- forside - temagrupper - titel - tema - type - bibel - info - skolesystem
Nadveren (14)

Forskellige tolkningsindgange
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > |

Nadver i undervisningen (Type: oplevelse, gudstjenstl)
Nadver - den jødiske påske - Jesu sidste måltid (Type: læsning, NT)
Den jødiske påske (Type: fortælling, NT)
Nadveren - to billeder (Type: billed-iagttagelse)
Nadveren - tre billeder (Type: billed-iagttagelse)
Nadveren (Nolde) (Type: billed-iagttagelse)


.

.


Nadver i undervisningen - [top]

14.10/ 267 oplevelse, gudstjenstl nadver

Indhold: nadvergudstjeneste med eleverne i undervisningstimen - i kirken. Johs. Johansen: Al jordens fylde - nadverritualet forklaret under forløbet.

Tekst her: Bønnen Opstandne Herre og frelser.

Mål: give fortrolighed med oblater, vin, ordene der siges under nadveren

Hvordan:
Også en forklarende gudstjeneste / ritual kan være alvorlig - for eleverne/konfirmanderne måske mere, fordi man kan give sig ro og tid til at få fnist af, snakket om det der kalder på fniset, og så kan gå videre, samlet om sagen igen; man kan overveje om det skal være uden præstekjole - dette er så med til at øge opmærksomheden om indholdet: at det er noget der kan formidles uden de ydre falbalader. En sådan gudstjenstlig nadver kan lægges i forløbet bestemt af den tematisk- systematiske sammenhæng. For en tidligere placering taler et ønske om så tidligt som muligt at gøre kf. fortrolige med dette led i gudstjenesten. En mere kortfattet forklaring i forbindelse med gennemgangen af kirkens rum mm. kan dog fungere fint.
Bønnen "Opstandne Herre og frelser.." kan med fordel læses inden fx. i konfirmandstuen med spørgsmålet: hvad bedes der om i den bøn? De fleste mulige forståelsesindgange er med her. (Ihukommelse, syndernes forladelse, forvandling, styrkelse i håbet om det evige liv, vækst i kærlighed - fællesskab). "Al jordens fylde" kan også tåle en en analyse (i konfirmandstuen) - her er Gud som skaber også med. Forløb c i ritualbogen understreger ligeledes skabelsen.
I konfirmandstuen kan der så arbejdes mere bibelhistorisk med nadveren (cf Den jødiske påske - Jesu sidste måltid med sine disciple - eller der kan fortsættes tematisk: hvad er synd/ skyld Den gældbundne tjener eller Vædderen.

Krydshenvisninger: Nadver - den jødiske påske - Jesu sidste måltid; Den gældbundne tjener; Vædderen; ; ; ;

Tekst:
Nadverbøn:
Opstandne Herre og frelser,
du, som selv er tilstede iblandt os
med al din kærligheds rigdom!
Giv os at modtage dit legeme og blod
til din ihukommelse
og til stadfæstelse i troen syndernes forladelse.
Rens fra synd,
og styrk os i det inde menneske,
at du må bo ved troen i vore hjerter.
Gør os faste i det evige livs håb.
Giv os at vokse i kærligheden,
for at vi med alle dine troende må blive ét i dig,
ligesom du er ét med Faderen.

Bortsendelsesordene:
Den korsfæstede og opstandne frelser,
vor Herre Jesus Kristus,
som nu har givet os sit hellige legeme og blod,
hvormed han har gjort fyldest for al vor synd,
han styrke og opholde os derved
i en sand tro til det evige liv.


