- forside - temagrupper - titel - tema - type - bibel - info - skolesystem
Jesus Kristus (16)

Spørgsmålet Gud-Menneske. Epifani. Lidelse, død, opstandelse, Himmelfart, dommeren.. (Om Kristi opstandelse, se også Dåb - evigt liv.
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > |

Mariæ Bebudelse (Type: billed-iagttagelse)
Kristi fødsel - ikon (Type: billed-iagttagelse)
..døbt af Johannes, fristet af djævelen 1 .. (Type: samtale)
..døbt af Johannes, fristet af djævelen 2 . (Type: arbejdsark - redigeret)
Månedens person: Johannes Døber - Juni 2014 (Type: fortælling, personer)
Fristelsen i ørkenen 1 (Type: læsning, NT)
Fristelsen i ørkenen 2 (Type: billed-iagttagelse)
Månedens billede - Fristelsen i ørkenen (Type: billed-iagttagelse)
Bespisningen i ørkenen (Type: billed-iagttagelse)
Vandringen på søen (Type: billed-iagttagelse)
Forklarelsen - ikon (Type: billed-iagttagelse)
Den blinde helbredes (Type: billed-iagttagelse)
Helbredelsen ved Betesda dam (Type: fortælling, NT)
Jesus helbreder blødende kvinde (Type: billed-iagttagelse)
Jesus som helbreder (Type: samtale, arbejdsark)
Lazarus opvækkes (Type: billed-iagttagelse)
Når jeg siger kom, så kommer han.. (Type: billed-iagttagelse)
Jesu forudsigelser af lidelse og død (Type: læsning NT)
Indtoget i Jerusalem (Type: læsning NT)
Kristi lidelse, død og opstandelse (Hans Memling) (Type: billed-iagttagelse)
Jesus for Pilatus (Type: billed-iagttagelse)
Korsvejen - de 14 stationer (Type: billed-iagttagelse)
Jesu korsord (Type: læsning NT)
Jesus sætter livet til (Type: billed-iagttagelse/a.m.)
Jesu død - Buddhas død (Type: billed-iagttagelse)
Herrens lidende tjener (Type: læsning, GT)
Alexamenos tilbeder sin Gud (Type: billed-iagttagelse)
Kristi opstandelsen. Billeder: Nedfarten til Dødsriget (Type: billed-iagttagelse)
Kristi opstandelse - henvisninger (Type: henvisning til flere)
Kristi Himmelfart - Lucas Cranach (Type: billed-iagttagelse/henv)
Jesus-prismet (Type: billed-iagttagelse)
Treenigheden (Type: Basisstof)
Treenigheden - ikon. Andrej Rubljov (Type: billed-iagttagelse)
Treenigheden - symbolanskuelse - online (Type: interaktivt - internet)
Kristus som dommer (Type: henvisning)
Den hemmelige Vej - et rollespilsløb (Type: leg)
Den hemmelige vej, Vælg selv... (Type: fortælling, vælg selv..)
Fem Kristusfigurer i Hollywoodfilm (Type: film)
Jellingestenen (Type: billed-iagttagelse)
Jellingestenen - dragesiden (Type: billed-iagttagelse)
Jesusbilleder (Type: billed-iagttagelse)
Jesusbilleder - 3 arbejdsark (Type: arbejdsark - redigeret)
Kristi ansigt - alfa og omega (Type: billed-iagttagelse)
Salvador Dali's Kristus (Type: billed-iagttagelse)
Superman (Type: billed-iagttagelse)
The Matrix (Type: arbejdsark (andet mat.))


.

.


Mariæ Bebudelse - [top]

16/1004 billed-iagttagelse inkarnation

Indhold: Tolkning af bebudelsesbilledet på Matthias Grünewalds Isenheimer alter.
Fremragende gengivelse på nettet.

På www: Grünewald: Mariæ Bebudelse.; Interaktiv tolkning, Grünewald: Mariæ Bebudelse ; ; ; ;

Mål: Give en fornemmelse af billed- og tolkningsdybde. Overbyde de rationalistiske (og helt forståelige) forbehold overfor "jomfru"fødsel - ikke med ørkesløse argumenter for og imod, men ved at fortælle den meget store historie, som "undfanget ved Helligånden, født af jomfru Maria" betyder.

Det kan være oplagt at bruge elementet her i voksenundervisning

Hvordan:
Gå via linket ovenfor på nettet. Det er klogt at selv at gå tolkningerne grundigt igennem på forhånd. I undervisningen projiceres billedet op, og man spørger konfirmanderne om, hvad de ser i de enkelte rum, og om de kan ane betydninger - og så fortæller man og diskuterer eventuelt.
Se nedest på forsiden af den interaktive side link til fortløbende tolkende tekst. Tolkningerne har baggrund i Erik A. Nielsens billedlæsning i Solens Fødsel, s. 81. Anis 1998.

| Luk. 1, 26-38 Teksten


Kristi fødsel - ikon - [top]

16/ 929 billed-iagttagelse inkarnation

Indhold: Forslag til fremgangsmåde ved billedtolkning - de bibelske henvisninger.

Ikonen - med interaktiv tolkning

På www: Fødselsikonen - billedet; ; ; ; ;

Hvordan:
Brug af den interaktive udgave:
Den interaktive opsætning sigter en del på læsning af de tekster, som dukker op, når klikker ind på forskellige dele af billedet. Det vanskeliggør mundtlig fællesundervisning. Der findes et arbejdsark, som er lavet til brug ved individuel beskæftigelse. Det ligger her: Åbner pdf-fil
Ved arbejde bare med billedet:
Man kan lade dem sige, hvad de umiddelbart kan genkende i billedet. - Jesus, Maria, engle, hyrderne, de vise mænd - måske ser nogle også en døbefont. De ser måske også umiddelbart en forskel til det de kender: grotten i stedet for stalden. Lad det eventuelt stå lidt hen, hvem personerne (Josef og djævelen) nederst i venstre hjørne er - og hvem personerne (jordmødrene) ved døbefonten er.
Lad dem lægge mærke til hvilke personer, der bevæger sig i hvilke retninger. (Hyrderne og de vise mænd er i bevægelse mod grotten). Lad dem se blikretninger. Lad dem se farver. Og komposition (Svær for konfirmanderne selv at få øje på, men spørg dem, om hvor korsarmene ville mødes, hvis man tegnede et almindeligt kors som skulle fylde hele billedet. (I krybben).
Nedenfor i "tekst" er anført dels de tolkende forklarende tekster fra den "interaktive" ikon dels relevante bibelhenvisninger. De kan hjælpe til at udbygge samtalen.

Bevægelsen
Man kan så tale sammen om, hvad det betyder at det er hyrderne og de visemænd, som er i bevægelse. - Evangeliet for hele folket - og for alle folk.

Blikretninger
Englene ser på frelseren. Undtagen den engel, som forkynder budskabet for hyrderne.
Maria ser væk. Hvorfor? Er hun ydmygt overvældet?. Eller ser hun hen på barnet, der døbes? Kender hun allerede nu smerten, der venter hende gennem dette barn?. (NB. På nogle fødselsikoner ser hun på barnet, på andre på Josef - så der må tolkes lidt forskelligt).

Farverne
Den mørke grotte. Den gyldne helhed i øvrigt. (Fødslen ind mørket og dødens skygge. Krybben kan også ses som en grav, fødselssvøbet som ligsvøb.

I øvrigt
Man kan spørge: er der nogen, som synes udenfor. (Josef). Han er den, som tvivler på inkarnationens mulighed - hjulpet på vej af manden med den mørke pels - formentlig symbol på bagtaleren - djævelen.
Dyrene i grotten - oksen og æselet - har på ikonen deres særlige betydning: de er udtryk for den øvrige skabning, som også kender deres Herre.
Jordmødrene skal understrege at Kristus fødes fuldt og helt som menneske. Og samtidig er deres vaskefad også tydeligt nok døbefont.


Teknisk om billedet
Selv de bedste gengivelser af ikonen på nettet er vanskelige at bruge umiddelbart på overhead. De bliver let utydelige. Man skal ikke blæse det op i a4-format på transperenten. Pdf-fil med optimal størrelse her. Har man ikonen på dias er det langt det bedste - eller lige så godt: en projector, som kan projicere pc-skærmbilledet op på lærred.

Krydshenvisninger: Månedens billede - Fødselsikonen November 2013; ; ; ; ; ;

Tekst:
De tolkende og forklarende tekster fra den interaktive ikons undersider.

