- forside - temagrupper - titel - tema - type - bibel - info - skolesystem
Særligt emneudvalg (00)

Nedenfor er der en række enkeltelementer, som er hentet ud fra det samlede materiale "Hvad skal jeg sige? Elementer til Kristendomsundervisning. Man kan se det enkelte elementer, men skal man have glæde af krydshenvisninger, systematikken, billeder og meget mere kræver det abonnement på det omfattende materiale. Se HER for gratis 3 mdrs prøveabonnement - pris ellers 160 kr årligt.

En linie i Bibelens historie - Om at undervise i GT (Type: )
Den aronitiske velsignelse (Type: fortælling, GT: lbh 6e)
I begyndelsen skabte .. (Type: fortælling, GT: lbh 1)
Syndefaldet (Type: fortælling, GT: lbh 3)
Syndfloden (Type: fortælling, GT: lbh 3a)
Folkedrab i Ægypten (Farao og jordemødrene) (Type: fortælling, GT: lbh 5a)
Ægyptens ti plager (Type: fortælling, GT: lbh 5g)
Udvandringen af Ægypten. Gud som vejviser. (Type: fortælling, GT: lbh 6b)
Prinsen af Ægypten (Type: video (lbh 5a))
Moses og de ti bud (Type: fortælling, GT: lbh 6d)
Bosættelse, indvandring i Det forjættede land (Type: fortælling, GT: lbh 7)
Hjemkomst og genopbyggelse (Type: fortælling, GT: lbh 8)
Isaks ofring (Type: fortælling, GT: lbh 4b)
Moses og den brændende tornebusk (Guds navn) (Type: fortælling, GT: lbh 5f)
En linie i bibelens historie (lbh) (Type: fortælling, GT: lbh 0)
Jesu fødsel, liv, død og opstandelse (Type: fortælling, NT: lbh 9)
Konger og profeter (Type: fortælling, GT: lbh 8)
Besættelsesmagter (Type: fortælling, NT: lbh 9x)
Peters pinseprædiken (Type: fortælling, NT: lbh 9k)
Babelstårnet (Type: fortælling, GT: lbh 3b)
Pinsedagen (Type: fortælling, NT: lbh 9d)
Jakobs kamp (Type: fortælling, GT: lbh 4d)
Gammel Testamente i konfirmandundervisningen (Type: didaktisk - generelle ting)


.

.


En linie i Bibelens historie - Om at undervise i GT - [top]

00/1312

Indhold: Nedenfor en række elementer ordnet efter en linie i Bibelens historie. Store og små, mere eller mindre færdige mellem hinanden. Krydshenvisningerne vil her i præsentationsudgaven især føre til præsentationssider, hvor underelementet mangler. Bestil tre måneders gratis abonnement på "Hvad skal jeg sige?" for at få adgang til hele materialet.


Den aronitiske velsignelse - [top]

04/ 49 fortælling, GT: lbh 6e velsignelse

Indhold: Den aronitiske velsignelse fortalt som opstået i hebræernes nomadetilværelse - eventuelt som om den er opstået - eller i hvert fald fik sit navn - under de 40 års vandring i ørkenen. [Da er den samtidig led i En linie i den bibelske historie].

Mål: Vise at vor gudstjenestes elementer har rødder, som kan tydeliggøre betydningen af dem

Hvordan:
Kan indgå som fortællende optakt til syndefaldet - for at have givet en fornemmelse af nomadetilværelsens vilkår.

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ; ;

| 4 Mos. 6, 23-26 Teksten


Tekst:
Hebræerne var nomader. De vandrede fra græsgange til græsgange i ørkenen. Det var et barskt liv. Om dagen foregik al arbejde og liv i den brændende sol, om natten var teltlejren, de boede i, som en rumstation i et uendeligt univers. Over dem kun stjernerne, uden om dem mørke, med kaosmagter lurende, vilde dyr, måske også menneskelige fjender.
Deres ansigter var mørke og skarptskårne, tegnede af sol og vind. Hvad enten solen skinnede eller de gik i nattekulden havde de deres brune kamelulds kapper på. Vejret skulle de altid beskytte sig mod.
De måtte være på vagt. Fastboende folk holdt ikke af de omkringvandrende. De havde fjender mange steder. Greb vagterne ved nattetid et menneske i udkanten af deres lejr blev han ført for patriarken, stammens høvding. Måske var det et menneske, som led nød, som var på flugt for de vilde dyr, eller onde magter. Måske var havde han selv ondt i sinde. Patriarken skulle afgøre det. Han sad og så ned i bålet. Vagterne førte den tilfangetagne frem. Man ventede. Så patriarken ned i bålet og blev ved med at se ned i bålet, var den fremmede fjende, så han op, lod han sit ansigt kaste lyset fra bålet videre op på den fremmede, var han ven, og skulle have hele lejrens beskyttelse.
Derfra kendte hebræerne til selv at bede, når de følte sig fremmede, når de syntes at alt om dem var fjendskab, kaos og ondskab. De frygtede undertiden at de var blevet fremmede for Gud. De bad om Guds velsignelse. Og fik den således: Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse på dig; Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred; (4. Mos. 6,24-26).


