Oversigt kirkeåret - Forsiden af kristendomsundervisning.dk - Hvordan.. - Om.. - TDU - hver uge i egen indbakke - Afmeld

Allehelgen a

Dagens evangelium: Mt. 5. 1-12 - Saligprisningerne

Teksten online (Bibelselskabet)

Alle gudstjenestens tekster - (Iflg. Alterbogen)

- Teksten denne uge er et ressourcested til forberedelsen af søndagens prædiken. Siden udbygges løbende og der kan være stor forskel på stofmængden på hver side. En række nyttige basisredskaber er der altid.

Indgang via Den norske kirkes tekstrækker: HER

The Text this Week Kan ikke anbefales nok! .

Greek Interlinear Bible
[Hvis "forbidden" side viser sig, placér markør i adresselinie, tryk enter]

Links til on-line prædikener nederst på siden: Her..

Salmeforslag

Salmeforslag fra "salmedatabasen". En række danske liturger præsenterer forslag til enkelte søndage.

Til eksegesen: Oversættelsen af makarios: Den ny aftale har "Heldige er I.." - Det skræller i hvert fald nogle lag af den autoriseredes "salige". Lykkelig/lyksalig er også mulig. Men "heldige" provokerer hul ind i forhåndsantagelserne. "Salig" er vel for tungt og forhåndsreligiøst, men det bruges også i dagligsproget - også udover en "salig bimmelim". Trods det befriende i "heldige" er det vel for lotteripræget til at kunne svare til hvad Jesus mener. Det engelske "blessed" - altså "velsignede" må nok siges sprogligt set at være sekundært. (Men Bibelen på Hverdagsdansk bruger "velsignede"). Jeg vil dog nok tale for at "lykkelig" er den oversættelse, der rammer bedst. (ksf).

Aktualiseringsmuligheder - evt citater fra trykte prædikener: Rigtig mange prædikener - online samt trykte - viser at Allehelgen næsten er overtaget af Allesjæles dag, og det på den måde, at fokus er på den nærværende smerte over at have mistet. Det er vigtigt og godt. Men måske er det heller ikke nogen dårlig trøst at løfte blikket mod alle sjæle og hellige (demokratisk og luthersk forstået, naturligvis!) - og se på det fællesskab, der er med dem, som gav det, de havde fået, videre til os. (jfr nedenfor i religionspædagogiske noter).
Hvis man vil holde fast i en mange steder glemt tradtion, især at mindes reformationen og Luther er det helt sikkert også muligt i netop dette perspektiv..
I en anden retning går inddragelse af Win Wenders film om fotografen Sebastiao Salgados "Jordens salt" - jordens salt er menneskene, netop når de græder, rammes, forfølges og udnyttes. Klinger der hos Salgado et "og de skal trøstes?". Se link under religionpædagogiske noter.

Faglitteratur til kapitlet: Mt. - 5

Prædikener til søndagen: Allehelgen - | - Alle søn- og helligdage

Forskellige citater til teksten - ofte fra "Faglitteratur til kapitlet":

Det er sikkert at Jesu forkyndelse i ord og gerning rettede sig helt mod samtiden og vækkede det håb, at Guds herredømme, som allerede virkede og viste sig (smlgn Luk. 11,20), i nær fremtid ville finde dets fulde virkeliggørelse (Luk. 17,20; Apg. 1,6). Imidlertid har Jesus selv hverken angivet et tidspunkt eller givet en beskrivelse af en sådan virkeliggørelse. Derimod lader flere af teksterne os umisforståeligt erkende, at Gudsherredømmet muliggør et "liv", som overstiger denne verdens virkelighed og som har eskatologisk kvalitet. Det kan ikke overgåes, det er endgyldigt og kan ikke kun afledes af Guds hidtidige frelseshandlen, skabelsen og loven. Det viser fx saligprisningerne (Mt. 5,3-12), og de ord, der som svar på Gudsherredømmets begyndelse [Anbruch] af tilhørerne fordrer omvendelse og tro (fx Mk. 1,15); disse ord betingede afkald på virkeliggørelse i denne verden og forudsatte håbet om en af Gud givet endegyldig opfyldelse af menneskenes længsel. Fordringen om at være beredt til at prisgive det jordiske liv understreger det: Den som vil redde sit liv.. (Mk. 8,35). Som belæg for troen på at overvindelsen af Satans rige [Satanherrscafft] muliggør et liv som rækker ud over dette jordiske kan også dette ord tjene: "Glæd jer ikke over at ånderne er blevet underlagt jer, men glæd jeg over at jeres navne er indskrevet i Himlen. (Luk. 10,20). Greshake/Kremer: Resurrectio Mortuorum. (1986) . Oversættelse: ksf. -

