- forside - temagrupper - titel - tema - type - bibel - info - skolesystem
Kirkerum- og arkitektur. Klokker. Orgel (02)

Arbejde med kirkerummet, arkitekturen, inventar, og symboler brugt i tilknytning til døbefont, alter og prædikestol.
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > |

Tegn hvad du ser i kirken (Type: praksis, tegne)
Due - over døbefont (Type: oplevelse, symbol-)
Evangelistsymbolerne i kirken (Type: billed-iagttagelse)
Krucifix i kirke (Type: oplevelse, symbol-)
skibsmodel, kirkens (Type: oplevelse, symbol-)
Alteret (Type: begreber, basale)
Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller (Oversigt) (Type: oplevelse, billed-)
Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 1 (Stavkirken) (Type: oplevelse, billed-)
Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 2 (Romansk - ældre) (Type: oplevelse, billed-)
Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 4 (gotisk - høj) (Type: oplevelse, billed-)
Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 5 (Kirkefond) (Type: oplevelse, billed-)
Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 6 (Moderne kirker) (Type: oplevelse, billed-)
Kristus, korset, cirklen (Type: oplevelse, symbol-)
Det gotiske krucifix - skitse (Type: henvisning)
Åby-krucifikset (Type: billed-iagttagelse)
Kirkebygningen. Dens historie (Type: internet - interaktiv)
Klokkevers (Type: salmebogen, arbejde med)


.

.


Tegn hvad du ser i kirken - [top]

02/ 381 praksis, tegne symbol, kirkerum

Indhold: Tegn hvad der er særligt for kirkerummet

Mål: Give bevidsthed om kirkerummets særlige karakter, dets inventargenstande og eventuelle symboler

Hvordan:
Fordeles med fordel på to forløb.
Tager 30-45 minutter som regel, hvis også symboler skal skitseres.
Det som adskiller kirkerummet fra de fleste andre rum skitseres på a-4 ark. Efterfølgende (time?) listes det særlige på tavlen, det nødvendige for at det er et kirkerum understreges (alter, døbefont). Symboler og tegn forklares i kirken.

Krydshenvisninger: Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller (Oversigt); ; ; ; ; ;


Due - over døbefont - [top]

02/ 83 oplevelse, symbol- dåb

Indhold: Genfortælling af Jesu dåb som forklaring på at due er over døbefonten

Hvordan:
. se evt. videre: Johannes Døber og Duen som symbol

Krydshenvisninger: Duen (symbol); Jesu dåb; ; ; ; ;

| Mt. 3, 13-17 Teksten


Evangelistsymbolerne i kirken - [top]

02/ 650 billed-iagttagelse symboler

Indhold: - betragtning af evangelistsymboler på prædikestol eller andre steder. Se også symbol og tegn.
Irenæus tekst (Engelsk)
Evangelist-vignetterne er er ca 50% formindsket. Højreklik og kopier, så kan den enkelte vignet anvendes i fuld størrelse i et andet program.

Hvordan:

Krydshenvisninger: Symbol og tegn; ; ; ; ; ;

| Åb. 4, 6-8 Teksten | Ez. 1, 4-ff Teksten


Krucifix i kirke - [top]

02/ 648 oplevelse, symbol- lidelse

Indhold: Se kirkens krucifix, se hvad det udtrykker, eventuelt sammenligne det med andre krucifixer (Se Eksempel på ark med forskellige krucifix-typer og Kristus fremstillinger. Se videre
Kristus, korset og cirklen
Billedet her: Erik Heides krucifix i Sthens Kirke.

Hvordan:
Forudsætter at der er krucifiks i kirken. Efter en sammenligning af de to grundtyper, romansk og gotisk krucifix, kan man samtale om hvad de hver især udtrykker.