Lyset
I begyndelsen var Ordet - Guds mening med det hele. På ikoner er Guds mening alt det, der lyser gyldent ud fra ikonen. På ikonen om Jesu fødsel er det, som om det gyldne er samlet i en trekant, som har sin spids i stjernen, og som så derfra stråler ud eller ned i den mørke grotte. Ordet var i begyndelsen - det var den magt, som skabte alt, men det er også en person - den person som nu lader sig føde og bringer lyset ind i mørkets verden.
Bibelhenvisninger: Joh. 1,1-5: Joh. 1,9; Es. 9,1

Stjernen
Bibelhenvisninger: 4. Mos. 24,17; Joh. 8,12

Mørket
Kristus var hos Gud, var lys og var del af Gud selv før tiden begyndte, men på et bestemt tidspunkt i tiden tømte han sig selv for guddomsmagten for at bo blandt mennesker og dele selv dødens vilkår.
Kristi fødselsikon er udtryk for "kenosis" - det er græsk og betyder "udtømmelse".
Bibelhenvisninger: Fil. 2,6-11

Barnet
Jesus fødes i grotten, i mørket og dødens skygge. Han er i svøb - på engang fødselssvøb og ligklæder. Han møder døden samtidig med sin fødsel. Det uddybes ved dåben nederst til højre i billedet. Hans krybbe er på ikonerne på én gang vugge, grav - og alterbord. Hans fødsel ind i verden er hans offer.
Krybben befinder på ikonen sig præcis på det sted, hvor korsarmene mødes, hvis man tegner et kors efter det klassiske gyldne snit hen over ikonen.
Bibelhenvisninger: Luk. 2,12; Es. 9,11;

Oksen og æselet
I den folkelige forestilling om Jesu fødsel er dyrene fast inventar. Således også på ikonfremstillingen. Her med den pointe, at det er de umælende skabninger, som først hylder Frelseren.
Forløsningen er for hele den skabte verden.
Bibelhenvisninger: 1. Mos. 1,24-25; Esajas 1,2-3; Rom. 8,19-26 Salme: Barn Jesus i en krybbe lå.

Hyrderne
Hyrderne er billede på den kirke, som opstod først og nærmest på Jesus: den jødiske - mens de Hellige tre Konger er billede på hedningernes kirke.
Hyrderne var samfundets fattigste - og socialt ikke særlig ansete. De kunne ikke bruges som vidner i et retssag. Men for ikonmalerne er det vigtigste nok at de bliver billede på menneskene eller folket. Og menneskene er ringe og fattige - fordi de i sidste ende er skrøbelige, underkastet synd, sygdom og død.

De vise mænd
De hellige tre konger eller de vise mænd er symbol på, at den frelse, Kristus kommer med, ikke bare er for hans eget folk, men for hele jorden. Også de fjerne, fremmede kan finde vej til sandheden.
Folkeslag skal komme til dit lys, hed det allerede hos profeten Esajas.

Maria
Maria ligger midt i billedet. Hun ser væk fra barnet - hen på jordemødrene og døbefont. Der er et vemodigt drag over Maria. Hun ser den skæbne, som venter den nyfødte - og den smerte han vil volde hende.
(På andre fremstillinger ser hun (sorgfuldt?) på Josef, på atter andre ser hun på barnet.)

På græsk har Maria tilnavnet Theotokos = den, der føder Gud.

Jordemødrene
Jordemødrene forekommer ikke Ny Testamentes fortælling om Jesu fødsel. Men i traditionen kommer de tidligt til. Deres tilstedeværelse understreger at Jesus er sandt menneske. Det fad, de vasker den nyfødte i, uddyber det yderligere. Det er tydeligt en døbefont. Dåben er neddykning. At frelseren bliver døbt - som han blev af Johannes i Jordanfloden - betyder at Gud selv går med mennesket ind i døden og overvinder den.

Døbefonten
Dåben handler en del om død. Oprindeligt blev den, der skulle døbes, dukket helt ned under vandet, og så trukket op igen. Den fuldstændige neddykning var et symbol på drukning.
Tilintetgørelse findes. Det kunne være det sidste, der var at sige om mit liv: En dag findes jeg ikke mere. En dag er jeg kun et navn, senere et glemt navn, altså navnløs.
Men dåben fortæller, at der er en magt, som ikke glemmer. En magt, som går med den, der dør, og som overvinder døden. Jesus døde som ethvert menneske, - blev begravet, men opstod af døde. Magten som ikke glemmer, Guds magt, er stærkere end døden. Det betyder, at vi altid har navn og sted hos Gud. Gud trækker os op af glemsel og død..

Josef
Josef er på mange fødselsikoner symbol på tvivlen. Den tvivl, som handler om selve inkarnationen, det vil sige troen på at Gud kan blive menneske og på at netop dette barn, tømrerfamiliens søn, er Frelseren selv, Guds Søn. Den som vækker tvivlen er en hyrdeklædt person. Er det mon djævelen selv?

Fristeren
Hyrden, som taler med Josef, antager de fleste skal forstås som djævelen. Det græske ord "diabolos" betyder bagtaleren, d.v.s den, som benægter Guds handlemuligheder og godhed.
Her optræder han som den falske hyrde, som Jesus senere sætter sig selv som modsætning til: Jeg er den sande hyrde" (Joh. 10)


Baggrundsstof:
God litteratur til forståelse af såvel denne som af ikonerne i det hele taget: Monica Papapzu: Diamantbroen. Om den ortodoxe kirkes Univers. (1995).


.døbt af Johannes, fristet af djævelen 1 .. - [top]

16/1011 samtale trosbekendelse

Indhold: Samtale om "manglende" led i trosbekendelsen (Jesu dåb og Jesu fristelse). Se nedenfor om brug af arbejdsark.

Hvordan:
Man kan stille eleverne det vel ikke så originale spørgsmål, om de ikke synes, der mangler noget i trosbekendelsen - noget om vigtige ting i hans liv før han gik ind i "dødsfasen".
Det ville ikke have været urimeligt at have bekendt Kristus som døbt - dels fordi betydningen af dåben (se Jesu dåb) forudgriber Jesu død og opstandelse, dels fordi dåben har fået en central plads i kristendommen. At Kristus blev fristet handler ikke bare fristelsen i ørkenen, men i grunden også en anden af teksterne i fastetiden om, nemlig helbredelsen af den kananæiske kvindes børn. Kristus er fristet af den overkommeligere begrænsning af sit virke til eget folk - den traditionelle forståelse af, hvad Gud folk er. Bespisningen i ørkenen i Johannesevangeliet handler om fristelsen til at frelse gennem magt udefra eller ovenfra.
Som det fremgår ovenfor kan fastetiden i en kirkeårsorienteret undervisning - (se Vue over fastetiden (A)) bidrage med baggrund for et par ekstra led i trosbekendelsen.
Se også ..døbt af Johannes, fristet af djævelen 1 .. arbejdsark med vejledning, hvor der netop arbejdes med teksterne i kirkeårsperspektiv

Krydshenvisninger: ..døbt af Johannes, fristet af djævelen 2 .; Fristelsen i ørkenen 1; Dåb, død og opstandelse 1; Vue over fastetiden A; Jesu dåb; ;

| Mt. 3, 1-6 Teksten | Mt. 4, 1-11 Teksten | Mt. 15, 21-28 Teksten | Joh. 6, 1-15 Teksten


.døbt af Johannes, fristet af djævelen 2 . - [top]

16/1098 arbejdsark - redigeret inkarnation

Indhold: Vejledning med linnk til ark.

Direkte til arbejdsark: ark uden søndagenes navne: HER - med navnene:HER.

Mål: Formålet med forløbet er gennem læsning af teksterne (GT og evangelium) til de fem søndage at give konfirmanderne/eleverne en fornemmelse for denne del af kirkeårets præg. Fra epifanitiden (tiden efter Helligtrekonger), hvor Jesu guddommelige side er i fokus, har vi bevæget os ind i den kamp i den menneskelige verden, som inkarnationen betyder - en nedstigning i det dybeste (dåben), en kamp mod det onde og en kamp mod traditionen og de på forhånd givne forventninger.

Krydshenvisninger: ..døbt af Johannes, fristet af djævelen 1 ..; Kaldelsen af de første disciple - hos Johannes; ; ; ; ;

Baggrundsstof:
Evanglelierne handler om hvordan Gud blev konge, ikke i første række om at Jesus blev eller var Gud, hævder N.T. Wright (Professor of New Testament and Early Christianity in the School of Divinity at the University of St. Andrews, Scotland). Se her: The Cross and the Kingdom: How God Became King.


Månedens person: Johannes Døber - Juni 2014 - [top]

16/1450 fortælling, personer mission

Indhold: Fortæl om Johannes Døber som vejbereder, som vendepunkt GT/NT, ved Sankt Hans - og i adventstiden.

På www: Johannes Ikon - stærkt guldlys bag; ; ; ; ;

Hvordan:
I december måned er det oplagt at lægge vægten på Johannes Døber's mission som vejbereder - blandt andet til forståelse af nogle af salmerne (vist ikke de mest sungne?) - husk, at Johannes Døbers virke undertiden bruges som forberedende vej til Kristus/kirken udenfor kirken, tildigere isør mange højskolefolks selvforståelse. [Støtanke: kan nyreligiøs praksis o.l. tænkes at være Johs.Døber-gerning? Det ligner nu mere det svajende siv, end kameluldsmanden!]
Ved Sankt Hans er det vigtige vel vendepunktet. Det "Jeg skal blive mindre, han skal blive større" har sin paralllel i at solens lys nu bliver kortere og kortere indtil vi når frem til det vintersolhverv, hvor det ulitmativt større lys fødes med Kristi komme på jorden. Men "derfor tænder blus vi med glæde" (Skyerne gråne) - det er det samme glædesblus, som holder troldtøj og ondskab fra vore hjerter ved Skt. Hans.