Religionspædagogiske noter:Igen en af kerneteksterne, som konfirmanderne bør have hørt. Forbindelsen til Allehelgen kan trækkes ved at bede konfirmanderne tænke på tilhørerskaren på bjerget. Hvem de var - vel netop fattige, uretfærdigt behandlede, længselsfulde efter fred, potentielt forfulgte.. og så kan man lade konfirmanderne forestille sig hvordan bjergskråningen strækker sig helt til vore dage - og hvordan skaren den gang er blevet til alle dem i historien, som prises salige af Jesus. Disse er - mere eller mindre synlige - som jordens salt og verdens lys (2. t.r.) vidnerne, som har båret sagen frem til idag. Dette kan så anskueliggøres: Jordens salt - online. - Jordens Salt - - - -

Jens Rosendal. Evangeliesange: Til Allehelgen Husk ophavsretsloven. Kopiering i flere eksemplarer kræver aftale med Copy-Dan

Kirkemusikalsk kompetencecenter - KMKC: Refleksioner til søndagen.

Søndagslæsning: Søndagslæsning Allehelgen - 174

Fast Online til kommende søn/helligdag:
Snart Søndag
Søndagslæsning
Bag om Helligdagen
Aktuell fur Sonn- under Feiertage" (Næsten altid også dansk prædiken)
Postiller Online (Samlinger med alle/næsten alle søndage))
Die Predigtdatenbank (Database med tusindvis af prædikener søgbar efter forfatter, helligdag og skrifthenv. - alt på tysk)

Prædikener on-line: (Ofte hentet fra ovenstående Postiller Online)
[Citaterne er undertiden bare den indledende linie og/eller den afsluttende. Og et citat fra teksten karakteriserer ikke nødvendigvis hele prædikenen - men klik ind og se hele prædikenen]

Frederik Hjerrild
Der er den særlige omstændighed ved den 'kirkelige nobel-pris' at den først uddeles posthumt, altså efter døden. De verdslige ordener uddeles til levende mennesker, så kan man brillere med dem på sin uniform, på sin galla eller sin præstekjole, men en kirkelig fortjenstmedalje i form af helgen-udnævnelsen kan ikke paraderes, den kan ikke vises frem. Den er nemlig til brug for de efterladte, for kirken, for os. Det er os der som kirke kan sole os i disse vidners fortjeneste. .. i den kirkelige verden er hæderen som regel gået til nogle som ikke har haft meget at vise frem, fordi deres liv er gået med at fortælle i ord og i gerning om Guds Rige og Guds kærlighed frem for om dem selv og deres egen betydning. [1982] Se mere Det er nok også derfor at vi netop på Alle helgens dag skal høre ordene fra Bjergprædikenen, hvor Jesus nævner alle de salige.

Martin Luther
Hvad man vil gøre af godt mod helgenerne, skal man ikke gøre mod de døde, men mod de levende helgener. De levende helgener er din næste, de nøgne, de sultne, de tørstige, fattige folk, som har ægtefælle og børn, som lider nød. Her skal du anvende din hjælp. Her skal du gøre dine gode gerninger. Her skal du bruge din tunge, så du beskytter dem, dit tøj, så du varmer dem og hjælper dem til ære og værdighed. Dette har vore papister vendt om...\
Dog, som vi ofte har sagt, er dette kort og godt den form og måde, man skal ære de afdøde helgener på, at man bruger dem som et forbillede, efterfølger dem og bekræfter læren ved at citere dem.
[1544] Se mere

Poul Joachim Stender
Men her på Alle helgens søndag holder vi ikke kun generalprøve på vor død ved tænke på at vort liv står under en lukkelov, der slet ikke er så liberal som butikkernes lukkelov. Men vi mindes også vore døde i dag. Og når vi tænker på dem så ser vi lys, ikke sandt? Der strømmer vidunderligt, varmt lys ud fra gravene. Vi kan næsten række hænderne frem mod lyset og varme os i alt det de døde nåede at give os, før de blev taget fra os. At se tilbage er ikke at se tomhed og mørke og kulde. Men lys og varme og kærlighed. Og derfor forstår jeg, hvorfor Kristus kalder os salige i søndagens evangelium. Vi er de salige. Os der sørger over vore døde... [] Se mere


Teksten denne uge redigeres af Kristen Skriver Frandsen, konsulent [Se mere], i samarbejde med Thala Juul Holm, provst i Tønder Provsti [Se mere].