- forside - temagrupper - titel - tema - type - bibel - info - skolesystem
Bibelen. Hvad er det for en bog? (11)

Spørgsmålet skrift og autoritet. Elementer som skal give sans for bibelen som helhedskomposition: En linie i bibelens historie. Mulighed for kritisk holdning.
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > |

Bibel-intro (Type: samtale, tema)
Bibelen - et bibliotek (Type: læsning, GT og NT)
En linie i bibelens historie (lbh) (Type: fortælling, GT: lbh 0)
En linie i bibelens historie - forsiden af Chr. IIIs bibel (Type: billed-iagttagelse)
En linie i bibelens historie (lbh)(færdigt ark) (Type: arbejdsark - redigeret)
En linie i bibelens historie - oversigt (Type: fortælling, GT: lbh 0)
Ikke lægge til, ikke trække fra (Type: tekst - samtalegrundlag)
Hviskehistorie (Type: leg)
Bibelbladring (Type: event - mini)
Bibelske kort (Type: facts)
Bibel og åbenbaring (Type: Baggrundsstof)
Bibelens lande, et kig på kortet (Type: samtale, facts)
Bibelsyn - baggrundsstof på nettet (Type: Baggrundsstof)
Bibelen som hypertekst (Type: citat)
Historien bag ordet (Type: oplevelse /andet mat.)
Evangeliemaraton / evangelieweekend -Lukas (Type: læsning NT)
Esbjerg-evangeliet (Type: billed-iagttagelse)
Den store fortælling (Type: interaktivt - internet)


.

.


Bibel-intro - [top]

11/1117 samtale, tema bibel

Indhold: Skitse til introduktion af bibelen - for voksne. (Dele af forløbet kan sagtens anvendes også med konfirmander/elever i de ældste klassetrin.

På www: Kristendom.dk: De ti vigtigste ting om bibelen; ; ; ; ;

Mål: Fortælle om bibelen, hvad det er for en bog, set udfra forskellige synsvinkler - og til en vis grad lade eleverne erfare forskelle i materialet og synsvinklerne selv.

Hvordan:
Introduktionen disponeres: (Skrives på tavlen): 1. Bibelen som kirkens bog (Helligskrift?) 2. Bibelen som historisk tilblevet skriftsamling 3. Bibelsyn. Bibel og Åbenbaring. Bibelens sandhed. Guds Ord.

