- forside - temagrupper - titel - tema - type - bibel - info - skolesystem
Hvad er tro? (01)

De indledende spørgsmål om, hvad tro er og lidt om tro udtrykt i bekendelse. Om tro udtrykt i bøn. (. Se også Indledende stof - specielt til konfirmandforberedelse
Billedet: kun fordi jeg ikke kunne lade være med at konstruere det til graffiti-elementet længere nede. Klik på opdateringsknappen for at se animationen igen.
| < Forrige gruppe | Næste gruppe > |

Hvad betyder ordet tro (Type: individuel opgave)
Hvorfor har vi tro og religion? (Type: samtale)
Livets kant (Type: billed-iagttagelse)
Den røde tråd (Type: billed-iagttagelse)
Gud er ikke død - han kan bare ikke bare finde en parkeringsplads (Type: meditation, graffiti)
Jeg tror kun på mig selv (Type: samtale, bearbejdning)
Det dit hjerte hænger ved.. (Type: samtale, tema)
Fire grundlæggende teologiske fagord (Type: samtale, tema)
Bekendelse (Type: Basistekst (bibel))
Time, dag og uge, dem får vi lob at bruge (Type: Musik - sang, høre)
Trosbekendelsen, den apostolske (Type: Basistekst (kirkeh.))
Trosbekendelsen, den nikænske (Type: Basistekst (kirkeh.))
Trosbekendelsen - det sværeste og det mærkeligste (Type: opgave - samtale)
Henrykkelse, Paulus' (Type: Basistekst (bibel))
Mystisk oplevelse (Type: Baggrundsstof)
Pascal, Blaise (Type: fortælling, personer)
Pascal, Blaise (kronologi) (Type: fortælling, personer)
Jeg tror på menneskeheden og een Gud (Type: samtale)
Det vigtigste (De ti bud) (Type: samtale)
Gud er inden i os (Type: tekst)
Lutherrosen (Type: billed-iagttagelse)
Overtro (Type: samtale)
Ånd - indledende samtale om Guds ånd og menneskeånd (Type: samtale)
Gudsfremmedhed (Type: læsning - tekstcitat)
Luftskib ved Knippelsbro (Gevalia-reklame) (Type: billed-iagttagelse)
..til syvende og sidst måtte et eller andet engang være opstået.. (Type: læsning - tekstcitat)
Credo - für Zeitgenossen des 21. Jahrhunderts (Type: leksikalt - internet)
Bliver enhver salig i sin egen tro? (24) (henv) (Type: samtale /andet mat.)
Den døde mand (Type: fortælling (henv))
Gud på sms - hurtig associationsformidling (Type: Medier - sms (didakt))


.

.


Hvad betyder ordet tro - [top]

01/ 152 individuel opgave tro

Indhold: "Oversættelses" opgave - erstatte ordet tro med andre ord i givne sætninger. I tekst er der brødtekst til spørgeark suppleret med individuelt rettet spørgsmål: Hvad er tro for dig.

Mål: vise at ordet tro betyder flere ting, indkredse hvad tro er, når talen er om religion / kristendom

Hvordan:
"mene - stole på - regne med - antager som sandsynligt - fantasere sig til" - er i regelen nogle af forslagene. Det er klassisk at hævde at kristen tro især dækkes ind af "stole på" o.l. (se Luthers forklaring til første led i trosbekendelsen) - men også tro i den forstand implicerer en mening, fx om at det, man stoler på, eksisterer. Eleverne foreslår det sjældent selv - opgaven lægger heller ikke op til det -, men tro kan jo være en betydelig mere dramatisk ting - "jeg tror, hjælp min vantro", som den fortvivlede far kan sige til Jesus i sin angst for at miste et barn.
I konfirmandundervisningssammanehæng kan det være rimeligt at snakke om, hvad de personligt tror på - se også Hvad tror du/I på?.

Krydshenvisninger: Hvad tror du/I på; Gud har skabt mig; ; ; ; ;

| Hebr. 11, 1- Teksten | Mk. 9, 14-29 Teksten


Tekst:
[Brødtekst til brug i eget materiale] Hvad betyder ordet tro?

Skriv et andet eller flere andre ord som erstatning eller 'oversættelse' af "tror/troede/tro på/tror" i de næste sætninger, men sådan at sætningerne stadig betyder (næsten) det samme.

a) Jeg _____________ at der findes levende væsener andre steder i universet.

b) Min kammerat sagde, at han ville hjælpe mig med at klare problemerne med banden på gaden, og jeg______________ham.

c) Jeg må have noget at ___________________ , hvis jeg skal klare mit liv.

d) Jeg __________________ at hvis jeg hælder vand i svovlsyre, vil det eksplodere. "Du skal ikke __________________ , du skal vide!" svarede fysiklæreren hidsigt.

4) Har du selv et bud på, hvad du tror på? - Eventuelt tror mest på?


Hvorfor har vi tro og religion? - [top]

01/ 582 samtale tro

Indhold: Samtale om spørgsmålene menneskets/verdens hvorfra, dets hvorfor (er der mening)- hvorfor lidelse, dets hvorhen (døden).

På www: Lidt snakkende indlæg fra kristendom.dk; Wikipedia om religion - også religionskritik ; ; ; ;

Hvordan:
Der kan være hold, som stiger af overfor den personlige vinkel i Hvad tror du på. Måske kan de bedre klare denne mere filosofiske tilgang. Man kan ikke altid regne med at de af sig selv kommer med det klassiske svar: for at forholde os til spørgsmålene hvorfra? hvorfor? hvorhen? Ofte er spørgsmålet: "hvorfra kommer det hele?" ikke et, der optager dem. Og ganske ofte heller ikke spørgsmålet om meningen og hvorfor lidelse og ondt i verden. Derimod næsten altid spørgsmålet "hvorhen?". Man må altså i samtalen supplere selv for at nå frem til en bredspektret forståelse.