Nadver - den jødiske påske - Jesu sidste måltid - [top]

14.12/ 268 læsning, NT nadveren

Indhold: Sammenligning af den jødiske påskefejring og det af Jesus indstiftede nadver måltid. Læsning af Mk. 14,10-25 og 1. Kor. 11,17-27

Mål: Vise hvilken befrielse der fejres med nadveren, fra hvad "synd" (hvordan forstået evt) - til hvad (åbent spørgsmål, men en vejledning i dens modsætning, "fejlen" ved korinthernes nadver

Hvordan:
Følger efter eventuelt efter Nadver i undervisningen.
Fortæl først om den jødiske påske. Dernæst læses de to bibeltekster. Rundelæsning kan være god.
Basis for samtale kan følgende spørgsmål være:
1) Hvad lader Jesus brødet og vinen betyde? (Både Markus og 1. Kor.)
2) Der er tale om noget der skal huskes eller mindes, og der bruges et lidt mærkeligt ord for at huske - hvilket: ? (1. Kor.).
3) Det måltid, som Jesus indstifter, handler også om befrielse. Hvordan?
4) Hvad er der i vejen med korinternes nadver?

Krydshenvisninger: Nadver i undervisningen; ; ; ; ; ;

| Mk. 14, 10-25 Teksten | 1 Kor. 11, 17-27 Teksten


Den jødiske påske - [top]

14.21/ 624 fortælling, NT nadver

Indhold:

På www: Bent Lexner om jødisk påske fejring (religion.dk); ; ; ; ;

Krydshenvisninger: Udvandringen af Ægypten. Gud som vejviser.; ; ; ; ; ;

Tekst:
Den jødiske påske
Jesus blev korsfæstet i den jødiske påske. Det sidste måltid, han spiser sammen med sin disciple, var torsdag aften i påskeugen. Det er det måltid, vi symbolsk gentager ved de allerfleste gudstjenester. Det kaldes nadveren - et gammelt ord for aftensmåltid.

Jøderne fejrer påske i dag næsten på samme måde, som de gjorde det på Jesu tid. Familien er samlet ved et måltid. Man synger salmer, spiser noget særligt brød (usyret, dvs. bagt uden gær eller surdej) og de drikker vin til.

Familiefaderen fortæller i løbet af måltiden om udvandringen i Ægypten. Han fortæller, hvordan Gud befriede sit folk dengang fra undertrykkere. Man fejrer påske for at huske hvordan Gud greb ind i folkets nød. Og man erindrer det i troen på og håbet om at Gud stadig vil befri "sit folk", når det enten er forfulgt eller undertrykt.


Nadveren - to billeder - [top]

14.30/ 876 billed-iagttagelse nadver

Indhold: Sammenstilling af to nadverbilder (Salvador Dalis og Leonardo da Vincis. Tolkning og forslag til samtale. Henvisning til udgaver på nettet. Andre udgaver findes let via søgemaskine.

På www: Salvador Dali: Den sidste Nadver; Leonardo da Vinci Kunst og kristendom: Forskelligt - mest Da Vinci; ; ; ;

Hvordan:
Læs Merete Søllings tolkning nedenfor. Lad eleverne betragte de to billeder.
Forslag til spørgsmål:
Hvilken person eller hvilke personer er der ro over i da Vincis billede?
Hvorfor er disciplene mon urolige eller bevægede?
Hvilken person eller hvilke personer er der ro over i Dal¡s billede?
Er der noget særligt (unaturligt) ved Jesus på Dalis billede?
[transparensen].
Hvorfor er Jesus transparent - og hvem ser man bag ham på himmelbaggrunden?
Hvilket rum foregår Dalis nadver i? [glaskiste]
Hvad betyder det?
Hvilke af billederne ligner mest den nadver, I kender fra gudstjenesten?
Samtale om hvorfor. At den sakramentale gentagelse af det sidste aftensmåltid er gennemlyst af troen på syndens og dødens overvindelse - gennem "den korsfæstede og opstandne frelser ." (Bortsendelsesordene). Der af den liturgiske ro.
Man kan spørge om man kan tænke sig at en og anden som deltager i nadveren i gudstjenesten i sit indre - trods den rolige adfærd svarende til Dalis billede - ikke kan være hvirvlet ind i et kaos, mere svarende til disciplenes i Da Vincis billede? Og så fortællende forudsætte at situationen i Da Vincis billede er den, hvor alle disciplene spørger "det er vel ikke mig" (der skal forråde dig).
Denne vinkel kan så inddrage elementer om skyld: Den gældbundne tjener; Vædderen; og den personlige vinkel i forhold til Jesus kan Rettens spir det alt er brækket (DDS 187) v. 3 give anledning til videre samtale om.