I begyndelsen skabte .. - [top]

05/ 177 fortælling, GT: lbh 1 skabelse

Indhold: 1 Mosebog 1,1-31 sat i forhold til den babylonske skabelsesberetning, sådan som Knud Hansen genfortæller den.
Link til billede af Marduk - og deportationen til Babylon

På www: Marduk; Det babylonske fangenskab - deportationen (Tissot) ; ; ; ;

Mål: At vise at skabelsesberetningen vil tolke/ fortælle mening og ikke forklare.

Hvordan:
Lad holdet selv finde "skabelse" og "det babylonske fangenskab" på Arbejdsark med grafisk fremstilling af en linie i bibelens historie. Brug dernæst den foreslåede rammehistorie (se tekst nedenfor). Bibelteksten kan rundelæses af holdet selv, når den kommer som input i rammefortællingen.
NB - måske er det mere rigtigt at kaste holdet ud i at læse skabelsesberetningen for at få en samtale om hvad, det er. Videnskab, eventyr, tolkning? Måske aktiveres deres forståelse bedre ved at de selv først er tvunget til at tage stilling, dernæst at se skabelsesberetningen brugt i en tolkende genfortælling. Rammen her lægger især op til at det gudsforholdet og forholdet til medmennesket, der er i fokus i tolkningen.
Meget flotte billeder fra Babylon - brugbare til at sætte ind på en transparent - så fortællingen anskueliggøres: WWW

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; I begyndelsen skabte .. 2; ; ; ; ;

| 1 Mos. 1, 1-31 Teksten | 2 Kg. 2, 2- Teksten | Job 38, 22-25 Teksten


Tekst:
I den snævre processionsgade stod Jacob ben Josef. Et mægtigt gudeoptog var på vej. Forrest køllebevæbnede tempeltjenere. Dernæst de lavere præster. Så ypperstepræsterne - så det vældige billede af Marduk, den øverste af alle Babylons guder. Ved siden af Jacob stod Isak, hans nevø. Han var 12 år. Jacob havde taget ham med ind fra deres lejr. Han var ved at fortryde det. Det var ikke noget for en så ung hebræer at opleve.
For sig selv repeterede han babylonernes skabelsesfortælling.
"I begyndelsen var havet
og det store uhyre Tiamat.
Hverken var himmel foroven
eller jord forneden.
Men de salte og ferske vande løb sammen
og Tiamat blev befrugtet
og guderne fødtes.
En blev større end de andre,
Marduk, Babylons Gud.

Han kløved med sin økse
Tiamats hoved
og af den ene halvdel skabte han himmelen
og af den anden jorden.

Og guderne var mange,
nogle stod højt, andre lavt,
og de laveste måtte slide
for at holde livets hjul igang
og de måtte tjene de højere guder.
Men højest af alle var Marduk.

De laveste guder bad da Marduk
at sætte et væsen under dem.
På en betingelse skete det:
At en af de laveste guder blev ofret.
Af ler og gudeblod blev da mennesket skabt,
og sat til at tjene guderne,
bygge templer,
tage åget på sig,
arbejde..."
(Efter Knud Hansen: "En myte om verdens skabelse", Dansk Udsyn 1982).

Et stokkeslag afbrød Jacobs repetion af den fremmede lærdom. "På knæ for Marduk - På knæ for Marduk". Jacob græd indvendigt, da han og Isak måtte knæle ned for afguden. Han følte hånen mod ham, den fremmmede. Her var ikke plads til hans tro. Hvad måtte ikke Isac opleve?

Isac sagde ikke noget på vejen hjem. Jacob heller ikke. Var de, de fremmede, langt hjemmefra, i et land med en anden tro, overhovedet noget? Var mennesker blot gudernes slaver. Og de, de tilfangetagne, bortførte, de underste af alle, - kun til at slå, håne.

Tankerne fik først ord efter aftensmåltidet. Selv om ikke alle om bordet havde været inde i byen og opleve det, lå bevidstheden om de store religiøse fester for Marduk tungt over gruppen. Jaob tog en skriftrulle frem:"Nu skal I høre hvad vi tror - om Gud og om mennesker, om hele verden:

1. mosebog 1,1-27.

Isac tænkte ved ordene: Mand og kvinde - skabte i den øverste Guds billede - ja, den eneste Guds billede. Ikke nederst i en række af guder og mennesker. Mennesker var lige overfor Gud. Og lige overfor hinanden. Sådan måtte det være. Men hvorfor var det så ikke sådan: Hvorfor måtte de så tage slavernes arbejde, eller i hvert fald ikke regnes for mere end slaver - bare fordi de var fremmede?
****


Baggrundsstof:
Det gammel-israelitiske verdensbillede.
Ikke kun et ord for verden på hebraisk - derfor flere forestillinger (erez = jord, tebez = den kultiverede, beboede jord (Sl. 9,9; Job 34,13)
1. Mos. 1,1f
Hvælvingen forsynet med vinduer: 2. Kg. 2,7 / Job 38,22.25 (hvorfra forskellige slags vejr kommer) - jorden flyder på urhavet (beskærmet mod det (Job 38,8) ...
Angående samligning med den babyloniske skabelsesberetning:
Knud Hansens gengivelse er meget bestemt af at skulle danne kontrast til 1. Mos. 1 - man skal ikke bruge den som primær kilde til forståelse af den babyloniske!