Krydshenvisninger: Månedens billede - Sankt Hansbålet; ..døbt af Johannes, fristet af djævelen 1 ..; ; ; ; ;


Fristelsen i ørkenen 1 - [top]

16/ 124 læsning, NT magt

Indhold: Genfortælling

Mål: at overveje hvordan Gud eller Jesus er frelser.

Hvordan:
Kombineres med fordel med Superman og Fristelsen i ørkenen 2 - se sidste angående totalforløb.
NB: Fristelsens alvor, i og for sig gode ting Jesus fristes til, hvorfor vil Jesus ikke frelse verden ad denne vej?
Andreas Davidsen foreslår kombination med Dostojewskij: Storinkvisitoren, Komponenter til konfirmandundervisningen s. 225

Krydshenvisninger: Superman; Fristelsen i ørkenen 2; ; ; ; ;

| Mt. 4, 1-11 Teksten


Tekst:
Efter sin dåb blev Jesus af Helligånden ført ud i ørkenen. Dér fastede Jesus i 40 døgn, og til sidst sultede han. Så kom djævelen til ham og sagde: "Hvis du er Guds søn, så sig at stenene skal blive til brød". Men Jesus svarede: "Mennesket lever ikke kun af brød, men af hvert Ord, der udgår fra Guds mund". Så førte Djævelen Jesus til Jerusalem op på templets tinde, og sagde: "Kast dig ud, for der står skrevet at engle skal bære dig!" Men Jesus svarede: "Der står også skrevet: Du skal ikke udfordre Herren, din Gud". Så tog Djævelen Jesus op på et meget højt bjerg, og viste ham alle verdens riger og sagde at alt det ville han give ham, hvis han ville kaste sig ned og tilbede ham. Da svarede Jesus: "Vig bort, Satan! For der står skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene." Så forlod djævelen Jesus og der kom engle, som sørgede for ham.


Baggrundsstof:
"Jesus afviser det her som en djævelens fristelse at være andet og mere end et menneske, udleveret til Gud og i et og alt afhængigt af ham" (Schniewind, cf Davidsen: Komponenter til konfirmandundervisningen).


Fristelsen i ørkenen 2 - [top]

16/ 125 billed-iagttagelse godt og ondt

Indhold: Iagtagelse af Duccios billede "Fristelsen i ørkenen"
- læsning af beretningen - samtale om billedet.
Henvisning til flot udgave på nettet

På www: Duccio: Fristelsen i ørkenen; ; ; ; ;

Mål: At se godt og ondt som over-magter i menneskenes verden; give forståelse for at frelse og frelseshistorie (også)
må/kan beskrives mytisk som "overjordisk" begivenhed.

Hvordan:
Duccios billede diskuteres: farvelægning, bevægelse, skikkelsernes overstørrelse er let at tage fat på. Kan kombineres med Superman (Se også: Fristelsen i ørkenen 1).

Krydshenvisninger: Superman; Fristelsen i ørkenen 1; ; ; ; ;

| Mt. 4, 1-11 Teksten


Baggrundsstof:
Duccios billede findes fx. Det nye Testamente. Illustreret. 1992. og i Kaj Mogensen: Vi arbejder med NT. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. 1979.


Månedens billede - Fristelsen i ørkenen - [top]

16/1415 billed-iagttagelse

Indhold: Iagttagelse af og samtale om ét eller to billeder af Jesu fristelse i ørkenen. Se linkene til nettet for at se henholdsvis den skotske historiemaler William Hole's (1920) fremstilling og Duccio's (1255-1319)

På www: Duccio's Fristelsen i ørkenen (œ; William Hole: Fristelsen i ørkenen (billedet) Duccio (Wikipedia - dansk); ; ; ;

Hvordan:
Billederne kan være indgang til at samtale om hvad det onde er - og dermed også - alt efter hvilket billede, man ser på - rejse spørgsmålet om hvad fristelse er. Begge billederne er fascinerende. Hole's måske mest - fordi det appellerer til en psykologisk forståelse, som er nem for os at gå til. Det onde, djævelen, en noget skyggeagtigt, underbevidst, det befinder sig nedenfor den dagklare tindebevidsthed - nemt at leve sig ind i for os børn af Freud. Fristelsen er at lade os drage med - og vi identificerer os stort set en til en med Jesus. Duccio's er fascinerende på en anden måde. Ikke så meget via identifikationen i første omgang. Den umiddelbare fascination for os i dag ligner måske den, vi kan have af den nøjagtige modelby. Men i anden række er det mytologiske sceneri - de egentlige er aktører er i overstørrelse. Duccio lægger vægt på at kampen mellem Gud og Djævel ikke så meget er en psykologisk, men en kosmisk foregang - der er tale om en kamp mellem egentlige åndelige magter - hvis udfald er afgørende for, nå, ja, modelbyen - menneskenes verden.


Bespisningen i ørkenen - [top]

16/1327 billed-iagttagelse tegn

Indhold: Stik (ophav?) hvor bespisningen er baggrundstæppe, mens forsøget på at gøre Jesus til konge er i forgrunden. En usædvanlig vinkel,

Mål: Fremhæve en vigtig pointe i Johannesevangeliets fortælling om bespisningen

Hvordan:
Man er nødt til at fortælle, hvad man ser. Det kan nok ikke udenvidere aflæses af billedet. Men man kan så spørge om, hvad der er i forgrunden, hvad der er bevægelsen i billedet, og på den måde få frem hvad bespisningen ikke var og er tegn på. Kristus er ikke "brødkonge", ikke garant for materiel succes og mættelse, men alligevel tegnet på den mættelse som menneskets længsel retter sig mod: Det der erfaredes med begivenheden i baggrunden. Det gudsrigeagtige - bare den lille ting, der var meget græs dér. En mættelse, hvor barnets naive læggen det lidt, det har, frem, de fem brød og de to fisk, bliver nok til alle. (Uden I lægger frem som et barn..!) Men det skal altså frem over ikke ske ved magt, men ved at man forstår at Jesus er livets brød og modtager ham sådan (fortsættelsen i teksten). Det sidste ses ikke i billedet. Der ses kun at Jesus trækker sig tilbage alene. En forudgribelse af påsken. Men det er dér Jesus bliver til Livets brød, næring indefra til enhver, der tror og tager imod.

Krydshenvisninger: ..døbt af Johannes, fristet af djævelen 2 .; ; ; ; ; ;

| Joh. 6, 1-15 Teksten


Vandringen på søen - [top]

16/ 401 billed-iagttagelse Jesus Kristus - Gud

Indhold: Maleri af William Hole. Tekst, genfortælling Mt. 14 - opbyggelig pointering.

På www: Det med Gud (KFUM/K FDF); Tolkning og suppl. billeder på At åbne en Verden Peter Madsen plakat - kun thumbnail; ; ; ;

Mål: - se Jesu skikkelsen som det spøgelsesagtige uvisse, som slår om i den nærværende hjælp

Referencer:(s:15 i :Gennem vand - et hefte for unge der døbes Frandsen, Kristen Skriver

| Mt. 14, 22-34 Teksten


Tekst:
Evangelisten Matthæus fortæller om, hvordan Jesus engang gik op i bjergene for at bede. Han havde sendt sine disciple i forvejen over Genezaret sø i deres båd. Det blev et voldsomt stormvejr - og det blev sent på natten. Pludselig så disciplene Jesus komme gående på bølgerne. De skreg højt af frygt: "Det er et spøgelse". "Vær frimodige, det er mig" sagde han. "Er det dig," sagde Peter, "så befal, at jeg skal komme ud til dig!" "Kom!" Peter gik ud til ham på vandet. Men da han så de oprørte bølger, blev han bange, begyndte at synke og råbte: "Herre, frels mig". Straks rakte Jesus hånden ud og greb fat i ham. "Du har en svag tro. Hvorfor tvivlede du?" Da de kom op i båden, lagde vinden sig og mændene i båden kastede sig ned for Jesu fødder og sagde: "Du er sandelig Guds søn".
(Fra Matthæus kapitel 14)
Et spøgelse ?
Indimellem kan man opleve det samme som Jesu første tilhængere gjorde dengang på den stormfulde sø: Det, man tror på, forsvinder for en. Når bølgerne går højt. Det bliver et spøgelse. Tro er ikke altid sikker.
Den nat oplevede disciplene og især Peter, at deres tro kunne blive svag. Men de oplevede også, at det ikke betød, at Jesus vendte sig fra dem.
Det blev til en tro, som ligger dybere end vore mange svingninger mellem tro og tvivl.
Det var derfor, de fortalte om de sære natlige begivenheder.


Baggrundsstof:
sort-hvid gengivelse i Politikens Bibelen i Kulturhistorisk Lys bd.7, s. 175. Billedet her er fra "Jesus af Nazareth. 80 billeder af William Hole". 1930.


