- forside - temagrupper - titel - tema - type - bibel - info - skolesystem
Erkendelse og forvandling (Identitet 2) (19)

Tro og livsførelse. Muligheden for ikke blot at være bestemt af omgivelserne (temagruppe: produkt eller?) kan som i nedenstående gruppe have fokus på den enkelte. Eller den kan folde sig ud i ansvar i fællesskab. Se temagruppen Identitet (fællesskab).
Også gruppen Efterfølgelse - Guds Rige har stof der kan hænge sammen med "Identitet (erkendelse og forvandling).
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > |

Modbilleder (Type: koncept (del-) (didaktisk))
Øjet er legemets lys (Type: samtale, tema (øjet))
Snedronningen (Type: oplæsning, eventyr)
Jante-loven /en helt anden slags lov (Type: dramatisering, samtale)
Arbejderne i vingården (Type: læsning, NT: lignelse)
Lille Ludvig (Type: fortælling)
Månedens billede - Beskyt mig mod det jeg ønsker (Type: billed-iagttagelse)
Hvedekornet (Type: fortælling + (action))
Månedens billede - Hvedekornet (August 2013) (Type: billed-iagttagelse)
Kærlighed og frygt (Type: samtale, tema)
Månedens billede - Pilgrim i landskab (Type: billed-iagttagelse)
Pilgrimstanken (Type: billed-iagttagelse)
Syngende sten (Type: fortælling)
Vejen - som fællesskab (Type: læsning, NT)
Trojborg (Type: oplevelse, billed-)
Forvandling (Type: Baggrundsstof)
Jesus som 12-årig i templet (Rembrandt/Nolde) (Type: billed-iagttagelse)
Klæder skaber folk (Type: samtale)
Vejen (Type: billed-iagttagelse)
Vejen til livsglæden (Type: samtale)
Vi sidder i en jolle (Type: salmer, nye)
Prinsessen i kornmarken (Type: fortælling)
Skak - men for en springer er der håb (Type: video)


.

.


Modbilleder - [top]

19/ 259 koncept (del-) (didaktisk) erkendelse

Indhold: En række lignelser af eller fortællinger om Jesus.

Mål: At give eleverne sans for at evangeliet ofte giver en helt anden måde at se tingene på end vores normale. Evt. histo-
risk: anderledes end datidens normalopfattelse.

Hvordan:
De enkelte evangeliske "modbilleder" bruges fx. efter at man har abejdet med collagerne Hvad påvirker os - fx. en overgang med et "dagens modbillede", som fast led i nogle timer.
Jeg har valgt det måske lidt forslidte ord modbillede fremfor fx. "Nye billeder", selv om "modbillede" risikerer at blive for entydigt negativt bestemt af det, det er modbillede til; men ordet giver associationer til "modgift", som er relevante, når udgangspunktet er det (muligt) syge øje - Øjet er legemets lys.
En ikke udtømmende række forslag:
Arbejderne i vingården - modbillede til "noget-for-noget"-samfundet
Jesus som 12-årig i templet - modbillede til "(kerne)familie" som dominerende faktor.
Jesus og synderindenModbillede til et samfund bygget op på dom og det at sætte i bås.

Krydshenvisninger: Hvad påvirker os? 2; Øjet er legemets lys; Arbejderne i vingården; Jesus som 12-årig i templet (Rembrandt/Nolde); Jesus og synderinden; ;

| Mt. 6, 22- Teksten


Øjet er legemets lys - [top]

19/ 414 samtale, tema (øjet) erkendelse

Indhold: Jesu ord fra bjergprædikenen - i sammenhængen "modbilleder" og "Hvad påvirker os".

Mål: at vise at forvandling i evangelisk forstand kan tage sin begyndelse i en forvandling i måden at se på

Hvordan:
Collagerne Hvad påvirker os kan omtegnes af et øje. Jesuordene kan så rejse spørgsmålet "er vores øje sygt".
Mt. 6,22-23 bruges som udgangspunkt, skrives på tavlen. Legemet står for hele sindet. H.C. Andersens Snedronningen (hovedlinien i eventyret kan illustrere øjet, der er blevet sygt, meget anskueligt.
Man kan tale om nødvendigheden af at have andre billeder, andre "slibningerne" i øjet.
Kan danne indledning til række nytestamentlige modbilleder

Krydshenvisninger: Hvad påvirker os? 1 (indledende forløb); Snedronningen; Modbilleder; ; ; ;

| Mt. 6, 22-23 Teksten | Mt. 7, 1-5 Teksten


Snedronningen - [top]

19/ 362 oplæsning, eventyr erkendelse

Indhold: H.C. Andersens eventyr
Læsning/ genfortælling af 1. historie, genfortælling af 2. samt af 7. historie. Sammenstilling med Mt. 6,22-23 og Mt. 7,3-5.
Genfortælling her.

Hvordan:
Pointen er at Kajs syge øje helbredes ved Gerdas kærlige søgen.
Originalteksten findes på Det kongelige Biblioteks tekstsamling: Klik her.

| Mt. 6, 22-23 Teksten | Mt. 7, 3-5 Teksten


Jante-loven /en helt anden slags lov - [top]

19/ 191 dramatisering, samtale socialisering

Indhold: Aksel Sandemoses Jante-lov sat overfor et positivt modstykke. Bruges eventuelt sammen med Jesus og synderinden.

Mål: Vise at "lov" også er noget indre, en mekanisme.

Hvordan:
De to love læses vekselvis af to konfirmander på holdet (Lad snarest den "pæne" tage jante-loven og den frække den helt anden end omvendt!). Samtale om, hvordan det er at komme ind i en klasse hhv. præget af den ene eller den anden lov. Kan kombineres med Niels Malmros' film Kundskabens træ (1 time 45 min) - måske også med syndebukkemotivet.
99: er vi nået kvalmepunktet i brugen af Jante-lovs motivet?