Ad 1. Deltagerne bedes læse første linie i bibelen - og de tre sidste. Hvilken historie er indrammet med dem? - Alt - fra første begyndelse til forløsningen ved al tids ende - .
Bibelen kan ses- med alle dens skrifters forskellighed -, som fremstiller den én linie i tid - under en eneste hvælving - et historisk rum. I den sammenhæng har den så én midte: Jesus Kristus, som deler den i to.
Som regel er det almenviden at bibelen er delt i to - ny og gammel testamente - og man kan samtale sig frem til det - og vise det. Også størrelsesforholdet: at midten, JEsus Kristus, ikke er midt i tekstmængden, men midte som vendepunkt. Forskellen mellem GT og NT kan udfoldes. Hvordan GT skildrer forholdet mellem Gud og menneske under skabelsens fortegn, med bevidsthed om det ondes styrke, om lovens vejledning - og videre skildrer længslen efter det egentlige, sande liv med Gud - i profeternes forkyndelse. Hvordan Jesus og Ny Testamente ser opfyldelsen af længslerne og overvindelsen af det ondes og syndens magt i Jesus Kristus.
Sådan fungerer og har Bibelen fungeret som et hele i kirken.
ad 2. Bibelen kan også - uden at ovenstående dementeres eller er "forkert" - ses som en samling af skrifter, blevet til betinget af historie og de mennesker, som har skrevet og fortalt.
En øvelse med bibelens genrer - se Bibelen - giver en god fornemmelse af skrifternes forskellighed. Arbejdsarket fungerer fint også til helt voksne.
Man kan i et vist omfang fortælle om, hvordan de enkelte skrifter er blevet til. (1 mosebog, jahveskriftet, præsteskriftet, se alment tilgængelige introduktioner) - og man kan fortælle om evangeliernes tilblivelse.
- Man kan illustrere det forskellige syn på skrifterne - bibelen som helhed, eller bibelen som en samling af forskellige, historisk betingede enkeltskrifter - ved at sammenligne den nye måde at lave krydshenvisninger i 92'oversættelsen med den traditionelle. Den traditionelle, hvor der krydshenvises i teksten - fx. fra 1. mos. 3,15 direkte til Rom. xxxx - og så den mere "videnskabelige", hvor den enkelte tekst skal læses i sin egen ret, og uforstyrret af tolkende henvisninger. I 92'udgaven er de så sat i en klumme for sig i nederste hjørne på siden, sammen med lidt kommentarstof.
Alt efter modtagergruppe kan man - for at belyse, hvad den traditionelle "intertekstualitet" betyder - inddrage Hans Hauge-citatet (Se baggrundsstof nedenfor): Den der færdes meget i cyberspace har en naturlig forudforståelse for den klassiske bibelske intertekstualitet - samt omvendt: den klassiske bibellæser har måske i virkeligheden været arketype for surferen i cyberspace.
ad 3.Af sig selv rejser spørgsmålet: hvordan og i hvilken forstand er Bibelen sandhed eller åbenbaring. Lad elever/deltagere læse Joh. 1,1-14 og stil spørgsmålet: hvad er Guds Ord her.
Åbenbaringen i kristendommen er ikke tekst og bibelord, men en person, Jesus Kristus. NTs skrifter vidner om ham (se Bibel og åbenbaring) vidnefunktionens væsen og kendetegn. Den komplekse begivenhed, og så meget mere den guddommelige begivenhed, bliver synlig gennem de forskellige facetter i de forskellige vidnesbyrd - man lægger bevidst eller ubevidst vidnesbyrdene sammen, vurderer, og skiller ud, for at nå sin egen forsteålse af sagen. GTs skrifter er forståelsesbaggrund for Jesus - fordi Jesus selv havde GT som det tekstlandskab, han henviste til, når han skulle forkynde, og de første kristne havde det på samme måde. (Jesu ord på korset: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?" er et eksempel - kun ved at kende "omvendingen" af situationen i Sl 22, som han citerer, forstår man udråbets betydning).

Krydshenvisninger: Bibelen; ; ; ; ; ;


Bibelen - et bibliotek - [top]

11/ 27 læsning, GT og NT bibel, autoritet, syn

Indhold: Bibelen anskues som et bibliotek. Læsning og bestemmelse af skriftsteders "faggruppe".

Tekstforslag med spørgsmål, se tekst.
Link til Bibellæserringens grafiske fremstilling af "bibelens bogreol".

Mål: lære eleverne bibelen at kende som samling af meget forskellige skrifter, præget af forskellige faktorer.

Hvordan:
Fælles på hele klassen: Spørg frem til en forståelse af bibelens opbygning. Hvor mange bøger/skrifter består hhv. GT og NT af? Brug indholdsfortegnelsen - Hvor kender de B-I-B-L fra (bibliotek) = bogsamling. Hermed også forbindelse til faggruppe-
inddeling.
Der findes arbejdsark at arbejde udfra: [Arbejdsark
]
Hovedspørgsmålet er, hvad slags bog /bøger er de enkelte skrifter. Historie, videnskab, poesi? Autoritetsspørgsmålet ekspliceres muligvis ikke, men belyses ved at vise tidsbetingetheden og forskelligheden i genrerne.
De skal skrive hele faggruppebetegnelsen, ikke bare bogstav (NB. gælder ikke seneste udgave 99). Opgaven er svær, de bør arbejde sammen mindst to og to. De må gerne få at vide, at den er svær. Husk at insistere på at begge læser teksten inden svar forsøges - ikke noget med at man tager hveranden.
Gode hold kan faktisk klare det hele selv. Andre skal have en del hjælp. På forhånd fortælles at der er to eksempler på historiegenren (2. Kg. og Apg.), at profetafsnittet er svært at læse, og at de eventuelt skal se lidt i den omgivende tekst (for opdage hvem "han" er i Mk.
Evt. lyngennemgang bagefter også af den bibelhistorieske baggrund for de enkelte tekstudsnit - v hj. a den grafiske oversigt - evt. som Over-Head.

