- forside - temagrupper - titel - tema - type - bibel - info - skolesystem
Produkt eller .? (Identitet 1) (17)

Denne temagruppe centreret om den enkelte. Arbejdet med identitetsspørgsmålet skal give forudsætninger for at arbejde med grundbegreber som skyld og ansvar - og give eleverne mulighed for i en livsfase der er præget af forandring og forvandling og mulighed for identitetsusikkerhed at arbejde med spørgsmålet i forhold til sig selv. Om pubertetsritualer (inklusive konfirmationen set som et sådant) se temagruppen Livets cirkler - pubertetsritualer. | < Forrige gruppe | Næste > |

Navn og identitet (Type: samtale)
Hvad er du? (Type: samtale, tema)
Hvad påvirker os? 1 (indledende forløb) (Type: praksis, collage)
Hvad påvirker os? 2 (Type: praksis, collage)
Et rustfrit tandhjul (Type: læsning - tekstcitat)
De smukke unge mennesker (Type: sang, høre)
Om rockeren L. (Type: læsning, tekst, avis)
Spejlinger (Type: tekst)
Den gældbundne tjener (Type: læsning, NT:lignelse)
Skæbne (Type: oplæsning, digt)
Vædderen (Type: oplæsning)
Tilgivelse (Type: samtale)
Skyld, skam, dom - og moderne livsstil (Type: Baggrundsstof)
Skyld (Type: læsning, tekst)
Spejlkabinettet (Type: tekst - litt. citat)


.

.


Navn og identitet - [top]

17.08/ 272 samtale identitet

Indhold: Samtale om betydningen af hver elevs navn, samt den eventuelle historie som ligger bag at han/hun fik netop dette navn.


På Babynamer.com findes enkelte navnes betydning (engelsk-amerikansk, men meget all-round))
Fortegnelser over navnedage findes ligeledes på nettet, se fx nedenfor.

På www: Babynamer - navnes betydning; ; ; ; ;

Mål: få eleverne til at overveje eller opleve sammenhængen mellem navn og identitet.

Hvordan:
Kan bruges både helt til indledning - eller i forbindelse med tema: Identitet. Eleverne spørges en for en om de kender dels historien bag det, at de har netop deres navn, dels om de ved hvad navnets betydning er. Navnenes betydning har man udforsket på forhånd. Nu-dansk ordbog, Gads bibelleksikon er gode at ved hånden til yderligere opslag. Undersøgelsen giver også en opdagelse af kulturel identitet: man erfarer hvor mange navne, der har hebraisk (bibelsk) rod - ser den overvejende betydning af de nordiske (de er ofte krigeriske, hvilket de dog ikke er ene om). Husk at tage højde for at en del ikke lever med de oprindelige navngivende forældre - hvilket ikke svækker interessen, men stiller krav til åbenhed i formuleringen af opgaven, når det gælder efterforskningen af tilblivelsen af deres eget navn. Som regel kender de færreste betydning eller individuelle historie bag - men spørgsmålet optager dem under alle omstændigheder. Hele forløbet forbindes let med "Livets Cirkler"; og der er mange lejligheder til en hurtig reference til et navns betydning undervejs senere i undervisningen.
Kaldelsen af disciplene hos Johannes kan bringe forholdet mellem navn og identitet til overvejelse.

Krydshenvisninger: Kaldelsen af de første disciple - hos Johannes; ; ; ; ; ;

Baggrundsstof:
På nettet findes en hjemmeside om navnes betydning: WWW Enkelte navnes betydning (især engelsk-amerikansk)


Hvad er du? - [top]

17.10/ 154 samtale, tema identitet

Indhold: En samtale udfra spørgsmålet "Hvad er du?" ( i stedet for hvem er du).

Mål: Udgangspunkt i spørgsmålet "hvad" (fremfor hvem) er mere objektiverende, åbner også forståelsen for hvad, der kan bestemme et menneske. Kan give bevidsthed om, at det man primært bestemmer som et menneskes identitet kan være forskelligt på forskellige tider i historien.

