Forside - Interaktivt - Bibel og tekst - Teksten denne uge -Tidstavler - Om - Kontakt

[Tilbage til oversigt over interaktivt materiale] Billeder dur stadig

Mange undervisere konstaterer at det bliver sværere og sværere at fortælle. Lærere, jeg har talt med har udtrykt en mistanke om at Ipads og Iphones med den konstante strøm af billedformidling, har reduceret børn og unges evner til selv at danne billeder, fx når de hører en fortælling.

Måske er vi i en vis forstand samme sted, som da anskuelsestavlerne for alvor kom i brug i slutningen af 1800-tallet. Eleverne skulle ikke bare høre og læse om, men ved selvsyn se. Og opleve ved at se og derved bedre huske det fortalte. I dag skal de (mange af dem) muligvis se for at høre (noget som helst!)

I hvert fald er det min egen og nogle af mine medunderviseres erfaring, at koncentrationen skærpes, når der også er billeder.

Et minimum af interaktivitet med digitale billeder kan så lede fantasiens indlevelse på pædagogisk rette vej. Det gjorde lærerens fortælling selvfølgelig dengang. (Men måske var de allerbedste oplevelser, når eleven faldt i staver, med øjnene på billedet og bare levede sig ind, drømte sig ind i billedet)*.

Ved de interaktive anskuelsesbilleder her [se oversigten] går man direkte ind gennem forsidebilledet. Nogle af de interaktive elementer her kan man arbejde indidviduelt med, andre kræver den mere vidende lærers fortælling. (Som regel er der informationslink, så underviseren relativt let kan blive mere vidende - men meget er dækket ind af lærerens/præstens faglighed på forhånd).

Om anskuelsestavler - pædagogisk/historisk (Århus Universitet)

En enestående samling af anskuelsestavler (Århus Universitet) online. Alene for faget religion findes 1128 emner. NB. Religion var den gang identisk med kristendom. Der er kun bibelske billeder.[Se her]

* Tro det eller lad være: Men jeg er gammel nok til at have gået i en helt klassisk landsbyskole - med disse billeder, og i øvrigt udstoppede fugle og dyr, og mærkelige blege ting i sprit i skabene langs væggen i klasselokalet.

Linearitet og perspektivitet kan give tidshistorisk fornemmelse

- det er i hver fald ideen med tre af de interaktive materialer.

En erfaring man gør med mange unge at historisk fornemmelse er fraværende. Vi kender næsten alle tidskriftet Skalk perspektiviske fremstilling af historien som en vej der forsvinder bagud.

Ideen er i den grad hugget til materialet "Kristendom og religionerne i tidens løb"

Det er selvfølgelig en teologisk beslutning at tage, at der kan ses et forløb eller en linie i bibelens historie. Det er dog helt på traditionens grund at se den såkaldte frelseshistorie og de eksisterende elementer er også ganske traditionelle. En undertavle giver mulighed for let at finde de traditionelle typologiske tolkninger.

Også "I er jordes salt - I er verdes lys" er udtryk for en anskueliggørelse af historien - fra Jesus gennem tiden frem til os

[Tilbage til oversigt over interaktivt materiale]