Syndefaldet - [top]

06/ 377 fortælling, GT: lbh 3 synd

Indhold: Fortællingen om syndefaldet - Mulighed: religionshistoricerende ramme - se teksten nedenfor. Link til billede.

På www: Masolino 1425 Frescomaleri; ; ; ; ;

Mål: Lade urmyten fortælle at ulydighed er den grundlæggende årsag til at mennesket kender til synd og fremmedhed i tilværelsen.

Hvordan:
Inden fortællingen spørges holdet, hvorfor de tror, der er ondt til i verden. Svar skrives på tavlen. Bruges til baggrund for at spørge, hvordan Syndefaldsberetningen begrunder det ondes eksistens. (Man kan diskutere om tilgangen i fortælleforslaget her (lbh 3) er for historiserende - og for 70'præget).

Krydshenvisninger: Godt og ondt - hvorfra?; En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ;

| 1 Mos. 3, 1-ff Teksten


Tekst:
Slangen og det onde.
Ofte nærmede nomaderne sig de mere frugtbare landområder. Og de så ting, de syntes var sære. Sådan som man synes det fremmede er sært. De fremmede, fastboende holdt fester i deres templer, hvor mennesker kunne være nøgne. De skammede sig ikke engang. Gud dyrkede de sandelig på en anden måde. De dyrkede mange af dem. Ja, selv døden i ørkenen, slangen, som ikke var til at se i sandet, dyrkede de. Som symbol på liv, frugtbarhed.
Engang spurgte en af dem, lad os kalde ham Jakob, sin far. "Far, hvorfor er der så meget ondt i verden?"
Og faren som sad i halvmørket i teltet rømmede sig og begyndte. Han fortalte en af stammens gamle historier. Dengang Gud skabte jorden satte han menneskene i en have. Fuld af frugtbarhed var den. Druer, æbler, alle slags bugnede træerne med. I haven satte han også to helt særlige træer. Livets træ og kundskabens træ. Den som spiste af livets træ skulle ikke dø. Den som spiste af Kundskabens træ ville blive lige som Gud til at kende godt og ondt." Af alle træerne i haven må I spise, men rører i Kundskabens træ, så skal I visselig dø." Og manden og kvinden levede i haven, spiste af træerne hvad de havde brug for, og ikke mere. Manden hed Adam og kvinden Eva. Og solen varmede dem, og natten var lun, tøj behøvede de ikke, og de var som børn. Og dyrene, løver som hjorte, gik fredeligt imellem hinanden.
Men slangen var mere lumsk end alle de andre dyr. En dag, da Eva gik i haven, spurgte den hende: "Er det sandt, at I ikke må spise af noget træ i haven?" "Vi må spise af alle træer i haven, kun ikke af Kundskabens træ, så vil vi dø" svarede Eva. "I skal ikke dø, men I vil få åbnede jeres øjne blive lige så kloge som Gud, hvis I spiser af træet." Og Eva fik lyst til frugter fra træet, og spiste og gav også Adam, som stod ved siden af. Da kunne de begge se at de var nøgne, og de syede bælter sammen af blade og bandt om sig.
Da Gud om aftenen gik rundt i haven, kunne han ikke finde dem. "Hvor er du?" kaldte han og Adam svarede "her". "Hvorfor skjuler du dig, spurgte Gud. "Fordi jeg var bange, fordi jeg var nøgen." "Hvem har fortalt jer, at du var nøgen? Mon ikke du har spist af det træ, jeg havde sagt du ikke måtte spise af?" "Jamen, Eva gav mig at spise!" "Hvad har du gjort, Eva?" spurgte Gud. "Slangen forførte mig, og så spiste jeg." Så sagde Gud til slangen: "Fordi du har gjort dette skal du altid være forbandet. I støvet, på din bug, skal du krybe alle dine dage. Og jeg sætter fjendskab mellem din slægt og kvindens slægt. Du skal bide den i hælen, og den skal knuse på dit hoved."
Og da Gud frygtede, hvad det nu skulle blive til med menneskene, forviste han dem uden for haven, lod en engel vogte indgangen. Og de måtte arbejde for at leve. Og de lærte virkelig både godt og ondt at kende.
(1. Mos. 3)
Jakobs mor sad længere inde i teltet. "Behøver du altid at fortælle sådan? Skal Eva absolut skubbes forrest i den historie?
Jakobs far vrissede lidt.
-ksf.