Krydshenvisninger: Hvad tror du/I på; Livets kant; Hvad sker der når vi dør; Tårnet i Siloam; ; ;


Livets kant - [top]

01/ 962 billed-iagttagelse eskatologi

Indhold: Iagttagelse af maleriet "Sætergolf". Poul Anker Bech. 1993. Billedet forestiller golfspillende mand på græsklædt klippehylde over afgrundens rand.

På www: Poul Ancher Bech billedgalleri - flere; ; ; ; ;

Hvordan:
Fremragende billede til samtale om eksistensen: hvad enten vi tænker over det eller ej, er vi på livets kant. Hvad skal vi foretage os der? God til indledningsspørgsmålene: Hvorfor religion og lignende.
Farvegengivelse i nedenstående værk.

Krydshenvisninger: Hvorfor har vi tro og religion?; ; ; ; ; ;

Referencer:(s:88 i :katekismus Flere (Syv teologer..) (2000)

| Mk. 13, 33- Teksten


Den røde tråd - [top]

01/ 59 billed-iagttagelse skabelse

Indhold: Dias: Jordkloden i universet;
Shu-bi-duas sang, Den røde tråd; bøn; evt DDS 7; evt. Sl. 8,4-6.

På www: Den røde tråd på YouTube; Fyens stift - nyhedsbrev Michael Kvium: So Simple; ; Billede - Jorden - sol - måne; ;

Mål: At stille spørgsmålet om mening

Hvordan:
Man hører Shubiduas "Den røde tråd" sammen - eventuelt med et billede af jordkoden på væggen/lærredet samtidigt. Samtale: Hvad er det for spørgsmål Shu-bi-dua stiller? [De religiøse grundspørgsmål - se eventuelt videre Hvorfor har vi tro og religion] - Og hvordan hænger det sammen med billedet af jordkloden? [Når vi ser jordkloden uderfra er tanker om, hvor uendelige små vi egentlig er, nærliggende. Elementet Hvad er et menneske kan også inddrages. Det viser at selv uden vores viden om den umådelige univers kan spørgsmålet rejses - og så forestillingen at der trods det uendelig kan tros på en omsorgsmagt - Gud. Spørgsmålet kan rejse sig: Er det sværere nu, med vores viden, at tro på Gud end tidligere. Tilsyneladende ikke. Der er ikke svært at finde videnskabsfolk, der tror - og hvis mennesker i almindelighed har et svagt forhold til det at tro, synes årsagen lige så sandsyneligt at man har det "for godt" - at man i lange stræk af livet i højere grad end tidligere bliver skærmet mod at opleve egentlig ondskab nærpå (på TV, ja, men det distancerer ofte), egentlig lidelse og oplevelse af død og tab. Dette kan man i hvert fald kaste ud til diskussion.
Mulig salme: DDS 7.

Krydshenvisninger: ">Hvad er et menneske, at du tager dig af det; Shu-bi-duas sang, Den røde tråd; bøn; evt DDS 7; evt. Sl. 8,4-6. ; Gud er ikke død - han kan bare ikke bare finde en parkeringsplads; Hvorfor har vi tro og religion?; ; ;

| Sl. 8, 1-10 Teksten


Tekst:
Bøn: Gud, vi spørger hvorfor? - Hvorfor blev vi til? Livet har eksisteret millioner af år før os - og vil fortsætte også efter os. Hvor er vi i alt dette?
Lad os lytte til det liv, som banker i vore årer. Lad os se mening, lad os finde den røde tråd.


Gud er ikke død - han kan bare ikke bare finde en parkeringsplads - [top]

01/ 132 meditation, graffiti mening

Indhold: Graffiti-historie
Klik på billede for at se større, animeret billede. (Brug opdateringsknappen for at se animationen igen).

På www: Tegning - tysk - uden sidste led med parkeringspl.; ; ; ; ;

Mål: Bestemme undervisning i kristendom som et forsøg på at skabe "parkeringsplads" for Gud, i hvert fald for det at sætte ord på menneskers tanker og forestillinger om Gud. Traditionens og vores egne.

Hvordan:
"Gud er død" - Nietzsche. "Nietzsche er død" - Gud. "Gud er ikke død - han kan bare ikke finde en parkeringsplads". Fortalt som tre på hinanden følgende graffitiindskrifter på en væg: En dag stod den første på perronvæggen i New Yorks Undergrund. Næste dag havde anden skrevet nr. 2 - og tredje dag, med ny skrift, den tredje. Brug tavlen som perronvæg.

Kan bruges sammen med Den røde tråd. (Finde parkeringsplads, dvs. forståelseshorisont for Gud, er parallelt med at finde den røde tråd).
I konfirmandundervisningssammenhæng brugt til indledende forældreaften med konfirmander - før sommerferien. En enkelt konfirmand kunne da af sig selv huske sidste indsskrift - 3 måneder senere ved begyndelsen af den egentlige undervisning.
Elementet tror jeg er bedst mundtlig - så billedet ved temagruppens begyndelse er vist mest for sjov.

Krydshenvisninger: Den røde tråd; ; ; ; ; ;

Baggrundsstof:
Ole Jensen, Frederiksborg højskole, er den mundtlige kilde til graffiti-historiens sidste led.


Jeg tror kun på mig selv - [top]

01/ 193 samtale, bearbejdning tro

Indhold: Piges udsagn om sig selv - findes undertiden også i forskellige versioner af konfirmandernes svar på "Hvad tror du på".