Krydshenvisninger: Jesus og synderinden.">Jesus og synderinden; Kundskabens træ; ; ; ; ;

Tekst:
Jante-Loven

Du skal ikke tro du er noget
Du skal ikke tro, du er lige så meget som os
Du skal ikke tro, du er klogere end os
Du skal ikke bilde dig ind, du er bedre end os
Du skal ikke tro, du ved mere
Du skal ikke tro, du duer til noget
Du skal ikke le ad os
Du skal ikke tro, du kan lære os noget

Og en helt anden slags lov
Du skal vide, vi andre regner med dig
Du skal vide at der altid er nogen der er afhængig af dig
Du skal vide at der er noget i dig, vi har brug for
Du skal vide at vi holder af dig
Du skal vide at vi også kender til at føle os mislykkede
Du skal vide at du hører sammen med os
Du skal vide at vi også kender til at blive til grin
Du skal vide at vi vil også gerne lære af dig

Hvor "står" jante-loven

Hvad dømmes og straffes af JANTE-loven?




Baggrundsstof:
Første sted jeg har fundet Jante-loven brugt er hos Davidsen: Komponenter til Kristendomsundervisning 1,(1970) s. 280, hvor mna også finder citatet "Jantes religion" - citeret fra "En flygtning krydser sit spor". Stjernebøgerne hhv. s. 86 og 222-4.


Arbejderne i vingården - [top]

19/ 18 læsning, NT: lignelse godhed

Indhold: Jesu lignelse læst eller genfortalt. Tekst til genfortælling + tolkende kommentar.

Indgår i vue over denne del af kirkeåret
Den barmhjertige Samaritaner i Carl Kochs: "Jesu lignelser": her

Mål: Eventuelt modbillede til arbejdsmarkeds(u)retfærdigheden, hvor menneskets værd bliver identisk med dets produktivitet.

Hvordan:
Eventuelt fortalt med diasserie eller overheads lavet fra N.E.Steffensens Du er altid en dagløn værd, Aros 1979. Nu tilgængelig på cd-rom: "Guds Rige er ligesom.." - interaktivt, på print, med arbejdsark - se nedenfor.
I Den hemmelige vej findes lignelsen som begivenhed 68 - 104.
NB. husk mulig parallel til Øjet er legemets lys. Er dit øje ondt, fordi jeg er god?

Krydshenvisninger: Modbilleder; Indgår i vue over denne del af kirkeåret
Den barmhjertige Samaritaner i Carl Kochs: "Jesu lignelser": her Den hemmelige vej, Vælg selv...; Øjet er legemets lys; ; ; ;

| Mt. 20, 1-16 Teksten


Tekst:
Jesus fortæller engang: Med Guds rige - eller Guds virkelighed i verden - er det som med en vingårdsejer. Han går tidlig om morgen til torvet, hvor de arbejdsløse står. Han tilbyder nogle af dem arbejde med at høste hans vin og de aftaler en normal dagløn: en denar. Efter en time får flere arbejde, og dagen igennem, selv til den sidste time før fyraften, ansætter han nye arbejdere. Da arbejdsagen er slut kaldes arbejderne sammen. Og de sidste ansatte får først udbetalt deres løn: en denar. De arbejdere, der havde arbejdet den hele, hede lange dag, tænkte: Ah, vi får så nok mere end aftalt - men de fik også en denar. Det blev de vrede over, men vingårdsejeren sagde: "Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om en denar? Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god? Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste."
Gud giver det tilstrækkelige - uafhængigt af menneskets fortjeneste. Man kan kombinere med bønnen om det daglige brød - eventuelt udfra vinkelen i At åbne en verden. Guds rige er så det sted, hvor dette er menneskers virkelighed. Der kan udledes en samfundsetisk pointe: Hvor Guds rige spejler sig i vores liv, der er det ikke rangorden, respekt eller løn efter fortjeneste, som er det fundamentale. Derfor kan lignelsen også fungere som "modbillede" på vores fremherskende tilværelsesforståelse.


Lille Ludvig - [top]

19/ 983 fortælling rigdom

Indhold: Læsning af lignelsen om den rige bonde - fortællingen om Ludvig er en slags udlægning. Se eventuelt arbejdsark om Den rige bonde.

Mål: Lignelsen og fortællingen kan bruges til at diskutere spørgsmålet om rigdom og forpligtelse - og hvad der måtte være menneskets ret.

Hvordan:
Lignelsen læses. Der fortælles om Ludvig. Når - og hvis - man inddrager Luthercitatet, kan man kaste ud til diskussion: er man en tyv, hvis man beholder sin ejendom for sig selv?
Lille Ludvig kan også bruges til at illustrere en side af den sag, at vi ikke skaber os selv og vort eget liv. (Eventuelt i forbindelse med Guds Almagt.) Salmen Du gav mig, O Herre, en lod af din jord kan inddrages.

Krydshenvisninger: arbejdsark om Den rige bonde.">Den rige bonde; Guds almagt; Du gav mig, o Herre en lod af din jord; ; ; ;

| Luk. 12, 13-21 Teksten | Luk. 16, 19-31 Teksten


Tekst:
Jeg mener at Søren Kierkegaard er ophavsmand til fortællingen om lille Ludvig.Her er den i en fri gengivelse og i min drejning.