Spørgsmål
Hvordan kom det onde ind i verden?
Ved ulydighed - ved slangens fristelse
Hvorfor valgte faren slangen som symbol på det onde - i følge denne måde at fortælle på?


Syndfloden - [top]

06/ 378 fortælling, GT: lbh 3a dom

Indhold: Fortælling om syndfloden - Noas ark

På www: Wikipedia Dorés fremstilling af de sidste druknede; ; ; ; ;

Mål: Fortællingen får genklang hos os af længselen efter at få ryddet op, det onde helt væk, . men regnbuen er symbolet på at så længe tiden løber er det ikke sådan Gud gengælder det onde.

Hvordan:
Evt paralleler til eventyrenes opfattelser af det onde. Drageungen der klækkes i samme øjeblik dragen bliver slået ihjel. Filmen "Æblekrigen".

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; Noahs ark som billede på dåben; ; ; ; ;

Bibel | 1 Mos. 6, 1-22 Teksten


Folkedrab i Ægypten (Farao og jordemødrene) - [top]

06/ 115 fortælling, GT: lbh 5a godt og ondt

Indhold: 2. Mosebog 1,6-22 - læst/ evt. som genfortalt som avisartikel
Se tekst.

Mål: Diskutere udfra et konkret eksempel om vi kan skelne mellem godt og ondt - og hvad der kan bevirke at onde handlinger alligevel finder sted.

Hvordan:
Eventuelt læses fortællingen "moderniseret" som en avisartikel og ses så sammen med en artikel fra vor tid En tinmineby i Sydamerika. Lad konfirmanderne prøve at forestille sig Farao begrunde sin handling i TV-udsendelse. Tydeliggør hvordan "interesse" mudrer vores etiske/politiske afgørelser - moderniseringen gør det let for konfirmanderne at trække paralleller til vores verden.
Jfr. konceptet Verdens Tidende

Eksempel på arbejdsark
Mulige spørgsmål til samtale (se også primitivt arbejdsark med spørgsmål)
1) Hvad er godt og hvad er ondt i denne fortælling?
2) Er der eventuelt een i fortællingen, som ikke mener det, du mener?
3) Forestil dig at statsmanden Farao skulle svare en journalist i TV på spørgsmålet: "Er det ikke ondt, det du gør?" [Skriv hans kommentar]:
I Bibelen findes fortællingen om Farao og hebræerne i 2. Mosebog 1,6-22 Se også Prinsen af Ægypten, hvor fokus ikke er spørgsmålet om godt og ondt, men drabet af drengebørnene er en vigtig, uhyggelig fortidshemmelighed.

Krydshenvisninger: En tinmineby i Syd-Amerika; Verdens Tidende konceptet; Prinsen af Ægypten; En linie i bibelens historie - oversigt; ; ;

Bibel | 2 Mos. 1, 6-22 Teksten | Apg. 7, 18-f Teksten


Tekst:
Folkedrab i Ægypten
Pitom.. (2. årt. før Kristus)Efter at hebræernes legendariske leder Josef er død og mere eller mindre glemt, er det blevet vanskeligt at være hebræer i Ægypten. Antallet vokser, men sympatien falder. Ægypterne synes landet er fuldt af dem.

Farao: Overbefolkning
I en tale til folket ved sin tiltrædelse for et år siden udtalte den nye leder, Farao: "Det hebræiske folk bliver større og talrigere end vi. Lad os nu bære os klogt ad over for dem, så de ikke skal blive endnu flere. Ellers slutter de sig måske til vore fjender, hvis der kommer krig, og angriber os; og så bliver de herre i landet." Foranstaltningerne, som Farao satte i værk, var tvangsarbejde i forbindelse med opbygning af dels nærværende by, Pitom, dels nabobyen Raamses. Reelt var tvangsarbejdet slavearbejde - dels i marken, dels ved teglbrænderierne. I følge en talsmand fra regeringen har de hårde livsvilkår imidlertid ikke ændret på hebræernes antal eller ønske om at blive i Ægypten.

Dekret om drab på nyfødte drenge
Den nyeste tiltag er en ordre til de hebræiske jordemødre fra Farao. Den lyder ordret: "Når I forløser hebræerkvinderne, skal I holde øje med de to sten; er det en dreng, skal I dræbe ham, er det en pige, kan hun få lov at leve." Kort sagt: dræb drengene. Imidlertid har jordemødrene ladet drengene leve - overfor de ægyptiske anklagemyndigheder hævder de at hebræerkvinderne er mere livskraftige end de ægyptiske kvinder, og de derfor kan klare at føde selv, inden jordemoderen kommer.

Forskellige vurderinger
Hebræernes præster og ledere kalder jordemødrenes handlinger udtryk for Gudsfrygt og lover dem at Gud vil belønne dem. Selv om der er tale om ulydighed mod den ægyptiske stats lov, er det godt, det de har gjort. Regeringens talsmænd fastholder Faraos befaling. En af dem udtrykte den sådan: "Hver eneste dreng, der bliver født, skal I kaste i Nilen; men pigerne kan I lade leve."


