker". Ånd er/ kan være mange slags. At man skal prøve ånderne, om de er af Gud. Samtalen kan være indgang til det særlige at Helligånden ikke bare er menneske-ånd, men at den er Gud.
Jeg har haft gode samtaler om sagen, men afvist at holdet afprøver "ånden i glasset" - med begrundelsen, at man ikke kan lave sådan noget som et eksperiment - der vil være alt for mange fejlkilder. Måske ville præsten også få en kameratlig samtale med biskoppen!
(Nb: bibelcitatet "Prøv ånderne om de er af Gud.." bruges ofte som ovenfor, men strengt taget er prøvefeltet i 1. johs. brev indsnævret til spørgsmålet om ånderne bekender Jesus er Kristus kommet i kød.)

Krydshenvisninger: Ånd - indledende samtale om Guds ånd og menneskeånd; ; ; ; ; ;

| 1 Joh. 4, 1- Teksten


Tekst:
Gammelt fænomen dukker op igen

København 1975.
Unge er begyndt at beskæftige sig med fænomenet "ånden i glasset". Enkelte kirkefolk er bekymrede. De fleste skolelærere ser det som en leg. Legen, som har været kendt i spiritiske miljøer - her som fuld alvor -, går udpå at en gruppe mennesker sidder om et bord - alle med en finger på et glas i midten. Rundt om glasset er alfabetet lagt ud. Man stiller så ånden i glasset forskellige spørgsmål. På en for deltagerne uforståelig måde begynder glasset at bevæge sig fra bogstav til bogstav, og staver ofte til meningsfulde budsskaber. Nogle gange uhyggelige, eller ondsindede, andre gange helt harmløse.
Skolepsykolog Helge Geest udtaler: Psykologisk set er der ikke noget overnaturligt på færde. Ingen af deltagerne mærker at det er netop deres finger, som styrer glasset. Men helt ubevidst påvirker man hinanden til at føre glasset sådan at bogstavernes rækkefølge giver mening. Kommer der så ondskabsfulde budskaber frem, kan man godt tale om en ond ånd, ikke i glasset, men i klassen eller gruppen.


Mission - [top]

21/1181 samtale, arbejdsark mission

Indhold: Opgaveark generelt om "Mission" - med udgangspunkt i den moderne forståelse af ordet. Ark til arbejde med foreliggende missionsfoldere fra Danmission.Klik for at hente ark.

| Mt. 28, 16-20 Teksten


Photine - Kvinden ved Sykars brønd - [top]

21/1280 fortælling mission

Indhold: Tolkende faktuel tekst om Photine

På www: Orthodoxwiki: Photine of Samaria; ; ; ; ;

Mål: Præsentere en kvinde som forbillede

Hvordan:
Falder vel bedst i tolkende genfortælling ved en morgenandagt i ugen op til 2. s.i.h3k. Fortællingen kan indgå i en tråd om epifaniens karakter i tekstrække B - de små børn, kvinden, de ydmyge tjenere, hvedekornet.
Hvis man har faste morgenandagter kan man fastholde tråden i referencer frem og tilbage uge for uge. Man kan også vælge at indtroducere denne tekst og de andre epifanitekster samlet ved periodens begyndelse.

| Joh. 4, 1-42 Teksten | 1 Kor. 13, 12- Teksten


Tekst:
Photine æres i den ortodokse kirke som den første - kvindelige - missionær. I Ny Testamente kender vi ikke navnet på den samaritanske kvinde ved brønden, som Jesus har en længere samtale med om ånd og sandhed (Joh. 4,1-ff) , men traditionen fortæller, at hun hed Photine. Hun blev missionær, da Kristus havde vist, at han kendte hende og hendes historie Om hun nu med de fem mænd var meget syndig, eller blot havde mistet den ene efter den anden, og på den måde havde et sølle liv og nu var afhængig af én, som ikke engang var hendes mand, véd vi ikke - men pointen er at Kristus kendte hende - som han havde kendt Nathanael, Peter, endnu inden de selv havde fortalt ham noget. Den erfaring af at være kendt (af Gud, fuldt ud, smlgn. 1. Kor. 13,12), bliver her - som måske altid? - til mission. Hun missionerer meget spørgende: "Måske er det ham, der er Kristus?". Men resultatet er at "mange af samaritanerene fra den by kom til tro på hendes ord, da hun vidnede: Han har fortalt mig alt, hvad jeg har gjort".


De fem sten - [top]

21/ 45 oplevelse, fælles fællesskab

Indhold: De fem sten i Sthens Kirke komb. med Kirken den er et gammelt hus. DDS 280.

Mål: hvad / hvem er kirken - bygningerne eller menneskene

Referencer:(s:18 i :Gennem vand - et hefte for unge der døbes Frandsen, Kristen Skriver

| 1 Pet. 2, 4-5 Teksten


Tekst:
Levende sten
I Sthens Kirke i Helsingør er der indmuret fem vinde og skæve sten i den ellers regelmæssige hvide mur. Det er sten fra de to ældre kirker, hvis sogne kirkens sogn er skilt ud fra - et 500 år gammelt sogn og et "ungt" på hundrede. De er grundsten, bag dem ligger kirkens grundstensdokument. Man lod ledere af børnearbejdet, menighedsrådets formand og andre ikke-professionelle murere lægge stenene. Det blev som det som man kunne tænke sig, lidt op og ned, og det ville murermesteren gerne rette op på. Men kirkeværgen sagde nej: "Her har vi kirkens allerførste, vigtige symbol: I den skal der være plads til alle slags mennesker, unge, gamle - og gerne dem der er lidt til en side og dem som ikke nødvendigvis går de snorlige veje."
Derfor blev de ikke rettet og ikke kalket over.