Krydshenvisninger: Kristus, korset, cirklen; ; ; ; ; ;

Bibel


skibsmodel, kirkens - [top]

02/ 356 oplevelse, symbol- frelse

Indhold: betragtelse af kirkens skibsmodel.
Genfortælling af Mk. 4,35-41 / Mt. 14,22-24

På www: Wikipedia; Kirkeskibet.dk - Handels- og søfartsmuseet? ; ; ; ;

Hvordan:
Tolkningsforskelle alt efter hvilken type båd, der er tale om.
Jeg har haft det privilegium at have en meget enkel konebåd-type med 12 årer - udført af kunstneren Erik Heide.
Man kan tale om, hvad betyder båden som symbol helt alment (fællesskab, vi er alle i samme båd); er der som i Erik Heidebådens tilfælde tale om en lille båd, fiskerbåd e. l. kan båden være billede på den skrøbelige og udsatte eksistens. Og her har fortællingen om stormen på søen sin plads.
Har man et orlogsskib fra den florisante periode i Danmarkshistorien, er det ikke udsatheden, der er den mest oplagte symbolværdi - så er skibet vel slet og ret fællesskabssymbol - krigerisk at se til eller ej.
Hvis spørgsmålet om tro, er det vigtigste, genfortælles Mt. 14,22 Vandringen på søen

Krydshenvisninger: Vandringen på søen; ; ; ; ; ;

| Mk. 4, 34-41t Teksten | Mt. 14, 22-33 Teksten


Alteret - [top]

02/1191 begreber, basale offer

Indhold: Alteret som anledning til at fortælle om meningen med offeret og at ofre. De grundlæggende offerfortællinger i kristendommen - Isaks offring, Kristi offer.

Hvordan:
Skitse: Spørg om elever/kf hvad et alter bruges til. Mind dem evt. om en central offerhistorie i bibelen: Kain og Abel. Fortællingen om Isak. Hvordan villigheden til dette offer er blevet tolket. Man kan sammenligne med islam. Spørg kf om hvad der bliver ofret på kirkens alter - noget, der kræves af os, noget vi kommer med? Kristus som offerlammet.

Krydshenvisninger: Offeret - i islam; ; ; ; ; ;

| 1 Mos. 22, 1-19 Teksten


Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller (Oversigt) - [top]

02/1271 oplevelse, billed- arkitektur

Indhold: Kirkearkitekturens udvikling fra stavkirker over romansk, gotisk, kirkefonds- til moderne kirker fortæller en historie om skiftende "fornemmelse" for tro. 1) Oversigt. Se krydshenvisninger - eller scroll nedad!

Mål: Via erfaringen (forestillingen om erfaring) af det fysiske rum at tænke over sider i gudsforholdet

Hvordan:
Man kan lave et komprimeret mundtligt fortælleforløb - det kan lade sig gøre for nogle. Man kan dele op, ledsage med billeder. Man kan tage udgangspunkt i sin egen kirke, og lade nogle få udblik, fortalt eller vist ved hjælp af billeder, supplere forståelsen af egen kirkes arkitekturs betydning.
Besøg i andre kirker kan være givende. Rum taler.
Nedenfor nogle hovedtrædesten i arkitekturhistorien i Danmark - vedrørende kirker - og nogle ideer til tolkninger.
[Idé: Thala Juul Holm]

Krydshenvisninger: Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 1 (Stavkirken); Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 2 (Romansk - ældre); Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 4 (gotisk - høj); Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 5 (Kirkefond); Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 6 (Moderne kirker); Kirkebygningen. Dens historie;


Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 1 (Stavkirken) - [top]

02/1266 oplevelse, billed- arkitektur

Indhold: Kirkearkitekturens udvikling fra stavkirker over romansk, gotisk, kirkefonds- til moderne kirker fortæller en historie om skiftende "fornemmelse" for tro. 1) Stavkirken

Mål: Via erfaringen (forestillingen om erfaring) af det fysiske rum at tænke over sider i gudsforholdet

Hvordan:
Man kan fremfortælle for konfirmanderne, hvordan vi kan tænke os, at man har oplevet det lille kirkerum. Meget lidt lysindfald udefra (de små huller), tællelys, lugten af tjæret træ. En oplevelse af nærhed og beskyttelse. Her kommer den onde drage ikke ind.
Jellingestenen kan inddrages.
Jeg har faktisk oplevet, at et endda temmelig ukoncentreret hold lod sig fange ind af en udmalet fortælling. Enten appellerede den af sig selv - eller også var fortællesituationen fysisk optimal. I midten af Skærbæk kirke, under midterhvælvingen, havde organisten sat almindelige stole i en ring - for at øve salmer med et andet hold. Dér satte vi os. Det gav en god nærhed og konfirmanderne lyttede i hvert fald. Senere var stolene flyttet ud af rummet, og et ellers mere opmærksomt hold måtte ind og sidde på kirkebænke - og de var ikke nær så godt med.