Mål: I en samtale at diskutere troens "genstands" troværdighed

Hvordan:
Snakken må føres meget åbent og ikke nedgørende: Kan man stole på sig selv altid? Har de aldrig oplevet at de har gjort ting, som de ikke havde troet de ville? (Det gælder den etiske selvsikkerhed - og det kan være relevant at inddrage lignelsen om tolderen og farisæeren).
Kan man stole på sig selv i alt det, der i livet kan møde én? Sygdom, død, fjendskab. Der er i mange situationer mennesker, man kender, som faktisk er til at stole på - men intet menneskes magt er ubegrænset.
I hvilken forstand kan man stole på Gud? Hvad har Jesus vist? Ikke altid at man ikke rammes, men at selv, når man er ramt, er Gud med - og i sidste ende den, der vil og kan frelse.

Krydshenvisninger: "Hvad tror du på".">Hvad tror du/I på; ; ; ; ; ;

| Job 6, 11-13 Teksten | Luk. 18, 9-14 Teksten


Tekst:
Jeg tror meget stærkt - og jeg tror kun på mig selv. Jeg respekterer mennesker, der beder til deres illusion - men i mine øjne er de svage - for svage til at finde støtten i det mest naturlige sted: I mig selv.
Jeg er 100% mig selv, pålægger ingen imaginær at løse mine problemer. Jeg er alene i mig selv. Jeg tror meget stærkt- og jeg tror kun på mig selv.
Citat fra "Ung i BT".


Det dit hjerte hænger ved.. - [top]

01/ 448 samtale, tema gudsforestillinger

Indhold: Samtale om hvad det er at tro udfra Luthers forklaring til det første bud i Den store Katekismus

Hvordan:
Luthers tekst sættes eventuelt stort på over-head. Linierne "Hvad er Gud" og "Det dit hjerte hænger ved, det, du stoler på, det er egentlig din Gud" kan afmaskes, så de læses isoleret først, diskuteres, - dernæst vises den omkringstående tekst.
Mange former for reklamer fortæller noget om, hvad vi egentlig stoler på. Bedst er det at i denne sammenhæng nok at bruge en højaktuel.
Måske kunne et billede af en pc-bruger ved internettet bruges? Jfr. Kieslowskis film til netop dette bud (en film, der vel knap længere (2004) kan bruges?)

Krydshenvisninger: Hvad betyder ordet tro; ; ; ; ; ;

Referencer:(s:38 i :Den store Katekismus Luther, Martin (1976)

| 2 Mos. 20, 3- Teksten


Tekst:
Det første bud: Du skal ikke have andre guder
Det vil sige: "Du skal regne mig alene for din Gud".

Hvad betyder det, og hvordan forstår man det? Hvad vil det sige at have en Gud eller hvad er Gud? Svar: En Gud vil sige det, hvoraf man venter sig alt godt, og som man tager sin tilflugt til i al nød...
de to hører sammen: tro og Gud. Det, dit hjerte hænger ved, det, du stoler på, det er egentlig din Gud.
Martin Luther i Den store Katekismus (1529)


Fire grundlæggende teologiske fagord - [top]

01/1028 samtale, tema gudsforestillinger

Indhold: Transcendens - immanens - inkarnation - epifani - sat som mål for hvad konfirmanderne skal have forstand på og vide hvad er, når undervisningen er færdig. Januar 2014 suppleret med facts om transcendens forstået deistisk eller teistisk.

På www: Den store Danske: Immanens; Den store Danske: Epifani - meget lille artikel Wikipedia - engelsk Transcendence; Wikiepdia - Deisme; Wikipedia - Teisme; ;

Mål: I det omfang fagord i andre fag kalder på en vis respekt, er der ikke grund til at tro at teologiske fagord ikke har det på samme måde

Hvordan:
Jeg skriver de fire ord på tavlen - og laver nogle gange måske en permanent plakat et sted - og fortæller eleverne, at disse fire fagudtryk må man kunne og kende indholdet af for at forstå noget af det centrale indhold i kristendommen. Jeg fortæller dem om ordenes sproglige grundbetydning - og så - ikke på éngang nødvendigvis - forklarer jeg dem de teologiske betydninger af begreberne.
Leksikalt:
Transcendent kommer af latin transscandere [scando=stige] [trans=henover, på den anden side], betyder overskridende, gående ud over den menneskelige erfarings grænser.
Immanent: Af in manere [manere=forblive], betyder iboende, blive inden for visse grænser. Inkarnation. Af latin caro (genintiv: carnis) = kød og in = i. Egentlig altså "ind i kød", legemliggørelse, om åndevæseners påtagen sig legemlighed - og teologisk: om det at Kristus blev menneske. Epifani af græsk: epi= på eller for og phainesthai= vise sig, komme til syne.