Krydshenvisninger: Bibel-intro; ; ; ; ; ;

Tekst:
Bibelen

Faggruppeinddeling af bibelen


Man kan inddele bibelen i f. eks. 8 faggrupper.

A. Myter og sagn
Myter er fortællinger, som forklarer hvordan noget er sket eller blevet til engang ved Guds eller guders hjælp.
Sagn er eventyragtig historiefortælling.
B. Poesi
Digte og salmer

C. Historiestof
Israelitternes/ jødernes historie eller den første kristne menigheds historie

D. Evangelier
Fortællinger om Jesus, om hvad han sagde og gjorde

E. Profetstof
Nedskrevne taler, hvor profeter kritiserer eller roser folket og dets ledere. Taler om forholdet mellem fattig eller rig - eller udenrigs-politik - profeten siger hvad Guds vilje er

F. Lovstof
Israelitternes/ jø dernes love, regler for hvordan man skal leve, om erstatning og straf mm.

G. Breve
Breve fra ledere i de første kristne menig-heder, hvor de minder de kristne om, hvad de tror på, prø ver at få dem til at holde ud i modgang, og formaner dem til at handle rigtigt

H. Syner og Visioner
Forestillinger om det fantastiske der skal ske i fremtiden, når den gamle verden går under, og en ny genskabes

Hvilken faggruppe i bibelen hører følgende tekster til?
Skriv hele faggruppenavnet udfor - ikke bare bogstav

1)1. Mosebog 11,1-9........................................................ ........

2)2. Mosebog 21,22-27...................................................... ........

3)2. Kongebog 25,1-4........................................................ .......

4)Højsangen 4,1-7......................................................... ..........

5)Amos' bog 5,4-7......................................................... .......

6)Markus 11,15-17...................................................... .............

7)Paulus' 1. brev til Tessalonikerne 5,14-22........................................

8)Apostlenes Gerninger 2,43-47......................................................

9)Johannes Åbenbaring 21,1-5........................................................

arbejdsark er bibelens bøger opstillet som i et bibliotek. Find ved hjælp af svarene ovenfor udaf hvilke faggruppe-navne, der skal stå på de enkelte hylder.


En linie i bibelens historie (lbh) - [top]

11/ 93 fortælling, GT: lbh 0 Guds handlen i historien

Indhold: En række mere eller mindre udførligt nedskrevne og tolkende genfortællinger af bibelshistorie. Nedenfor et koncentreret sammendrag af den mulige linie.

Grafisk fremstilling: Den bibelske tidsline Klikbar med link til enkeltelementer.
Ældre udgave (stregtegning):
Arbejdsark: Grafisk fremstilling og tekst.

Mål: at give en fornemmelse af det som kristendommen har set som frelseshistorien i bibelen, samt give typologisk forudforståelse for bestemte begivenheder eller begreber i NT - og begivenheder og begreber som bruges i de øvrige elementer her

Hvordan:
Jeg fortæller overvejende frit; dog kan man afbryde fortællingen og lade eleverne ved selvsyn læse særlige afsnit - for at give dem fornemmelse af gammeltestamentlig fortællestil og fortrolighed med at bruge bibelen. Måske er det en fordel med en fast rytme, at fx. et stykke bibelfortælling i en periode nogenlunde fast afslutter dobbelttimen. En grafisk fremstilling på Overhead transparent kan understøtte oplevelsen af en linie i historien.
Pdf med den grafiske fremstilling, linien fortalt kort i ord og overvejelser om at undervise i Gammel Testamente

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; Gammelt Testamente, at arbejde med i konfirmandundervisningen; ; ; ; ;