Forklarelsen - ikon - [top]

16/1000 billed-iagttagelse åbenbaring

Indhold: Tolkende samtale om forklarelsesikonen.

Link til tre forskellige, men lignende forklarelsesikoner.

På www: At åbne en verden - interaktiv tolkning; Wikipedia - Duccios værdige version Carl Blochs naturalistiske udgave; ; ; ;

Hvordan:
Ikonen vises via projektor. Som ved fødselsikonen er det en god idé at spørge efter hvor der er bevægelse i billedet. Her er det hhv. opstigningen op ad bjerget og nedstigningen ned ad bjerget. - Og så disciplenes kaotiske tumlen omkring nederst på billede. Moses og Elias er i ro, Jesus også. Det er dog ikke forkert i lynilden omkring Jesus at se bevægelse eller uro.
Man kan tale om betydningen af bjerget som symbol. Være på bjerget, række mod tinderne - og tale om den engelske betegnelse for mystisk oplevelse: "Peak experience". Også i GT kan bjergene være det sted man retter sit blik for at kontakte Gud. (Sl. 121)
Overfor det kan man så også tale om nødvendigheden af at skulle ned igen. "Der er godt at være" i skuen af det guddommelige - men mennesket skal ikke blive dér. Og man må fortælle om, hvordan det man må kalde disciplenes højeste erkendelse af Kristus, straks følges af en belæring af nødvendigheden af Kristi lidelse og død. Og at det næste der sker, er at Jesus må tage sig at lidende og syge mennesker. Vi er "nede på jorden" igen.
Man kan i forbindelse med erfaringen "her er godt at være" tage spørgsmålet om mystisk oplevelse op. Kender nogle af eleverne til den slags oplevelser? Har underviseren haft den slags oplevelser? Hvordan kan de forstås? Man kan fremhæve at disciplenes oplevelse ikke bare er lidt fritidshygge - mødet med det guddommelige slår dem omkuld.
(Der er ved disse indgange overalt tænkt i den gamle oversættelses lys. 1992-oversættelsen skriver som om det er et praktisk spørgsmål: "Det er godt at vi er her" - til at servicere Jesus, Moses og Elias). Den her valgte synsvinkel har i det mindste noget af traditionen med sig: DDS 280 v. 4.
Mer til tolkningen:
Moses og Elias, som står på hver sin side af Jesus, er fortidens store skikkelser og er dem, som havde direkte kontakt med Gud. De ikke Gud - men hørte hans stemme. (2. Mos. 19.16-f og 1. Kg. 19,11-f). "Ingen har nogensinde set Gud, men ." - det nye er at den enbårne i al synlighed er blevet hans tolk - han er det prisme, hvori det guddommelige lys brydes og gøres synlig i dets fulde farverigdom. (Joh. 1,18).

Krydshenvisninger: Forvandling; Kristi fødsel - ikon; Mystisk oplevelse; Jesus-prismet; ; ;

| Mt. 17, 1-9 Teksten | Sl. 121, 1- Teksten


Den blinde helbredes - [top]

16/1072 billed-iagttagelse helbredelse

Indhold: Billedet brugt i "Jesus som helbreder". Farveudgave findes i Joakim Skovgaards billeder fra Viborg Domkirke.

Mål: Kan anvendes som ill. i eget materiale

Krydshenvisninger: Jesus som helbreder; ; ; ; ; ;

| Mk. 8, 22-26 Teksten


Helbredelsen ved Betesda dam - [top]

16/1553 fortælling, NT helbredelse

Indhold: Henvisninger til tre billeder med tolkning. Joakim Skovgaard, Carl Bloch og William Hole. + to mere: Joost Cornelisz Droochsloot(1645) og William Hogarth (1736)

På www: Birgitte Bech - Kirkekunst. Joakim Skovgaard; Birgitte Bech -kirkekunst. Carl Bloch Elementer til Kateketik. William Hole; Artbible: W. Hogarth og Joost Cornelisz Droochsloo; ; ;

Mål: Se med hvilke "psykologier" vi kan "se" en lignelse med og hvilke forskellige tolkninger, der træder frem

Hvordan:
Se billederne og læs Birgitte Bechs tolkninger af hhv. Carl Blochs og Joakim Skovgaards billeder (på nettet, link). Blochs illustrerer vel en hyppig vægtlægning på viljen til at blive rask, kom ud af din mørke hule, det er psykologi, vi forstår! Skovgaards er mere direkte eksistentielt, den frelsende magt hvirvler dramatisk ned i eksistensens kaosomgivne dam. Døden og sygdommen kan overvindes, og med det set, er der kun for den fortvivlede at sige ja til at det kan ske -midt i angstens kaos, som billedet fremstiller så stærkt. William Hole er meget mere fredeligt. Nærmest apotekstemning. Nummeret i køen kom pludselig ud før tid, og apotekeren hører opmærksomt på kunden.
Joost Cornelisz Droochsloot er et hjerteskærende og trøstesløst billede. Frelsen/frelseren er ud af syne, vi er vidne til en uværdig kamp mellen stakler - et mærkeligt billede.
Men Hogarths er vel knap mindre mærkeligt. Jeg ser oplysningstid i det, eksistensen antages at være velordnet. Stuegangen er kommet til den lamme, som faktisk sidder alert, klar til et selvfølgeligt ja. Han er let påklædt, muskuløs, ser mest ud til at være trillet væk fra et leje sammen med den ligeledes særdeles letpåklædte kvinde lige bag ham. Men det kan vel ikke være meningen?

Krydshenvisninger: Jesus som helbreder; ; ; ; ; ;

| Joh. 5, 1-15 Teksten


Jesus helbreder blødende kvinde - [top]

16/1070 billed-iagttagelse helbredelse

Indhold: Billedet brugt i "Jesus som helbreder".

Krydshenvisninger: Jesus som helbreder; ; ; ; ; ;

| Luk. 8, 43-48 Teksten


Jesus som helbreder - [top]

16/ 994 samtale, arbejdsark helbredelse

Indhold: Forskellige helbredelser med forskellig betydning - og et
et færdigt arbejdsark lige til at gå til.

På www: Poussin: Den blindfødte (billedet); Kvinden med blødninger. (Veronese) ; ; ; ;

Mål:

Hvordan:
Helbredelser er en markant del af Jesu virke - men ikke en særlig markant del af hverken dette eller andre undervisningsmaterialer! Og det er en mangel.
Når man underviser i hvad det betyder, at Jesus på sin vej helbreder, er det vigtigt at have øje for, at helbredelsesberetningerne mere eller mindre tydeligt har epifani-karakter - de vil sige, de gør Jesu guddommelighed synlig.
Eksempler herpå: Fjernhelbredelse, fx. Mt. 8,5-13. Kombinationen med magten til at tilgive: Mt. 9,1-8.
Nogle helbredelsesberetninger har især fokus på en ny verdensorden. En orden hvor der ikke spørges om skyld og straf (Joh. 9,1-ff) eller hvor den udstødte ikke er udstødt (Kvinden med blødningerne Mk. 5,25-34 / 3. Mos. 15,25-26 - eller Helbredelsen af de ti spedalske, det er samaritaneren, der takker (Luk. 17,11-19).
Man kan arbejde med forskellige aspekter af Jesu helbredelse ved hjælp af arbejdsarket "Jesus som helbreder"

Krydshenvisninger: Jesus helbreder blødende kvinde; ; ; ; ; ;

| Mt. 8, 5-13 Teksten | Mt. 9, 1-8 Teksten | Joh. 9, 1-ff Teksten | Mk. 5, 25-34 Teksten


Tekst:
Hent færdigt arbejdsark: KLIK HER


Lazarus opvækkes - [top]

16/1071 billed-iagttagelse helbredelse

Indhold: Stregoptegning af Joakim Skovgaards billede (Viborg Domkirke) Billedet er brugt i "Jesus som helbreder". Farveudgave findes på Wikimedia. Kompositorisk er Lazarus' opvækkelse tæt forbundet med indtoget i Jerusalem.

På www: Wikimedia / Viborg Domkirke; ; ; ; ;

Mål: Stregtegningen kan anvendes som ill. i eget materiale

Hvordan:
Skovgaards billede af Lazarus' opvækkelse er en freskerne i Viborg Domkirke. Kompositionen af hele væggen er stærkt udtryksfuld. Kristus er ham der har magten over alle ting nederst i billedet. Han kalder Lazarus ud af den mørke grav. Til højre billedet ser vi sorgen inde i huset i Betania. Ovenover - som var Lazarus' gravhule bygget ind under vejen - ser vi Kristus som fredskongen, ridende ind i Jerusalem, hyldet, men på vej ind gennem en port, som senere viste sig at gemme samme ultimative mørke, som Lazarus var trådt ud af.

Krydshenvisninger: Joakim Skovgaards billeder; Jesus som helbreder; Indtoget i Jerusalem; ; ; ;

| Joh. 11, 19-45 Teksten


Når jeg siger kom, så kommer han.. - [top]

16/1069 billed-iagttagelse helbredelse

Indhold: Billedet brugt i "Jesus som helbreder".