Tekst:
Transcendens. At tro at Gud er transcendent, er at tro at han er på den anden side af vores verdens grænse - og vores erkendelses grænse. Han er ikke bare før Big-Bang, men vi må forstå at han er uden for den tidslogik, som er vores og som begyndte så vidt vi kan erkende den for de ca. 14 milliarder år siden med det såkaldte BigBang. "Før - efter - indeni - ved siden af - over - udenfor" er på en måde forkerte at bruge. Vi må gøre det alligevel. Transcendent - af trans + scando; scando betyder stiger op af skråning, trans betyde på den anden side; transcendet, altså på den anden side af det, vi selv kan stige op ad og til - i vores erkendelse.
Immanent kan Gud også være - måske er Gud også det hele tiden. Immanent betyder "boende i". Guds ånd kan forstås som det, der bærer og opretholder alt. Men netop fordi Gud er transcendent, kan vi måske ane og tro Gud i alt det, der er, men vide om det er Gud, kan vi ikke.
Inkarnation betegner det centrale i kristendommen at den transcendente Gud ikke bare måske kan anes i verden, men at han kom til verden, i et menneske, Jesus Kristus, og åbenbarede sig derigennem for menneskene.
Epifani betegner tilsynekomsten af det guddommelige i og gennem mennesket i kød og blod, Jesus af Nazareth. Transcendensen går over grænsen og bliver synlig for mennesket, den "bevægelse" er inkarnationen. Epifanien gør inkarnationen synlig for mennesket.
En transcendet Gud kan man forstå både teistisk og deistisk. Efter begge forståelser har Gud skabt verden/kosmos og er som sådan udenfor verden/kosmos.For en teistisk forståelse er han stadig skabende og indgribende og på den måde nærværende i sit værk. Den deistisk forståede Gud har trukket sig tilbage, og lade skabelsen køre som den mekanik, han engang har sat i gang, men griber ikke ind.
At operere med en ikke-teistisk Gud forekommer tankemæssigt yderst vanskeligt.


Bekendelse - [top]

01/ 525 Basistekst (bibel) tro

Indhold: Bekendelsesformuleringer i NT.

Mål: At vise at bekendelsesudsagn kan have forskellige former.

Hvordan:
Samtale om bekendelse kan tage udgangspunkt i den dagligdagsvending "at være noget bekendt". Det, man vil være bekendt, tør man formulere. Trosbekendelse(r) er (forsøg på) at formulere, det man tror på.

Krydshenvisninger: Trosbekendelsen, den apostolske; Trosbekendelsen, den nikænske; Trosbekendelsen, den apostolske - "islamisk" renset; ; ; ;

| Mt. 16, 13-26 Teksten | Rom. 10, 9- Teksten | 1 Kor. 12, 3- Teksten | Rom. 8, 34- Teksten


Baggrundsstof:
For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og med dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses. (Rom. 10,9) (Ordet er dig nær..) Hyldahl: Det karakteristiske for de kristne bekendelsesformuleringer at det ofte er forklarende at-sætninger (cf. GDB)
Korte bekendelsesformler: Jesus er Herre findes fx. 1. Kor 12,3. Jesus Kristus er Herre Rom. 8,34.
Peters bekendelse: Mt. 16,15b-17: Hvem siger I at Jeg er? Simon Peter svarede: "Du er Kristus, den levende Guds søn." Og Jesus sagde til ham: "Salig er du, Simon, Jonas søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men min Fader i Himlene."


Time, dag og uge, dem får vi lob at bruge - [top]

01/1207 Musik - sang, høre skabelse

Indhold: AnneLinnets "tros-sang" på YouTube

På www: YouTube - Anne Linnet: Time, dag og uge; Teksten ; ; ; ;

Mål:

Hvordan:
"Tro er tillid til verden - et gavmildt underfuldt sted." Tro kan være reaktionen på den umiddelbare glæde ved livet. Eventuelt kan man jo høre Anne Linnets sang og dernæst synge "Op al den ting.." som også er den umiddelbare glæde ved det skabte liv - man kan spørge om Brorson ser og synger mere end Anne Linnet og om hvad.

Krydshenvisninger: Op, al den ting som Gud har gjort; ; ; ; ; ;

| Hebr. 11, 1- Teksten


Trosbekendelsen, den apostolske - [top]

01/ 390 Basistekst (kirkeh.) tro

Indhold: Trosbekendelsen, der siges i fællesskab ved morgensamlingen i kirken. Her teksten og lidt baggrundsstof.

Teksten som memorial: her.

Mål: At eleverne bliver fortrolige med trosbekendelsen - ikke som lærenorm, men som fælles bekendelse

Tekst:
Trosbekendelsen:
" Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen.
Vi tror på Gud Fader, den almægtige, Himmelens og jordens
skaber.
Vi tror på Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, vor Herre,
som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint
under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret
til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret
til Himmels, siddende ved Gud Faders, den almægtiges. højre
hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde.
Vi tror på Helligånden, en hellig, almindelig kirke, de
helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og
et evigt liv".


Baggrundsstof:
Den apostolske bekendelse blev den vestlige kirkes trosbekendelse. Betegnelsen "Den apostolske" dukker op i brev fra Sct. Ambrosius ca. 390 - og på den tid fortalte man at den gik tilbage til apostlene selv. I den tidlige Middelalder blev bekendelsen brugt ved dåben - i det 7.-9. århundrede bliver den en fast del af gudstjenesten.


Trosbekendelsen, den nikænske - [top]

01/ 391 Basistekst (kirkeh.) tro

Indhold: Teksten og lidt baggrundsstof

Krydshenvisninger: Bekendelse; Trosbekendelsen, den apostolske; ; ; ; ;

Tekst:
Vi tror på én Gud, den almægtige Fader, himmelens og jordens, alt det synliges og usynliges skaber.
Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, som er født af Faderen før alle tider, Gud af Gud, lys af lys, sand Gud af sand Gud, født, ikke skabt, af samme væsen som Faderen, ved hvem alt er skabt, som for os mennesker og for vor frelse steg ned fra himlene og blev kød ved Helligånden af jomfru Maria og blev menneske, som også blev korsfæstet for os under Pontius Pilatus, blev pint og begravet og opstod på tredje dagen ifølge skrifterne og opfor til himmels, sidder ved Faderens højre hånd og skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde, og der skal ikke være ende på hans rige.
Og på Helligånden, som er Herre, og som levendegør, som udgår fra Faderen og fra Sønnen, som tilbedes og æres tillige med Faderen og Sønnen, som har talt ved profeterne. Og på én, hellig, almindelig og apostolisk kirke. Vi bekender én dåb til syndernes forladelse og forventer de dødes opstandelse og den kommende verdens liv.