Tekst:
Jesus blev født i et folk, som kaldte sig jøder. De brugte også ældre navne om sig selv: Israelitter og hebræere.
De første kristne, som var jøder, grækere, romere, arabere og mange flere, så en linie tilbage gennem jødernes historie frem til Jesu fødsel, liv og opstandelse, som er med til at fortælle, hvem Jesus Kristus er. I urtiden var skabelsen og paradis. Men det onde fik greb i menneskets sjæl og det gav sig mange udslag. Et af dem var hovmod. De ville bygge sig et tårn, som gik til himmelen. Babelstårnet. Men Gud stoppede projektet, forvirrede deres sprog, så de ikke længere kunne tale sammen, og folkene spredtes ud over jorden og talte hver sit sprog.
Et af folkene var et nomadefolk. I grunden blot en stor familie. Abraham, Isak og Jakob var de første fædre, patriarkerne, som folket fortalte, de stammede fra. Folket vandrede rundt mellem oaserne og de fastboende, og hyppigt slog de sig ned i Det hellige Land (Kanaan, Palæstina, Israel). De fortalte, hvordan Gud havde sagt at det var deres land.
En hungersnød drev dem til Ægypten. Der blev de et stort folk. Først havde de været velkomne gæster, efterhånden blev de nærmest slaver. På underfuld vis bliver de befriede. Gud fører dem gennem Moses, som var opdraget ved det ægyptiske hof, ud af landet. Moses modtager De ti bud på Sinaj-bjerg, samler folkets love, og leder dem i de 40 år, de må vandre rundt i ørkenen. At det tager så lang tid er en straf for at de igen og igen længes tilbage til Ægyptens kødgryder og guder, man i det mindste kan se.
Efter Mosesī død slår de sig ned i Det hellige land. Men de mange fjender gør at de må vælge konger til at lede dem i kampen. De berømteste af dem er David, som samler riget, og Salomon, som bygger deres tempel (ca 1000 år f. kr.); men magt gør magtsyg. Kongerne bliver ikke bare ledere, men undertrykkere. Gud finder sig særlige talerør gennem de mennesker, som nu kaldes profeter. De kritiserer de rige og kongerne for deres magtmisbrug, og har store visioner om freds- og retfærdighedsriget, der skal komme, når Herrens egen kongesalvede (Messias, ristus) kommer. Han skal være så meget anderledes, at hvor han er, skal der være som i Paradis.
Men år 587 f.kr. bryder det hele sammen. Babylons kejser erobrer hele området og folket, jøderne, deporteres til Babylon. De får 60 år senere lov til at vende tilbage til Jerusalem. Får lov til at genopbygge det ødelagte tempel. Men kun i meget korte periode er folket selvstændigt.
Efter babylonerne besætter syrerne landet, efter dem kommer romerne. Jesus fødes. En gruppe jøder følger ham og tror han er Kristus. Han bliver henrettet som oprører, men efter hans død, møder disciplene ham igen som opstået af døde og de tror med fornyet styrke at han er Kristus - blot at hans rige er af en helt anden art end verdens kongers - og ikke bare et folks, men alles.
Helligånden griber dem - og pinsedag samles mennesker med alle slags sprog og de forstår alle hvad disciplene prædiker om. Deres tro bliver til kristendom og Gud skaber sig herefter sit folk bagom og på tværs af nationer og sprog.
-ksf.


En linie i bibelens historie - forsiden af Chr. IIIs bibel - [top]

11/1308 billed-iagttagelse Bibelen som fortælling

Indhold: Chr. III s bibels titelblad - som i allergroveste træk fortæller frelseshistorien fra skabelse til Kristi opstandelse

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ; ;


En linie i bibelens historie (lbh)(færdigt ark) - [top]

11/ 732 arbejdsark - redigeret historie, bibels-

Indhold: Grafisk fremstilling af frelseshistorien gennem bibelen.
Hent ark.