Lille Ludvig og hans mor og deres daglige tur med barnevognen. I lange tider er det sådan, at lille Ludvig sidder i vognen og bare lader sig køre og nyder verden. Men så en dag finder Ludvigs mor på at lade Ludvig skubbe vognen selv - og han er rævestolt. ¯Se, Ludvig kan selv skubbe den tunge vogn®, siger hun til veninden. ¯Ja, Ludvig er sandelig stor®, siger hun. Og Ludvig vokser mange centimeter inden i og opdager da slet ikke, at mor endnu tager det allermeste af trækket.
Sådan får lille Ludvig selvtillid og mod på at klare de opgaver, der efterhånden stilles ham. Ikke altid så hensynsfuldt som da moderen styrede alle eller næsten alle begivenheder, men med selvtilliden vokser også evnen til at sige fra overfor de opgaver, som er for store endnu, og dem, som der slet ikke kan tages fat på.
Ludvig er en af dem, der får det legende let. Det er som om opgaverne altid passer til ham og hans selvtillid.
Lille Ludvig bliver til store Ludvig, en Ludvig, der i enestående grad kan selv. Og vi kan så forestille ham i den rige bondes situation. Han gør status over en blomstrende virksomhed, skabt af ham selv. Det er mit, det er mig, der har skabt det, jeg er ikke forpligtet overfor andre end mig selv med al min rigdom - siger han. Så en dag taler Gud til ham. Måske dramatisk sådan som i Jesu lignelse: "I nat kræves dit liv af dig" Men måske på en hel anden måde: Gud lader ham en dag se en mor og et barn. Moderen lader barnet skubbe barnevognen, og det skubber stolt afsted med vognen i den tro, at det er helt dets eget værk, at vognen bevæger sig. Og så kommer han måske i tanker om sin egen barndomserindring, den herlige fornemmelse at kunne selv, skønt det jo ikke forblev en hemmelighed for ham, at der var større kræfter, som hjalp til.
Og måske så han pludselig alt det, som havde båret ham gennem livet - som han ikke havde skabt selv, som ikke var hans fortjeneste. Først grundtilliden, han havde hentet hjemmefra, men så også alle de begunstigede vilkår, som havde hjulpet, så lige netop han havde kunnet udnytte de evner og gaver, han havde fået. Det sted på jorden, han var vokset op, den uddannelse han kunne få...osv.
Så ville det slå ham, at det jo slet ikke var hans altsammen. Uanset han også havde arbejdet for at få det, så var det jo ikke mere et resultat af hans arbejde, end barnevognens bevægelser dengang havde været det. Han ville f.eks. kunne nikke genkendende til en prædiken, som Luther engang holdt over fortællingen om Lazarus og hans rige modpart:
¯Den rige mand tænkte: Min formue tilhører mig, som også juristerne siger: Jeg kan give en anden, hvad jeg vil. Han mente ikke at handle ondt, da han ikke bespiste Lazarus ved sit bord. Men Guds ord undertrykker denne naturlige og borgerlige ret .. Man siger: Det er mit gods! Nej, det er Guds gods, hvormed du skal hjælpe din næste. Gør du ikke det, så er du en tyv.®
Store Ludvig har nikket. Noget er der om det.
(Jeg har brugt sammenhængen i en prædiken 1.s. e.tr B, trykt i Tidens Fylde Anis 1985).


Månedens billede - Beskyt mig mod det jeg ønsker - [top]

19/1423 billed-iagttagelse faste

Indhold: Fastetidsbillede. En Jenny Holzer-installation x-klip til bøn fra "Himlen i mine fodsåler".

På www: Om Jenny Holzer (Wikipedia); Billedet findes her Billedtolkning i "At åbne en Verden"; ; ; ;

Hvordan:
Den amerikanse installationskunstner her lavet dette "Protect Me From What I Want" - flere steder. Her selvfølgelig en protest mod et tøjleløst forbrugersamfund - her dikotomisk fremstillet: en hektisk, pulserende storbygade og så den kolde, forretningsbygning, med stramme linier, "uforstyrret af gadens larm" - den eneste kirke, vores samfund har?
Fastetiden kan meget vel bruges til at arbejde med spørgsmålet om der er noget vi skal give afkald på. Om man så skal inddrage ting som Cecil Bødkers "Det daglige brød" ved jeg knap om jeg skal anbefale. Men krydshenvisningen ligger der fra den gang digtet indgik i adskillige konfirmandmaterialer! Måske der sammenlignes med en bøn fra "Himlen i mine fodsåler": 'Herre/ jeg springer alle åndrighederne over/ og hele den vamle tone/ Giv mig hvad jeg har brug for/ nu/ eller jeg bliver skidesur.' Formentlig skal den læses som sarkastisk - mere vendt som budskab mod bedende som sådan end som egentligt henvendt til Gud.

Krydshenvisninger: Fadervor. 4: giv os i dag vort daglige brød; ; ; ; ; ;


Hvedekornet - [top]

19/1003 fortælling + (action) vækst

Indhold: Anekdote om betydningsfuldhed. Billede af det komplekse hvedekorn.

Hvordan:
Man kan eventuelt have et lille hvedekorn og en lillebitte sten med og spørge om forskellen. Derefter kan man fortælle anekdoten nedenfor. Måske bør man også sige at ordene om hvedekornet siger Jesus nok om sig selv, men også om det, som gennem ham bliver menneskets liv og mulighed.
Man kan dernæst at vise det den "tekniske" tegning af hvedekornet - det er nok en anelse mere gådefuldt end at spørge om forskellen på et korn og en sten. Det lidt mærkelige billede kan uddybe respekten for kompleksiteten i skabelsen. Det er en næsten kontrapoetisk tilgang i forhold til den i i hvert fald en periode forslidte novelle, Åsynet, af Martin A. Hansen - (Månedens billede august 2013.)

Krydshenvisninger: Månedens billede - Hvedekornet (August 2013); ; ; ; ; ;

| Joh. 12, 23-24 Teksten


Tekst:
Hvis ikke hvedekornet lægges i jorden og dør bliver det kun det ene korn, men hvis det dør, bærer det megen frugt. Joh. 12,24

Et hvedekorn er en lille, tør uanseelig ting. Og ligger det gemt væk i en kornbunke på et loft, bliver den ved med at være en lille tør og uanseelig ting.