Baggrundsstof:
Den nikænske trosbekendelse blev fastlagt på et kirkemøde i Nicæa i 325. Den blev til for at fastlægge den rette tro overfor visse kætterier (Arianisme bl.a.)- og blev med tiden den østlige (ortodokse) kirkes hovedbekendelse.


Trosbekendelsen - det sværeste og det mærkeligste - [top]

01/1090 opgave - samtale tro

Indhold: Eleverne skriver, efter at have læst trosbekendelsen, det, de synes er sværest, og det de synes er mærkeligst - samtale om sagen

Hvordan:
Trosbekendelsen læses. På et ark papir skriver de hver især ned, hvad de synes er sværest at tro på - og hvad der lyder mærkeligst. Det viser sig at de med stor omhu læser trosbekendelsen igennem. Det sværeste viser sig i de fleste tilfælde at være "kødets opstandelse" (jomfrufødselen dukker også op) - det mærkeligste alt det med Helligånden.
De enkelte punkter tages op til samtale.


Henrykkelse, Paulus' - [top]

01/1106 Basistekst (bibel) mystik

Indhold: Paulus' fortælling om sin mystiske oplevelse

Mål: Vise at tro også kan være forbundet med oplevelse

Krydshenvisninger: Mystisk oplevelse; ; ; ; ; ;

| 2 Kor. 12, 2- Teksten


Tekst:
Stolt vil jeg være, selv om det ikke nytter, og nu kommer jeg til syner og åbenbaringer fra Herren. v2 Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - blev rykket bort til den tredje himmel. v3 Og jeg ved om dette menneske - om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det - v4 at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale. v5 Dette menneske vil jeg være stolt af, men jeg vil ikke være stolt af mig selv, undtagen af min magtesløshed.


Mystisk oplevelse - [top]

01/ 998 Baggrundsstof mystik

Indhold: Tre citater om mystisk oplevelse.

Kan bruges sammen med Forklarelsen på bjerget. Krydshenvisningen til Det fortabte får

Mål: Belyse hvordan oplevelse af mening kan resultere i eller have med religiøs tro at gøre, men ikke
nødvendigvis gør eller har det.

Krydshenvisninger: Forklarelsen - ikon; Kan bruges sammen med Forklarelsen på bjerget. Krydshenvisningen til Det fortabte får Henrykkelse, Paulus'; Det fortabte får; ; ; ;

Tekst:
Hvidtjørnen blomstrer..
Jeg var 16 år. Det var en smuk sommerdag. Jeg gik den tur henover marken, jeg havde gået hundrevis af gange. Hvidtjørnen blomstrede, markblomsterne var der. Luften var helt klar. Smukt, men dog helt hverdags- agtigt.
Men så var det som om tiden forsvandt - og rummet blev uendeligt, den lysende blå himmel var ikke en grænse, men noget åbent - ikke mod det kaotiske intet, men mod noget uendeligt meningsfuldt. Det var som mening og sammenhæng strømmede igennem alt. Gik der 1 sekund eller ti minutter? - Jeg véd det ikke. Men der gik ikke timer, for jeg kom ikke for sent hjem til middag!
(Kristen Skriver Frandsen)

Oplevelse på cykel ned ad bakke
..Da jeg kom op på bakken, afbrød jeg kørerytmen og rejste hovedet for at køre friløb ned ad den anden side. I det øjeblik skete det.
Jeg blev revet ud af min indre opslugthed, og kastet ud i en voldsom tilstand af lys og salig henrykkelse. Som om en hel masse diger brast inde i mit hoved på en gang og afstedkom en øjeblikkelig indre oversvømmelse: Jublende fred over alle bredder. Henrykkelse, ekstase er ord med et håndfast indhold.
Jeg blev bogstaveligt rykket ud af en tilstand og hen i en anden og højere, uden nogen overgang. På samme måde får gamle, religiøse kerneord, der melder sig ('lys', 'salighed', 'jubel', 'fred'), i denne forbindelse en bundløs betydning, som helt overskrider det normale sprog. Lys i mig. Og lys omkring mig. Over al forstand og hinsides ethvert sprog. De ord, jeg tvinges til at bruge, har en fæl klang af noget højtideligt og sakralt. Sådan var det ikke. Det var helt hverdagsligt.
(Hans Jørgen Nielsen - se nedenfor)

Grundtvig om hvor der er godt at være

Samles vi kan da med vor drot
selv i den laveste hytte,
finde med Peder : her er godt!
Fra Kirken den er et gammlet Hus (DDS 280)

Lever nu op, I Kristne små!
Nu er her godt at være,
alle Guds engle med os stå,
vil jer på hænder bære.
Fra Herren han har besøgt sit folk (DDS 307)

Det store Ord os aabenbarer
At Himmerig er Jorden nær,
Det lille Ord i Muldet svarer:
Guds Paradis jo nu er her!
Fra "Danskeren" 1851

N.F.S. Grundtvig digter i forbindelse med kirkerum og gudstjeneste om det eviges nærhed - dér er det godt at være.