Hvordan:
Se en linie i bibelens historie

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie (lbh); ; ; ; ; ;


En linie i bibelens historie - oversigt - [top]

11/ 652 fortælling, GT: lbh 0 Guds handlen i historien

Indhold: Oversigt over de enkelte elementer i En linie i bibelens historie.

Se også klikbar Grafisk oversigt.
Den grafiske fremstilling som billede - klik på thumbnail til højre.

Tekst:
[*] [**] [***] angiver elementets størrelse (især kvantitativt) - [-] betyder intet egentligt stof (undertiden andre steder i materialet).

En linie i bibelens historie (lbh) fortælling, GT: lbh 0
Introduktion til "En linie i Bibelens historie" I begyndelsen skabte .. fortælling, GT: lbh 1 [***]
Tema: Skabelse - tydning. Historisk kontekst: Det babylonske fangenskab, nødvendigheden af identitet. Sammenhæng: Måske Kristi opstandelse (nyskabelse)?
Syndefaldet fortælling, GT: lbh 3 [**]
Tema: Godt og ondt - hvorfra det onde.
Sammenhæng: Kristi korsfæstelse, lægedom for slangebiddet.
Syndfloden fortælling, GT: lbh 3a [*]
Tema: Godt og ondt. Purisme-kravet.
Sammenhæng: Jesu om gode og onde [kan ikke trækkes på kortet]
Babelstårnet fortælling, GT: lbh 3b [*]
Tema: Det kollektive syndefald. Enhedsdrømmens fallit.
Sammenhæng: Peters pinseprædiken
Isaks ofring fortælling, GT: lbh 4b [*]
Tema: Gudsforestillinger (Men elementet er tvivlsomt (70'er præget) - med en Kierkegaardsk vinkel (og Paulus) vil man sige Tema: Forholdet menneske-Gud.
Sammenhæng: Paulus om Abrahams tro - nogle vil finde det teologisk acceptabelt at modstille Jesu korsdød. Jeg vil være yderst varsom her.
Jakobs kamp fortælling, GT: lbh 4d [*]
Tema: Konfirmation, livsovergange.
Folkedrab i Ægypten (Farao og jordemødrene) fortælling, GT: lbh 5a [***]
Tema: Godt og ondt
Moses og den brændende tornebusk (Guds navn) fortælling, GT: lbh 5f [**]
Tema: Forestillinger om Gud (Guds åbenbaring af sit væsen)
Sammenhæng: "Jeg er" - udsagnene i Johannesevangeliet. [NB. Gud åbenbarer sig ikke for Jesus, Jesus er selv åbenbareren]
Ægyptens ti plager fortælling, GT: lbh 5g [*]
Tema: Guds handlen
Udvandringen af Ægypten. Gud som vejviser. fortælling, GT: lbh 6b [*]
Tema: Guds handlen i historien [NB kun om Gud som vejviser - Overgangen over Det røde hav har ikke selvstændigt element. Jeg har altid vist "Prinsen af Ægypten, hvor overgangen får for fuld hammer.
Moses og de ti bud fortælling, GT: lbh 6d [**]
40 år i ørkenen (Type: fortælling, GT: lbh 6d)
Sammenhæng: Jesu bjergprædiken
Den aronitiske velsignelse fortælling, GT: lbh 6e [*]
Tema: Led i gudstjenesten
Bosættelse, indvandring i Det forjættede land fortælling, GT: lbh 7 [*]
Tema: Guds handlen i historien
Hjemkomst og genopbygning fortælling, GT: lbh 8 [-]
Tema: Guds handlen i historien
Konger og profeter fortælling, GT: lbh 8 [**]
Tema: Magtens fristelse (Nathan og David) - under fællesskab og samfund (politik)
Sammenhæng: Jesu magtkritik
Jesu fødsel, liv, død og opstandelse fortælling, NT: lbh 9 [-]
Tema: Jesus
Sammenhæng: ! Resten !
Pinsedagen fortælling, NT: lbh 9d [*]
Tema:ånd - fællesskab
Sammenhæng: Babelstårnet modbillede.
Peters pinseprædiken fortælling, NT: lbh 9k [**]
Tema: Fællesskab - kirke.
Besættelsesmagter fortælling, NT: lbh 9x [-]
Tema: Fællesskab og samfund (politik)
Sammenhæng: Jesu komplekse m>der med bes'ttelsesmagten
Prinsen af Ægypten video (lbh 5a) [*]
Tema: Guds handlen i historien