Krydshenvisninger: Den gældbundne tjener; Vædderen; Rettens spir det alt er brækket; ; ; ; (2001)

| Mt. 26, 20-25 Teksten | Mk. 14, 10-25 Teksten | Luk. 22, 7-21 Teksten | 1 Kor. 11, 23-26 Teksten


Baggrundsstof:
Et af de måske mest berømte af Dalis religiøse malerier er "Nadveren". Det var et bestillingsarbejde, som blev færdigt i 1956 og blev skænket til The National Galleri i Washington, hvor det store billede hænger og bærer titlen "The Sacrament of the Last Supper".

Forlægget eller inspirationen er ikke til at tage fejl af Leonardo Da Vincis store nadverbillede fra 1498. Det gælder ikke blot motivet, men også komposition og maleteknik. Med en næsten matematisk nøjagtighed har Dali fulgt renæssancen klassiske love om det gyldne snit og de guddommelige proportioner.

Hvor Leonardo Da Vincis disciple modsvarer hinanden i grupper (6 og 6, 3 og 3), så har hver discipel hos Dali sin identiske tvilling, hvor symmetrien er fuldkommen hvad angår både kropsstilling og klædedragt. Kun de forskellige farver på kutterne fortæller os, at der ikke er tale om et spejlbillede. De symmetriske border i dugen hos Da Vinci er hos Dal¡ blevet til pressefolder så perfektionerede, at man slet ikke er i tvivl om, at dugen har været lagt rigtigt sammen. Det er som om Dal¡ nærmest overbyder sit forlæg: Symmetrien imellem disciplene på henholdsvis Jesu højre og venstre side er udført med en så gennemført nøjagtighed, at den næsten truer med at tage livet ud af situationen, hvis ikke det var fordi billedet samtidig rummer en nærmest fotografisk livagtighed.

Daliïs billede har mange ligheder med sit forlæg, selvom også Dal¡ på karakteristisk vis går til ekstremerne. Men der er også afgørende forskelle de to billeder imellem. Leonardo da Vici skildrer et selskab i oprør.

Jeg forestiller mig, at Jesus netop har forudsagt sin lidelse og død og fortalt, at en af de tolv ville forråde Ham. Det var ord, som skabte ophidselse og fortvivlelse. Man ser hvordan Peter peger på sig selv og nærmest bedende siger: "Det er vel ikke mig?" En anden skubber ligesom denne dystre profeti fra sig med sine hænder.

Der er drama i dette billede og det kommer ikke mindst til udtryk gennem disciplenes ivrigt gestikulerende hænder. Alle disciplenes hænder er i brug, og alles ansigter er åbne i diskussion, talende eller lyttende. Kun Jesu ansigt er roligt, nærmest sagtmodigt. Hos Dal¡ derimod er alle disciplenes ansigter skjult, ligesom kun to af disciplenes hænder er synlige, og de er fuldkommen i ro foldet i bøn. Til gengæld er Jesu ansigt åbent og meddelsomt, og hans hænder synes at forkynde opstandelse. Selv er han nærmest gennemsigtig - forklaret. (Bemærk de to både, og landskabet, som ikke lader sig skjule af Kristi forklarede legeme, til forskel fra disciplen på Jesu venstre hånd, hvis jordiske legeme dækker stævnen af den ene båd.) Igen er det som om Daliïs billede sprænger tid og rum. Der er ikke tale om en gengivelse af hin skærtorsdagaften, for den opstandne er allerede i himlen og rækker sine arme ud til velsignelse. Så ordet "Last" i den engelske titel er faktisk misvisende, det her er ikke den sidste nadver, heller ikke den første, men slet og ret nadver, eller nadveren (Le Céne).
Disciplene er hverken ophidsede eller fortvivlede, de er meditative i bøn, nærmest trådt ud af den gamle verden og ind i en ny, hvor de sidder til bords med den opstandne.
Lidelsesforudsigelsen og døden, som satte sindene i kog i Leonardo da Vincis billede, er på en måde også med i Daliïs billede, men igen hævet ud af tid og rum. Døden er aftegnet som en kiste, eller rettere en kisteramme, som er blevet til en vinduesramme. På den måde er døden blevet perspektivet i billedet eller nadverens ramme. Døden er tilskuerens eller deltagerens synsvinkel. Men det er ikke en lukket kiste, det er et vindue, gennem hvilket vi aner den opstandne. Ja, han omfavner alle os, der befinder os inde i kisten eller på denne side af dødens grænse. Kristus selv befinder sig på den anden side af døden, men han er ikke fraværende eller uden for rækkevidde af den grund. Den opstandnes hænder kaster skygge på kistens inderside, og understreger dermed en indgribende tilstedeværelse blandt os dødelige. - En virkelig tilstedeværelse i nadveren.