Krydshenvisninger: Jellingestenen; ; ; ; ; ;

Tekst:
Den ældste stavkirke blev bygget i Hedeby, nær Slesvig. Den, vi ser på billedet, er en rekonstruktion af stavkirke ved Hørning (Århus).
Man kan se hvordan et orme-mønster danner en frise under taget. Måske samme tanke som bag mønsteret på Jellingestenen, ormene er kaosmagterne holdt på plads.


Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 2 (Romansk - ældre) - [top]

02/1267 oplevelse, billed- arkitektur

Indhold: Kirkearkitekturens udvikling fra stavkirker over romansk, gotisk, kirkefonds- til moderne kirker fortæller en historie om skiftende "fornemmelse" for tro. 2) Romansk ældre - Kirken på Hjerl hede.

På www: Wikipedia om romansk stil; ; ; ; ;

Mål: Via erfaringen af det fysiske rum at tænke over sider i gudsforholdet

Krydshenvisninger: Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller (Oversigt); ; ; ; ; ;

Bibel


Tekst:
Den romanske kirke har fået vinduer - koret er blevet forsynet med et apsis, hvor alteret blev stillet. Ofte med et vindue mod øst, så morgensolen/opstandelsens lys kunne strømme ind.
Kan man sige at kirken bevæger sig lidt fra at være et åndeligt beskyttelsessted - Guds gæstekammer bygget af tjærede egestammer - til også at være en menneskelig stenfæstning. I hvert fald tjente en del romanske kirker også slet og ret som et befæstet sted for landsbyen.


Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 4 (gotisk - høj) - [top]

02/1268 oplevelse, billed- arkitektur

Indhold: Kirkearkitekturens udvikling fra stavkirker over romansk, gotisk, kirkefonds- til moderne kirker fortæller en historie om skiftende "fornemmelse" for tro. 4) Gotisk - Haderslev Domkirke.

På www: Theology and Metaphysics of the Gothic Cathedral; Wikipedia: Gotisk stil ; ; ; ;

Mål: Via erfaringen af det fysiske rum at tænke over sider i gudsforholdet

Hvordan:
Hvordan der skal fortælles, kan - som ved de andre arkitekturformer - være afhængigt af egen kirke. Står man i en oprindelig romansk, gotisk ombygget kirke, kan man prøve at lade konfirmanderne forestille sig, hvilken forandring det mere lys, det højere loft med hvælv, som afspejlede himmelhvælvingen selv, har betydet.

Krydshenvisninger: Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller (Oversigt); ; ; ; ; ;

Tekst:
Gotisk stilperiode i Danmark: fra ca 1250-1530.
Karakteristisk er det opadstræbende, forsøget på at få så meget lys som muligt ind gennem de høje vinduer.
Gud er tilgængelig i stræben, i hengivelse til det store, mystisk skønne. Den gotiske arkitektur er fuld af tal, smukke proportioner, det gyldne snit - matematisk skønhed. Den gotiske katedral er en model af kosmos og et udtryk for en sandhed, der ikke bare kan udsiges. Mennesket skal se og løftes.
Om vi kan svinge os helt så højt i de mange til gotik ombyggede landsbykirker, véd jeg ikke helt


Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 5 (Kirkefond) - [top]

02/1269 oplevelse, billed- arkitektur

Indhold: Kirkearkitekturens udvikling fra stavkirker over romansk, gotisk, kirkefonds- til moderne kirker fortæller en historie om skiftende "fornemmelse" for tro. 5) Kirkefondskirker - Grøndalskirken i Vanløse og Timotheuskirken i Valby.