Der var engang to mænd, der var på besøg i den del af landet, hvor de var vokset op. De gik rundt i den minelandsby, den ene var fødti, og som de begge havde leget i. De var begge to blevet til noget stort og betydningsfuldt, men nu gik de rundt på gaderne i minebyen. Pludselig bøjede den ene sig indover en af den mange slaggebunker der var, tog en enkelt lille slagge ud af bunken, holdt den op og sagde: Her ser du vores liv - dit eller mit - et øjeblik hæver det sig op, måske endda som noget stort og betydningsfuldt - men så, i næste øjeblik - han tog stenen og kastede den til bage i bunken - forsvinder det, og er bestemt til at forsvinde, i skæbnens store slaggebunke.
Nej, nu skal du se, sagde vennen. De gik uden for byen, ud til vennens barndomshjem, en lille gård. De gik op på kornloftet. Der lå en stor bunke hvede. Se her, sagde vennen, og tog et enkelt korn op.
Ligesom din slagge er hvedekornet en lille uanseelig ting, men det er ikke bestemt til at forsvinde som en slagge blandt tusinder andre; det er, trods sit ringe udseende, bestemt til at bære frugt.
Det er Guds synsvinkel på mennesket - det enkelte menneske kan se sølle ud, men det er dog ikke en slagge, men et hvedekorn, som sås, og forvandles til at bære meget frugt. (ksf - seneste version 2011)


Månedens billede - Hvedekornet (August 2013) - [top]

19/1342 billed-iagttagelse vækst

Indhold: Billede af hvedekorn - stærtk forstørret og i tværsnit

På www: Grainchain.com - hvedekornet i detaljer; ; ; ; ;

Mål: Vække undren over skabelsens kompleksitet

Hvordan:
Vises - til samtale om kompleksitet i selv det mindste. Hvis man bruger dette billede sammen med elementet "Hvedekornet" (ovenfor), kunne man tænke sig følgende begyndelse, når man har vist både den uanseelige sten og det uanseelige hvedekorn - og måske fortalt anekdoten: "Nu synes I måske stadig at et hvedekorn ser lidt ubetydeligt ud og meget enkelt.."

Krydshenvisninger: Hvedekornet; ; ; ; ; ;

| Joh. 12, 24- Teksten


Tekst:
Egentlig havde jeg tænkt månedens billeder skulle være stærkt symbolske, dybe - men måske kan dette lidt tørre, videnskabelige tværsnit af et hvedekorn også vække undren.
Billedet er bragt med tilladelse fra GrainChain.com Se her.


Kærlighed og frygt - [top]

19/ 953 samtale, tema dom

Indhold: Inspirations- og læseark til samtale - om ordet "Frygt er ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud."

Hvordan:
Man kan begynde med en samtale om, hvad ordene umiddelbart kan betyde.
Eksempler fra et hold: En sagde, at det lød meget smukt, men hun kunne egentlig ikke forstå det. En anden, at man jo da netop i kærligheden kunne frygte - nemlig at miste den, man elskede. En tredje sagde, udsprunget af samtalen, som en nok løs, men ikke så skæv en association endda: "Jeg kunne egentlig godt tænke mig at min sjæl kunne være i en anden, uden at den blev der. Jeg kunne godt tænke mig at være i et menneske, som har kræft. For at prøve det." Det er ikke så skævt endda. Kærlighed mellem mennesker har momentet af ønsket om at være (i) den (hin) anden i længselen efter at overvinde menneskets eksistentielle ensomhed. Et par af bemærkningerne har fået nedslag på det eksisterende læseark.
Dernæst læser eleverne ordene i deres sammenhæng i Johannes 1. brev. Her viser det sig at frygt handler om frygt for dom. Man kan så tale om at der godt kan være en sammenhæng mellem den religiøs frygt for dom - og så den alment menneskelige frygt for at gå til grunde.
Der er i Elementer til kristendomsundervisning en del elementer, som handler om dom. Dels det individuelle skyldsspørgsmål i domsperspektiv: Den gældbundne tjener og de dermed forbundne elementer, - dels dom i mere bred eksistentiel forstand: angsten for tilintetgørelsen og intetheden.
En afsøgning af nettet på begrebet "angst" gav materialet til læsearket her. Eleverne kan undersøge betydninger af angst/frygt ved selv at gå på nettet. (Det lader sig ikke for alvor gøre at skelne mellem frygt og angst - selv om det er blevet foreslået at frygt bruges om den følelse, som vedrører noget konkret, men angst bruges om mere eksistentielle forhold. Det dur oplagt ikke her i forbindelse med 1. Johannes 4, men det holder heller ikke i dagligsproget).
Man kan enten selv opbygge et arbejdsark af noget af det, eleverne har fundet - det er det sjoveste - eller man kan diskutere deres fund i forhold til det foreliggende arbejdsark.
Man udfra arket diskutere om kærlighed overvinder frygt - hvilken kærlighed gør det?
Teksterne på arket
I Emil Aarestrups digt om kærligheden er dødsfrygten tilstede midt i kærligheden, intensiverer muligvis kærlighedsoplevelsen. (Benny Andersens "Mørkets sang" kan også bruges: "kloder kan flækkes som ærter.. vis mig dit ansigt før alt er forbi, så er vi begge tilstede"). (Se Tænd dine stjerner) Her er angsten næsten væk i den aktuelle kærligheds intensitet.
Citatet fra Jacob Holdts "Angst æder sjæle op" er en måde at se forholdet mellem frygt og kærlighed og medmenneske, som kan sætte sammenhængen mellem Guds kærlighed og menneskers kærlighed til hinanden, som i Johannesbrevscitatet er en given ting, i relief. Citatet giver mulighed for at tale om hvad næstekærlighed udspringer af - af den blotte fordring: "du skal", eller er der en egenfordel i næstekærligheden - eller er der en tredje mulighed: den spontane, umiddelbare kærlighed er det mennesket er skabt med, og som folder sig ud, når mennesket ikke er ødelagt. Af frygt for eksempel
Jakob Knudsen-citatet understreger rimeligheden i at føle eksistentiel angst - uendeligheden er så stor!
Billedet med den gennembrudte himmelskal er sat der med samme grund. Vores verdesnbilleder rystes undertiden - det giver grund til angst.