Mål: Kun til eventuel brug som illustration i evt. egne ark e.l.

Krydshenvisninger: Jesus som helbreder; ; ; ; ; ;

| Mt. 8, 5-13 Teksten


Jesu forudsigelser af lidelse og død - [top]

16/ 752 læsning NT lidelse

Indhold: Forudsigelserne både af sin egen lidelse og død og af forfølgelse af disciplene. Fortalt i avisartikelform.

Mål: Give forståelse for de første kristnes situation.

Hvordan:
Indgår i De første kristne - forfølgelser og Verdens Tidende - tema: forfølgelser.

Krydshenvisninger: De første kristne - forfølgelser; Verdens Tidende - lidelse/forfølgelse (færdigt ark); ; ; ; ;

Tekst:
Nogle uger efter korsfæstelsen af oprøreren Jesus fra Nazareth går rygtet at nogle af hans tilhængere har set ham. Og de fortæller at han før han ankom til Jerusalem til påsken døde havde forudsagt sin egen lidelse og død. Nu forstod de det, han sagde dengang: "Menneskesønnen skal overgives til ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skal dømme ham til døden og overgive ham til hedningerne, og han skal blive hånet, pisket og korsfæstet, og på den tredje dag skal han opstå." Tilhængernes frygt Jesusbevægelsen tilhængere er ikke så lette at finde. De frygter forføl-gelse. De citerer Jesus for også at have sagt: "Man vil lægge hånd på jer og forfølge jer, udlevere jer til synagogerne og kaste jer i fængsel, og I vil blive ført frem for konger og statholdere på grund af mit navn. Det vil give jer lejlighed til at aflægge vidnesbyrd." Frygten har vist sig stærkt begrun-det. En tilhænger ved navn Stefanus blev efter forhør i rådet stenet til døde for gudsbespottelse. Han er den første fra bevægelsen-siden Jesus selv der er blevet henrettet. Jesus af Nazareth blev henrettet sammen med to andre oprørere.


Baggrundsstof:
Holger Lissner: "I den nat han blev forrådt.." Præsteforeningens Blad 2000 s. 488 f. Om skiftet fra aktiv til passiv (passion - patient) i evangeliernes fortælling om Jesus. Udgangspunktet er at forrådt, nok bør oversættes "udleveret" - og derefter bl.a. redegørelse for W.H.Vanstones overvejelser i "The Stature of Waiting". "'Gud er kærlighed'. Når vi elsker, gør vi os parat til at vente. Vi lægger vores liv i en andens hænder. Vi udleverer os selv til at modtage triumfen eller tragedien. Vi spiller bolden af vore hænder".


Indtoget i Jerusalem - [top]

16/ 990 læsning NT fred

Indhold: Tolkende/fortællende tekst til basis for genfortælling samt link til Giottos og Chagalls billede.

På www: Giottos billede: Indtoget i Jerusalem; Chagall: Eksempel på narrekongetolkningen ; ; ; ;

Hvordan:
Eventuelt fortælle tolkende - kombineret med en billedbetragtning. I en lang periode har det været sædvanligt at understrege det ringe ved Jesu fremtoning. Det er næppe hverken historisk eller teologisk holdbart. (Se den tolkende genfortælling samt baggrund). Tolkningen at fortællingen handler om at Jesus optræder som narrekonge, er helt sikkert også en afsporing i forhold til teksten. Men for fuldstændighedens skyld linkes der til en kunstnerisk fremstilling af denne tolkning.
Indtoget findes også malet af Joakim Skovgaard i Viborg Domkirke, kompositiorisk sat sammen med Lazarus' opvækkelse. Følg krydshenvisning for link til billede.

Krydshenvisninger: Lazarus opvækkes; ; ; ; ; ;

| Mt. 21, 1-9 Teksten | 5 Mos. 17, 14-f Teksten | Zak. 9, 9-10 Teksten | 1 Mos. 49, 10-11 Teksten


Tekst:
Palmesøndag rider Jesus ind i Jerusalem på et æsel. Alle vidste hvad det betød: sådan ville fredskongen komme. Det havde Zacharias profeteret (Zach. 9). Ja, allerede Jakob havde profeteret om en fredskonge, der skulle tøjre sit æsel ved vinstokken, da han velsignede sønnen Juda (1. Mos. 49,10-11). Fredskongen var den konge, som var så stærk, og havde sin hær stående over alt i landet, måske med stridsheste, krigsfolk og hvad der var nødvendigt, så skulle der stadig være lommer af fjendens folk tilbage, behøvede man ikke for alvor frygte dem. Derfor kan han symbolsk ride ind på det fredeligste af alle dyr, et almindeligt trækdyr, et æsel.
(Sådan som også kongeloven i GT foreskrev: Den sande konge omgiver sig ikke med (mange) heste (5. mos. 17,14-f)).

Folk hylder ham som konge med viftende palmegrene og hosianna-råb. På en måde vidste de selvfølgelig, at det onde og fjenden ikke var væk, på en anden måde var de sikre på, at med det som var ved at ske med og omkring Jesus, var det onde inderst inde overvundet.

Jesus ridder ind - "ydmyg" - står der. Det er det græske ord prays, der er er oversat sådan. Men det betyder ikke "ydmyg" forstået som "selvudslettende" eller "beskeden", - det betyder snarere "gudhengiven" og dermed ligefrem "målrettet".

Giottos billede er et meget "tæt" billede. Det udtråler den fred, som indtoget i Jerusalem vil fortælle om.


Baggrundsstof:
I "Ancient Near Eastern Texts" og "Ancient Near Eastern Pictures" (Pritchard, James B.) er der referencer til guder (især) der rider på æsler, og billeder af processioner af guder eller gudebilleder, der står på æsler. Fx. Ugarit's himmeldronning, Ashera, der altid rider på æsel, uagtet at hun sagtens bare kan komme fra det ene sted til det andet, for når hun først sætter sig på æslet, så retter hun sine øjne mod stedet hun vil hen, og så er hun der. [Kilde her: Tilde Binger].


Kristi lidelse, død og opstandelse (Hans Memling) - [top]

16/1239 billed-iagttagelse lidelse

Indhold: Link til meget flot og stor gengivelse af Hans Memlings totalfremstilling af Jesu historie fra indtoget i Jerusalem til opstandelsen.

På www: Art and the Bible: Hans Memling; ; ; ; ;

Mål: "Se" lidelseshistorien i sammenhæng

Hvordan:
Billedet har så god en opløsning at det kan blæses op i stor størrelse vhja en projektor. Man kan betragte billedet og spørge om eleverne kan genkende scenerne. (Det forudsætter, at man har arbejdet med lidelseshistorien - uden vil det være meget lidt, de kan tolke). Scroller man lidt ned på siden, hvor billedet er, er der link til side, hvor de enkelte begivenheder træder frem med indramning og overskrift.


Jesus for Pilatus - [top]

16/ 197 billed-iagttagelse magt og afmagt

Indhold: Maleri af Nikolajevits Ge. Her som stregtegning. Bøn. 2012: Link til farvegengivelser. Link til Om Pilatus.

På www: Farvegengivelse (På blog); Om Pilatus - Troens hovedpersoner (Kristendom.dk); ; ; ;

Mål: Bringe til overvejelse hvordan det forholder sig ed menneskelig magt og afmagt og Gud. På hvis side er Gud?

Hvordan:
Billedet er let at tale om. Hvordan står skikkelserne i forhold til hinanden. Kropssprog? En af de meditationer, som ikke behøver så meget introduktion. Har man ikke snakket om Pontius Pilatus skal man lige huske at fortælle om ham - men først når billedet er "læst". Billedet skal ses uden placering i den bibelske historie på forhånd. Kan kombineres med Mt. 20,25-27 o.a.
Se også Jesusbilleder.

Krydshenvisninger: Jesusbilleder; Du satte dig selv i de nederstes sted; ; ; ; ;

| Mt. 20, 25-27 Teksten


Tekst:
Jesus, du valgte ikke ydre magt. Overfor den sagde du: "Mit rige er ikke af denne verden".
Vi skal ikke frygte magt. Selv ikke når den skruer sig op med nok så flotte ord. For vi ved, at du står ved siden af den afmægtige, og svage. Lad det trænge ind i vores sinds inderste: Gud er med den svage. Lad os leve efter det.
Amen.
[Billede:Maleri af Nikolajevits Ge:Jesus for Pilatus]


Baggrundsstof:
Billedet aftrykt: Politiken: Bibelen i Kulturhistorisk Lys, bd. 7.


Korsvejen - de 14 stationer - [top]

16/1240 billed-iagttagelse lidelse

Indhold: 2 x 14 billeder med fx tekst til refleksion og meditation.

.