På www: Eksempel: Grøndalskirken Kbh; Timotheuskirken - fra procession til dialog ; ; ; ;

Mål: Via erfaringen af det fysiske rum at tænke over sider i gudsforholdet

Hvordan:
Hvis man nu selv er i Kirkefondskirke fra den periode, kan man jo spørge hvilke andre slags kirker konfirmanderne synes den ligner. Og diskutere med dem, hvorfor den ser sådan ud.
Her bringes et billede af Grøndalskirken i Vanløse (Stor landsbykirke-stil). Samt link til Timotheuskirken i Valby. Arkitektonisk er den bygget over en klosterkirke-plan (ligner en del Løgumkloster Kirke). Men interessant er kirkens nyeste renovering omkring 2010 - læs om bevægelsen fra processions- til dialogkirke.
Den ommøblering og ændring af kirkerummet, der er tale om i Timotheuskirken, finder vi etableret fra begyndelsen i rigtig mange af kirkerne bygget i slutningen af det 20. årh.

Krydshenvisninger: Kirkebygningen. Dens historie; ; ; ; ; ;

Tekst:
En del af Kirkefondskirkerne i København er arkitektonisk mildt sagt "retro". Forståeligt nok, da de blev bygget i en tid, hvor industrialiseringen havde betydet en rivende vækst af København, og flyttet store dele af befolkningen fra land til by. Kirken blev for nogle identifikationssted og tilknytning til rødderne. (Man har undertiden kaldt kirken i København for byens største hjemstavnsforening). Mange blev bygget som landsbykirke-attrapper eller efter andre meget klassiske kirkearkitektoniske forbilleder. Ofte eller næsten altid var der dog også menighedslokaler - i kælderen eller sidebygninger. Kirkefondskirkernes menigheder havde eller har ofte et særligt kernefællesskab, som har brug for at mødes, og som bruger lokalerne også til at åbne for andre - gennem aktiviteter der ikke er snævert gudstjeneste.
Dette særpræg sætter sig igennem også ved det meste nybyggeri i sidste halvdel af 1900-tallet.


Den danske kirkebygnings arkitektur fortæller 6 (Moderne kirker) - [top]

02/1270 oplevelse, billed- arkitektur

Indhold: Kirkearkitekturens udvikling fra stavkirker over romansk, gotisk, kirkefonds- til moderne kirker fortæller en historie om skiftende "fornemmelse" for tro. 5) Moderne kirke - Sthens Kirke, Helsingør, - Hannerup, Fredericia.

På www: Symbolvandring i moderne kirke (Sthens); Hannerup Kirke, Fredericia Sthens kirkes hjemmeside (med luftfoto); ; ; ;

Mål: Via erfaringen af det fysiske rum at tænke over sider i gudsforholdet

Hvordan:
Hvis man har en klassisk kirke, så kan man, efter man har fortalt, hvorfor den ser sådan ud, spørge konfirmanderne, om hvordan den efter deres mening kunne blive et moderne kirkerum - hvis de fik frit spil. Murene skal som minimum bevares.
Man kan foretage en symbolvandring on-line i Sthens Kirke.
Man kan naturligvis diskutere med konfirmanderne, hvad man synes er bedst. Skal et kirkerum ligne et moderne konferencerum, en biografsal, en skolestue med hestesko-opstilling - eller er det netop allerbedst med bænke bag bænke i rækker?

Tekst:
Tiden efter 2. verdenskrig var en ny, meget stor kirkebyggerperiode i Danmark. Nu nedtones det skoleagtige, med faste bænkerækker orienteret mod prædikestolen. Man kopierer heller ikke de endnu ældre kirker tænkt til præsteskabets procession. Det er brudepar ikke altid så glade for, så er der ikke så lang en indmarch til "Here comes the Bride". Konfirmanderne får heller ikke så langt at gå med det nye tøj og de nye frisurer.
Til gengæld er det lettere at fornemme at al gudstjeneste (også) er dialog. Præsten kan lettere gå rundt på gulvet i nær kontakt med gudstjenestens deltagere. Møbleringen er mere eller mindre fællesskabsorienteret - man kan se hinanden, ikke kun den andens nakke.
Der er dog flere forskellige tendenser. Nogle bygges mere i retning af amfi-teateret (Hannerup) eller den moderne biograf. Måske lægger det op til at gudstjenesten også i højere grad bliver noget for tilskuere? Eller et mysteriespil?
Ved alt nyt kirkebyggeri bygges der lokaler udfra kirkerummet - til brug for aktiviteter og menighedsfællesskab af forskellig art. [Luftfoto på Sthens Kirkes hjemmeside anskueliggør dette]