Hvordan:
Man spørger sig frem:
Et hold svarer fx. sådan: en person (art), pige/dreng (køn), skoleelev (arbejde/stilling i samfund), intelligent (egenskab), mig (), dansk (nationalitet), -- 'søn/datter af' måtte foreslås (slægtsbestemmelse), ligeledes 'stjernetegn' (kosmisk bestemmelse?) - kategoriseringerne i parentes taler vi os frem til efter de konkrete bud er givet.
Religion er også svar "Hvad er du?" - men det er sjældent det første, de kommer i tanke om.
Under tiden skal man sætte situationen, for at få ideerne frem. Fx. du er til en fest, der falder spørgsmålet: Hvad er du? Her vil stjernetegnet ofte melde sig. En anden samtalesituation: "Jeg er muslim - hvad er du?". Eller du er voksen, og bliver spurgt: "Hvad er du?" Advokat eller sådan noget. Arbejdsløs? Anledning til yderligere samtale om identitet: dur arbejdssituation som udtømmende identitetsbestemmelse.
Evt. diskuteres til hvilke tider hvilke identitetsbestemmelser, har været vigtigst (slægten, nationen, religion, arbejdet, stjernetegnet).


Hvad påvirker os? 1 (indledende forløb) - [top]

17.12/ 160 praksis, collage identitet

Indhold: Samtale om hvad og hvem der påvirker os til at være dem, vi er, og mene det, vi gør.

Hvordan:
Konfirmanderne spørges i en time inden det egentlige forløb om, hvad der påvirker dem til at være den, de hver især er. Man laver en liste på tavle i blandet orden. Alt efter opmærksomhed kan man forsøge en kategorisering sammen med dem (ellers foretage den selv).
- se Hvad påvirker os 2

Krydshenvisninger: Hvad påvirker os? 2; ; ; ; ; ;


Hvad påvirker os? 2 - [top]

17.13/ 161 praksis, collage identitet

Indhold: collager i 7-8 felter, hver med sin kategori af påvirkende faktorer, klippet fra aviser ol.

Mål: at få eleverne til at overveje, hvad og hvem der former vores identitet, eventuelt (også) for at få et udgangspunkt for at tale om evangeliske modbilleder (modbilleder, sd)

Hvordan:
Forberedt ved at holdet er spurgt, hvad og hvem der påvirker dem til at være dem de er, påvirker deres liv. (Se Hvad påvirker os 1)
Svarene listes på tavlen og lader sig som regel ordne i fx. 7-8 kategorier: 1)nære autoriteter: forældre, kammerater, familie, 2)Fjenere autoriteter: politikere, skole, lærere, (præster!). 3) Boligmiljø, natur, fritidsinteresser, sport ol. 4) arbejdsmarkedets krav, fremtidsmuligheder 5) massemedier: aviser, TV, bøger, video, tegneserier. 6) reklamer. 7) Idoler. 8) (angst for) krig, vold, ulykker - storpolitik.
Følgende time klipper holdet gruppevis collager, hver gruppe én collage til én kategori, til en samlet collage (Størrelse når enkeltcollagerne er samlet mindst 2 A3 ark). Opgave for hver gruppe. Lav på deres udsnit af helheden en collage som med tekst, enkeltord, billeder giver udtryk for påvirkningen fra den givne kategori (skrevet systematiseret på de enkelte collageudsnit forud). Husk at give nøje instruks: sådan at collagen ikke kommer på bagsiden, er orienteret rigtigt op-ned osv. De skal pga. collagens relativt lille størrelse især finde mindre og mange enkeltdele.
Det kan formes så det ligner et øje, med individet, som faktorerne påvirker, i pupillen. Mt. 6,22-23 findes og læses - derefter kan man tale om, hvorvidt det i kristendommen kunne handle om at få nye "billeder" (modbilleder) at se verden igennem. Se eventuelt Øjet er legemets lys
(Snedronningen er en mulighed til at illustrere den ødelagte synsevne, sammen med Mt. 7,1-5.)
Klik på billedet for at se eksempel i større udgave.

Krydshenvisninger: Modbilleder; Øjet er legemets lys; Snedronningen; ; ; ;

| Mt. 6, 22- Teksten | Mt. 7, 1-5 Teksten


Et rustfrit tandhjul - [top]

17.15/1079 læsning - tekstcitat socialisering

Indhold: Kinesisk ideal-ungs bekendelse

Tekst:
"Jeg vil være et rustfrit tandhjul i socialismens hjul", skrev Lei Feng i en dagbog som blev trykt i millionoplag under Kulturrevolutionen (1966-76). "Jeg lever for at tjene folket af hele mit hjerte".
Kanoniseret af Mao
De kinesere, der gik i skole under Kulturrevolutionen, ved alt om Lei Feng. Han var en ganske almindelig soldat, der af Mao Zedong blev kanoniseret som et eksempelt til efterfølgelse for alle. Skolebørn skrev digte om ham, der blev holdt udstillinger om hans liv, og der blev oprettet studiegrupper til at forske i hans tanker.
Da Mao Zedong døde, og Deng Xiaoping lidt efter lidt overtog rollen som Kinas stærke mand, forsvandt også Lei Feng. Men nu er han atter nyttig.
Kilde: Information


De smukke unge mennesker - [top]

17.20/ 47 sang, høre livsfaser, pubertet

Indhold: Kim Larsens sang med ovenstående titel.