Ægyptens ti plager - [top]

07/ 515 fortælling, GT: lbh 5g Guds handlen i historien

Indhold: Det gamle vers:
Vand til blod og frøers mængde,
myg dernæst Ægypten trængte,
utøj, pest og bylders nød,
hagel, græshop, mørke, død.

Mål: blot til brug en passant - fordi det er skægt

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ; ;

| 2 Mos. 7, 14-f Teksten


Udvandringen af Ægypten. Gud som vejviser. - [top]

07/ 395 fortælling, GT: lbh 6b Guds handlen i historie

Indhold: 2. Mosebog 13,17-22 - læst.

Mål: Et positivt Gudsbillede i GT

Hvordan:
Eventuelt fortælles dele af forhistorien. Afsnittet kan læses (fælles eller individuelt) eller fortælles, og kan indgå i en række andre læsninger under Billeder af Gud

Krydshenvisninger: Billeder af Gud 1. (GT); En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ;

| 2 Mos. 13, 17-22 Teksten


Prinsen af Ægypten - [top]

07/ 735 video (lbh 5a) Guds handlen i historien

Indhold: Videofilm (Dreamworks Pictures) tegnefilm. Moseshistorien indtil overgangen over det Røde Hav. (134 minutter).

Kort beskrivelse på engelsk hjemmeside samt henvisning til engelsk uv-materiale

Mål: At få fortalt Moseshistorien på flotteste vis.

Hvordan:
Filmen er virkelig god. Den fortæller historien, så de bibelske elementer er med. Dens centrum er Guds "Jeg er den, jeg er". Der kan naturligvis knyttes til ved En linie i bibelens historie. Filmen sætter spørgsmålet om identitet i fokus: Guds og menneskets. Derfor også paralleller i Moses og den brændende tornebusk og UFO'en endelig hele temagruppen Identitet. De to prinser Raamses og Moses har hver deres identitets"problem": Raamses er foruden det selv, han kender, også den der skal løfte traditionen, hvilket han efterhånden tager på sig - Moses har en ukendt bestemmelse, som går op for ham, og som omdefinerer hans liv fuldstændigt. At bestemmelsen er af højere art åbenbares ham af Gud.
Se også Pascals huskeseddels, hvis indhold bl.a. er Guds selvpræsentation.

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie (lbh); Moses og den brændende tornebusk (Guds navn); UFOen; ; Pascals huskeseddel; ;


Moses og de ti bud - [top]

07/ 262 fortælling, GT: lbh 6d loven

Indhold: Genfortælling af begivenheden

Hvordan:
Tegn eventuelt guldkalv først - spørg om hvad det "at danse om guldkalven" betyder.
Efter man har genfortalt historien kan de ti bud læses med Luthers fortolkning bag i salmebogen
Stefanus bruger i sin forsvarstale i Apostlenes Gerninger 7 folkets stadige frafald i ørkenen og her ved Sinai som type på jødernes modstand mod Helligånden og modstand mod Kristus.

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ; ;

| 2 Mos. 20, 1-17 Teksten | Apg. 7, 18-f Teksten


Tekst:
Da hebræerne var draget afsted fra Ægypten, vandrede de rundt i ørkenen. Det var ikke til at komme ind i det land, som deres forfædre Abraham, Isak og Jakob havde boet i; beboerne var fjendtligt stemte overfor ørkennomader.
Tit ønskede de: Bare vi var tilbage ved Ægyptens kødgryder igen. Godt nok var vi kun for slaver at regne, men mad var der dog, og som regel ikke så galt at leve endda. Men herude i ørkenen har Gud glemt os. Her sulter vi. Men Gud hørte at folket knurrede, og han lod om natten det regne med en slags brød, som lå på jorden; de kaldte det Manna, fordi de ikke vidste hvad det var, og på hebraisk hedder hvad er det "Man -a?". De måtte samle så meget de kunne til én dag, samlede de mere, rådnede det.
Men selv om Gud skaffede vand, og kød, når der var brug for det, knurrede folket. Og det viste sig at det var nødvendigt med love.
De kom til Sinais bjerg og der steg Moses op. En vældig sky med torden og lyn lagde sig om bjerget. Enhver der herefter ville nærme sig bjerget, ville være dødsens. Folket slog lejr nedenfor bjerget.
I dagevis var Moses på bjerget,og Gud gav ham love for folket, både store og små love. En enkelt gang kom han ned, folket jublede, da de hørte om lovene, og lovede at dem ville de holde, og kun dyrke Gud Herren, han som åbenbarede sig på Sinai. Men Moses forsvandt i skyen igen og var væk i 40 dage. Da sagde de "Hvor er denne Moses henne, som førte os ud af Ægypten." Og de besluttede at de ville lave en Gud, som dem de kendte fra Ægypten. Og af alle deres smykker smeltede de guld nok til at forme en gulvkalv, og de dansede om den for at fejre deres nye Gud.
Men så kom Moses ned fra bjerget. Med sig havde han de 10 vigtigste bud i loven på to stentavler. Da han så dansen, blev han vred, knuste stentavlerne mod jorden. Og han kaldte dem, der hed levitterne sammen, dem som senere skulle blive den stamme, hvor præsterne blev hentet fra, og befalede dem at dræbe til højre og til venstre, og de kånede hverken ven eller bror - 3000 blev dræbt på en dag. Da sagde han, at de havde sonet, drog op på bjerget igen, fik fornyet pagten, og lovens tavler med de 10 bud.