Ikke lægge til, ikke trække fra - [top]

11/ 417 tekst - samtalegrundlag bibel, autoritet, syn

Indhold: Den klassiske formaning til præsten på prædikestolen

Mål: Til overvejelse: hvad er det, der ikke må lægges noget til og trækkes noget fra - kan man lade være.

Hvordan:
Dette element forudsætter naturligvis at ordene forekommer i kirken

Referencer:(s:19 i :Dåbshefte - Sthens Kirke Frandsen, Kristen Skriver Frandsen (1996)

Tekst:
Ordene "Ikke lægge til, ikke trække fra" kan man finde i eller på mange prædikestole (undertiden på latin: "nec minure - nec addere"). Det gælder enhver og ikke bare præsten at man ikke må lægge noget til eller ind i evangeliet, som det ikke rummer - og heller ikke trække noget fra af det, som der ligger i det. Det er nok umuligt. Men ordene kan måske så fastholde en
selv på en åben spørgende holdning til evangeliet - og i en
bevidsthed om at man ikke bliver færdig.
Ordet "Ikke lægge til.." er fremkommet ved at trække en del ord fra kapitel 21 i Johannes Åbenbaring - samt lægge underforstået lægge det til, at det handler ikke om Johs. Åb. men forkyndelsen som sådan.


Hviskehistorie - [top]

11/ 169 leg bibel, autoritet, syn

Indhold: Den mundtlige tradition illustreret ved "hviskehistorie" (Fortællingen om den kananæiske kvinde). Samtale om den mundtlige traditions pålidelighed dengang - nu. Hvor mange (få) led var der fra Jesu ord og handlinger til nedskriften? Osv.[]

Hvordan:
Er det en god idé negativt at vise hvor dårlig mundtlig tradition evt er i vores kultur? Det er en sjov leg, hvis konfirmanderne går med på den - så kan genfortællingen i øvrigt blive relativ god. En gang har jeg læst fortællingen direkte fra NT. En anden i Morten Pontoppidans genfortællende form. Den sidste gik langt bedst i gennem kæden (på 5 personer).


Bibelbladring - [top]

11/1277 event - mini bibel

Indhold: En rigtig god idé på konfirmandcenter.dk til et forløb, hvor konfirmander kommer ind i bibelens diversitet - og fremstiller den for hinanden. Kan kombineres med elementet Bibelen her.

På www: Konfirmandcenter.dk - Bibel-bladring; ; ; ; ;

Mål: at gå på opdagelse i Biblen i en stemningsfuld ramme

Krydshenvisninger: Bibelen; Bibel-intro; ; ; ; ;


Bibelske kort - [top]

11/ 879 facts geografi, bibelsk

Indhold: Henvisning til nettet.

På www: Find steder i bibelen på Google map; Bibelske kort - meget forskellige - ; ; ; ;


Bibel og åbenbaring - [top]

11/1107 Baggrundsstof bibel

Indhold: Overvejelser over bibelen som åbenbaring - i forhold til tro på at Jesus Kristus er åbenbaring.

Krydshenvisninger: Koranen - Salman Rushdie's syn; Bibelsyn - baggrundsstof på nettet; ; ; ; ;

Tekst:
Læs tekst


Bibelens lande, et kig på kortet - [top]

11/ 28 samtale, facts geografien

Indhold: kig på kortet - den grønne halvmåne mm.