Hvad er det så disciplene kan se, hvis de løfter blikket, og vi med dem for den sags skyld? Det er døden - som når den er underlagt Kristus - bliver gennemskuelig. Gennem Kristus (bogstavelig talt) gennem hans legeme og blod, bag brødet og vinen, altså gennem nadveren, kan vi se lyset på den anden side af døden. - Døden eller kisten er med Kristi mellemkomst blevet til et vindue, gennem hvilket man skuer lige ind i Paradis, som her hos Dali til forveksling ligner Port Lligat.

For mig at se er Daliïs nadverbillede et enestående udtryk for, hvordan Jesu med sin død og opstandelse har forandret døden, og hvordan denne forandring eller forvandling netop gennem nadveren også kommer til at gælde os. Vi sidder ikke længere i dødens skygge, sådan som det ofte udtrykkes, ikke mindst i salmerne. Dér hvor kisterammen, som er alt, hvad der er tilbage af døden skulle kaste sin skygge, netop dér er skyggen blevet til en solstråle, tværs over nadverbordet ind i mellem nadvergæsterne - som et opstandelsens lys, der skinner ind i vores dødelige verden.

Endelig skal det bemærkes, at Judas hverken er fremhævet eller fraværende, det skyldes det kosmiske perspektiv. Denne nadver kunne være her eller der, på søndag eller for knap 2000 år siden. I lyset af opstandelsen adskiller Judas sig ikke fra alle os andre, også han har sin tvilling, også han nyder godt af nadverens velsignelse.

Af artikel af Merete Sølling: Frelse og forløsning i Salvador Dalis malerier. Helsingør Stiftsbog 2000 s. 57-72. Hele artiklen:WWW


Nadveren - tre billeder - [top]

14.31/ 963 billed-iagttagelse nadver

Indhold: Sammenstilling af tre nadverbilder: Leonardo da Vinci, Salvador Dali, Arne Haugen Sørensen. (Udvidelse i forhold til Nadveren - to billeder)

Tolkning og forslag til samtale.
Arne Haugen Sørensens maleri "Nadver på Højkant" findes på nettet (2005 - desværre ikke mere!).

På www: Arne Haugen Sørensen Nadver på højkant; ; ; ; ;

Hvordan:
Læs Merete Søllings billedtolkning af Dali og referatet af Leo Tandrups billedtolkninger her.
Lad konfirmanderne betragte de tre billeder. Måske først ret hurtigt efter tur, dernæst grundigere enkeltvis med spørgsmål.

Forslag til spørgsmål:

Disciplene/Jesus
Hvilken person eller hvilke personer er der ro over i de tre billeder?
[Vinci: Jesus; Dali: alle, især disciplene; Sørensen: enkelte disciple]

Udtrykker ro/uro positive/negative forhold i billederne?
[Uroen hos disciplene hos da Vinci afspejler deres bestyrtelse og selvforsvar; roen hos disciplene på Dalis billede kan vel diskuteres - er den kirkelig stivnethed? - se nedenfor. Roen hos et par af Sørensens disciple er i hvert fald under kritik. Den bliver til fravær i den konkrete situation].

Jesus
Er der noget særligt (unaturligt) ved Jesus på Dalis billede?1
[transparensen].
Hvorfor er Jesus transparent - og hvem ser man bag ham på himmelbaggrunden?