Krydshenvisninger: Inspirations- og læseark til samtale - om ordet "Frygt er ikke i kærligheden, men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud."
">Tænd dine stjerner; ; ; ; ; ;

| 1 Joh. 4, 16-21 Teksten


Månedens billede - Pilgrim i landskab - [top]

19/1430 billed-iagttagelse pilgrimsrejse

Indhold: Billede af Karl Friedrich Schinkel: Landschaft mit Pilger.

Mål: Udfra pilgrimstanken at reflektere over vores mål

Hvordan:
Kan blive snak om bare det at have et mål. Hvad er pilgrimsrejsen - den er jo kommet på mode igen? Kan det være rimeligt at se på hele livet som en (pilgrims)rejse? Er det uartigt - rent reformatorisk-luthersk? - fx. det modsatte af at være "jorden tro", eller leve i kald og stand? Kunne det være sundere at forestille sig at være i bevægelse mod et religiøst mål, end blot at studere rejsekatalogernes eksotiske strande?
Man kan have Blicher's digt Trækfuglen i tankerne "Sig nærmer tiden, da jeg må væk", Ingemanns "Dejlig er jorden" - men også Grundtvigs "Den signede Dag": "Så(ledes) rejse vi til vort fædreland".

Krydshenvisninger: Pilgrimstanken; ; ; ; ; ;


Pilgrimstanken - [top]

19/1433 billed-iagttagelse pilgrimsrejse

Indhold: Billede af Karl Friedrich (fuld format)

Krydshenvisninger: Månedens billede - Pilgrim i landskab; ; ; ; ; ;


Syngende sten - [top]

19/ 379 fortælling forvandling

Indhold: Den indianske fortælling Syngende Sten.

Hvordan:
Pointer: navn og identitet, hjælpende kræfter, nødvendigheden af at drage ud for at blive sig selv(?).

Referencer:(s:19 i :Gennem vand - et hefte for unge der døbes Frandsen, Kristen Skriver

Tekst:
Syngende Sten
(-ksf genfortælling af Vagn Lundbys udgave)
En ung indianer gik til sin bedstefader og sagde: Jeg hører, at der findes en syngende sten, og at den er stor medicin for den, der finder den. Er det rigtigt? "Det er sandt", sagde bedstefaderen. "Gå kun mod nord. Så vil du finde den".
Næste dag drog den unge indianer mod nord. Han passerede søer,
gik gennem store skove og kom til sidst til en stor klippeblok, som bedstefaderen sad på. Han gav sit barnebarn sine fletninger og fortalte ham, at den syngende sten ikke var mod nord, men mod vest.
Så vandrede den unge kriger mod vest i flere dage; han fulgtes
først med ræven, så med duen og tilsidst den glitrende guldsmed. Efter en dags vandring sammen fortalte den ham, at den syngende sten ikke lå mod vest, men mod syd. Indianeren begav sig da den følgende dag mod syd. Han fulgtes et stykke vej med en hund og hendes hvalpe. Senere gik han gennem enge af saftigt græs og mødte en hjort, der sang fire sange for ham. En mus tog ham med udover prærien, og til sidst fortalte musen ved indgangen til sit hul, der var alt for lille til indianeren, at den syngende sten ikke lå mod syd, men mod øst.
Den næste morgen begyndte den unge indianer sin vandring mod
øst. Først mødte han en gammel kone, som viste ham sin grenhytte, dernæst kom han til Bedstefader-Lille-Dreng, der gav ham bøffelkød og lod ham overnatte hos ham. Dagen efter nåede den unge indianer til en bred, rivende flod, hvor der ingen vadesteder var at se. Da lyttede han til sit hjerte, som sagde: Der er altid et sted, hvor et barn kan krydse floden. Så gik han ud i floden, og vandet nåede ham ikke længere end til knæene.
Efter han var kommet over floden, gik han en tid endnu. Så så han i det fjerne en mærkelig teltlejr. Han gik hen mod lejren, og på vejen mærkede han, hvorledes en sær spænding bredte sig i brystet. Og da han var helt tæt på kredsen af telte, kom alle hans søstre og brødre og fætre og kusiner, forældre, bedsteforældre, onkler og tanter og øvrige slægtninge ud af teltene og råbte glædestrålende til ham: Velkommen hjem, Syngende Sten!


Baggrundsstof:
Vagn Lundbye: Alt er liv 1976, bd. 1 s. 23 (indiansk, hankøn). Vagn Lundbye: Hvalfisken 1980. s. 61-62. (Grønlandsk, hunkøn)


Vejen - som fællesskab - [top]

19/ 438 læsning, NT fællesskab

Indhold: "Vejen" som navn på læren/fælleskabet i den første kristne kirke: Apg. 9,2; 19,9.23; 22,4; 24,14.22 -

Mål: Moderne religiøsitet tænker oftest i den individuelle vej og udvikling - Apostlenes Gerningers måde at bruge begrebet viser en langt mere fællesskabsorientert måde at tænke troserfating og udvikling på.

Hvordan:
Man kan læse et par af stederne fra Apostlenes Gerninger ad hoc i forbindelse med forskellige "vej"-temaer, fx Vejen. Jesu ord om sig selv: "Jeg er vejen, sandheden og livet" kan også være en anledning. Hvad mener Jesus med at han er sandheden? Vi hører det som eksklusivt og individuelt retter: Jesus er sandheden og vejen for mig. Men måske skal man mere forstå det som en proces (en bevægelse) i et fællesskab, og derfor i stadig samtale også under forandring? Vejen som religiøst begreb kan give anledning til at diskutere sandhedsbegrebet i kristendommen. Er der kun én vej til frelse?

Krydshenvisninger: Vejen; ; ; ; ; ;

| Apg. 9, 2- Teksten | Apg. 19, 9-23 Teksten | Joh. 14, 6- Teksten | Apg. 24, 14-22 Teksten


Trojborg - [top]

19/ 389 oplevelse, billed- vejen

Indhold: Om Trojborgens symbolbetydning. Kaldes også trojaborg.