På www: Korsvejens 14 stationer - andagtstekster og bill.; Rememberinbg the Passion. Stations of the Cross ; ; ; ;

Hvordan:
. . Korsvejens 14 stationer

| Mt. 27, 32-44 Teksten


Jesu korsord - [top]

16/ 881 læsning NT lidelse

Indhold: Læsning af korsordene i de fire evangelier

Hvordan:
Eleverne deles i grupper. Arbejdet kan også udføres enkeltvis. Hver gruppe tildeles et evangelium. De får opgaven at finde de ord, som Jesus siger på korset. De skal altså tænkge sig til, hvilken ende af evangeliet de skal lede, osv. (En del af dem skal have hjælp). De skriver ordene ned. I fire spalter på tavlen ses ordene synoptisk. Samtale om forskellene. Om hvad den enkelte evangelist har lagt vægt på. Om den mulige virkelighed bag. Hvis man har talt om evangeliernes tilblivelse tidligere, kan man referere hertil.

| Mt. 27, 45-56 Teksten | Mk. 15, 33-41 Teksten | Luk. 23, 26-49 Teksten | Joh. 19, 25-30 Teksten


Jesus sætter livet til - [top]

16/ 759 billed-iagttagelse/a.m. lidelse

Indhold: 9 billeder fra Biblia Pauperum - med spørgsmål til samtale

opl) Andersen, Åse Lamberth og Karsten Erbs (1999)


Jesu død - Buddhas død - [top]

16/ 880 billed-iagttagelse død

Indhold: Samtale om forståelse af døden og om hvordan mennesket frelses udfra et billede af den korsfæstede Kristus (Isenheimeralteret) og Buddhas død.

På www: Isenheimeralteret: Jesu korsfæstelse (billedet); Buddhas død (billedet brugt her) Buddhas død (alternativ); ; ; ;

Hvordan:
De to billeder betragtes (via projektor) og sammenlignes.
Normalt skal man nok se og tale om billederne først - og så fortælle, eventuelt kort repetere (for korsfæstelsens vedkommende), historierne bag. Samtalen kommer nogenlunde af sig selv: hvordan de to hovedpersoner har det - hvordan de omkringstående ser ud.
Samtale om hvordan de to religioner efter billederne her at dømme ser på døden. Nb. man skal ikke komme til at lave en forkortet fremstilling: Det er ikke døden i sig selv, der er frelsen for buddhismen, men udfrielsen af den kæde af lidelse, ophør og død som tilværelsen er. Lidelsens og dødens hvorfor er lige så meget et hovedspørgsmål for buddhismen, som det er for kristendommen. (Hvorfor har vi religion?)
Den ophøjede mesters død er fredfyldt, fordi han har nået sit mål. Han er end ikke bundet af forholdet til disciplene, for de har nu selv modtaget det tilstrækkelige. Men døden er heller ikke fjenden, det er vel snarere den uoplysthed eller uvidenhed, som mennesket kan befinde sig i, og som gør at lidelse og død "bider".
Isenheimeralterets korsfæstelsesbilleder viser døden som den ultimative fjende. Alt er tabt her - intet håb lyser ind i lidelses- og dødskampen. Sådan som det er det i de to første evangelier (Korsordene i de fire evangelier). Døden er kun smerte og tab, men frelsen for mennesket er at Gud i Jesus Kristus deler døden og lidelsen fuldt ud og så i opstandelsen overvinder den. Det findes et hinsides det "ophør" som er indbygget i alle ting.

Krydshenvisninger: Hvorfor har vi tro og religion?; ; ; ; ; ;

| Mt. 27, 45-56 Teksten


Tekst:
Om Buddhas død.
Da Buddha var omkring de 80 år gammel, vidste han, at han skulle til at dø. Han fortalte sine disciple det, og de blev kede af det; men han trøstede dem: alting forandrer sig, og alt der er født rummer også sit eget ophør. Han fortæller dem at de måske ikke selv helt véd det, men han går ind i Nirvana med den vished: De har den viden om læren, vejen og Buddha, der skal til; de er omvendt - og er ikke længere i stand til genfødes i en lavere fødsel, men er forudbestemt til at opnå den højeste grad af visdom.
De nærmede sig byen Kushinagar og Buddha vidste at han ville få en madforgiftning af den mad, man beredte ham. Alligevel takkede han mildt, da den blev serveret, og spiste den.
Da han var blevet lagt på et leje under sala-træer, sprang de ud med de skønneste blomster, og selv om det slet ikke var årstiden.
Alle 500 disciple var samlede om ham, og alle universet guder - og fredfyldt gled Buddha over i Nirvana.


Baggrundsstof:
Billedet af Buddha hedder "Parinirvana". Buddhas død er direkte indgang i Nirvana.
Der er forskellige traditioner, men det, som især ses på billederne er Buddhas fredfyldte død omgivet af tilbedende disciple. Der findes dog også fortællinger om, hvordan hele universet rystes ved at Buddha så tidligt træder ind i Nirvana (WWW).


Herrens lidende tjener - [top]

16/ 751 læsning, GT profeti

Indhold: Læsning af Esajas 53,1-f;

Mål: Give fornemmelse for hvordan udsagn i Gammel Testamente kunne give forståelsesbaggrund for Jesu lidelse og død.

Hvordan:
indgår i Verdens Tidende - tema:forfølgelse.

Krydshenvisninger: Verdens Tidende - lidelse/forfølgelse (færdigt ark); ; ; ; ; ;

| Es. 53, 1-f Teksten


Alexamenos tilbeder sin Gud - [top]

16/ 882 billed-iagttagelse lidelse

Indhold: Billedet findes på nettet - se nedenfor.

På www: Alexamenos (selve billedet); ; ; ; ;


Kristi opstandelsen. Billeder: Nedfarten til Dødsriget - [top]

16/1290 billed-iagttagelse opstandelse

Indhold: Iagttagelse, fortælling om bibelsk baggrund, samtale. Synge "I kvæld blev der banket..

På www: At åbne en verden. Skovgaard; At åbne en verden. Ikon - interaktivt tolket ; ; ; ;

Mål: Vise et stærkt billede, der sætter gang i tanker om, hvor konkret vi skal tænke om dødens overvindels

Hvordan:
Billedet vises. Man fortæller om den bibelske baggrund. Billedet viser sig at have stærkt appel til de fleste, trods dets stærkt mytologiske vinkel. Man kan eventuelt sammenligne med den mere "tamme" ortodokse ikon. (Se link www)

| 1 Pet. 3, 19- Teksten


Kristi opstandelse - henvisninger - [top]

16/1013 henvisning til flere opstandelse

Indhold: Dødens overvindelse(Bibelcitatsammenstilling)

Dåb, død og opstandelse(Biblia Pauperum - typolog)

På www: Opstandelsesbilleder - Religious Studies Center; ; ; ; ;

Krydshenvisninger: Dødens overvindelse; Dåb, død og opstandelse 2; ; ; ; ;


Kristi Himmelfart - Lucas Cranach - [top]

16/1051 billed-iagttagelse/henv opstandelse

Indhold: Lisbeth Smedegaard Andersens tolkning af billedet fra 1555. God vej til at tale om i hvilken forstand den opstandne er tilstede i verden.

Referencer:(s:95 i :150 kunstværker. Billednøgle til Det nye Testamente Andersen, Lisbeth Smedegaard (2002)

| Apg. 1, 1-11 Teksten



Jesus-prismet - [top]

16/1282 billed-iagttagelse epifani

Indhold: Fra "At åbne en Verden" - Forklarelsesikonens Kristus indsat i et prisme. De forskellige facetter viser sider af Jesu Kristi virke.

Mål: At bibringe forståelse for hvordan Jesus Kristus åbenbarer Gud

Hvordan:
Billedet iagttages i "At åbne en verden" - de forskellige prismeflader afprøves (markøren føres over) - man læser/ser tolkningerne - eventuelt anvendes arbejdsark til individuelt arbejde med sagen. NB. nok ret vanskelig at være helt alene om. Jesus-prismet findes HER
Arbejdspapir: HER

Krydshenvisninger: Forklarelsen - ikon; Øjet er legemets lys; Fire grundlæggende teologiske fagord; ; ; ;

| Mt. 17, 1-9 Teksten


Treenigheden - [top]

16/1364 Basisstof treenigheden

Indhold: Henvisninger til markante treenighedsbilleder på nettet: Dürers "Tilbedelsen af Treenigheden". Ukendt: Hyggebillede(?) af de tre, små børn(ehoveder) under og imellem dem. Rublevs ikon..

På www: Albrecht Durer. Tilbedelsen af Treenighed; Rublev's treenighedsikon på Wikipedia Treenigheden og de små børn(ehoveder) ?; Yin og Yang og treenighed på kristendoms-uv.dk; ; ;

Mål: Hurtig adgang til suplement til enten dogmatikundervisning ;-) eller undervisning om synboler


Treenigheden - ikon. Andrej Rubljov - [top]

16/ 926 billed-iagttagelse treenigheden

Indhold: Tolkning af ikonen ved Grethe Livbjerg. Fra artikelen "Skønhedens teologi" som i sin helhed findes på nettet.

God gengivelse findes ligeledes på nettet - jfr. nedenfor.
Link til forbillede: "Abrahams gæstfrihed"

På www: Om ikonen Treenigheden (Livbjerg); Gengivelse af Ikonen Tolkning (på engelsk); Abrahams gæstfrihed. Byzantinsk (547); Abrahams gæstfrihed. Pskov-skolen. 1500-tal.; ;

Mål:

Hvordan:
(På nettet via www.images.google.com får man ca 70 udgaver af ikonen!)