Mål: Se nåden allerede i skabelsen

Hvordan:
Ses evt. sammen med Om Rockeren L). Kan naturligvis også bruges direkte i forbindelse med Livets Cirkler: Konfirmation

Krydshenvisninger: Om rockeren L.; Livets Cirkler - konfirmation; ; ; ; ;


Om rockeren L. - [top]

17.21/ 289 læsning, tekst, avis socialisering

Indhold: Avisklip om rockers historie - (psykologisk set)

Tekst:
Da han var 13 år, blev L.'s mor alvorligt syg og blev indlagt. Året efter døde hun. Samtidig døde drengens kæledyr. Han havde mistet de to han elskede mest. Midt i den sårbare alder mellem barn og voksen, hvor man har særligt behov for støtte.
Det fik afgørende indflydelse på drengens opvækst og karakter. Middelklassehjemmets materielle kår var stadig gode. Men han led af mangel på følelsesmæssig kontakt og omsorg og begyndte at søge sammen med grupper, han så op til. Jævnaldrende og lidt ældre, der så ud til at kunne klare alt uden at vise følelser. Han endte i rockergruppen "Black Sheep" der holder til på Køge Bugt-egnen.
Den 12.november i fjor trængte den nu 25-årige L., kaldet "Birk", sammen med fire andre rockere ind i hjemmet til 19-årige M. og den 24-årige N. Han terroriserede den unge pige fra vid og sans og affyrede på klods hold et pistolskud ind i N's ansigt. Ofret var død på stedet, og i torsdags faldt Østre Landsrets dom over L.: 16 års fængsel.
Den overlæge, som undersøgte "Birk" på det psykiatriske hospital i Nykøbing Sjælland ser en direkte linie mellem tabet af moderen og kæledyret 13-årig og L.'s senere rockerkarriere.
L. er normalt begavet, men følelsesmæssigt forarmet og usikker på sig selv, hedder det i lægens erklæring. Udadtil har han levet op til rockernes ideal om den barske optræden. Men udenfor gruppen er han inderst inde blød. Han er præget af hang til at kompensere for sin usikkerhed ved selvhævdende optræden.
En helt uforklarlig og ulykkelig kortslutning sagde L.'s forsvarer om drabet.
Kilde: Søndags Aktuelt, 2.9.1984.


Spejlinger - [top]

17.22/ 495 tekst identitet

Indhold: Tekst om erfaringen ved spejlet: Hvem er jeg egentlig? Forestillingen om gudsbilledet.

| 1 Kor. 13, 9-12 Teksten


Tekst:
De fleste kender det mærkelige at blive overrasket af sit spejlbillede. For eksempel i et butiksvindue. Et kort øjeblik ser man sig selv som en fremmed. "Hvem er jeg egentlig?" kan man så i næste øjeblik spørge. Sludder, tænker man, og går videre. Men nogle gange bider spørgsmålet sig fast.
Hvem er vi? Hvordan skal vi finde ud af det? I det stumme spejl på væggen, som er mest gådefuldt, når vi er i tvivl?
Kristendommen taler om et helt bestemt billede, som skal spejles frem. Vi kan forestille os, at billedet er allerinderst inde. Første Mosebog i Bibelen fortæller, at Gud skabte mennesket, mand og kvinde, i sit billede. Det er dette Guds billede i os, der skal spejles frem og folde sig ud. Gud kender billedet fuldt ud, vi kender det i brud-stykker eller glimt - når vi ser det hos hinanden.
En væsentlig pointe ved den kristne tro kan være at når mennesket sikkert tror og ved, at det bærer Guds billede, og er kendt og elsket, finder det ro til at være sig selv. Og det tror at billedet findes også i andre.