På www: En trojborg - hvordan?; Labyrinten på Tao Fong Shan Labyrinten i Chartres; Tegninger, fotos, Mazes; Trøjborgen i Fr”jel; ;

Mål: Visuel oplevelse af labyrintisk vej. Beskæftigelse med symbolets mulige brug historisk.

Hvordan:
Med bløde, stadigt større buer forbindes a med 1, b med 2, c med 3, d med 4, og så fremdeles. Se undervisningsministeriets Laer IT om trojborgen og se animeret anvisning på, hvordan den tegnes.WWW skitse

Kristent symbol? Findes både i og udenfor kristen sammenhæng. Funktion: har man skullet kravle igennem som et slags påskeritual?
Man kan begynde mystificerende, mens trojbogen endnu er det åbne kors på tavlen, ved at spørge om det er et kristens symbol.
Billede af trojborgen ved Fr”jel kirke, Gotland, hvor man mener den kan have været brugt, måske således at man har skulle kravle vejen, måske som påskeforberedelse. Trojborge findes som kalkmalerier i kirker, men er ikke bundet til kristen sammenhæng.
Labyrintoplevelsen kan foregå på tavlen. Nogle har brugt kridt på et gymnastiksalsgulv - eller sten på stranden for at lave den i naturlig størrelse. Værd at huske på en udflugt med konfirmanderne!

Krydshenvisninger: Vejen; ; ; ; ; ;

Baggrundsstof:
På den fremragende samling danske kalkmalerier (Historie, Københavns Universitet) findes et godt nok mindre fremragende billede af trojborg fra Vissenbjerg kirke, Fyens Stift. WWW


Forvandling - [top]

19/ 995 Baggrundsstof forvandling

Indhold: Diverse bibeltekster, som belyser det centrale tema "forvandling." Bibelteksterne her handler mest om forvandlingens udspring - Troen på det evige, Gud(s kærlighed i Kristus), Himmeriget samt forholdet til det forgængelige, døden. Forvandlingens virkning i livet, at den kan blive forudsætning for det gode træs frugter kan de omkringstående elementer belyse.

Mål: Ofte fremhæves tilgivelse eller næstekærlighed som de mest centrale begreber - mens begrebet forvandling lever en mere tilbagetrukket plads i den almindelige bevidsthed om kristendommen. Bibelcitaterne er til foreløbigt selvstudium - og dokumentation til enkelte andre elementer. Temaet bør udbygges.

Krydshenvisninger: Forklarelsen - ikon; ; ; ; ; ;

| Mt. 17, 2- Teksten | Joh. 12, 24- Teksten | 1 Kor. 15, 35-38 Teksten | 2 Kor. 3, 18- Teksten


Tekst:
Og han blev forvandlet for øjnene af dem, hans ansigt lyste som solen, og hans klæder blev hvide som lyset.
Mt. 17,2
Forestillingen om forvandling er en væsentlig ting i kristendommen. Disciplene ser ved forklarelsen på bjerget den Jesus, de kender så godt, blive forvandlet; han selv og hans klæder er gennemlyst af den guddommelig kraft, han kommer fra. Tiden og skellet mellem levende og døde er på en måde ophævet. Fortidens Elias og Moses er der. Når Peter siger: "Her er godt at være", så er det fordi evigheden for en stund forvandler tiden.
Også med den, der tror på Jesus, sker der i følge Ny testamente* forvandling - i liv og død.

Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det mange fold
Joh. 12,24

Men nogen vil spørge: Hvordan opstår de døde, og hvad slags legeme får de? Tåbe! Det, du sår, får ikke liv, hvis ikke det dør. Og det, du sår, er ikke den plante, der kommer op, men et nøgent korn, enten af hvede eller af en anden slags. Men Gud giver det den skikkelse, han vil, og hver slags korn sin skikkelse
1 Kor. 15,35-38
Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.
2 kor 3,18


Jesus som 12-årig i templet (Rembrandt/Nolde) - [top]

19/ 201 billed-iagttagelse nyt-gammelt

Indhold: Nolde eller Rembrandt billede, bøn, Luk. 2,41-52

På www: Nolde: Jesus og de lærde (Mental Image); Den lysende unge - Darwin, Einstein gamle lærere Lessing Photo Archive: Nolde; Maleri af Castelian (ca 1490; Jesus som skolemester - 12 år gammel; ;

Mål: at vise opgør som legitimt, men at opgør ikke nødvendigvis betyder brud

Hvordan:
Vis først billede: Hvor falder lyset? Det er den unge, der kaster lys på de(t) gamle. Læs teksten sammen med konfirmanderne. Billedet igen + læsning af bøn. Kan kombineres med Modbilleder
Andre billeder - med andre tolkningspointer - se Vue over kirkeåret - Helligtrekongertiden A

Krydshenvisninger: Min sande familie; ; ; ; ; ;

Referencer:(s:160 i :Det nye Testamente - Illustreret Flere

| Luk. 2, 41-52 Teksten | Joh. 1, 12-13 Teksten


Tekst:
Bøn:
Gud, du gør alting nyt! Lær os at forvandle os, så også vi kan blive nye. Vi ved, at livet kan gøre ondt og bringer opgør. Der kan komme noget fremmed over de huse og hjem, som ellers kan synes så kendte. Lad os vokse igennem det og lad os blive mere hele mennesker af det. Din virkeligehed er som et hus, hvor vi altid er hjemme. Lad os møde den i den verden, som omgiver os.

Billed: Emil Nolde: Jesus som 12-årig i templet
Tekst: Luk. 2,41-52


Klæder skaber folk - [top]

19/1122 samtale klædning

Indhold: Samtale om hvad påklædning betyder for hvem, man mener et menneske er - og hvordan bibelen bruger påklædning som billede - bibelhenvisninger om skikken at give et andet menneske klæder - samt det centrale om dåben - at blive iklædt Kristus.