Citat af Hans Jørgen Nielsen
Citatet om mystisk oplevelse på cykel er hentet s. 170 i "Efter den fjerde whisky trak han pistolen". 1982. Jeg har tilladt mig at forenkle det. Her er den originale ordlyd.
"Da jeg kom op på bakken, afbrød jeg kørerytmen og rejste hovedet for at køre friløb ned ad den anden side. I det øjeblik skete det. Jeg blev revet ud af min indre opslugthed, abrupt kastet ud i en voldsomt potenseret tilstand af lys og salig henrykkelse. Som om en hel masse diger brast inde i mit hoved på en gang og afstedkom en øjeblikkelig indre oversvømmelse: Jublende fred over alle bredder. Henrykkelse, ekstase er ord med et håndfast indhold. Jeg blev bogstaveligt rykket ud af en tilstand og hen i en anden og højere, uden nogen overgang. På samme måde får gamle, religiøse kerneord, der melder sig ('lys', 'salighed', 'jubel', 'fred'), i denne forbindelse en bundløs betydning, langt overskridende den normaltsproglige. Lys i mig. Og lys omkring mig. Over al forstand og hinsides ethvert sprog. De ord, jeg tvinges til at bruge, har en fæl klang af noget patetisk og sakralt. Sådan var det ikke. Det var helt hverdagsligt."

Pascal, Blaise - [top]

01/ 584 fortælling, personer tro og omvendelse

Indhold: Pascals liv, som matematiker og videnskabsmand, hans omvendelse. I tekst ultrakort fremstilling.

Mål: Med en konkret person som eksempel kaste lys på tro og omvendelses mulige virkning ind i et menneskeliv.

Hvordan:
Man kan begynde med at spørge holdet om de ved, hvem der har opfundet regnemaskinen (en passent kan edb-programsproget pascal nævnes) - og man kan fortælle de øvrige spor, han har sat i naturvidenskaben - (vi måler fx lufttryk i hektopascal), dernæst fortælles om Pascals liv og omvendelse. Man kan afsluttende læse Lad os da betragte- eventuelt sat op på over-head, så der bliver tale om fælles læsning - og så diskutere det.
Se også de øvrige elementer om Pascal.

Krydshenvisninger: Lad mennesket da betragte hele Naturen..; Pascal, Blaise (kronologi); Pascals huskeseddel; Ild - fra Pascals huskeseddel; ; ;

Referencer:(s:193 203 i :Politikens Verdens Litteraturhistorie bd. 4 flere


Tekst:
Videnskabsmanden Blaise Pascal:
Hellighed menneskets vigtigste mål
Blaise Pascal var matematisk geni og naturvidenskabsmand. Voksede op under velhavende forhold, og blev stærkt påvirket af jansenismen, da faderen efter at have brækket benene var blevet plejet af to venner, som begge var jansenister. Jansenismen lagde blandt andet vægt på Guds almagt. Pascal havde et meget svagt helbred. I mange år kunne han kun indtage varm suppe dråbevis. Trods dette opdagede han epokegørende matematiske regler. Hele tiden arbejde han også med teologiske spørgsmål, og efter en trafikulykke, som han med nød og næppe overlevede, brugte han al sin tid på med sin matematisk-logiske tankekraft at afstikke grænserne for menneskets kunnen og pege på Gud.
Efter ulykken bar han altid sin Huskeseddel (Memorial) på sig.


Pascal, Blaise (kronologi) - [top]

01/ 577 fortælling, personer tro og omvendelse

Indhold: Pascals liv, som matematiker og videnskabsmand, hans omvendelse - kronologien.

På www: Wikipedia (norsk) om Jansenisme; ; ; ; ;

Krydshenvisninger: Pascal, Blaise; Pascals huskeseddel; ; ; ; ;

Tekst:
1623- Pascal fødes
1639- Afhandling om keglesnittet
1646- Pascal vindes for Jansenismen da to normanniske adelsmænd plejer faderens brækkede ben
1647- Afhandling om Det lufttomme rum
1649- Pascal får patent på regnemaskine
Første kendte regnemaskine i verden. Foruden denne maskine anses Pascal som den der fandt reglerne for differential- og integralregning - og lavede berømte eksperimenter med væskers ligevægt og luftens tyngde.
1651 Faderen dør, Jaquelines tilknytter sig Port-Royal. Et klosterrfælleskab, præget af Jansenismen.
1654- Pascal har den 23. november sin omvendelsesoplevelse
En mirakuløs redning fra kørselsulykke på Neuilly-broen i Paris efterfølges af en natlig, mystisk oplevelse. På baggrund af den skriver han Memorial - et digt han siden altid bærer på sig. Herefter vil han forsage verden og vende sig mod Gud. Han knytter sig nær til bevægelsen Port-Royal.
1656- Pascal udgiver "Brev til en Provinsboer.."
En satire og et debatindlæg mod jesuitterne
1662- Pascal dør


Jeg tror på menneskeheden og een Gud - [top]

01/1155 samtale bekendelse

Indhold: Trosbekendelse af Ebbe Reich Kløvedal fra 1982 (Religionernes rennaissance. Hug nr. 35. Nok mest til voksenbrug.

Tekst:
Jeg kan mærke, at ¯minŽ bevidsthed er større end mig selv og det, jeg ved, sanser og analyserer mig til.
Derfor tror jeg.
Jeg ved, jeg skal dø. Men jeg tror på det evige liv overalt, hvor tvivlen tillader det.
Principielt tror jeg derfor på en evig, levende bevidsthed og dens omsorg for alt liv, herunder ikke mindst menneskelivet. Jeg tror på menneskeheden og på een Gud, fordi det er det absolutte minimum at tro på, hvis man skal være troværdig. For sig selv.
Derfor tror jeg endelig på Jesus, som siger, at det er nok. Gud har een gang for alle tilgivet os vores fejl, mangler og synder. Vi har allesammen del i det evige liv, hvis vi tror, hvad vi vil. Det evige liv kan ingen af os slå plat på.
Resten kan vi diskutere.
For øvrigt mener jeg, at den danske folkekirke ikke bør ødelægges foreløbig.
Halleluja, Amen, Hokus Pokus, Hare-Om og sjalumalajkum!