***
Kom til ham, den levende sten, som blev vraget af mennesker, men som er udsøgt og kostbar for Gud, og lad jer selv bygge op til et åndeligt hus..
1. Pet 2,4-5
***


Intet menneske er en ø - [top]

21/ 533 Basistekst (kirkeh.) fællesskab

Indhold: Citat af John Donnes Meditationer.

Indgår også som en del af elementet "Klokker og Mueziner."

Hvordan:
Elementet kan bruges i forbindelse med Allehelgen. Hvis man har en særlig allehelgengudstjeneste, hvor man hører kirkeklokkerne ringe lidt usædvanligt i skumringen om eftermiddagen - eller hvis man hører dem fra købstædernes kirkegårdskappel. Man kan fortælle om den måske lidt særlige klokkeringning og spørge "Hvem ringer klokkerne for". Mange steder i Danmark har man stadig ringning i forbindelse med dødsfald i sognet. Det er også oplagt at knytte spørgsmålet til ved den.
Det er et af de mest markante tekststykker i den europæiske kultur. Mange (men måske ikke konfirmander/elever på 7-8 klassetrin) kender både vendingerne "Intet menneske er en ø" og "Hvem ringer klokkerne for?", - den sidste blev titelen på Ernest Hemmingways store roman fra den spanske borgerkrig.
Der er tale om en stærk modsigelse af den individualisering, som præger vores kultur. Teksten kan blive anledning til samtale om dette - og om hvordan kirkens og kristne menneskers rolle skal være overfor individualisering. Er det at huske det himmelske også at huske og få fodfæste for fællesskab mellem mennesker i deres jordiske liv? Kan det for eksempel stemme overens med saligprisningerne og andet i Jesu lære? Det er oplagt at saligprisningerne også har siden med: salige er de, der stifter fred. Og den tætte forbindelse mellem kærlighed til næsten og kærlighed til Gud (Det dobbelte kærlighedsbud, Mt. 22,34-40) understreger sammenhængen mellem forholdet til Gud og forholdet til medmennesket.

Krydshenvisninger: Hvem ringer klokkerne for; Klokker og muezziner; ; ; ; ;

| Mt. 22, 34-46 Teksten


Tekst:
I begyndelsen af 1600-tallet levede der i England en godsejer ved navn John Donne. Han skrev bl. a en bog, som hedder Meditationer. Engang ligge han syg og han hører i nærheden en klokke klemte - og han skriver:
Måske er han, for hvem klokken ringer så syg, at han ikke ved at den ringer for ham. Og måske tror jeg mig selv så meget mere rask end jeg er, at de som er omkring mig og ser min tilstand, måske har sørget for at den ringer for mig, og jeg ved det ikke.
Kirken er katolsk, universel, det samme er alle hendes handlinger: Alt hvad hun gør, vedrører alle. Når hun døber et barn, vedrører den handling mig, for det barn bliver derigennem forbundet med det hoved, som også er mit hoved, og indpodet på det legeme, hvoraf jeg er et af lemmerne. Og når hun begraver et menneske vedrører den handling mig.
Hele menneskeslægten skyldes én forfatter, og udgør ét bind. Når et menneske dør, bliver ikke et kapitel revet ud af bogen, men oversættes til et bedre sprog, og hvert eneste kapitel skal således oversættes. Gud anvender mange oversættere. Visse stykker oversættes af alderdom, visse af sygdom, nogle af krig, andre af retsvæsenet. Men Guds hånd er i hver oversætter, og hans hånd skal indbinde alle vore splittede ark igen, til det bibliotek, hvor hvert bind skal ligge åbent for alle de andre.
Intet menneske er en ø ganske for sig selv. Ethvert menneske er et stykke af kontinentet, af fastlandet. Hvis en jordklump skylles bort af havet, så mindskes Europa, lige så vel som var det et helt forbjerg, eller dine venners Herresæde, eller dit eget. Ethvert menneskes død mindsker mig, fordi jeg er meddelagtig i menneskeheden. Og derfor, send aldrig bud for at erfare, hvem ringer klokkerne for, for de ringer for dig.


Baggrundsstof:


Det er pinse - [top]

21/ 442 Oversigt /andet mat. kirkeår/ pinse

Indhold: 6 pinsesalmer (se enkelttitler her med opslag fra Boghenvisning) + Emil Nolde: Pinse, Niels Larsen Stevns: Pinse, Pablo Picasso: Due foran gitter (amnesty international-billede) og Venskabsdans. Kaj Mogensen: En fortælling om duen (Undervisningsvejledningen bd. 2, s. 279)

Referencer:(s:66 68 i :Tro, håb og kærlighed. Konfirmandens Bog. Mogensen, Kaj

Baggrundsstof:c
Helligånden er vanskelig som selvstændigt tema - fordi al tale om Guds hellige Ånd er "forsinket" i forhold til Ånden selv. Ånden kan ikke fanges ved didaktisk planlægning - al konfirmandforberedelse funderet i en gudstjenstlig dimension vil være et forsøg på i et fællesskab at åbne sig for åndens komme. Temaet føjer altså ikke noget nyt til - men sætter hvad der er sket i konfirmandforberedelsen ellers ind i sammenhæng med pinsefortællingen og kirkens pinsefest (Mogensen, s. 277)


Final footer