Under tekst et citat om forvandlingsfest og dress-code.

Hvordan:
Der er eksempler nok at gå udfra. De omvendte kaskettet, mærketøj - man kan bede dem tænke på et lærerkollegium. Pigerne har helt sikkert lagt mærke til forskelle i stil - og man kan diskutere hvilken signalværdi der er bag de enkeltes påklædning, om den er tilsigtet eller utilsigtet.
Kan bruges sammen med Kongesønnens bryllup - dog er hovedpointen i denne lignelse ikke forvandlingen, men dommen over det, der ikke lader sig forvandle.
Man kan indrage i samtalen, at menneskets "identitetsskifte" ved opstandelsen af Paulus kan beskrives som et klædningsskifte. Dødens overvindelse (2. Kor. 5,1-3).

Krydshenvisninger: Kongesønnens bryllup; Under tekst et citat om forvandlingsfest og dress-code. Dødens overvindelse; ; ; ; ;

| Gal. 3, 27- Teksten | Sef. 1, 7-8 Teksten | 2 Kg. 5, 22- Teksten | 1 Mos. 45, 22- Teksten


Tekst:
I følgende citat er der nogle pointer at hente i forhold til klæders og påklædnings betydning:
Kongesønnens bryllup er en forvandlingsfest. "Den slags fester holder vi en del af i kirken. Med deres egen dress-code. Den består f.eks. i dåbskjole, konfirmationstøj, bryllupstøj og ligskjorte. Hver gang forvandles vi, og sættes ind i en ny sammenhæng og rolle. Nogle gange mere grundlæggende end andre! Ensartetheden i påklædningen understreger netop, at vi deltager i en forvandlingsfest, der er fælles og først og fremmest afspejler vores fælles grundvilkår.."
Ulla More Bidstrup i Præsteforeningens Blad 2005/38 s. 750. Hun henviser videre til Søren Ulrik Thomsen "Kritik af den negative opbyggelighed" (2005) - om den personlige afvikling og afindividualisering, som indtræder ved deltagelse i gudstjenesten (s. 182).


Vejen - [top]

19/ 402 billed-iagttagelse vejen

Indhold: Billede af gold vej tilspidsende sig mod horisonten. Se billede og samtale med forskellige supplementsmuligheder.

Mål: Skitsere modbillede til den eksistens, som blot er noget der "går deruda' "

Hvordan:
Vejbilledet vises, man taler om hvilke følelser, billedet rejser. Negative/positive. Der er altid nogen drenge som synes, det er fedt med bare deruda' - andre ser billedet som tomt. Man kan læse bønnen og spørge hvordan den tolker billedet og videre samtale om, hvad i vores kultur, bønnen forstår som noget bare deruda'. Og så en samtale om begrebet vejen/den sande vej.
Inddrag eventuelt Vejen - som fællesskab. Elementet Trojborg kan supplere som en slags modbillede. som tegnes på tavlen.
"Jeg kender en vej" er oplagt, og i øvrigt velegnet ved konfirmation.
Se også Prinsessen i kornmarken.

Krydshenvisninger: Trojborg; Prinsessen i kornmarken; Der er en vej som verden ikke kender; Vejen - som fællesskab; ; ;

| Joh. 14, 6- Teksten


Tekst:
Bøn:
Skal vi bare deruda'? Jesus sagde engang. "Jeg er Vejen, Sandheden og Livet". Den vej er snoet - og den giver tid, tid til at leve, tid til at føle. Lad os ikke have så travlt. Lad os nå at at drømme og at føle - så vi opdager, hvad vi virkelig har brug for.

Billede: Vej
Salme: DDS 338, 414
Tekst: Joh. 14,6


Vejen til livsglæden - [top]

19/ 865 samtale rejsen

Indhold: Livsrejsen set med Interrail-rejsen som baggrund.

Hvordan:
Samtalen kan tage udgang i spørgsmålene:
Hvordan finder vi livets vej?
Hvad bestemmer livets vej for os?
DDS 338 og Den signede dag med fryd vi ser, v. 7 kan inddrages.
Rejsen kan videre ses i billedet en sejlads. Se Vi sidder i en jolle - samt tolkes i lyset af Prinsessen i kornmarken.
(Generelt om "vejen").

Krydshenvisninger: Der er en vej som verden ikke kender; ; Vi sidder i en jolle; Prinsessen i kornmarken; Vejen; ; (2000)

Tekst:
En præst:
Tusinder af unge rejser hvert år på Inter Rail i Europa. De køber en billet, der gælder i en måned. Med den kan de rejse med tog i en lang række europæiske lande. Nogle lægger en fast rute fra begyndelsen. Andre nøjes med at planlægge, hvilke lande de vil besøge, og så er der dem, der bare tager af sted på må og få. Der er utallige veje gennem Europa, og alle kan frit vælge at følge den vej, de vil. Det gælder bare om at have det rart, at se noget nyt, og opleve noget nyt og spændende. Så betyder det ikke så meget, hvilken vej man vælger. Livet er også som en rejse. Der er mange måder at rejse gennem livet, - at indrette sit liv på: Hvad man gør ud af skoletiden, hvilket arbejde man vil prøve at få, hvem man vil komme sammen med, hvem man vil giftes med, og hvor man en gang vil bo. Alt dette er forskelligt fra person til person.

Og derfor vil vor livsvej også forme sig forskelligt Vores livsrejse begyndte den dag, vi blev født, og den ender den dag, vi dør. Det er ens for os alle. Det er også ens for os alle, at den vej tilbagelægger vi kun én eneste gang. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi finder og følger den rigtige vej, for vi vil gerne, at vort liv skal lykkes.
Vi kan ikke rejse på må og få som på et Inter-rail-kort.