Kristus, korset, cirklen - [top]

02/ 225 oplevelse, symbol- kors

Indhold: Forskellige krucifikser: romansk, gotisk, samt majestas (Ravenna) sammenlignes - evt. på Over Head.

Færdigt arbejdsark: Den korsfæstede og opstandne frelser
Erik Heides krucifix, Sthens Kirke: - Jellingestenen. (Stregtegninger). Gotisk Claus Berg-krucifix ca. 1520 - Billedhugger Englund - krucifix efter Gl. Åby-type - Et uhyggeligt realistisk billede (foto af skulptur) er Guido Rocha's "Tortured Christ", Brasilien.

På www: Dagmarkorset - Store Danske Encyklopædi; Guido Rocha: Den torterede Kristus Gotisk krucifiks. Skamby Kirke; Kristus Kosmokrator, Ravenna; ; ;

Hvordan:
Udfra det færdige arbejdsark kan der tales om hvad hhv. et gotisk og et romansk krucifix udtrykker. Man kan sammenligne Kristus på Jellingestenen med det moderne krucifix af Erik Heide (Sthens Kirke, 1983). Vikingetidens kors / det romanske udstråler styrke, den sejrende Kristus. (Kaosmagterne slynger sig om Kristus). Heides krucifix har samme kropsholdning, Kristus og korset er ét, men måske lidelsen lagt med ind i Heides udtryk. Det ordene "Mig er givet al magten i himlen og på jorden..." som toner igennem krucifixet. Derfor kan Kosmokrator, fra Ravenna, tages med i sammenligningen. Korset over cirklen, kosmos. Måske er cirklen bag Heides krucifix også kosmos? Eller er det den gravsten, som den opstandne sprænger? Derfor også et billede af gravstenen, som rulles væk.
Ideelt er det at anvende krucifix fra egen kirke. Man kan jo banalt klippe-klistre med nærværende arbejdsark som oplæg!
Parallelt med Krucifixet i kirken
Man kan naturligvis selv finde andre krucifixer. Ovenfor er der henvisninger til forskellige på nettet - bl.a. den forfærdeligt realistiske "Tortured Christ".

Krydshenvisninger: Jellingestenen; Krucifix i kirke; ; ; ; ;

| Mt. 28, 17-20 Teksten | Mt. 28, 17-20 Teksten


Det gotiske krucifix - skitse - [top]

02/ 918 henvisning lidelse

Indhold: Skitse til sammenligning - se videre Kristus, korset og cirklen

Mål: Den primitive stregtegning her er kun til pictografisk illustrationsbrug

Tekst:

-

-

-

-

-


Åby-krucifikset - [top]

02/ 416 billed-iagttagelse Jesu mange ansigter

Indhold: Fra Åby kirke ca. fra 1100 tallet - her stregtegning. Link nedenfor til fotografi.

På www: Vikingemuseet.dk: Aaby-krucifikset; ; ; ; ;

Mål: At se muligheden for fremstilling af styrke i den korsfæstede..

Hvordan:
Bruges eventuelt i en sammenligning med andre krucifixer: Kristus, korset og cirklen. (Her også links til billeder af krucifixet på nettet).

Krydshenvisninger: Kristus, korset, cirklen; ; ; ; ; ;

Bibel


Kirkebygningen. Dens historie - [top]

02/ 859 internet - interaktiv kirkerum og kunst

Indhold: "Interaktiv" hjemmeside, som bl.a. fortæller kirkebygningens historie (i Danmark). Lærervejledningen kan give inspiration til, hvordan man lærer eleverne at se også egen kirke - dens placering, arkitektur mm.
Under folkekirken.dk's hjemmesider.
Billedet her: Klosterkirken i Vadstena. Foto: -ksf.