Bosættelse, indvandring i Det forjættede land - [top]

07/ 36 fortælling, GT: lbh 7 Guds handlen i historien

Indhold:

På www: Idumæas ørken; ; ; ; ;

Mål: give sammenhængen mellem tiden i Ægypten og den senere historie - religionssammenstød/ kultursammenstød -

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ; ;

| Josua 3, 1-ff Teksten


Hjemkomst og genopbyggelse - [top]

07/1305 fortælling, GT: lbh 8 opfyldelse

Indhold: Led i Linie i Bibelens Historie. [Mangler implementering]


Isaks ofring - [top]

09/ 592 fortælling, GT: lbh 4b gudsforestillinger

Indhold: læsning af: 1. Mos. 22,1-19

På www: Dansk Natinoal leksikon: Kierkegaard biografi; Leif Bork Hansen om troens absolutte krav Tudvad om Kierkegaard og Koranen; ; ; ;

Hvordan:
(Indgår i Billeder af Gud
Eleverne har ofte lidt svært ved at finde ord for det, de mener Gud er her. "Tyran, dikator, dukker op - ellers bare "led".
2002: billedet fra en Biblia Pauperum (fattigmandsbibel) lægger op til en snak om den traditionelle typologiske tolkning af Isaks ofring.
Rembrandts to udgaver (se link under "Baggrundsstof") kan give baggrund for en samtale om vores/ Rembrandts /gudsforståelsen i GT (og hos Paulus)

Krydshenvisninger: Billeder af Gud 1. (GT); ; En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ;

| 1 Mos. 22, 1-19 Teksten | 4 Mos. 21, 4-9 Teksten | Mt. 27, 32-44 Teksten



Baggrundsstof:
2000: Elementet blev til dengang i 70,rne, da mange med Bob Dylan (Highway 61 Revisited) og Leonard Cohen (Song of Isaac), jeg selv inklusive, kun kunne se et negativt gudsbillede i fortællingen om Isaks ofring. Delvis glemt var Kierkegaards Sygdommen til Døden, som i det mindste kunne have sat spørgsmålstegn ved det selvfølgelige i tidens forståelse.
2005: En artikel af Leif Borch Hansen. Her forkortes trosbegrebet ikke - og dilemmaet mellem troens absolutte krav og den etiske overvejelse fastholdes i en sammenligning med den franske filosof Levinas (Link nedenfor)
Tudvad om Kierkegaard og Koranen - en lidt lettere forståelig referat af hovedsagen i Frygt og bæven. Link nedenfor.
Dansk Nationalbiografi om Kierkegaard: hvor sagen netop bliver gjort for "nem" - "han troede at Gud ville give ham Isak tilbage".


Moses og den brændende tornebusk (Guds navn) - [top]

09/ 508 fortælling, GT: lbh 5f hellighed

Indhold: Genfortælling af historien - indtil og med Guds præsentation af sig selv.

Hvordan:
- Måske foranlediget af spørgsmålet om Hellighed, eller i forb. med første bøn i Fadervor Helliget blive dit navn) - eller spørgsmålet om Guds navn (måske foranlediget af Jehovas vidner)- eller Ild - Pascals huskeseddel.
Udover fortællingen af hændelsen og redegørelse for udviklingen af tabu'et overfor at sige Guds navn - kan sekvensen fra filmen "Life of Brian" om steningen bringes i erindring. 99:I filmen Prinsen af Ægypten er Guds selvåbenbaring et afgørende omdrejningspunkt.

Krydshenvisninger: Fadervor. 1: Helliget blive dit navn; Ild - fra Pascals huskeseddel; Prinsen af Ægypten; En linie i bibelens historie - oversigt; ; ;

| 2 Mos. 3, 1-14 Teksten


En linie i bibelens historie (lbh) - [top]

11/ 93 fortælling, GT: lbh 0 Guds handlen i historien

Indhold: En række mere eller mindre udførligt nedskrevne og tolkende genfortællinger af bibelshistorie. Nedenfor et koncentreret sammendrag af den mulige linie.

Grafisk fremstilling: Den bibelske tidsline Klikbar med link til enkeltelementer.
Ældre udgave (stregtegning):
Arbejdsark: Grafisk fremstilling og tekst.