Det vigtigste (De ti bud) - [top]

01/ 738 samtale loven

Indhold: Samtale om det vigtigste i tilværelsen - og om hvilke "bud" , der kunne sikre eller fremme det vigtigste

Mål: Gennem negativt afsæt bane vej for forståelse for Gud som Gud, der åbenbarer sig

Hvordan:
På grund af sygdom havde min kollega haft mit hold sammen med sit og undervist i de ti bud - hvilket jeg selv ret sjældent gør (undtagen det første). Jeg havde ikke helt fået at vide hvormeget og hvordan, og besluttede at samle om med denne lidt "skæve" indgang: Hvordan ville vi forme de ti bud, hvis de skulle værne om det for os vigtigste?
Eleverne skrev tre bud hver på det vigtigste på en lap papir, derefter fik vi dem på en liste på tavle. Dernæst talte vi os frem til en række mulige formuleringer (se tekst). Sammenlignende samtale om Bibelens ti bud - hvad mangler vi - (hvad mangler bibelen?) - hvorfor?
Det første bud kommer til at mangle - (2 hold). Måske skal man tale om hvorfor, og eventuelt fortsætte med Det vigtigste i kristendommen (hvor gudsforholdet også står som det første.
Man kan altid diskutere om det er forkert med et negativt afsæt - men det er tydeligt at vores kultur, som den spejler sig i elevernes umiddelbare erfaringsverden, ikke af sig selv fører tanken hen på Gud.

Krydshenvisninger: Det vigtigste i kristendommen; ; ; ; ; ;

| 2 Mos. 20, 1-17 Teksten


Tekst:
Eksempel et holds nedskrift:
Fred - godt helbred - mig selv - venskab (5) - familie (6) - tv (2)- internet - kærlighed (2) - spil (tips) - et langt liv- sport/fodbold (3).

Vi talte os frem til følgende bud:
1. Du må ikke forråde. (Venskaber)
2. Du Skal elske og respektere din familie
3. Lev sundt
4. Du må ikke kede dig (tv - sport)
5. Du skal holde dig i form (Godt helbred)
6. Elsk de andre mennesker (kærlighed)
7. Skab rimelig lighed mellem mennesker (fred)
8. Tro på dig selv (mig selv)
9. Du skal fortælle, hvad du ved til dem, det vedkommer


Baggrundsstof:
1999: I en tid, hvor selv præster (Anne Braad, TV2, november), mener at bindingen til snart mere end 2000 år gamle tekster og teologiske synsvinkler er en hæmning, som kirken bør kaste af sig (sammen med de præster, der er uddannet til at arbejde udfra denne vinkel), og hvor kirken må arbejde med det eneste mennesket egentlig kan tale om, nemlig sig selv, forekommer det mig vigtigt alle steder at arbejde med begrebet åbenbaring; (har AB ret - er den ikke mulig - kan mennesker ikke tale om den?)


Gud er inden i os - [top]

01/1156 tekst bekendelse

Indhold: John Lennons trobekendelse: "Gud er noget inden i os alle". Nedenfor også link til "God is a Concept with which we measure our pain . I don't believe in Zimmerman, .Beatles . I believe in me.."

På www: John Lennons trosbekendelse "I believe in me"; ; ; ; ;

Tekst:
I believe in God, but not as one thing, not as an old man in the sky. I believe that what people call God is something in all of us. I believe that what Jesus and Mohammed and Buddha and all the rest said was right. It's just that the translations have gone wrong. John Lennon


Lutherrosen - [top]

01/ 860 billed-iagttagelse tro

Indhold: Lutherrosen. Billed og Luthers egen fortolkende tekst.

Krydshenvisninger: Luther, Martin; ; ; ; ; ;

Tekst:
Martin Luthers bomærke. Han giver det selv følgende tolkning: "Den er symbol på min tro. Det første er et sort kors midt i et rødt hjerte, for at minde mig selv om troen på den korsfæstede frelser. For den retfærdige skal leve af sin tro, troen på den korsfæstede. Men hjertet skal stå midt i en hvid rose for at tilkendegive, at troen giver glæde, trøst og fred, hvorfor rosen skal være hvid og ikke rød. Thi den hvide farve er englenes og åndernes farve. Rosen står i et himmelblåt felt, fordi den glæde er begyndelsen til den kommende himmelske glæde. Og i det blå felt er en gylden ring som tegn på at denne salighed i Himlen varer evigt og langt overgår al anden glæde" Fra 1516 var denne rose, som var hentet ud af familievåbnet, motivet på Luthers signetring.


Overtro - [top]

01/ 449 samtale tro

Indhold: samtale om overtro - eksempler - hvad er overtro i forhold til tro.

Hvordan:
Man spørger om eksempler på overtro. Skriver dem på tavlen. Spørger hvorfor mennesker er overtroiske. Giver dem en fornemmelse af at kunne styre en verden, hvor man dybest set ikke véd, hvad der sker én i næste øjeblik.

Tekst:
Definitionen i Salmonsens Leksikon (1902): Overtro, enhver antagelse, som enten ingen hjemmel har i en herskende religion eller er i strid med aksiomerne for en given tids naturopfattelse. O.s indhold er derfor i højeste grad vekslende, ikke blot gennem tiderne, men også, på et givet kulturtrin, afhængigt af, om man stiller sig på et religiøst eller videnskabeligt standpunkt.


Ånd - indledende samtale om Guds ånd og menneskeånd - [top]

01/ 831 samtale ånd - Helligånd

Indhold: Samtale - samler forskellige andre elementer.

Mål: Give afsæt for at forstå og forholde sig til, hvad det betyder, når ånd (Helligånden) i trosbekendelsen bekendes som Gud eller som en side af Gud.