Krydshenvisninger: Ikoner; ; ; ; ; ;

Tekst:
Ikonmaleren Andrej Rubljov

Når man betragter Treenighedsikonen kunne man tro, at dens skaber, Andrej Rubljov, levede et harmonisk liv, fjernt fra verdens larm, måske i et stille kloster. Tværtimod! Rusland i 13-1400-tallet var præget af tartarernes hærgen, der alle vegne efterlod rygende ruiner, epidemier og hungersnød. I sin film om Rubljov - Den yderste dom - skildrer den russiske filmkunstner, Andrej Tarkovsky, ikonmalerens urolige samtid. (Denne film er af og til på plakaten i biografen Vester-Vov-Vov - en stor filmoplevelse).

Men midt i at rædslen levede der en helgen, Sankt Sergei (1313-1392), som med sit enkle liv formåede at indgive sit angstprægede folk troen på, at "i kontemplationen af Den hellige Treenighed kan man overvinde det had, som sønderriver verden." Han efterlod sig intet skriftligt, men han byggede et kloster - i Zagorsk uden for Moskva - og naturligvis fik det navnet Den hellige Treenigheds bolig. Hele hans stræben gik ud på i Treenighedens billede at skabe enhed - i selve klosterfællesskabet og i politiske og sociale forhold. I Rusland mindes man ham som levendegørelsen af Treenighedens liv, lys og enhed. Altså som en kristen, der helt opfyldte sit kald.

Sytten år efter Sergeis død blev Rubljov betroet at male en ikon til klostrets kirke, Den hellige Treenigheds Kirke, og sammen med sin elev Daniel at skabe dekorationer til klostret. Munkene bemærkede, at på søn- og festdage sad de to foršan ikonerne og "opløftede deres ånd og tanke til det guddommelige og immaterielle Lys." Da ikonen var færdig, kunne munkene konstatere, at den i farver og lys udtrykte hele Sankt Sergeis budskab. "Det er hans levede bøn, som vi ser foran os. Hans bøn, der strømmer ud fra Kristi ypperstepræstelige bøn, og som er det usynlige plan for ikonen. `At de alle må være et .. for at den kærlighed, du har elsket mig med, må være i dem og jeg i dem' (Johannesevangeliet kapitel 17 vers 22 og 26)."

Efterhånden blev ikonens farver tilslørede af sod fra de mange levende lys. Desuden skjulte man den delvist med metalornamenter. Den blev glemt!

I 1904 fik en restaureringsgruppe som opgave at rense gamle ikoner. Man fjernede metaludsmykningen om Treenigheds ikonen og alt gammel snavs - og fik da samme oplevelse som de første der så ikonen: "Det var som himmelen åbnedes og Guds herlighed strålede frem."

Treenighedsikonen

Som forbillede for sin ikon havde Rubljov en gammel ikontype, kaldet Abrahams gæstfrihed, og dette grundtema er bevaret. I liturgien til Treenighedsikonens festdag hedder det da også: "Lykkelige Abraham, du har set Dem; du har modtaget Guddommen, En og Tre."

Men Rubljov har fjernet Abraham og Sara og ført ikonmotivet frem til det, man kan kalde `den guddommelige rådslutning."

Rubljov har givet de tre personer en overjordisk, symbolsk karakter ved at male deres legemer i længden fjorten gange hovedets, med normalt syv gange. Hver person har et scepter, som peger på netop denne persons særlige mysterium: Sønnens - i midten - peger på træet, Mamres egetræ, som her er livets træ, korsets træ. Faderens, til venstre, peger på templet, kirken. Hans Søns Legeme. Helligånden er tilbagetrukket. Bag Ham aner man bjerge - Tabor? Og ud fra Ham udgår en susen, der bringer liv og bevægelse.

Alle tre bærer den blå himmelske farve, symbolet på guddommeligt liv. Faderens klædning er ligesom transparent - Han, som bor i et uigennemtrængeligt lys. Sønnens har ligeligt fordelt den himmelske blå og den rødbrune jordiske farve. Han er sand Gud og sandt menneske. Helligåndens klædning er overvejende grøn, håbets farve. Han er Kærligheden som håber alt.

Personen til venstre - Faderen - sidder med ret ryg. Han er Den, som de to andre udgår fra - fra al evighed af. De andre to bøjer deres hoveder mod Ham. Og dog udtrykker Faderens holdning en henvendthed mod Sønnen: "Du er min Søn, den elskede .." (Lukasevangeliet kapitel 3 vers 22).

Geometriske former

Faderen peger diskret mod kalken, og Sønnen bøjer lydigt bekræftende sit hovede og rækker ud mod den. Hans to adskilte fingre symboliserer hans to naturer: Den guddommelige og den menneskelige. Han alene når ud i verden, som er symboliseret med huse og træer. De Tre's rådslutning virkeliggøres i verden og udtrykker målet for denne verdens fuldendelse.

Ikonen er bygget op omkring geometriske former, som hver har sin betydning: Cirkel, rektangel, kors, trekant. De strukturer ikonen har er værd at lægge mærke til. Med centrum mellem midterfigurens - Sønnens - to fingre kan man tegne en cirkel, som omslutter figurerne. Cirklen symboliserer det guddommeliges fuldkommenhed, Den ene Gud. Med centrum i Sønnens hånd leder cirklen også tanken hen på Mattæusevangeliet kapitel 28 vers 18: "Mig er givet al magt i himmel og på jord."

Efter tidens opfattelse var jorden ottekantet, og rektanglen var jordens symbol, sådan som vi svagt ser den i den lille firkant på bordets forside. Bordets overflade er også rektangulær og symboliserer både jorden med de fire verdenshjørner, men også - ud fra kirkefædrenes symbolik - de fire evangelier i hele deres fylde, som man hverken kan lægge noget til eller trække noget fra, og som skal forkyndes ud over hele jorden. Bordets overflade symboliserer altså Bibelen, der ligesom frembærer kalken, ordets frugt.

Korset og kalken

Hvis man forlænger linjen fra livets træ - bag den midterste figur - går den ned gennem kalken og slår rod i "jorden", symboliseret af firkanten. Livets træ, Sønnens glorie, kalken, jorden er på samme linje. En detalje: For at rette op på den ubalance, som midterpersonens hovedbøjning til venstre for midterlinjen giver, er kalken placeret lidt til højre for denne. Man kan skære denne lodrette linje ved at forbinde de to andre personers glorier, og man har et kors. Korset er indskrevet i det guddommelige livs cirkel. "Kristi selvhengivende kærlighed på korset er udtryk i tid og rum for de Tre guddommelige Personers selvhengivende kærlighed i al evighed." (Hans Urs v. Balthasar: La croiz et la gloire).

Dette udtrykkes også ved, at de to yderste personer med deres legemer danner en kalk, og den midterste figur - Sønnen - er i kalken. "Således elskede Gud verden, at Han gav sin enbårne Søn .." (Johannesševangeliet kapitel 3 vers 16).

Det omvendte perspektiv giver en dobbelt virkning: Det er som alt føres ud i det fjerne - evigheden - men også, at personerne kommer os i møde. Ikonen forkynder dermed både Guds transcendens - Gud som den helt anderledes - og Guds immanens, "Gud med os."

Dette sidste forstærkes af den tomme plads ved Treenighedens bord: Menneskets plads. Ikonen drager os til at indtage vor plads ved De Tre personers kærlighedsmåltid. Hvert menneske er indbudt til at deltage i De Tre's liv. Apostlen Peter udtrykker denne vor bestemmelse sådan:

"Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur". (2 Pet. 3-4).

Litteratur: Daniel Ange: L'Etreinte de Feu - I "icone de la Trinite de Roublov. Desclee de Brouwer 1980. Olivier Clement: Sources. Stock 1982 Paul Evdokimov: L'art de l'icone - theologie de la beaute. Desclee de Brouwer 1972. Henri J. M. Nouwen: Behold the beauty of the Lord. Ave Maria Press, 1987. m.m.


Treenigheden - symbolanskuelse - online - [top]

16/1476 interaktivt - internet treenigheden

Indhold: Visuel leg med symboler - fra Yin og Yang over traditionelle treenighedssymboler til inspiration via firmalogo

På www: Treenigheden i symbol-række; ; ; ; ;

Hvordan:
De forskellige symboler ses og diskuteres

Krydshenvisninger: Treenigheden; Treenigheden - ikon. Andrej Rubljov; ; ; ; ;


Kristus som dommer - [top]

16/ 657 henvisning dom

Indhold: Henvisninger til forskellige elementer og forløb - de to sidste forløb af med dom i mere generel forstand i fokus.