Den gældbundne tjener - [top]

17.30/ 55 læsning, NT:lignelse tilgivelse

Indhold: Læsning af og samtale om lignelsen - Eventuelt i tegneserieudgave.

Mål: At give forståelse for hvad skyld kan være, - også fastholde forpligtelsen til at leve i tilgivelsens sfære. Danne forudsætning for sammenhæng mellem skyld og identitet.

Hvordan:
N.E. Steffensens tegneserie til lignelsen er god - og her er gældens størrelse omregnet. Ellers bruges eventuelt ordforklaringen bag i NT, så omregningen bliver en opgave for eleverne.
Samtale: Hvordan kommer et menneske i en sådan bundløs gæld. Blot ved at leve? Kan kombineres med Cecil Bødker: Vædderen.

Krydshenvisninger: Vædderen; ; ; ; ; ;

Referencer:(s:1 i :Den gældbundne tjener (tegneserie) Steffensen, N. E.

| Mt. 18, 23-35 Teksten


Skæbne - [top]

17.30/ 361 oplæsning, digt skyld

Indhold: Morten Nielsens digt Skæbne.

Henvisning til teksten på nettet.

På www: Skæbne. Morten Nielsens digt; ; ; ; ;

Mål: Til overvejelse af hvordan vi bliver den vi er, hvordan vi har ansvar for hvordan hinanden bliver.

Referencer:(s:1 i :Efterladte digte Nielsen, Morten (1945)


Vædderen - [top]

17.30/ 409 oplæsning skyld

Indhold: Læsning af Cecil Bødker: Vædderen

Mål: at anskueliggøre hvad skyld eller ansvar er/kan være; diskutere er noget nogens skyld, har man ansvar

Hvordan:
Tager ca. 18-20 minutter. Vejledning i Andreas Davidsen: Komponenter til Kristendomsundervisning (1970), s. 303 NB mange tror at højtlæsning er = afslapning, må ikke tolereres. Kombination med fortællingen om Kain og Abel nærliggende.
Teksten findes i Cecil Bødkers novellesamlingen "Øjet" og i Davidsens Undervisningsvejledning se nedenfor.

Referencer:(s:66 i :Undervisningsvejledning til Arbejdsbog om kristendom Davidsen, Andreas (1975)

| 1 Mos. 4, 1-12 Teksten


Tilgivelse - [top]

17.31/1148 samtale syndernes forladelse

Indhold: Samtale om tilgivelse - læsning af litteratur, som belyser sagen

Hvordan:
Det er vigtigt at have arbejdet med fadervor inden denne dobbelttime om tilgivelse.

Indled timen med "Idag er det et svært emne .. og der gives absolut ingen færdige svar - kun personlige svar .."
1: Læse højt Simon Wiesenthal "Solsikken" (Søren Lodberg Hvas og Erik Ågård: Livshistorier, Materialecentralen 1989, side 163)
2: Samtale om "når nogen har gjort noget forkert overfor mig .." - hvilke strategier bruger jeg så? Og omvendt "når jeg har gjort en anden ondt .." - hvad plejer jeg at gøre?
3: Drøfte implikationerne i Fadervors 5. bøn
4: Fortælle om skriftemålets mulighed - og den personlige tilsigelse af synderners forladelse
5: Læse højt Aleksandrova "Skogen" (Søren Lodberg Hvas og Erik Ågård: Livsmønstre, Materialecentralen 1985, side 9)
6: Drøfte: Hvad ville Jesus have gjort ved officerens dødsleje (henvisning tilbage til Wiesenthals "Solsikken")


Skyld, skam, dom - og moderne livsstil - [top]

17.40/1230 Baggrundsstof skyld

Indhold: Citat af Henrik Wigh Poulsen (og link til artikel) om hvordan skyld og skam er flyttet ud af kirken og ind i idealdannelsen omkring sundhed, succes og fremtræden.