Rummet
Hvilket rum foregår nadveren i? 1
[Da Vinci: Rum åbent bagud; Dali: glaskiste, bagved malerens hjemegn; Sørensen: Kun et bord, bestyrelsesmødets bord e.l.; - se yderligere til tolkning nedenfor]

Gudstjenesten
Hvilke af billederne ligner mest den nadver, I kender fra gudstjenesten?
[Dalis - Samtale om hvorfor. At den sakramentale gentagelse af det sidste aftensmåltid er gennemlyst af troen på syndens og dødens overvindelse - gennem "den korsfæstede og opstandne frelser " (Bortsendelsesordene). Deraf den liturgiske ro].

Man kan spørge eleverne om de kan tænke sig at mennesker, som deltager i nadveren i gudstjenesten i deres indre - trods den sædvanligvis rolige, måske næsten stivnede adfærd som meget godt svarer til Dalis billede - ikke i deres indre kan være hvirvlet ind i et kaos, som mere svarer til disciplenes på Da Vincis billede? Vi er vant til at vi skal tænke, at det man sidder med er skyld. Hvilken skyld så? Et menneske kan have forrådt noget: sig selv, et andet menneske, eller fællesskabet. Være kommet til kort ovefor Guds mening med det hele/ eller hvad? Eller måske er det (hverken på da Vinci-billedet eller i vores virkelighed i dag) ikkke skyld, der trænger sig på, men rådløshed.

Man skal have gjort det klart for sig selv, om man her tænker snævert på et særligt kristent fælleskab, eller mere som Leo Tandrup/Arne Haugen Sørensen (se nedenfor) et i skabelsens mening begrundet fundamentalt fællesskab mellem mennesker.
Spørgsmålet om skyld kan så inddrage andre elementer: Den gældbundne tjener; Vædderen; en personlige vinkel i forhold til Jesus kan "Rettens spir det alt er brækket" (DDS 187) v. 3 give anledning til videre samtale om.

Krydshenvisninger: Nadveren - to billeder; Den gældbundne tjener; Vædderen; Rettens spir det alt er brækket; ; ;

| Mt. 26, 26-29 Teksten


Tekst:
Nadver på højkant. Kunstner Arne Haugen Sørensens. Referat af tolkning af Leo Tandrup.