Mål: at give en fornemmelse af det som kristendommen har set som frelseshistorien i bibelen, samt give typologisk forudforståelse for bestemte begivenheder eller begreber i NT - og begivenheder og begreber som bruges i de øvrige elementer her

Hvordan:
Jeg fortæller overvejende frit; dog kan man afbryde fortællingen og lade eleverne ved selvsyn læse særlige afsnit - for at give dem fornemmelse af gammeltestamentlig fortællestil og fortrolighed med at bruge bibelen. Måske er det en fordel med en fast rytme, at fx. et stykke bibelfortælling i en periode nogenlunde fast afslutter dobbelttimen. En grafisk fremstilling på Overhead transparent kan understøtte oplevelsen af en linie i historien.
Pdf med den grafiske fremstilling, linien fortalt kort i ord og overvejelser om at undervise i Gammel Testamente

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; Gammelt Testamente, at arbejde med i konfirmandundervisningen; ; ; ; ;

Tekst:
Jesus blev født i et folk, som kaldte sig jøder. De brugte også ældre navne om sig selv: Israelitter og hebræere.
De første kristne, som var jøder, grækere, romere, arabere og mange flere, så en linie tilbage gennem jødernes historie frem til Jesu fødsel, liv og opstandelse, som er med til at fortælle, hvem Jesus Kristus er. I urtiden var skabelsen og paradis. Men det onde fik greb i menneskets sjæl og det gav sig mange udslag. Et af dem var hovmod. De ville bygge sig et tårn, som gik til himmelen. Babelstårnet. Men Gud stoppede projektet, forvirrede deres sprog, så de ikke længere kunne tale sammen, og folkene spredtes ud over jorden og talte hver sit sprog.
Et af folkene var et nomadefolk. I grunden blot en stor familie. Abraham, Isak og Jakob var de første fædre, patriarkerne, som folket fortalte, de stammede fra. Folket vandrede rundt mellem oaserne og de fastboende, og hyppigt slog de sig ned i Det hellige Land (Kanaan, Palæstina, Israel). De fortalte, hvordan Gud havde sagt at det var deres land.
En hungersnød drev dem til Ægypten. Der blev de et stort folk. Først havde de været velkomne gæster, efterhånden blev de nærmest slaver. På underfuld vis bliver de befriede. Gud fører dem gennem Moses, som var opdraget ved det ægyptiske hof, ud af landet. Moses modtager De ti bud på Sinaj-bjerg, samler folkets love, og leder dem i de 40 år, de må vandre rundt i ørkenen. At det tager så lang tid er en straf for at de igen og igen længes tilbage til Ægyptens kødgryder og guder, man i det mindste kan se.
Efter Mosesī død slår de sig ned i Det hellige land. Men de mange fjender gør at de må vælge konger til at lede dem i kampen. De berømteste af dem er David, som samler riget, og Salomon, som bygger deres tempel (ca 1000 år f. kr.); men magt gør magtsyg. Kongerne bliver ikke bare ledere, men undertrykkere. Gud finder sig særlige talerør gennem de mennesker, som nu kaldes profeter. De kritiserer de rige og kongerne for deres magtmisbrug, og har store visioner om freds- og retfærdighedsriget, der skal komme, når Herrens egen kongesalvede (Messias, ristus) kommer. Han skal være så meget anderledes, at hvor han er, skal der være som i Paradis.
Men år 587 f.kr. bryder det hele sammen. Babylons kejser erobrer hele området og folket, jøderne, deporteres til Babylon. De får 60 år senere lov til at vende tilbage til Jerusalem. Får lov til at genopbygge det ødelagte tempel. Men kun i meget korte periode er folket selvstændigt.
Efter babylonerne besætter syrerne landet, efter dem kommer romerne. Jesus fødes. En gruppe jøder følger ham og tror han er Kristus. Han bliver henrettet som oprører, men efter hans død, møder disciplene ham igen som opstået af døde og de tror med fornyet styrke at han er Kristus - blot at hans rige er af en helt anden art end verdens kongers - og ikke bare et folks, men alles.
Helligånden griber dem - og pinsedag samles mennesker med alle slags sprog og de forstår alle hvad disciplene prædiker om. Deres tro bliver til kristendom og Gud skaber sig herefter sit folk bagom og på tværs af nationer og sprog.
-ksf.


Jesu fødsel, liv, død og opstandelse - [top]

16/1307 fortælling, NT: lbh 9 inkarnation

Indhold: Hele Jesu liv og hans død og opstandelse - set som del af En linie i Bibelens Historie [Ikke implementeret]. Men se emnegruppe 16. Se her.