På www: Hele Henrik Wigh-Poulsens kronik; ; ; ; ;

Mål: At hjælpe til at placere "dommerne" rigtigt i vores tilværelse. Teksten er måske lidt svær, men sagen kender konfirmanderne

Tekst:
.. sjovt nok har den skyld og skam, vi engang altid forbandt med kirke og kristendom, og som vi anså for at være noget alene for religiøse mørkemænd og særligt fromme naturer, nu slået sig på den individuelle livsstil. Skammen kommer listende, og skylden nager, når vi ikke formår at leve op til alle projekterne: projekt perfekt krop, projekt velfungerende kernefamilie, projekt karriere eller projekt jeg-klarer-ærterne. Moralen er blevet faderløs og gået i anden tjeneste, og derfor er den blevet en tyran, en glædesdræber.
Og én ting er så selv at lide under det og snøre sit liv ind i det ene moralske korset efter det andet. Noget andet er, når du så ser en anden falde og fejle. Så er det, at du tilmåler andre den dom, du dømmer dig selv med. Mindst! I ugebladenes og avisernes standret er der ikke megen nåde at finde..
Henrik Wigh-Poulsen


Skyld - [top]

17.41/ 360 læsning, tekst skyld

Indhold: fotomodels talestrøm om den skyld, hun indser hun pådrager sig ved at give folk behov, som de egentlig ikke har

Mål: Diskutere hvad skyld er - NB på tekst fra 1970'rne!

Hvordan:
Citatet kan bruges til at samtale om hvad skyld er. Er fotomodellens handling noget der er så alvorligt, at det kan bære betegnelsen "skyld". Er hun så alene om den?
En konfirmand anno 2011 vil nok finde hende rigeligt selvcentreret. Men man kan måske sammenligne med "Skyld, skam og dom - og moderne livsstil." Fortællingen om Vædderen handler om skylden, som virkelig skyld, i den forstand at hovedpersonen dér bliver ansvarlig for et andet menneskes død - men i hvilken forstand er han så skyldig? "Løsningen" findes i forståelsen af arvesynden, som bør høre med i en hver moderne kateketik!

Referencer:(s:145 i :Kvindernes Bog Rex, Jytte

Tekst:
"Man snyder jo folk enormt meget, når man står foran kameraet. Man står der og ser yndig ud i et eller andet forfærdeligt tøj, man står og giver folk behov, som de slet ikke har. Man får dem til at gå hen og købe make-up og ting og får dem til at opføre sig på en unaturlig måde. Altså, jeg er begyndt at tvivle på, om det er rigtigt det jeg gør [som fotomodel], men så kommer det hele tiden: jamen, for helvede, du er jo fri, du ville ikke i noget andet job kunne tjene så mange penge om måneden. Men i virkeligheden burde man jo, lige så snart man begyndte at føle en smule skyld, trække sig tilbage. Jeg mener, hvis folk følte lidt skyld, så kunne det jo være det ville hjælpe lidt på det hele. Selvfølgelig er det de store bagved der trækker i trådene, men i virkeligheden er det også ens egen skyld, når man bliver klar over at det er forkert (det man gør). Jeg er enormt taknemlig over at jeg har den følelse nu. jeg bliver nok ved lidt endnu, men en dag vil min interesse sikkert fæstnes på noget andet, så vil jeg virkelig gå i gang med noget, og så kommer pengene heller ikke til at betyde spor."

Sådan fortæller en fotomodel et sted (Kvindernes Bog, Jytte Rex, s. 145


Spejlkabinettet - [top]

17.70/ 479 tekst - litt. citat identitet

Indhold: Karen Blixencitat som sammenligner erfaringen af hvor forskellig man ser ud i andres øjne med oplevelsen i et spejlkabinet

Hvordan:
Man kan spørge hvorfor det er/kan være et problem, at det (måske) forholder sig med andres forståelse af én selv på denne måde. Eksistentiel ensomhed kan svaret være. Den kristne tros svar er at mennesket altid er kendt fuldt ud af Gud. (Kærlighedens højsang, hvor der netop er tale om at se og erkende som i et spejl).

| 1 Kor. 13, 9-12 Teksten


Tekst:
Med en gysen af ubehag huskede han, hvordan man, da han var en lille dreng, for at more ham havde taget ham med i det store spejlkabinet i København. Derinde ser man sig selv afspejlet til alle sider, ja i loftet og gulvet, i mange hundrede spejle, hvoraf hver eneste forvrænger og fordrejer beskuerens ansigt og skikkelse, forkorter forlænger og vrider dem i de underligste kurver, mens der dog altid er bevaret noget af hans virkelige udseende. Nu i aften følte han at dette uhyggelige kabinet lignede selve livet. Således bliver jo vort væsen genspejlet i ethvert menneskes bevidsthed som vi møder, og således bliver det bestandigt fordrejet til en karikatur, som dog aldrig helt er uden lighed med vort virkelige jeg, og som foregiver at være sandheden om os selv
Karen Blixen (Vejene omkring Pisa)


Final footer