Baggrundsstof:
Momentet af kultur/tidskritik kan underbygges med William Sutcliffe: Indien tur/retur. Borgens Forlag 2000. Om back-packer-kulturen. Fra anmeldelsen i Information okt. 2000: "Man er ikke på ferie, for man er ude at lære verden at kende. Man er ikke turist, for man blender med de lokale. Rejsen ligner ingen andres, for man gør det som føles allermest rigtigt for en selv. Den er ikke spild af tid, for man er ude at afprøve sine grænser, så man kommer hjem som et nyt tolerant, åndeligt menneske.."(-ksf)


Vi sidder i en jolle - [top]

19/ 866 salmer, nye krise

Indhold: Henvisning til Esther Bocks tekst, spørgsmål til arbejde med teksten. Teksten findes hos Kaj Mogensen: Tro, håb og kærlighed s. 48. Konfirmandens bog.

Hvordan:
Elementet fortsætter Vejen til livsglæden.
Kan udbygges med billedanalyse. (Følger senere)
Eventuelt også med analyse af billederne Fiskerne fra Skagen sætter båd ud..Martin Rørbye (1847) eller Bogmaleri fra omkr. 1000. Se Kaj Mogensen, jfr nedenfor.
(2000)

| Mt. 8, 23-27 Teksten


Tekst:
Hvad er denne sejllads et billede på?_______________________
Hvad er det for et tov, vi har kappet?_______________________
______________________________________________
Hvad er det for et kort og kompas, vi har smidt bort og øde lagt?
______________________________________________
Hvad eller hvem er lyset et billede på?_______________________
______________________________________________
Hvem er den person, som kommer?_______________________
_______________________________________________________

Ved dåben blev vi halet ombord i kirkens skib, og vi fik Jesus med ombord i vor livsbåd.

Alligevel kan det være vanskeligt at finde og følge denne vej på livets store ocean.


Baggrundsstof:
Esther Bocks tekst findes i Kaj Mogensen: Tro, Håb og Kærlighed. Konfirmandens Bog s. 48.


Prinsessen i kornmarken - [top]

19/ 868 fortælling vejen

Indhold: Eventyr - med tolkning

Hvordan:
Eventyret kan ledsages med følgende tolkning:
Marken er vort liv. Liv går vi kun gennem én gang. Det er da vigtigt, at livet ikke glider os af hænde.
Aksene kan vi blandt andet opfatte som et billede på livets mange muligheder, men også på kristendommen.
Gang på gang får vi i livet mulighed for at plukke aks. Det er: høre evangeliets ord. Det er som kostbare juveler. Det kan give os langt mere end juveler kan give os. Evangeliets ord kan give os evigt liv.
Første gang vi møder evangeliets ord - kristendommens aks - er i vor dåb. Senere møder vi ordet ved gudstjenesten, og ved konfirmationsforberedelserne.
Det kan desværre gå for os som det gik prinsessen. Vi regner ikke disse aks. De du'er ikke. De er forældede, siger mange.
Vi lever i håb om og tro på, at vi finder nogle større og bedre aks i fremtiden.
Livet går vi kun igennem én gang.
Lad derfor ikke livet og kristendommen glide dig af hænde.

Kristendommen er vejen til livet og livsglæden.

Vi mister intet ved at plukke kristendommens aks, men vi mister alt ved at lade være.
Pluk kristendommens aks, og tag det med ud i livet.
Det er livets kostbare juvel.

(2000)

| Mt. 13, 44-45 Teksten


Tekst:
Der var engang en lille prinsesse, som var ualmindelig smuk, og som alle kappedes om at være gode imod. En dag, da hun legede ved en kornmark, kom en god fe hen til hende og sagde: "Goddag lille prinsesse. Ser du den store kornmark dér? Hvis du vil, må du få lov at gå tværs igennem den og plukke så mange aks, du kan bære, og når du kommer ud på den anden side, skal jeg møde dig og tage alle aksene, du har plukket, og ryste kærnerne ud af dem, så vil alle kærnerne blive til juveler." "Hvor vil jeg blive rig" jublede prinsessen. "Ja, det kan du blive, men jeg må stille dig to betingelse", sagde den gode fe. "Den ene er, at du kun må gå gennem marken én gang, og den anden betingelse er, at du kun må plukke de aks, som står foran dig. Du må aldrig vende dig om for at tage et aks, som du er gået forbi".
Prinsessen mente godt, at hun kunne leve op til disse to betingelser.
"Lykke til, og vel mødt på den anden side", sagde da den gode fe og forsvandt.
Prinsessen stod og så på den store, underlige mark, der lå så hemmelighedsfuld foran hende. Hvor skulle hun begynde? Jo, derhenne så hun et stort aks, som så ud til at have mange kærner. Det ville hun plukke, men da hun skulle til at bøje sig ned for at plukke det, så hun pludselig, at derhenne, lidt længere fremme stod et endnu større, og så lod hun det første stå og sprang hen til det næste. Hun skulle jo finde de største aks! - dem med de fleste kærner i! De ville jo give de fleste juveler. Hele tiden så hun et endnu større aks længere fremme, og sådan sprang hun da på lette fjed fra det ene aks til det andet uden at få plukket noget.
Og så - før hun fik tænkt sig om, var hun kommet gennem marken. Hun havde troet, at den var meget, meget større, men nu var hun ved vejs ende, og dér stod den gode fe.
"Kom med aksene, du har plukket, så jeg kan ryste kærnerne ud af dem og gøre dem til juveler" sagde den gode fe.
Prinsessen stod med tomme hænder, og bag ved hende lå marken med de mange fine, fyldige aks.
Hun brød sammen i gråd.


Skak - men for en springer er der håb - [top]

19/ 436 video protest

Indhold: Niels Johansens drama video-filmet. Opført af Amatører.

Hvordan:
- videofilmen er let forståelig, måske næsten for let. Holdet følger godt med, men "pinlighedstærsklen" overskrides undertiden. Spørgsmål: befinder kirken sig uden for grænsen i forhold til normalsamfundet. Er normalsamfundet et maske-samfund?


Final footer