Konger og profeter - [top]

20/ 220 fortælling, GT: lbh 8 magt

Indhold: Fortælling om forholdet mellem kongemagt og profetisme i Israel - med David og Nathan som hovedeksempel

Mål: - give forudsætning for at forstå at profeti er andet end noget med at forudsige ting - at det først og fremmest er magtkritik med udgangspunkt i tro

Hvordan:
Historien genfortælles - David og Nathan er valgt fordi det er en god historie - og fordi man i indledningen til den kan tegne et billede af Davids plads i Israels historie, som kan give forudsætning for at forstå forventningen om en Davids Søn - de øvrige profeter kan følges op. Se videre: Profeter

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; Profeter; ; ; ; ;

| 2 Sam. 12, 1-15 Teksten


Besættelsesmagter - [top]

20/1306 fortælling, NT: lbh 9x politik

Indhold: En del af En linie i Bibelens historie [ikke implementeret]

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ; ;


Peters pinseprædiken - [top]

21/1302 fortælling, NT: lbh 9k

Indhold: En del af "En linie i bibelens historie". Se Pinsedagen.

På www: Ukendt kunstner; Frescomaleri i Firenze ; ; ; ;

Krydshenvisninger: Pinsedagen; En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ;


Babelstårnet - [top]

21/ 23 fortælling, GT: lbh 3b sprog, forståelse

Indhold: Genfortælles eller læses.

Henvisning til billede på nettet.

På www: Pieter Brueghels Babelstårnet - stort billede.; ; ; ; ;

Mål: Danne kontrastbaggrund for Pinseunderet - sprogforvirring contra forståelse på tværs af sprogforskelle.

Hvordan:
Genfortælling kan suppleres med billeder - eventuelt ved at arbejde med udsnit af Brueghels kendte billeder); kan falde i den fortløbende Linie i Bibelens Historie(lbh) ellet refereres til som type for pinseunderet.
Se også Fællesskab, sprog og ånd.

Krydshenvisninger: Pinsedagen; Fællesskab, sprog og ånd; En linie i bibelens historie (lbh); En linie i bibelens historie - oversigt; ; ;

| 1 Mos. 11, 1-9 Teksten


Pinsedagen - [top]

21/ 830 fortælling, NT: lbh 9d ånd - Helligånd

Indhold: Fortællingen om pinse i artikel-stil

Hvordan:
Foreløbig kun skitser: Men det er i forbindelse med pinsen oplagt at trække linien tilbage til Babelstårnet.

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ; ;

| Apg. 2, 1-47 Teksten


Tekst:
Pinsefesten år 33 Jerusalem

3000 døbte
Ny jødisk sekt har stor tilslutning. Efter en opildnende tale pinsedag af en af lederene af "Jesus-disicplene" besluttede op mod 3000 mennesker at lade sig døbe. De er gået ind i menigheden. Man fortæller at de samles daglig, holde mindemåltid for Jesus, der blev korsfæstet, sælger deres ejendom og deler ud til dem, som har behov. Og stadig flere slutter sig til.

Tunger af ild
Pinsedag i Jerusalem hørtes et mærkeligt uvejr, som samlede sig om det hus, hvor Jesusdiscipelene var forsamlede. De fortæller hvordan det var som om uvejret fyldte hele huset og der viste sig tunger af ild - som så fordelte sig på hver enkelt af dem. De blev fyldt af Helligånd.

Alle forstår
De gik udenfor og fortalte om hvad der var sket og folk allevegne fra, fra Arabien til Rom forstod, hvad de sagde på deres eget sprog. Man undrede sig: er det ikke alle folk fra Galilæa og alligevel kan vi høre dem tale på vores eget sprog? Nogle mente at det var et mirakel - andre spottede: de er bare fulde af sød vin.

Af en discipels tale:

Unges visioner, gamles drømme
"Klokken er 9 om morgenen - vi er ikke fulde. Men nu opfyldes Joels profeti, hvor Gud siger: Jeg vil i de sidste dage udgyde min ånd over alt kød, og mine sønner og døtre skal profetere, de unge skal se syner, de gamle drømme drømme . Selv over trællene og trælkvinderne vil jeg udgyde min ånd..
Gud har fra de døde oprejst Jesus fra Nazareth, som var blevet forrådt, som I har korsfæstet og slået ihjel ved lovløses hænder.. Han kunne ikke fastholdes af døden.. Han er ophøjet og af Gud fået Helligånden og udgydt den, som I kan se og høre..
Indgår på arbejdsark om ånd i konceptet Verdens Tidende.


Jakobs kamp - [top]

27/ 190 fortælling, GT: lbh 4d Gud, kamp med

Indhold: genfortælling af Jakobs historie - fra Esau..

Mål: Overgang fra en fase til en anden kan ses som en kamp med mægtige, overmenneskelige kræfter. Er der en Gud, som velsigner?

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; ; ; ; ; ;

| 1 Mos. 32, 1-ff Teksten


Gammel Testamente i konfirmandundervisningen - [top]

50/1309 didaktisk - generelle ting bibel

Indhold: Overvejelser over hvordan man inddrager GT i konfirmandundervisningen. En enkelt, men ganske omfattende idé til praksis. Klik nedenfor på "Hvordan Gammel Testamente".

Mål: Mål- og metodeovervejelser

Krydshenvisninger: En linie i bibelens historie - oversigt; En linie i bibelens historie (lbh); ; ; ; ;

Tekst:
Se: Hvordan Gammel Testamente?


Final footer