Krydshenvisninger: Kirkeårets afslutning - domsteksterne; Ernst og lyset; Verdensdommen; Adjevitch (Den gamle skomager); Dommerne; Livets kant;


Den hemmelige Vej - et rollespilsløb - [top]

16/1336 leg Jesufortællingen

Indhold: Den hemmelig Vej - et rollespilsløb, som strækker sig gennem fem "rum": Høre-fortælling-grupper (Hjemme ved Genesaret sø), en fysisk labyrint (eksistensspørgsmål/Jesus), et byløb - [eller løb i landskabet] (Vejen mod Jerusalem), et pc-løb (Dage i Jerusalem omkring korsfæstelse og opstandelse) og et kirkekløb - (efter opstandelsen).

På www: Den hemmelige Vej som rollespilsløb; ; ; ; ;

Mål: Deltagerne i løbet vælger deres egen vej frem og møder og forholder sig eksistentielle problemstillinger i mødet med begivenheder, personer omkring Jesus og i mødet med dele af hans forkyndelse.

Hvordan:
Rollespilsløbet arrangeres i samarbejde med religionspædagogisk konsulent Kristen Skriver Frandsen. Følg ovenstående link for at læse mere.

Krydshenvisninger: Den hemmelige vej, Vælg selv...; Den hemmelige Vej - som en del af en temadag; ; ; ; ;


Den hemmelige vej, Vælg selv... - [top]

16/ 56 fortælling, vælg selv.. Jesu liv

Indhold: "Du er hovedpersonen i.."-historie omkring person, som færdes i udkanten af Jesu discipelflok - i et snart mytisk, snart socialt og historisk realistisk univers

Mål: på underholdende måde at fortælle om nogle af begivenhederne omkring Jesus, og tydeliggøre at de kalder på valg

Hvordan:
Fortællingen læses fx som afslutning på en time. 2-4 afsnit med valg er som regel bedst. Teksten kan printes ud (word-dokumentet), hvis man ikke har den trykte (men udsolgt) udgave. (Det er klogt at løbe vejledningen igennem): Den hemmelige Vej - digital udgave her på "Hvad skal jeg sige?".
Det enkelte afsnit læses højt, efter tur træffer den enkelte konfirmand valg på holdets vegne. Det er vigtigt at man ikke tager for mange afsnit på en gang. Kan bruges, hvis der lige er ti minutter tilbage af timen. Som regel gemmer jeg til næste time at genfortælle eventuelle afsnit fra NT, som DHV og valgsituationerne var bestemt af. Der må godt være lidt mysterium over sagen.

Referencer:(s:1 i :Den hemmelige vej Frandsen, Kristen Skriver (1992)


Fem Kristusfigurer i Hollywoodfilm - [top]

16/1229 film Kristusbillede

Indhold: Kort karakteristik af Kristusskikkelserne i K-Pax, Ringenes Herre, Matrix, Superman Returns, The Day the Earth Stood Still. Trailers.

På www: På Kristendom.dk; ; ; ; ;

Mål: Danne grundlag for valg af film


Jellingestenen - [top]

16/ 911 billed-iagttagelse magt

Indhold: Samtale om motiverne på for- og bagside.

Hvordan:
Vi ser den sejrende Kristus midt i de slyngede kaos- og ondskabsmagter.
Se også Dragesiden.
Jellingestenens Kristus kan bruges sammen med Krucifix i kirken til sammenligning med fx. Åby-krucifixet.
Kan forbindes med Sct. Michaelsdag og salmerne Nu hviler mark og enge og Gud skal alting mage ( i begge salmer sidste vers).

Krydshenvisninger: Jellingestenen - dragesiden; Krucifix i kirke; Sct. Michaels dag (29. september); Nu hviler mark og enge; Gud skal alting mage; Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 1 (Stavkirken);

| Mt. 28, 18-20 Teksten


Jellingestenen - dragesiden - [top]

16/ 967 billed-iagttagelse magt, Kristi

Indhold: Stregtegning af Jellingestenens drageside - se også forsiden.

Krydshenvisninger: Jellingestenen; ; ; ; ; ;


Jesusbilleder - [top]

16/ 195 billed-iagttagelse Jesus

Indhold: Arbejde med forskellige Jesus-billeder med situationer fra Jesu liv. (Kom hid til mig.., Lille pige, stå op.., Den gode hyrde, Nadveren, tempelrensningen, Tilfangetagelsen, Jesus for Pilatus. Se: Billedark 1, billedark 2, arbejdsark til 1-2

På www: Wikipaintings Jesus Christ; ; ; ; ;

Mål: At give eleverne et facetteret Jesusbillede

Hvordan:
Arbejdsark med billeder af 7 situationer fra fortællingen om Jesus udleveres samt klippeark med med 7 talebobler med citater. Opgaven er at fordele taleboblerne rigtigst muligt. Synes man at det med at klippe klistre er for barnligt, kan man lade eleverne nøjes med at skrive bogstav i taleboblen.
Opgaven kan være svær, og måske skal man instruere eleverne i at begynde med de bobler og billeder, som indlysende hænger sammen, og så pusle resten på plads. De må først lime dem på, når opstillingen er godkendt. Præsten går rundt og diskuterer de vanskeligste, det er fint hvis de arbejder sammen to og to.
Eventuelt kan de på en talon på klippearket skrive deres egen mening: hvilket billede siger dig mest? Som regel siger en sådan evaluering lidt om identifikation eller slet og ret at noget er flot (Brueghels Den gode hyrde og det lidt banale helbredelsesbillede af den lille pige synes mange er "gode" - og så Dürers stik af tilfangetagelsen i Getsemane: "Det er flot").


Jesusbilleder - 3 arbejdsark - [top]

16/ 740 arbejdsark - redigeret Jesus

Indhold: 3 ark med forskellige Jesusbilleder - klippeark med talebobler.

Hent ark 1, Hent ark 2, Hent ark 3.

Hvordan:
Ark til Jesusbilleder

Krydshenvisninger: Jesusbilleder; ; ; ; ; ;


Kristi ansigt - alfa og omega - [top]

16/ 223 billed-iagttagelse Jesu mange ansigter

Indhold: Dias: fra Comidilla katakomben under Rom



Salvador Dali's Kristus - [top]

16/ 531 billed-iagttagelse lidelse

Indhold: Samtale om billedet.

Hvordan:
Til uddybelse af symbolforståelse af korset; krucifixet er på engang horisontalt og vertikalt. Billedet er set dels fra Guds synsvinkel (så næsten at forstå udfra det øjeblik, hvor ordene "min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig) falder - dels nedefra - fra den jord/ sø, som (også) har et stærkt præg af forladthed, håbløshed).
Man kan samtale om hvad eleverne ser i det - drage en parallel til ens kirkerum, hvis der er et dominerede krucifix-symbol (i korbue eller på altervæg).

Referencer:(s:570 i :Det nye Testamente - Illustreret Flere


Superman - [top]

16/ 372 billed-iagttagelse magt

Indhold: Billedmeditation. Dias af opadflyvende Superman med New York som baggrund. Bøn.

Mål: At bringe til overvejelse, hvad vi venter os af en "frelser"

Hvordan:
De fleste store elever har set supermansfilmene - kan også godt huske den første - med Supermans Fader (i himlen), som sender sin søn til jorden for at gøre det gode (og NB frelse sig selv, den guddommelig slægt på Krypton).
Man finder (på nettet) et passende "frelser"-supermansbillede. Eventuelt diskuteres eller udfoldes hvilken slags "billede", det er (illustration, symbol, ikon)? Se Hvad forstår vi ved hjælp af.
Man kan tale om hvilken frelsesforhåbning Superman er udtryk for. (Vel et håb om at der findes en hjælpe-magt mod det onde - repræsenteret ved Lex Luthor).
Kan kombineres med Fristelsen i ørkenen 2 (Duccios billede)
2001: Billeder kan findes mange steder på nettet. Første punkt på en søgning "superman + image" gav supermans homepage: WWW. Hjørnebilledet her vil fungere.

Tekst:
Bøn:
Gud, vi har hørt at du er god. Lad os tro det gode - se det, mærke det.
Skal vi drømme om en frelser, som kommer flyvende og ordner alle paragraffer? Eller kommer det indefra - i hver enkelt af os? Lad os få mod til det gode - også til at gøre det.
[Billede: Superman]
[DDS 574


The Matrix - [top]

16/ 992 arbejdsark (andet mat.) Jesus

Indhold: Spørgeark til filmen: WWW på Lennart Jessens hjemmeside "Lys".

Hvordan:
Filmen har en masser af bibelskinspireret materiale:
Jesu dåb, hvor han - i stedet for vand, men dog et element - skal vælge mellem den røde og blå pille. Efter "dåben" bliver Neo sig bevidst, hvilken rolle han spiller i verden. Dåben gør altså en forskel i hans liv.
Judas, som forråder Jesus (Neo = The One)
Jesu død og opstandelse, hvor kærligheden virker så stærk, at han vågner igen fra døden - og ændrer legeme. Pistolernes kugler kan ikke længere gennembore ham.
Neos - og i særlig grad Morpheus' - opgave med at tydeliggøre sandheden om menneskers liv.
Tak til sognepræst Carsten Andreassen

| Mt. 3, 13-17 Teksten | Mt. 28, 1-ff Teksten | Mt. 26, 36-46 Teksten | Joh. 8, 28-36 Teksten


Final footer