Mål: - en historisk, konkret forankring af de bibelske begivenheder i det orientalske kulturområde

Hvordan:
For eksempel kan fortællingen om Jakobskampen foranledige at Abrahams fødested i Ur udpeges, man taler om nomader, den grønne halvmåne - det vil sige den grønne halvmåne som kan tegnes henover de store flod-lande, Babylon og Ægypten - med en bue gennem Syrien. Eller tilsvarende, hvor den anden spids af halvmånen er inde i billedet - forbindelsen til Ægypten - forbundet med Josef/Moses-historierne.,


Bibelsyn - baggrundsstof på nettet - [top]

11/1108 Baggrundsstof bibel

Indhold: Kommenterede henvisninger til steder på nettet, hvorudfra bibelsyn og bibelkritik kan behandles.

På www: Bibelen for ateister - naiv bibelkritik; ; ; ; ;

Krydshenvisninger: Bibel og åbenbaring; ; ; ; ; ;

Tekst:
Hjemmesiden "bibelen for ateister". En rig repræsentation af de fordomme om de umuligheder kristne antages at mene om bibelen. Siden rummer en del "kritik", som er temmelig pseudo-videnskabelig. Siden kan være svær at anvende i undervisningen; den kan ikke bruges som saglig kilde, men som symptom på en muligvis udbredt forståelse. Man skal selv være klædt godt på i diskussionen og have øje for den manipulerende måde at læse på (brug fagligt teologiske kommentarer til de citerede steder!). Er man godt forberedt, kan man diskutere synet bag siderne med de største klasser.
Man kan modstille et konservativt med dette ateistiske - det er typisk at de blot er golde dogmatiske negeringer af hinanden. På JesusNet.dk kan man fx læse svaret på klassikerspørgsmålet fra den naive bibelkritik: Hvor fik Kain sin kone fra. Svaret er lige så naivt som kritikken.
Heller ikke her er der sans for at Bibelen ikke er historie og videnskab i moderne forstand, og ikke kan være det - og at dette ikke udelukker at den kan tale sandt om det åndelige, om grundforhold mellem Gud og menneske - altså åbenbare sandhed. [Taler man om at åbenbare sandheden, skal man nok ret forstået i kristendommen slet ikke se i en bog - se "Bibel og åbenbaring"].
Se også om "fundamentalistisk indflydelse på oversættelsen 92" - med udmærket vue over fundamentalismens historie:
KLIK HER.


Bibelen som hypertekst - [top]

11/1119 citat åbenbaring

Indhold: Hans Hauges påpegning af at bibelen altid har været brugt som en art hypertekst.

Hvordan:
Stoffet her er nok især til voksenundervisning eller de ældste klasser.
HHs overvejelse og stærkt forkortede fremstilling af bibeltekstens historie kan tydeliggøre, hvordan bibelen kan anskues. Hans overvejelse passer egentlig kun til den danske bibel indtil 1992-oversættelsen. I den er de intertekstuelle henvisninger faktisk flyttet ud af teksten. Et kompromis sikrede at de ikke helt forsvandt, men de står samlet i en blok hver for sig selv på hver side. Bibelens enkelte tekster skulle fremtræde på egne (religions)historiske præmisser, og ikke automatisk læses ind i traditionens helhedstolkning. Bibelen kan ses som den troendes (kirkens) bog - menneskets grundvilkår, håb, forjættelse og opfyldelse læses ud af GT, som de første kristne gjorde det, og bibelen i sin helhed handler så i sidste ende om Kristus. (En sådan anskuelse udelukker ikke at man forholder sig historisk og kritisk til skrifterne - se Bibel og åbenbaring). Eller den kan ses som en historisk betinget samling af enkelte skrifter, som fortæller om religionshistoriske forhold, på forskellige tider i Israel/Palæstina.