Leo Tandrup peger i sin artikel "En vandringsmand, der genvinder verden" (WWW) på, hvordan nadverbilleder i tiden op til 1500 bliver symboler på menneskers evne og vilje til at leve sammen socialt. Man var optaget af tanken om republikanske samfundsformer, hvor de rige ikke urimeligt udbyttede de fattige. Judas er derfor ofte hovedfigur og symbol på den der unddrager sig fællesskabet og udbytter det - derfor afbilledes han som en hæslig ågerkarl med jødetud på vej væk fra gruppen - eller alene på den ene side af bordet. Hos Leonardo da Vinci er Judas på samme side som de andre. Billedet er mere et billede af Rennaissancesamfundet, hvor alle betydende mennesker er på vej til at gøre sig selv til Gud. Derfor gestikulerer de og bedyrer alle deres uskyld - og rummer alle Judas i sig, idet de forråder fællesskabet i deres væren sig selv nok. Judas selv sidder med pengepungen og rækker sin hånd forhandlende ud mod Jesus. Jesus er stadig klassisk "ren" at se på, han har sin integritet, men den er truet. Der lægges op til forhandling, skal han følge forrædderen, eller skal han fastholde sin opgave - og dø?
Leo Tandrup bruger denne billedlæsning som baggrund til at se Arne Haugen Sørensens: "Nadver på højkant". Renaissancekulturen sejrede, nadverbillederne forsvandt og også selve offertanken: at det gjaldt "om at sætte livet på spil for næstens og fællesskabets skyld". Arne Haugen Sørensen arbejder med dette tab.
Jesus sidder ikke som på de klassiske nadverbilleder i midten. "Midten er tom i den moderne verden". Han sidder heller ikke entydigt for bordenden. Alligevel skiller skiller Jesus sig ud. Han er i en rød klædning. Det er der også en anden der er: disciplen ved den nærmeste bordende. Men mens denne er gået op i et individualististisk, himmelvendt forehavende, sidder Jesus med kontakt til alle sider. Han har en særlig glorie: "Han har en blå erkendelsesglorie om hovedet. Den er tegn på evigt liv, ikke i Paradiset efter døden, det tænker han ikke på, men i form af et frugtbart liv her på jorden. Og han evner at få kontakt, det er tydeligt. Ø-individualismen er ved at blive brudt." Og dog er det tvivlsomt, hvor mange der hører efter - det er man ikke i tvivl om at disciplene gør på Vinci's nadverbillede. Judas gør, men han er i sin attityde helt bevidst på vej til at forråde fællesskabet. Peter og Johannes kan formentlig også spottes. Peter til højre for Jesus, i samme farvedragt som Judas, Johannes bag, en kærlig, men mørk skygge. Leo Tandrup skriver om kompositionen: "Nadverbordet er genialt vendt på højkant som for at vise, at det ikke drejer sig om nogen traditionel, religiøs Nadver. Det er et møde mellem moderne mennesker, et møde i direktionslokalet eller et politisk udvalgsværelse eller et lærerråd. Og det handler om, hvordan et nyt fællesskab kan udvikle sig."
Set med baggrund i Arne Haugen Sørensen øvrige værk er den opdragende hensigt hos med motivvalg og komposition at vise, at "meningen med livet er at sætte det på spil. Forstår vi det, mister vi den angst for døden, der er vor civilisations mareridt, den angst, der indfinder sig, fordi vi aldrig har risikeret livet. Så genopstår kulturens handlekraftige menneske, dens "uomo universale", mennesket der lever i tro, håb og fuld af mod, præget af opmærksomhed over for alle de andre ved bordet. Så bliver døden i sin forfærdelighed til at bære".
Læs hele artiklen med tolkninger af andre af AHS billeder og yderligere detailtolkning af "Nadver på højkant" - se link ovenfor.


Nadveren (Nolde) - [top]

14.60/ 270 billed-iagttagelse Jesu mange ansigter

Indhold: Dias, maleri (1909) af Emil Nolde (1867-1956)

På www: Noldes Nadverbillede; ; ; ; ;

Mål: Ved at se på lyset og farvesætningen, at "ihukomme" nadverens dobbelthed: Jesu viden om hvad der skal ske - disciplenes mangel på samme - og så se fællesskabet der er endda

Hvordan:
Vis hvordan lyset falder, hvordan disciple og Jesus er grupperet i kreds, bægeret som centrum, Judas placering.


Final footer
 Elementer til Kristendomsundervisning - temagruppe

- forside - temagrupper - titel - tema - type - bibel - info - skolesystem
Jesus som l‘rer. Det vigtigste. (13)

Forskellige l‘reelementer i Jesu forkyndelse. Specielt om b›n se temgruppen B›n, alment og Jesus og b›n, herunder ogs† Fadervor. L‘ren i det hele taget kan kun fors›gsvis skilles ud fra andre elementer om Jesus. Se de f›lgende grupper.
| < Forrige gruppe | N‘ste gruppe > |

Det vigtigste i kristendommen (Type: samtale)
Den gyldne regel i j›dedom, kristendom og islam (Type: Facts)
Bjergpr‘dikenens etik (Type: Baggrundsstof)
Lignelser (Type: samtale, tema)
Lignelser - en oversigt A (Type: oversigt)
Lignelser - en oversigt B (Type: oversigt)
De betroede talenter (Type: l‘sning NT, lignelser)
Den fortabte s›n (Type: l‘sning, NT)
Den rige bonde (Type: l‘sning NT, lignelser)
Lignelsen om tolderen og faris‘eren (Type: l‘sning NT)
Den fortabte s›n og Klodshans (Type: fort‘lling (henv))
Det store g‘stebud (Type: praksis, foto)
Konges›nnens bryllup (Type: fort‘lling)
S‘demanden - lignelsen om (Type: Lignelser - henv. a.m.)


.

.