Oversigt kirkeåret - Forsiden af kristendomsundervisning.dk - Teksten denne uge - hver uge i egen indbakke - Afmeld

Hvordan jeg selv bruger Teksten denne uge

Ressourcesiden er udviklet til prædikenforberedelse. Jeg bruger den stort set altid selv, når jeg forbereder gudstjeneste. Jeg har i høj grad vænnet mig til at arbejde online hele vejen igennem. Det passer nogle, andre blander analogt og digitalt arbejde. Og "Tilbage til bøgerne" faciliterer denne arbejdsform.

Basisredskaber:

Jeg begynder oftest med "Alle gudstjenestens tekster" - det er bibelselskabets side, og Teksten denne uge linker til den aktuelle søndag. Jeg læser teksterne, så jeg har alle gudstjenestens tekster præsente.

Selve prædiketeksten læser jeg (igen) på "Teksten online" - den linker til den aktuelle tekst på Bibelselskabets gamle søgemaskine. Den ser gammeldags ud, men er den bedste til arbejde med krydshenvisninger mm.

Jeg læser ikke altid den græske tekst. Men jeg er ikke i tvivl om at det er anbefalelsesværdigt, man ser ofte med friskere øjne på indholdet, når man har været omkring den distance, som originalsproget giver. "Teksten denne uge" betyder adgang til den græske tekst, selv om man ikke lige kan finde Nestle. Hvis ens græskkundskaber er blevet lidt slatne - det er mine desværre - så er "Greek Interlinear Bible" den hurtigste vej til at se teksten og analysere den sprogligt.

"Overflade"informationerne:
NB: det er ikke altid der er stof under de enkelte kategorier. Siderne udbygges løbende.

- er ikke nødvendigvis overfladiske, men er dem, der kan læses umiddelbart på selve opslaget. Min forberedelse har i inspirationsfasen altid haft det godt med nogle hurtige input, relevante citater - så finder jeg min egne, aktuelle vinkler. Rubrikkerne "Til eksegesen" og "Aktualiseringsmuligheder - evt citater fra prædikener" rummer (mulighed for) citater som kan inspirere - oftest fra analoge kilder.

"Prædikener online" - nederst på siden - hører til denne kategori. Her findes citater fra prædikener - med link til hele prædikenen.

"Religionspædagogiske noter" er en lidt særlig kategori. Den kan rumme undervisningsmæssige overvejelser til teksten - og det kan ofte også være en god inspiration i prædikenarbejdet. Her linkes ofte videre til et elementer i "Hvad skal der siges. Elementer til kristendomsundervisningen".

Tilbage til bøgerne:

Teksten denne uge forholder sig ikke kun til nettet. To af funktionerne linker ikke ud på nettet, men peger hen bag dig på reolen. "Faglitteratur til kapitlet" og "Prædikener til søndagen". Det første er et indeks til faglitteraturen. Lidt tilfældigt naturligvis. Det drejer sig om at bibelindekser til en række faglitterære værker er indlæst i et fælles indeks. Der er meget godt stof at hente. Man kan bestemme sig for at efterforske klassiske vinkler på teksten (for eksempel Bekentnissshriften der lutherische Kirche) eller hente hos teologer, man véd, plejer at sige én noget osv. Prædikenregisteret er det mest omfattende og nogenlunde komplette register over trykte, danske prædikener siden 1945. Så hvis man har lyst til at dykke ned i sine prædikensamlinger til den givne søndag er det muligheden for at se om der er en prædiken - uden at man skal til fra en ende af at slå op i samlingerne.

Ressourcer andre steder
Princippet for Teksten denne uges henvisninger til andre ressourcer er så vidt muligt at linke direkte til samme tekst, men enkelte steder er dette ikke muligt.

Ressourcen over dem alle er "The Text This Week"
Den har dels inspirationer i form af citater dels mulighed for dybere arbejde via utallige links til artikler, prædikener, kunst, film mm. Den er overvejende angelsaksisk præget, derfor måske med lidt andre vinkler og måder at udtrykke sig på end mainstream dansk tradition, men netop derfor værd at konsultere. Den var den oprindelige inspiration til at lave Teksten denne uge". Jeg forbereder sjældent en prædiken uden at have ladet øjnene løbe ned over siden.

Fast online til kommende søn/helligdag.
Her kan grundtvigianeren genfinde den gode gamle "søndagslæsning". Andre kan finde andre yndlingssteder. Jeg klikker ofte ind på Göttingen Predigtmeditationen - og citerer her på "Teksten denne uge" også ganske ofte derfra. "Postiller on-line" linker til med hensyn til dækning af kirkeåret flere mere eller mindre fuldstændige samlinger på nettet.

Kirkemusikalsk kompetancecenter vejleder til hver søndag - ofte også ved at sætte et billede sammen med teksten. Et link fører også til "Jens Rosendal: Evangeliesange" - enkle, gode sange til alle søndage i året - begge tekstrækker.


Teksten denne uge redigeres af Kristen Skriver Frandsen