Krydshenvisninger: Bibel og åbenbaring; Bibel-intro; ; ; ; ;

Referencer:(s:33 i :Den digitale kirke Flere (2003)

Tekst:
"For at begrænse alle de mundtlige overleveringen skrev Markus det ned. Han skar det meste orale væk, og resultatet blev et kort skrift uden detaljer. Lukas og Matthæus syntes, det var for barsk en reduktion; de føjede en masse mundtlige fortællinger til, så de på den måde er ældre end Markus. Johannes skrev blot. Nu var Skriften der, klar til at blive kanon. Den blev efterhånden til Glossa Ordinaria, der mindede om en hypertekst. Teksten var omgivet af kommentarer og kontekster med kirkefædrenes noter. Luther rensede denne middelalderlige 'hypertekst' for kontekster og fortolkninger og fik en ren skrift - sola scriptura. Efter reformationen holdtes fortolkningerne uden for Bogen i særlige kommentarbind, og man kunne begynde forfra. Teksten selv fik forrang for konteksten eller kommentaren,der blev sekundærtekst.
Der er lidt hypertekst i vores Bibel; den er ikke helt luthersk. Som bekendt er der efter næsten hvert vers i Det Nye Testamente et 'link' til et andet vers i Det Gamle Testamente, der muliggør en anden læsning end den lineære. Dog har man vel aldrig egentlig i kirken - kun udenfor - læst lineært. De fleste kristne zapper i Bibelen. Hypertekstbibelen er en elek- tronisk glossa ordinaria".


Historien bag ordet - [top]

11/1224 oplevelse /andet mat. ordsprog/fast vending

Indhold: 42 faste vendinger og udtryk fra bibelen (fx. Det er ikke godt for mennesket at være alene). Fortalt og forklaret af Flemming Kloster Poulsen på små videoer. Via Folkekirkens Konfirmandcenter.

På www: Folkekirkens Konfirmandcenter: Bag udtrykket; ; ; ; ;

Evangeliemaraton / evangelieweekend -Lukas - [top]

11/1311 læsning NT bibel

Indhold: Et blokundervisningsforløb, hvor opgaven for konfirmanderne/eleverne er at lære et evangelium at kende ved slet at ret læse det fra ende til anden

Hvordan:
Man kan organisere læsningen forskelligt. I smågrupper, to og to - at lade elever sidde med det alene vil det kun i sjældne, individuelt bestemte tilfælde være tilrådeligt. Rækkefølgen er læsning af et eller flere kapitler - så udlevering af spørgsmål.
Spørgsmålene skal kun i begrænset omfang give pejlingsmærker for tolkning og forståelse, men blot sikre at teksten er læst igennem med tilstrækkelig opmærksomhed til at læseren har mærket sig indholdet.
Koncept og udarbejdelse af spørgsmålene, Thala Juul Holm, Skærbæk, Tønder provsti.
Tjek-spørgsmål til evangeliemaraton - Lukas (Oversigt) - Tjek-spø ;rgsmål til evangeliemaraton - på enkeltark Til uddeling.


Esbjerg-evangeliet - [top]

11/1144 billed-iagttagelse Bibelen som fortælling

Indhold: Den bibelske fortælling i moderne klædning. Fra skabelse over Jesu fødsel i billedets midte, til moderne nadverbillede. Kunstmaler Erik Hagens værk på CVU-Vest, Esbjerg, er et mylder af "moderne" allegorier til de bibelske begivenheder. Absolut gode afsæt til samtale om tolkningerne. Der er tale om et tredive meter langt billede, der er gengivet i en lang frise på pdf-fil. Måske er det ikke tydeligt nok til at printe ud på over-head (i sektioner), så et besøg på stedet er det optimale. Der er en parallel "frise" med billedcitater fra og tolkninger af det store billede.

På www: Maleriet - en del gengivelse - teknik mm pdf-fil; Klik videre på "Læs mere om Esbjerg-Evangeliet ; ; ; ;


Den store fortælling - [top]

11/ 897 interaktivt - internet historie, bibels-

Indhold: En interaktiv side med kunstnerens Edvard Jensens udsmykning af Ungdomsbyens Kirke, Statens pædagogiske Forsøgscenter, Rødovre. Den bibelske fortælling i meget enkel, karakterfuld streg. Tilsat en del underholdende net-medie-action.

På www: Undervisning på Folkekirken.dk; ; ; ; ;


Final footer