Hvordan:
Man kan tage udgangspunkt i enten Ånden i glasset, Fodboldenglen, Pinsedagen eller det bredere kirke og fællesskab samt Guds ånd piskede vandene - og/eller bruge arbejdsarket lavet til formålet og som er en del af Verdens Tidende- konceptet.
Ideen er på et tidligt tidspunkt at tage den del af trosbekendelsen op, som ellers let gemmes og glemmes. Det kan behandles relativt isoleret, men man kan have givet en relevant indgang til spørgsmålet: hvad kirke er. Det er det spørgsmål, som er det mest fremmede og nye for konfirmanderne.
Samtalen kan dreje sig om, hvad det er der "virker" i de forskellige fænomener. Først i ånden i glasset - hvor der i en eller anden forstand er ånd, som virker i et fællesskab; "fodboldenglen" som også kan ses som skabt af en art fællesskabsånd; pinsedagen - hvor ånden dels er direkte "udefra" (fra Gud) virkende kraft, men straks ytrer sig i formidling, og bliver fællesskabsskaber.

Krydshenvisninger: Ånden i glasset; Fodboldenglen; ; Guds Ånd piskede vandene; Verdens Tidende konceptet; ;


Gudsfremmedhed - [top]

01/ 484 læsning - tekstcitat tro

Indhold: Citat af Ebbe Reich (Fra Frederik. En Folkebog om N.F.S.Grundtvig.

Hvordan:
Kan bruges i en tekst / meningscollage - eventuelt sammen med elevernes egne udsagn om "Hvad tror du på".

Krydshenvisninger: Hvad tror du/I på; ; ; ; ; ;

Referencer:(s:14 i :Gennem vand - et hefte for unge der døbes Frandsen, Kristen Skriver

Tekst:
"Om det samfund, vi lever i, er fremmed for Gud, kan kun Gud vide. Men det kræver ikke stor iagttagelsesevne at se, at Gud er fremmed for samfundet. Det gør sig ingen idé om hvem Gud er. Det har alt for travlt med et eller andet, der ser ud til at gå ad helvede til."
Ebbe Reich Kløvedal 1972


Luftskib ved Knippelsbro (Gevalia-reklame) - [top]

01/ 246 billed-iagttagelse mystiske, det

Indhold: Dias af reklamefoto, Gevalia Kaffe. Mystisk luftskib lægger til mellem Knippelbros broklapper
[ingen tekst]

Mål: Appelere til paratheden til at opleve og lade sig drage af det mystiske, det fremmede, som kan komme ind i verden

Hvordan:
billedet vises, diskuteres. Hvorfor appellerer det? Hvem er uventede gæster i vores verden? Gud? - det hellige? Hvad vil du gøre, hvis det hellige, uventede, gæster dig . parallelt med spørgsmålet "Hvilken kaffe ville du byde på, hvis.."


.til syvende og sidst måtte et eller andet engang være opstået.. - [top]

01/ 6 læsning - tekstcitat mening

Indhold: læsning af dele af indledningkapitel af Sofies Verden

Mål: At rydde banen for de religionsfilosofiske grundspørgsmål

Hvordan:
.. teksten læses op. Selv et stort, let uroligt hold (7. klasse) lader sig fange. Teksten bør nok forkortes let. Tid: ca. 10 min.
Man kan arbejde med hvordan mennesket har tænkt over disse spørgsmål - Således bogen Sofies Verden (som handler om filo-sofi kærlighed til tænkningen) -- eller med hvad de troet, følt, fortalt (evt. set/ dannet sig billede af), det er religionens projekt, derfor også noget af det som kristendomsundervisning/konfirmandforberedelse handler om. (Sagen diskuteres i Sofies Verden selv, se Baggrundsstof nedenfor).

Referencer:(s:11 15 i :Sofies verden Gaarder (1991)

Baggrundsstof:
Forholdet mellem filosofi og myte behandles i Sofies Verden s. 31 og 35 (bl.a.). Gaardner giver uden diskussion tanken primatet i virkelighedserkendelsen.


Credo - für Zeitgenossen des 21. Jahrhunderts - [top]

01/1198 leksikalt - internet facts

Indhold: Hans Küng og Jean-Louis Gindt. OnLine apologetisk diskussion med det moderne menneske om trosbekendelsen indhold og betydning. Trosbekendelsen delt i fem indgange med 7-10 underartikler. Link til fem klassiske kunstneriske fremstillinger - vildledninger eller øjneåbnere?

På www: Credo für Zeitgenossen; ; ; ; ;

Mål: Inspirere underviseren teologisk


Bliver enhver salig i sin egen tro? (24) (henv) - [top]

01/ 443 samtale /andet mat. tro

Indhold:

Referencer:(s:141 148 i :K-Materialet. Undervisningsvejledning Hvas, Søren Lodberg og Erik Ågård (1989)


Den døde mand - [top]

01/ 562 fortælling (henv) religionens nødvendighed

Indhold: Drenges oplevelse af Tollundmanden og den mulige historie bag. Offeret, forholdet til døden.

Mål: Rejse spørgsmålet om religionens nødvendighed

Referencer:(s:11 20 i :Fortællinger om liv og tro Tjalve, Lars (1990)


Gud på sms - hurtig associationsformidling - [top]

01/1244 Medier - sms (didakt) gudsforestillinger

Indhold: Vejledning i at bruge sms i en hurtig formidling af konfirmandernes/elvernes forestillinger om Gud (Benny Vindeløv). Se link.

På www: Vindelev. Gud og mig. Sms-formidling; ; ; ; ;

Krydshenvisninger: Gud og mig; ; ; ; ; ;


Final footer