På www: På folkekirken.dk interaktive undervisningsider; ; ; ; ;


Klokkevers - [top]

02/ 213 salmebogen, arbejde med symbolting

Indhold: (Se klokkerne) / finde linier egnede som klokkevers i salmer i salmebogen.

På www: Kristeligt Dagblad: En klokkedreng (N H Arendt); ; ; ; ;

Mål: Ved at læse salmetekster og finde udsagn, der kan står som alenebudskab, at arbejde med og tage et skridt på vejen til større fortrolighed med det religiøse sprog.

Hvordan:
Man skal selvfølgelig se kirkens klokker (hvis ikke sikkerhedsmæssige årsager forhindrer det). Så kan fortælle om deres funktion. Kalde til gudstjeneste og kirkelige handlinger. Man kan fortælle om særlige ringninger: kimning ved højtiderne (Det kimer nu til julefest), de ni bedeslag (se meditationsmulighed under krydshenvisninger). Man kan også fortælle, hvordan klokkerne har været brugt ganske verdsligt som alarm - man fortælle om klimaklokkeringning (som blev en del diskuteret!)
Hvis man har klokkevers på klokken i sin kirke, kan begynde med at se den og fortælle baggrunden for verset, hvad det betyder osv - og tale om hvordan vi skal forestille os, at klokkerne sang versene ud i sognet. (Jeg har prøvet at sætte liv i elever/konfirmander ved med fuld volumen som en anden muezzin at udråbe "Ræk os o Jesus din frelser hånd, i dag og i alle stunde" (et af min kirkesklokkevers - dog ikke fra tårnet, men fra tavlen). I klasserummet kan man så give dem hver to salmenumre. Det er ikke nogen dum idé at begynde forfra i salmebogen. Det er jo lovsangsafsnittet, og så bliver opgaven ikke svær. Man kan lade dem forestille sig at de er kirkebyggere, og nu har bestemt at der skal to klokker i kirken - som hver skal forsynes med et klokkevers. Opgaven for dem er så hver især i de to salmer, de har fået udpeget, at finde egnede verslinier (1 eller 2 til hver klokke). Sædvanligvis går de engageret til opgaven. De gik positivt og engageret til opgaven. Og traf gode valg.

På ét hold gik jeg engang videre. Lod dem forestille sig, at de kom i tanke om at nabokirken havde tre klokker - det ville de så også have i deres kirke. Den tredje klokke skulle så også have et vers - men nu skulle de selv formulere teksten - efter at have overvejet, hvad de personlig inderst inde syntes, der skulle synges ud fra kirkens tårne. En spurgte om det godt måtte være noget pjat - det måtte det naturligvis ikke! Og det var måske ikke frapperende tænksomt, det som kom ud af denne del. Og måske må man konstatere at den evighedstyngde, der skal ligge i det, en klokke synger, ikke gør klokkeversskrivning egnet til elevopgave.( Skriv en bøn til.. er bedre - det er legitimt i en bøn at udtrykke sig upoetisk og ikke prægnant).

Krydshenvisninger: Klokker og muezziner; Det kimer nu til julefest; De ni bedeslag; ; ; ;

Tekst:
Klokkevers forskellige steder
Synger da med i højen sky ordet stod op af døde. Gellerup, Århus.
Jeg melder over land og by Jesus er sandheden, vejen og livet. Gellerup, århus.
AF GUDS NÅDE TIL GUDS ÆRE - LAD MIG BLOT ET REDSKAB VÆRE - KALDE FOLK TIL HERRENS HUS.Vivild, Allingåbro.
Klokken slår, Tiden går Ene Guds nåde urokket stårØster Svenstrup.
Jeg ringer for dag og år skønt liv forgår. Jeg ringer for Herrens ord, Guds rige på jord.
.
.
.
.
.
.


Final footer